Der er lagt op til et nyt juridisk sværdslag mellem miljøorganisationer på den ene side og delstatsmyndighederne i Slesvig-Holsten bakket op af den danske stats projektselskab, Femern A/S, på den anden side.
For græsrodsbevægelsen Aktionsbündnis gegen eine feste Fehmarnbeltquerung e.V (aktionsalliancen mod en fast Femern-forbindelse, red.), hvis medlemmer blandt andet er den toneangivende tyske naturfredningsforening Nabu, mener, at den miljøgodkendelse, som transportminister Thilo Rolf fra det liberale parti underskrev 31. januar i år, er ulovlig. Aftalen giver grønt lys til at bygge en knap 18 km lang sænketunnel mellem Rødby og Puttgarden.
Dengang lød det prompte fra de tyske miljøorganisationer, at de ville klage over afgørelsen til forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig, og det er netop, hvad der nu er sket. En 600 sider lang klage er landet på domstolens bord. Det skriver Aktionsbündnis gegen eine feste Fehmarnbeltquerung e.V i en pressemeddelelse.
Forbundsdomstolen har tradition for at give den type klager opsættende virkning. Det forhindrer, at byggeriet af selve tunnelen, der i sig selv koster over 50 milliarder kroner, kan gå i gang. Først hvis og når den opsættende virkning bliver ophævet, kan den danske stat begynde at arbejde i også den tyske del af Femern Bælt.
Klagen består af 60 punkter, hvis formål samlet set er at sandsynliggøre, at miljøgodkendelsen er udstedt på et ulovligt grundlag og bør trækkes tilbage. Sådan lyder det fra aktionsgruppen, der ud over miljø- og naturorganisationer også består af flere lokale socialdemokratiske SPD-afdelinger.
Ingeniøren har set nærmere på hovedpunkterne i klagen.
Se hele Ingeniørens fokus om Femern-forbindelsen
Ifølge aktionsgruppen er Femern-området et vigtigt område for fugle, der hviler i forbindelse med træk.
»Datamaterialet er ufuldstændigt, og brugen af de statistiske modellerings-teknikker giver usandsynlige resultater, når der bliver estimeret, hvor mange fugle man må forvente, der vil dø på grund af Femern-forbindelsen,« skriver Hendrick Kerlen fra Aktionsbündnis gegen eine feste Fehmarnbeltquerung e.V i klagen.
Miljøgodkendelsen er baseret på en antagelse om, at ingen fugle vil blive dræbt, hvilket organisationerne anser for at være i modstrid med det miljøpåvirkningsstudie, der også er foretaget. Samlet set vurderer miljøorganisationerne, at omfanget af fugle, der vil dø, er sat for lavt i miljøgodkendelsen.
»Den computersimulering, der bruges til at argumentere for, at ingen hvilende fugle vil blive forstyrret af byggeriet, er baseret på åbenlyst fejlagtige antagelser,« skriver de i klagen.
Flagermus har tidligere sat en kæp i hjulet på byggeriet af den nye store udvidelse af A20-motorvejen, der går fra Polen og op til Slesvig-Holsten, og flagermus kan godt gå hen at blive en tilsvarende udfordring for den danske stat som bygherre af tunnelen under Femern Bælt.
Miljøorganisationerne mener nemlig ikke, at myndighederne har foretaget en komplet og korrekt vurdering af antallet af flagermus i Femern-regionen. Det er uklart, hvorfor de tyske organisationer ikke mener, at den lysstyring, der skal forhindre flagermus at flyve i tunnelen, ikke er tilstrækkelig til at løse problemet. De ønsker, at man i stedet lukker tunnelrampen ved landgang.
Enorme mængder jord, sand og sten skal fjernes for at gøre plads til tunnel-delen af Femern-forbindelsen, helt op til 14 millioner kubikmeter. Hovedparten skal bruges til at etablere omkring 330 hektar nye landområder på kysten ud for Rødbyhavn. Til sammen bliver de ny områder mere end 5 gange større end Amager Strandpark, eller det der svarer til omkring 600 fodboldbaner.
Men i klagen til forbundsforvaltningsdomstol er bekymringen, at mange af de millioner kubikmeter jord i stedet vil blive båret væk af strømmen og ende direkte ude i området ved vindmølleparken Arkona Becken. Her vil jorden forårsage store skader på de nuværende gydepladser til fisk, ligesom det biologiske miljø på havbunden forringes. Aktionsalliancen fremhæver især gydepladser for sild på de mere lavtvandede områder på Lolland-siden af Femern Bælt som et særligt udsat område.
Også områdets fugle vil lide under forandringerne på havbunden, fordi det vil give dem forringet adgang til føde.
De tyske miljøorganisationer mener desuden, at miljøgodkendelsen overser de seneste opgørelser over fiskebestanden blandt sild, torsk og ål, som er lavere end i de ældre opgørelser, som godkendelsen anvender.
Man kan ikke bygge et stor gigantisk projekt i lydløs tilstand, og miljøforkæmperne frygter, at støjniveauet især vil kunne påvirke områdets marsvin, blandt andet fordi man i miljøgodkendelsen ikke teknisk har angivet, præcis hvilken type støj der forventes fra byggeriet.
Eksempelvis er der i støjvurderingen ikke lavet en frekvensvægtning, som bruges til at bestemme de vægtede lydtryksniveauer i forskellige spektrum, ligesom vurderingen ikke tager højde for forskellige havdybder, og hvad det kan betyde for støjniveaeut, og hvordan det vil påvirke marsvin i Femern-regionen. Når byggeriet står færdigt, er miljøorganisationerne også bekymrede for støjen fra forbipasserende tog og støjens påvirkning på marsvin.
Ud over de konkrete bekymringer er miljøorganisationerne voldsomt utilfredse med hele forløbet omkring miljøgodkendelsen, som de mener er foregået alt for hurtig og med dårlige oversættelser mellem dansk og tysk.
»Den korte deadline for klager er ny. Siden 2018 har det indsnævret miljøorganisationernes mulighed for at klage enormt,« skriver Hendrick Kerlen.
De tyske miljøorganisationer ærgrer sig over, at tidsfristen for at indgive en klage til forbundsdomstolen i Leipzig har været kortere end vanligt, 14 uger, og fremhæver, at de derfor kun har haft tid og ressourcer til at indgive en klage på 600 sider. Til sammenligning fyldte ansøgning til en miljøgodkendelse 11.000 sider, som endte på 1.300 siders endelig miljøgodkendelse.
De tyske miljøorganisationer er langtfra imponerede over de danske myndigheders rolle i sagen. Det kan man læse i de tre åbne spørgsmål som aktionsalliancen slutter sin klage af med.
** Var det lovligt for Danmark at udstede en byggetilladdelse i form af en lov på grund af den europæiske lovgivning, eller er den fremgangsmåde i modstrid med europæisk lov?
Var miljøgodkendelsen (den tyske, red.) i stand til at regulere dansk territorium, f.eks. dumping af udgravet materiale eller udpegede arbejdsområder på dansk jord?
Skal der have været udarbejdet en samlet miljøvurdering af hele projektet? *
De tyske myndigheder skønnede i forbindelse med, at miljøgodkendelsen blev udstedt tidligere i år, at en eventuel retssag kommer til at løbe til minimum næste år, mens naturfredningsorganisationen Nabu vurderer, at den kan trække ud i adskillige år.
