kan man - som man kan med jern beton - knuse gammelt beton og sortere kulfibrene fra ??
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Kulfiber-forstærket betonbyggeri trækker mere og mere opmærksomhed i byggebranchen. Ifølge Web of Science er udgivelser med fokus på kulfiber-forstærket beton per år steget fra 1.210 i 2001 til 35.229 i 2019.
De mange udgivelser skyldes ikke mindst indsatsen fra det største forskningsprojekt i Tysklands byggebranche, Carbon Concrete Composite (C3), som har blikket rettet mod kulfiber som en bæredygtig ragekniv til den CO2-tunge betonindustri.
Det Tekniske Universitet i Bremen og C3, som er et samarbejde mellem forskningsinstitutioner og byggevirksomheder, kan snart lukke dørene op for verdens første kulfiber-forstærkede betonkonstruktion, The Cube.
The Cube kommer til at stå på campus ved det Tekniske Universitet i Dresden.
Den 220m2 store bygning bliver ikke ligefrem det første eksempel på kulfiber-forstærkningens potentiale, men kommer til at demonstrere teknologiens usædvanlige lethed i en meget fysisk forstand.
C3’s undersøgelser viser, at kulfiber-forstærkede betonkonstruktioner kun kræver halvt så meget beton som de konventionelle stål-forstærkede betonkonstruktioner, fordi kulstoffet ikke skal pakkes lige så langt væk fra vind og vejr som stål.
Kulstof er nemlig et inert stof, som i modsætning til stål ikke nedbrydes af fugt.
Når nye materialer vinder indpas i byggebranchen, har det næsten altid en indvirkning på arkitektonisk æstetik, men den store idé gemmer sig selvfølgelig bag facaden.
De økonomiske og miljømæssige omkostninger ved korroderede, stål-forstærkede betonbygninger er ifølge Gregor Fischer, lektor ved Danmarks Tekniske Institut, det store ubekendte tal, når man skal stille de økonomiske omkostninger ved de to typer beton overfor hinanden.
Gregor Fischer, som forsker i kulstof-forstærket beton, mener ikke, at selve det økonomiske regnestykke i dette tilfælde er lige så interessant som tankeeksperimentet, der opstår, når man bytter stål ud med kulstof i byggeindustrien:
»korrosion af stålforstærkninger er et af de store problemer og en af de store udgifter i vores arbejde. Det er svært at sætte en pris på den udfordring rent økonomisk, fordi reparationsudgifterne forbundet med korroderet stål fortsætter, så længe bygningen står,« siger Gregor Fischer.
Prisen på kulstof-forstærket beton er tyve gange så høj som på stål-forstærket beton, hvis man ikke regner det reducerede behov, den forlængede levetid og den reducerede klimabelastning med i betragtning.
Gregor Fischer forklarer, at det tungeste argument for forskningen i og anvendelsen af kulstof-forstærket beton ikke har at gøre med produktionsomkostninger nu og her, men med behovet for mere bæredygtigt materiale-brug og -levetid i byggeindustrien.
Betonproduktion står ifølge Global Construction Review for 6-8 % af den globale CO2-udledning, og alene i Tyskland bruges der årligt 100 millioner kubikmeter stål-forstærket beton.
