Tyske kæmpemaskiner hjælper katastroferamt atomkraftværk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tyske kæmpemaskiner hjælper katastroferamt atomkraftværk

Mobilbetonpumpen M58-5 var på vej med skib til en kunde i Sydøstasien, da dets tyske producent Putzmeister pludselig fik Fukushima-værkets operatør Tepco i telefonen.
»Da vi modtog nødråbet fra Japan, omdirigerede vi straks pumpen til katastrofeområdet.« Det fortæller Putzmeisters tekniske direktør, Gerald Karch, til den tyske avis Die Welt.

Siden sidste uge har den 50 ton tunge maskine hjulpet med at nedkøle de beskadigede reaktorer i Fukushima. I går sendte det tyske firma endnu en mobilbetonpumpe med et Antonow 124 transportfly. I de næste dage følger yderligere tre, hvoraf de to er af typen M70-5 - verdens største serieproducerede mobilpumpe.

Via deres op til 70 meter lange, led-delte master er de tyske maskiner bedre i stand til at pumpe vand ned i reaktorerne end de japanske slukningskøretøjer, der tidligere har været brugt.
»Fordelen er, at vi er i stand til meget præcist at bringe vandtilførslen ind over de ødelagte bygninger,« forklarer Gerald Karch.

Mobilbetonpumperne placeres i en afstand af godt 45 meter fra reaktorbygningerne og fjernstyres ved hjælp af en såkaldt Ergonomic Boom Control (EBC). Maskinerne udstyres med et ekstra kamera, der letter navigeringen. Når de har fundet deres mål - brændselselementerne - er de i stand til at pumpe vand med op til 200 kubikmeter i timen ved 85 bar.

Det er ikke en tilfældighed, at Tepco har bedt Putzmeister om hjælp. Tyskerne hjalp allerede til ved reaktorkatastrofen i Tjernobyl i 1986. Dengang anvendte man i alt 11 mobile og et væld af stationære pumper i forsøget på at nedkøle reaktoren. Siden da har Putzmeister set perspektivet i katastrofebekæmpelse og udviklet et ekstra brandsluknings-sæt, som kan implementeres i eksisterende systemer.

De op til 10 mio. kr. dyre maskiner bruges normalt til at pumpe beton i forbindelse med opførelsen af skyskrabere - herunder verdens højeste, Burj Khalifa i Dubai. Tepco har købt mobilbetonpumperne og betaler selv nødtransporten med fly.

Dokumentation

Flere informationer om verdens største mobilbetonpumpe på

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • alle de desperate foranstaltninger for at standse atomudslippet i Japan ligner mere og mere katastrofen ved Tjernobyl. Uheldet (uheldene) som ikke kunne ske, udfolder sig nu for åbne tv-kameraer. Og værst af alt: Alle de radioaktive stoffer vil plage mennesker i årtusinder frem i tiden.

Atomkraftværker verden over må hurtigst muligt udfases - og bygningen af nye stoppes.

  • 0
  • 0

Jeg vil henvise dig til en fremragende sober gennemgang af fakta vedr. uheldet og de udslip som omtales med stort hysteri i pressen.
http://bravenewclimate.com/2011/04/01/fuku...
Her finder du de seneste oplysninger debateret af eksperter, som bruger deres sunde fornuft. Det kan aldrig blive et Tjernobyl - og det vil nok vise sig at der aldrig vil være sket nogen større skader på hverken personer eller området udnefor værket når tingene er faldet mere til ro.

  • 0
  • 0

For 10 dage siden skrev jeg:

"Til PFBC kedlerne benyttede vi betonpumper for at fyre med kulpasta ved trykket 16 bar. De samme pumper spolede kalken ud af Kanaltunnelen og byggede sakrofagen over Tjernobil. Vores leveranser blev forsinket, og jeg så hos dem først de blyklædte biler og siden fjernstyrede til den radioaktive miljø.
Leverandør var og er Putzmeister udenfor Stuttgart:
http://www.putzmeister.com/cps....htm
De har allerede en notits om indsatsen i Japan!"

Japanske firmaer har købt PFBC teknikken for kulforbrændning, har et værk fra ABB CARBON i drift og er igang med at bygge flere.
Men heller ikke disse anlæg er fra svensk side dimensioneret for jordskælv og tsunami.

Men min erfaring er i øvrigt en seriøs og (selv)sikker leverandør. De var stolte af at have spolet hele kanaltunnelen ud, og det materiale lignede jo vores kul- og kalkblandning, men vores funktions- og sikkerhedskrav var en hel del anderledes.
Husker jeg ret blev pumperne nødskyllet med vand ved strømafbrud, men man får også her problemer med restvarme som smelter asken mellem tusenvis af damprør uden den kølende gennemstrømning.

Putzmeister er sikkert vel repræsenteret i Japan, hilser Tyge

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten