Huslægen: "Nej hr. atom-professor, der er ingen fremtid i KK - det er for farligt, dyrt og ufleksibelt - og det nytter ikke at forsøge at drukne din desillusion i alkohol..."
Hvis man tegner en kurve over alkoholforbrug og forventet levetid, vil man få en hockey-stick med et lille svirp i den dårlige retning i starten. Folk med et moderat alkoholforbrug har en længere forventet levetid end helt afholdende mennesker.
Men tyske forskere fremlægger nu nye beviser mod myten om, at det er alkohol i moderation, som i sig selv forlænger livet.
Den tilsyneladende højere dødelighed ved total afholdenhed kan forklares med andre faktorer, som i særlig grad findes blandt afholdende mennesker, og som ofte er årsagen til, at personen er holdt op med at drikke alkohol. Det viser en stor tysk befolkningsundersøgelse, der er offentliggjort i PLOS Medicine
»Man har længe antaget, at et lavt til moderat alkoholforbrug kunne have en positiv effekt på folks helbred, baseret på fundet af, at afholdsmennesker så ud til at dø tidligere end folk, der drikker moderat. Vi finder, at flertallet af de helt afholdende har haft problemer med alkohol eller stoffer. De har drukket for meget, er daglige tobaksrygere eller har et dårligt helbred. Det er faktorer, der i sig selv forudsiger en tidlig død,« siger Ulrich John fra det lægevidenskabelige fakultet ved universitetet i Greifswald, der har ledet undersøgelsen.
Hvis man ikke medregner disse mennesker med andre risikofaktorer i statistikken, får man en nydelig dosis-respons kurve mellem alkoholforbrug og dødelighed, som man normalt ser det i toxikologien, hvor øgning af dosis forstærker effekten – ofte med et tilløb i starten, hvor man ikke indtager nok af stoffet til at mærke det.
»Vores resultater understøtter det synspunkt, at folk i den brede befolkning, som aktuelt er afholdende, ikke nødvendigvis har en kortere levetid end befolkningen med et lavt til moderat alkoholforbrug. Og det taler imod anbefalingerne af at drikke alkohol for sundhedens skyld,« siger Ulrich John i den pressemeddelelse, der ledsager den videnskabelige artikel.
Og siden det i dag er første fredag i november, er der måske grund til at understrege, at når forskerne siger, at der ikke er sundhedsmæssige årsager til at drikke alkohol i moderat mængde, skal det ikke tolkes på den måde, at man så for en sikkerheds skyld bør indtage sin alkohol i umådeholdne mængder.
Huslægen: "Nej hr. atom-professor, der er ingen fremtid i KK - det er for farligt, dyrt og ufleksibelt - og det nytter ikke at forsøge at drukne din desillusion i alkohol..."
Som (sund) afholdsmand er det da glædeligt at læse. Men at ethanolholdige drikke, indeholdene polyphenoler og andre toksiske stoffer, ikke har en hormetisk zone, bør vist undersøges nærmere. Det er tidligere klart påvist, at toksicitet i alkoholiske drikke er fasisk, og at stoffer i drikkene som i høje koncentrationer er giftige, faktisk er terapeutiske i tilpas lave doser, som f.eks i visse grøntsager.
Sådan undersøgelser kan vel vendes og drejes i det uendelige. F.eks. kan det være, at folk, der drikker moderat, simpelthen er mindre bekymrede - det har dog ikke noget med alkohol at gøre, men de er måske ikke så bekymrede for deres helbred, som dem, der slet ikke drikker - eller bekymrede over deres liv/fortid/fremtid, som dem, der drikker for meget?
En anden vinkel kunne være, at afholdsfolk måske i gennemsnit har en mindre tiltro til medicin og derfor holder sig fra den, eller benytter kun urtemedicin, der måske har en mindre virkning. Folk, der drikker for meget, har måske en tendens til ikke at gå til lægen og få medicin overhovedet. Men dem 'i midten' spiser gladeligt deres medicin - og lever derfor længere.
Med andre ord, så behøver udfaldet i realiteten ikke at have noget som helst med alkohol at gøre, men med en generel livsindstilling, som bla. udmønter sig i et gennemsnitligt moderat alkoholforbrug og et længere liv (og måske spiser man statistisk set også mere chokolade eller boller i karry - men det er ikke dét i sig selv, der forlænger livet).
Han blev kørt over af en Tuborg vogn
Det er forvirrende :-)
16.03.2003, Ing.dk: Et bedre helbred med alkohol: Citat: "...Patologerne, der dissekerede lig af alkoholikere...bemærkelsesværdigt fri for forkalkning..."
25.01.2005, ing.dk: Alkohol holder hjernen frisk hos kvinder: Citat: "...Alkohol synes gavnligt for helbredet – blot forudsat, at forbruget er moderat. Det nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme...Hun tør dog ikke ligefrem anbefale afholdspersoner at begynde at drikke for at holde hjernen frisk..."
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard