Tyske forskere: Man skal ikke drikke alkohol for sin sundhed
Hvis man tegner en kurve over alkoholforbrug og forventet levetid, vil man få en hockey-stick med et lille svirp i den dårlige retning i starten. Folk med et moderat alkoholforbrug har en længere forventet levetid end helt afholdende mennesker.
Men tyske forskere fremlægger nu nye beviser mod myten om, at det er alkohol i moderation, som i sig selv forlænger livet.
I mange undersøgelser forbindes afholdenhed med en lavere forventet levetid, end hvis man har et moderat alkoholforbrug. Gruppen med nul-forbrug af alkohol kan omfatte en større andel af de mennesker, som har andre risikofaktorer for levetiden. Hvad viser undersøgelsen: I 1996 og 1997 blev en tilfældig stikprøve af den voksne tyske befolkning (18-64 år) udtaget til deltagelse i en undersøgelse og spurgt om deres alkoholforbrug og sundhedstilstand. 9 procent af de afholdende havde altid været afholdende, 91 procent har tidligere drukket alkohol. 72 procent af de afholdende rapporterede problemer som tidligere stofmisbrug, alkoholisme, tobaksrygning eller andre risikofaktorer som sygdom eller et generelt dårligt helbred. 20 år senere er der trukket oplysninger om dødsfald blandt alle 4.028 deltagere, som rapporterede at være afholdende eller have et moderat alkoholforbrug. Sammenligning af de to grupper viser, at hvis man kun medregner de deltagere, der er uden andre risikofaktorer, er der ingen signifikant forskel i den forventede levetid mellem at være afholdende og have et moderat alkoholforbrug.Baggrund for undersøgelsen:
Den tilsyneladende højere dødelighed ved total afholdenhed kan forklares med andre faktorer, som i særlig grad findes blandt afholdende mennesker, og som ofte er årsagen til, at personen er holdt op med at drikke alkohol. Det viser en stor tysk befolkningsundersøgelse, der er offentliggjort i PLOS Medicine
»Man har længe antaget, at et lavt til moderat alkoholforbrug kunne have en positiv effekt på folks helbred, baseret på fundet af, at afholdsmennesker så ud til at dø tidligere end folk, der drikker moderat. Vi finder, at flertallet af de helt afholdende har haft problemer med alkohol eller stoffer. De har drukket for meget, er daglige tobaksrygere eller har et dårligt helbred. Det er faktorer, der i sig selv forudsiger en tidlig død,« siger Ulrich John fra det lægevidenskabelige fakultet ved universitetet i Greifswald, der har ledet undersøgelsen.
Hvis man ikke medregner disse mennesker med andre risikofaktorer i statistikken, får man en nydelig dosis-respons kurve mellem alkoholforbrug og dødelighed, som man normalt ser det i toxikologien, hvor øgning af dosis forstærker effekten – ofte med et tilløb i starten, hvor man ikke indtager nok af stoffet til at mærke det.
Slut med anbefaling
»Vores resultater understøtter det synspunkt, at folk i den brede befolkning, som aktuelt er afholdende, ikke nødvendigvis har en kortere levetid end befolkningen med et lavt til moderat alkoholforbrug. Og det taler imod anbefalingerne af at drikke alkohol for sundhedens skyld,« siger Ulrich John i den pressemeddelelse, der ledsager den videnskabelige artikel.
Og siden det i dag er første fredag i november, er der måske grund til at understrege, at når forskerne siger, at der ikke er sundhedsmæssige årsager til at drikke alkohol i moderat mængde, skal det ikke tolkes på den måde, at man så for en sikkerheds skyld bør indtage sin alkohol i umådeholdne mængder.
