Tyske energiselskaber kræver milliarderstatning for atomstop

Da efterfølgende tekst bliver slettet i nat, har jeg tilladt mig at kopiere den her.

Citat: Leder Chefredaktør Bjarne Lønborg i dagens Flensborg Avis

Når atomkraft-koncernerne i Tyskland anlægger erstatningssag mod staten med krav om 15 mil­liarder euro som følge af den brede politiske enighed i Forbundsdagen om at stoppe kernekraft om nogle år, er det langt mere end en gigantisk ­civil retssag, der formentlig vil komme til at beskæftige domstolene i flere år. Det er ligeledes og vel i endnu mere udpræget grad en sag om, hvorvidt det er demokratisk valgte politikere eller pengemagt, der udstikker retningslinjerne i det tyske folkestyre. Og det er med skatteyderne som økonomiske gidsler, at retssagerne ventes gennemført.

Inden nogle skulle blive forledt til at have medlidenhed med atomkoncernerne i Tyskland, bør det huskes, at de samme koncerner med stor behændighed i årevis på trods af det liberaliserede energimarked i hele EU har formået at fastholde en næsten monopollignende status. Og selv om der fra mange sider inklusive fra toneangivende tyske lovgivere er udtrykt mistanke om, at deres monopollignende forhold har baggrund i ulovlige prisaftaler, er det aldrig kommet til sanktioner. De fire store energikoncerner har stort set kunnet gå på vandet, når det gjaldt om på bekostning af mindre energiudbydere med ofte mere miljørigtige løsninger at fastholde hovedparten af el-produktionen til både erhvervslivet og private husholdninger.

Desuden har det formentlig ­været koncernernes tro på, at lovgiverne trods deres officielle politik om, at fremtidens energiproduktion skal være vedvarende og miljørigtig, ikke turde tage det afgørende skridt og droppe atomkraft.

I første omgang fik koncernerne ret, da den socialdemokratisk-grønne Gerhard Schröder-regerings beslutning om at nedtrappe atomkraften over en længere årrække senere blev udvandet til ukendelighed. Først efter kernekraftkatastrofen i Japan opstod der for alvor et bredt politisk flertal i Tyskland for en endegyldig plan om at lukke kernekraftværkerne

i løbet af en kortere periode end den oprindelige.

Dermed ser der ikke længere ud til at være en bagdør til fortsat langsigtet atomkraftproduktion i Europas største nation. Og det har fået de atomkoncerner, der har lukreret på skatteyderfinansierede subventioner i stor udstrækning og en politisk ukontrollabel prispolitik, til at forsøge at redde så mange penge som muligt via den bebudede store erstatningssag.

Naturligvis bør der principielt ydes erstatning til virksomheder og private, der får dele af deres eksistensgrundlag fjernet via politiske beslutninger. Men når det gælder atomkoncernerne, er det vigtig at huske, at deres atomanlæg er afskrevet, og at deres virksomhed og mangeårige milliard­indtjening har været begunstiget af politiske beslutninger. Derfor burde det ikke være kommet bag på dem, at både sikkerhedsmæssige aspekter og de længe kendte politiske planer om at prioritere andre former for energiproduktion end a-kraft før eller senere ville føre til stop for tysk kernekraft.

Hvordan domstolene vil håndtere milliard-erstatningssagerne ved alle tilgængelige juridiske instanser er foreløbig uforudsigeligt. Men det vil være et slag i ansigtet på demokratiet og dets vælgerne, hvis det lykkes atomkraftproducenterne at opnå en kæmpeerstatning som følge af samfundsmæssigt nødvendige energibeslutninger.

Mens Eon og RWE som tyske virksomheder kun kan henvende sig til den tyske forfatningsdomstol, udnytter Vattenfall muligheden til at henvende sig til en international domstol i Washington.

Erfaringen viser at den tyske forfatningsdomstol næsten aldrig imodsiger regeringsbeslutninger, hvis der der er mange penge på spil, men afgørelsen i Washington spås gode udsigter. Vattenfall blev tvunget til at nedlægge kraftværker som med samme tekniske standard og alder fortsat må være i drift i andre tyske regioner. Her har den tyske regering muligvis ikke overhold retslige normer.

Den tyske regerings kovendig bidrager til at ingen udenlands investor længere tør investere i tysk energiforsyning. Undersøgelser viser at det er nødvendigt at bygge mange store kraftværker indtil 2020, som ingen p.t. vil gå i gang med.

Måske var det en ide at blot konservere værkerne, og så lave en afstemning om nogle år. når tyskerne har mærket de høje elpriser et stykke tid...

Supergo ide. Så kan de lære det...

Mens domstolene arbejder kan man konstatere at mens akraftindustrien forventer at befolkningen tager risikoen mener den ikke at befolkningen skal kunne bestemme om den vil tage risikoen.

Måske var det en ide at blot konservere værkerne, og så lave en afstemning om nogle år. når tyskerne har mærket de høje elpriser et stykke tid... Og der er lavet statistik over hvor mange tsunamier, der kan forventes at oversvømme de tyske værker.

Mens domstolene arbejder kan man konstatere at mens akraftindustrien forventer at befolkningen tager risikoen mener den ikke at befolkningen skal kunne bestemme om den vil tage risikoen.

Måske er forholdene ikke de samme i Tyskland, men i Danmark tildeler Energistyrelsen koncessioner for elproduktion. Og normalt er der angivet en periode for koncessionen. En koncessionsperioden udløbet kan man jo svært argumentere for at skulle have en kompensation

Det er veldig godt, at en domstol skal beskæftige sig med udfasningen af a-kraften i Tyskland.

Kontrakterne som frivilligt blev sluttet ved det der kaldes "Atomkonsens" 2000/ 2002 og de senere ændringer vil afsløre, i hvilken grad lobbyister har skiftet job fra reaktorsikkerhedskommissionen til energiselskabet E,on og tilbage igen, for at formulere lovgivningsteksterne.

63 organisationer vil kunne levere tilstrækkelig materiale, som kan belyse, om Tyskland med a-kraften og sine energiselskaber allerede er en bananrepublik eller bare er på vej derhen.

En god chance for at sensibilisere vælgerne.

Mon ikke Mærsk og andre ville forlange erstatning hvis den danske stat forbød udvinding af olie og gas på dansk område. med kort varsel ?

Eller hvis det blev forbudt at producere strøm ved brug af vindmøller - Så ville der vel også være nogen der ville føle sig berettiget til erstatning ?

Lov er lov, og der er vel ingen, der kan forlange erstatning, fordi en lov vedtages. Men der er nogen, der kan spinde politisk guld på det.
Verden er ond.

Jo hvis den lov bryder med grundloven som er loven over dem alle, også i Tyskland

Lov er lov, og der er vel ingen, der kan forlange erstatning, fordi en lov vedtages. Men der er nogen, der kan spinde politisk guld på det. Verden er ond.