Tyske eksperter: Idioti at spare på vandet

Luk for vandet, mens du børster tænder! Tag brusebad i stedet for karbad! Fyld opvaskemaskinen helt op, inden du starter den!

De fleste af os har vandsparerådene på rygraden; Vi har fået dem indprentet fra barnsben. Og hvis ikke, kan vi repetere dem på vandværkernes, miljø- og forbrugerorganisationernes velmenende hjemmesider.

Vi har for længst anskaffet os sparsommelige vaskemaskiner, toskyls-toiletter og perlatorer på samtlige haner. For det er alt sammen godt for miljøet - og for pengepungen, ikke mindst.

Efterhånden forbruger den gennemsnitlige dansker kun 110 liter om dagen og hører dermed til eliten blandt europæiske vandsparere.

Den gennemsnitlige tysker har også lært på vandsparelektien - han og hun forsøger ihærdigt at indhente os, men forbruger stadig godt 122 liter om dagen.

Så syd for grænsen vrides håndtaget om på enhver dryppende vandhane, der stilles regnvandsbeholdere op og der vaskes grøntsager i baljer.

Når opdragelsen her som der dikterer, at vand er lig flydende guld, så er det ikke så mærkeligt, at tyskerne reagerer med ramaskrig, når en lille, men stædig, gruppe eksperter holder fast på følgende:

Det er idioti at spare på vandet i det omfang, vi gør.

Det er skadeligt for miljøet.

»Det at spare på vandet giver forbrugerne en følelse af, at de hjælper miljøet. Men hvis man betragter det rationelt, så er det slet ikke tilfældet,« siger Ingrid Chorus, biolog og afdelingsleder for drikkevand ved den tyske miljømyndighed, Umweltbundesamt, i avisen Die Zeit.

Kloaksystem optimeret til frås

Ifølge de tyske energi- og vandselskabers forbund, BDEW, har tyskerne godt 188 milliarder kubikmeter vand til rådighed om året, det meste fra regn hhv. grundvand. 17 procent anvendes og sendes tilbage i kredsløbet igen. 83 procent bruger tyskerne altså slet ikke.

2,7 procent af de samlede ressourcer leder vandværkerne ud til tyske husholdninger. Men når forbrugerne ikke sender nok vand tilbage i kredsløbet, så har det en utilsigtet og uheldig indvirkning på Tysklands rør- og kloaksystemer - og i sidste ende på miljøet, mener sparekritikerne.

I mange tyske storbyer er de nyeste systemer udviklet i 1970-1980'erne, hvor man forventede et stigende vandforbrug. Men sparsommeligheden gør, at kapaciteterne slet ikke udnyttes. I stedet for at bruse gennem rørene, pibler vandet nærmest.

Konsekvensen er, at rør hurtigere tilstoppes af papir og andet affald, vi skiber af sted via toilet og køkkenvask. Fækalier bliver liggende og bakterier får plads til begejstring. Der kan opstå giftige og eksplosive gasser samt svovlsyre, som fører til korrosion i rør og rensningsanlæg.

I Berlin mærker man stadigt oftere, hvordan stanken trænger op fra kloakken. Om sommeren, hvor aromaen er særligt spids, kan man være vidne til et bizart syn: Da rykker myndighederne ud med store slanger, og pumper enorme mængder vand ned i kloakkerne for på den måde at kickstarte systemet igen. Ofte får de på puklen af forbipasserende, fordi de fråser sådan med vandet.

»Det er en skændsel, at vi regelmæssigt bliver nødt til at spule kloakken med vand, fordi folk ikke gider drikke det,« siger Frank Herzlieb fra Berlins vandforsyning til erhvervsbladet Brand Eins og tilføjer:

»At de alle sammen køber vand på plastflasker og betaler ti gange så meget for det, det begriber jeg simpelthen ikke.«

I andre byer sparer myndighederne på vandet ved blot at tætne kloakdækslerne eller hænge industrielle deodoranter, såkaldte "Gel-Matten", op i undergrunden. Det skal tage lugten.

Den onde cirkel

Uanset hvilke midler myndighederne må ty til for at bekæmpe problemet i undergrunden, så er det forbundet med stigende omkostninger, som gives videre til forbrugeren via vandregningen. Det får den almindelige tysker til at spare endnu mere på vandet, hvis forbrugspris er omtrent lige så høj som i Danmark.

En ond cirkel altså.

Ifølge eksperterne bliver ondt værre af, at tyskerne i stor stil anskaffer regnvandsbeholdere, så de f.eks. ikke skal vande haven med hanevand.

»Men på den måde erstatter de blot grundvand - altså regnvand fra jorden - med regnvand fra himlen. Det spiller ingen rolle for miljøet, for begge dele er vedvarende ressourcer,« kritiserer Hans-Jürgen Leist, ingeniør og forsker ved det tyske miljøinstitut Ecolog, i avisen Die Zeit.

Ifølge Hans-Jürgen Leist belaster de omfattende investeringer i regnvandsbeholdere endda miljøet, for det koster både energi og råstoffer at fremstille dem. 'Implementeringen af regnvandsbeholdere er rent selvbedrag', fastslår manden, der i årevis har kritiseret Tysklands trang til at holde på vandet.

Brug mere for at spare

»I virkeligheden ville det være bedre, hvis tyskerne brugte en del mere vand i stedet for at spare på det,« udtaler Martin Weyand, direktionsmedlem i BDEW, til nyhedsmagasinet Der Spiegel. Det er en holdning, som Hans-Jürgen Leist og hans kolleger bakker op om.

Således foreslår nogle, at Tysklands vandværker erstatter kubikmeterpriser på vand med en fast månedlig afgift, som hver husholdning skal betale. Så vil tyskerne muligvis forbruge mere vand, uden at der opstår rovdrift på ressourcerne. Spørgsmålet er imidlertid, om man derved kan få forbrugerne til at bryde med de vandspareråd, de har lært at handle ud fra.

Nye informationskampagner skal således få tyskerne til at spare, der hvor det giver mening - f.eks. i forbindelse med det såkaldt 'skjulte vand'. Her drejer det sig om vandforbrug i forbindelse med produktion af varer. Således anslår WWF Verdensnaturfonden f.eks., at det koster godt 3.000 liter vand, hver gang vi køber en T-shirt. Vandet går eksempelvis til vanding af bomuldsplantager og rensning af farveanlæg i tredjeverdenslande.

I forbindelse med Vandets Dag i marts blev en sådan kampagne lanceret i Tyskland. Den viste, hvor meget vand forskellige varer koster, og sloganet lød: 'Forbrug færre vandintensive produkter!' Men kan forbrugerne overskue sådanne budskaber i mængden af problemer, de skal forholde sig til? Det tvivler flere af eksperterne på.

»Den eneste effekt er, at tyskerne får endnu mere dårlig samvittighed, hvad angår deres forbrug af vand,« vurderer Ingrid Chorus fra miljømyndigheden Umweltbundesamt.

Og vi burde i virkeligheden alle droppe den dårlige samvittighed, mener også Hans-Jürgen Leist. I avisen Die Zeit argumenterer han for, at vi har været alt for påvirkede af mediernes billeder, f.eks. af tørke i tredjeverdenslande. 'Budskabet lyder: Vi tyskere bortødsler vandet, mens børnene i Afrika tørster,' fastslår forskeren.

Men, slutter han, afrikanerne får ikke noget ud af, at vi lukker for vandet, når vi børster tænder. For enhver region er afhængig af sine egne ressourcer. Og vi er endnu ikke nået så langt, at vi kan transportere vores enorme mængder vand fra et kontinent til et andet. Så vi skal bare bruge det med god samvittighed.

Det kan næppe overraske, at eksperter, der propagerer vandfrås, løbende får nakkedrag af deres vandsparende kolleger. I den aktuelle debat kæmpes der indædt om, hvor mange af deres 188 milliarder kubikmeter vand, tyskerne reelt set har til rådighed, hvor meget eller lidt mening en vandprisregulering giver, og hvordan man bedst løser storbyernes kloakproblemer.

Den hidtil største erkendelse af diskussionerne:

Tysklands vandhaner er skruet meget hårdt i ...

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

synes sku det er totalt plet, at bruge et dårlig designet kloaksystem. og godt nok er vand på den måde vi bruger den for det meste en ubegrænset resurse.. men det er drikbart vand ikke... og nok det ville godt nok måske løse de problemer som de har dernede i tyskeland... men hvis de brugte spildevand det er rense koaksystem med så ville de ikke bruge kostbart drikkevand. deruden er der også en anden rigtig god grund til at spare..... priser bliver jo bygge på udbyd og efterspørgelse... og når vi bygger et samfund på at spar bruger vi på sigte færre resurser og ting bliver billiger... hvilken gør at det også bliver nemmere for de fattiger at få mad og vand på bordet

  • 0
  • 0

Er der ikke rodet lidt rundt i argumenterne? De brokker sig over, at tyskerne ikke smider nok vand i kloakken, ved bl.a. at anbefale de bruger vand fra hanen til at vande haven. Men hvordan har dét noget med kloakken at gøre? Tror nu heller ikke de pumper så voldsomme mængder vand op, for bare at smide det ud igen. Mon ikke der er misforstået noget om "mulighed for" og "opbygget kapacitet"?

  • 0
  • 0

Fremtiden ligger i separerede systemer: afstrømningsvand og kloak. Og ikke mindst i at huske, at der skal være et ordentligt fald. Jeg sidder tilbage med det indtyrk, at forskernes input er en form for spin, hvor der er bestemte erhvervsinteresser, der skal varetages. Vi har ikke nok vand, og slet ikke i tætbefolkede områder som det meste af Tyskland og Danmark

  • 0
  • 0

Så længe der er fælleskloakeret, skal kraftige regnskyl nok rense ud i kloakkerne. Men det giver stadig mening at opsamle i hvert fald en del af regnvandet, for se bare hvor ofte kloakkerne flyder helt over, så kældre og veje oversvømmes med.

Hvor mange milliarder var det nu at bare den seneste oversvømmelse i København kostede os alle sammen (hovedsageligt via forsikringerne)? Ok, det giver beskæftigelse til håndværkerne, men så kunne vi lige så godt uddele slangebøsser til skoleeleverne så glarmestrene også fik noget at lave.

Vand pumpes over længere og længere afstande, fra land til by, efterhånden som der urbaniseres, og flere og flere grundvandsboringer forurenes af pesticider. Det giver stadig ikke mening at skylle lort og vaske tøj i drikkevand, mens regnvand ledes i kloakker og ud i havet.

Og skulle det endeligt være nødvendigt de steder hvor der er separat kloakeret, kan man jo arrangere en store-skylle-dag f.eks. en gang hver tredie måned, hvor folk opfordres til at skylle ud i toilettet på samme tidspunkt. Man kunne passende sammenkøre det med afprøvning af sirenerne. Gå indenfor og lyt til Danmarks Radio kan så passende ændres til Gå indenfor, træk ud i toilettet og lyt SÅ til Danmarks radio :)

Bor man midt i tyskland, er det muligvis en anden historie, men i Danmark ledes en stor del af regnvandet, og renset spildevand ud i havet. Mon ikke en del af vandet i tyskland lempes ud i deres mange floder? Der er vel nok en grund til at "Der schönen blauen Donau" ikke er så blau mere ...

  • 0
  • 0

Jeg sidder tilbage med det indtyrk, at forskernes input er en form for spin, hvor der er bestemte erhvervsinteresser, der skal varetages.

Helt enig:-)

Således foreslår nogle, at Tysklands vandværker erstatter kubikmeterpriser på vand med en fast månedlig afgift, som hver husholdning skal betale.

  • 0
  • 0

Her i landet er nedbøren større end forbruget. Spares der 100 kbm. vand så resulterer det blot i at der løber 100 kbm mere ned gennem jorden. Besparelser på vand er uden speciel miljøeffekt - bortset fra at der spares lidt el til pumperne - og at der koncentratilonen at tungmetaller i vandet stiger en smule. De unyttige vandmålere er en fin forretning for vandværkerne, men uden miljømæssig effekt. Det eneste problem er mangel på vand i visse områder på Sjælland, det problem kunne løses ved at have et tostrenget system så man ikke brugte drikkevand af høj kvalitet til at skylle ud i toilettet.

  • 0
  • 0

Miljøproblemet ved et højt vandforbrug er vel, at det sænker mængden af grundvand. Urenheder i grundvandet opkoncentreres dermed. Det er slet ikke nævnt, selv om langt det meste brugsvand i Danmark er grundvand.

At forbrugerne beskyldes for at købe vandflasker i stedet for at drikke af vandhanen derhjemme, viser helt mangel på proportionssans i den problematik. Hvis de kildevand-på-flaske-købende forbrugere drak en liter vand dagligt af hanen i stedet, ville de så bruge 123 liter om dagen i stedet for 122 liter. Og det ville ikke ændre det mindste på vandføringen i kloakken.

Det virker lidt som om et teknisk problem ved afløbssystemerne skal løses ved at forbrugerne, der ud fra andre synsvinkler gør det grundlæggende rigtige, latterliggøres.

  • 0
  • 0

Det er jo ikke kun brugsvand til private husstande, der er problemet. Mange steder i Danmark og vel også i andre europæiske lande tager markvanding meget. Det er fortsat godt at adskille kloakvand fra astrømingsvand. - Kan og må man bruge afstrømningsvand til markvanding? Mine erfaringer her fra Albertslund, hvor vi har et våde-engeprojekt med gennemsivning af afstrømningsvand, er det min erfaring at afstrømningsvandet (fra veje, grøfter, befæstede arealer o.s.v.) er temmelig næringsrigt. Og det indeholder sikkert også en del mindre rare ting fra vejene (olierester, afslid fra dæk, hundelorte o.s.v.)

  • 0
  • 0

I langt de fleste tilfælde er regnvandsledning og spildevandsledning placeret tæt på hinanden (der er jo derfor der er så mange fejlkoblinger).

Så hvorfor ikke have en shunt ved forsinkelsesbassinerne for regnvand, således man periodevis kan skylle regnvandet over i kloakledningen og få "skyllet tarmen"?

  • 0
  • 0

Det er da utrolig hvor ukritisk BDEW's ufunderede lobbyvirksomhed falder på god jord. Folk sparer da ikke vand, fordi man solidariserer sig med nogle beduiner i Sahara.

Vandforbruget bestemmes nu engang af prisen. De dyreste 8 forsyningsselskaber i Niedersachsen ligger på en pris af over 2,00 € pr. m3 Jeg er medejer i en over 100 år gammel Wassergenossenschaft med 1700 indbyggere på Lüneburg hede. I følge loven må et sådant andelsselskab ikke have nogen form for gevinst. Vi har reetableret over 40 % af ledningsnettet i de sidste år og installeret nye boringer og trykvandsbeholdere. Pris pr m3 vand er 0,8 €.(Hamborg 1,64 €) Spildevandet afregnes derimod med yderligere 1,82 €. Spildevandsmængden afregnes på basis af hovedmåleren. Al vandforbrug i haven belastes også med spildevandsgebyr (Kanalgebühr). Man kan blive fritaget, hvis denne vandmængde løber over en ekstra vandmåler.. Der findes vandmåler der kan skrues direkte på vandhanen. Når der ikke tappes vand er måleren igen tom for vand.(dermed frostsikker) Mange spildevandsselskaber (Abwasserverband) anerkender ikke disse typegodkendte vandmålere, fordi man ikke vil give afkald på uberettigede gebyrer.

Når 30% af drikkevandet benyttes til at skylle toilet med, så er det frås at benytte drikkevand af højeste kvalitet. Mange af Hamborgs brønde er lukket på grund af forurening. Hamborg kan ikke forsyne sig selv mere med vand, de skal have hjælp fra Niedersachsen. Pumpestationerne og brøndene ligger her på geesten i nabolaget hvor en del også bliver brugt i Lübeck.

I østtyskland ( Sachsen) er vandforbruget lavest. Her har overregionale forsyningselskaber efter genforeningen bygget overdimensionerede spildevandsanlæg med høje gebyrer som følge. Det er altså sympati med egen pengepung som få folk til at spare vand. Og pengepungen er også BDEW interesseret i. Ing.dk skulle kun kalde dem "eksperter" hvis ekspertice som "hønsetyv" er med i definitionen.

  • 0
  • 0

»Det at spare på vandet giver forbrugerne en følelse af, at de hjælper miljøet. Men hvis man betragter det rationelt, så er det slet ikke tilfældet,« siger Ingrid Chorus, biolog og afdelingsleder for drikkevand ved den tyske miljømyndighed, Umweltbundesamt, i avisen Die Zeit.

Det er jo et gennemgående problem at vi af vores forældre, skole og medier og vores egne gode viljer er trænet til at ville miljøet det godt. Men de fleste af de ting vi gør for miljøets gode, ikke rigtigt er godt for andet end vores følelser. Det er i bedste fald ren symbolhandling og synsforladelse.

Vand er en lokalressource. Nogle steder er der rigeligt med vand og andre steder er der mangel.

De steder der har rigelig med vand kan sagtens frådse med deres rigelige og billige vand eller de kan etablere vandledninger, afskibe vand, til andre områder hvor vand er en mangelvare og dermed dyr. En sådan handel med vand fremmer en god forvaltning. Områder med mangel på vand vil passe på det de har for ikke at skulle købe den vand de har brug for i dyre domme. Områderne med rigelig og billig vand vil forvalte denne naturressource, som de ikke selv kan bruge, så de kan sælge den til områder, der har mere brug for den end de selv har. Klassisk samhandel begrundet i forskelle i komparative fordele.

De dyreste 8 forsyningsselskaber i Niedersachsen ligger på en pris af over 2,00 € pr. m3 Jeg er medejer i en over 100 år gammel Wassergenossenschaft med 1700 indbyggere på Lüneburg hede.

Hvis vand i 2,00 € pr. m3 og denne pris er begrundet i mangel på vand, så kan man vel bare anlægge et kernekraftværk til afsaltning. Hvad er problemet?

  • 0
  • 0

Citat:--------"Hvis vand i 2,00 € pr. m3 og denne pris er begrundet i mangel på vand, så kan man vel bare anlægge et kernekraftværk til afsaltning. Hvad er problemet?"--------

Når jeg sammenligner prisen 2.00 € og 0,80 € pr m3 vand i Niedersachsen, så er det naturligvis vandværker under samme betingelser!!

Det teknisk højt avancerede problem er jo at få en lort transporteret gennem et rør uden at den tørrer, sætter sig fast og stopper for afløbet. I så fald skal der bruges noget ekstra vand. --Så vidt den teknisk, videnskabelige side af sagen.

Det altovervejende problem er; er det driftsselskabet eller vandværkets kunde der skal betale for ekstravandet? Naturligvis kunden, som samtidig yderligere kan belastes med ekstraafgift for kanalbenyttelse.

Der vil altid findes nogle tyske akademikere som kan sige noget passende klogt, når deres klienter får brug for en ekspertice for at kunne røvrende sine egne kunder.

At bruge kernekraftværker, hvor en børste kan klare opgaven, har sikkert også sin charme.

  • 0
  • 0

@Poul Evald,

Det er jo ikke kun brugsvand til private husstande, der er problemet. Mange steder i Danmark og vel også i andre europæiske lande tager markvanding meget. Det er fortsat godt at adskille kloakvand fra astrømingsvand. - Kan og må man bruge afstrømningsvand til markvanding?

  • der skal tilladelse til at bruges sit eget vand i marken. Men bortset fra lidt ekstra fordampning og lidt mere vand i de større afgrøder, vil det meste af vandet da fortsætte nedad. En del landmænd får tilladelse til at bruge vandløbsvand - det øger jo den mængde vand, der siver ned i de dybere reservoirer.

Det væsentlige er, at i Danmark er nedbøren større end fordampningen, vandoverskuddet fordeles så mellem afstrømning til havet og undergrunden. Spares der på vandet, ledes mere vand ud i havet.

Afstrømningsvand kan da sagtens bruges til vanding - men kloakvand er en dårlig ide med alle dens sygdomskim o.a. Kloakvand skal renses, men det sker desværre ikke i mange tilfælde. Bl.a. er der en stor fosfortilledning til vandmiljøet fra spildevand, der ikke ledes gennem renseanlæg. Denne fosforkilde unddrager sig ofte forskernes målinger. Det burde der være mere styr på.

  • 0
  • 0

@P. Huber,

At bruge kernekraftværker, hvor en børste kan klare opgaven, har sikkert også sin charme

  • en meget nærliggende pointe! Men nu planlægger man jo at nedlægge kernekraftværkerne, så liver det spændende om man så får råd til at bruge børster? Man kunne vel bruge flodvand til at skylle toiletterne ud?

    Men rart at se, at andre end Danmark kan kløjse rundt i det miljømæssige. F.eks. udledes der rent drikkeklart vand i store mængder til Limfjorden, som kunne forsyne store dele af Jylland med rent drikkevand - det ledes i stedet ud i Limfjorden, hvor det medvirker til at gøre vandet renere - til gengæld så graver man løs på levende muslinger, der renser vandet. Lidt mere miljømæssig omtanke og man kunne spare alle vandmålere væk - og en bunke miljøansatte.

  • 0
  • 0

Ved vandforbrug er der udover elforbruget til at producere og pumpe vand rundt også ofte et associeret forbrug af varmt vand og for vaskemaskiner og opvaskemaskiner også yderligere elforbrug og vaskemiddelforbrug.

Men grundlæggende enig i, at vi måske nok overdriver besparelserne og også har overinvesteret i vandbesparelse. Vel især pga. kampagner og heftige afgifter.

Der er sandsynligvis god grund til at gentænke spare tilskyndelsen.

  • 0
  • 0

@ Jens Stubbe

Men grundlæggende enig i, at vi måske nok overdriver besparelserne og også har overinvesteret i vandbesparelse. Vel især pga. kampagner og heftige afgifter.

Der er sandsynligvis god grund til at gentænke spare tilskyndelsen.

Ikke kun for vand men også energi.

  • 0
  • 0

De dyreste 8 forsyningsselskaber i Niedersachsen ligger på en pris af over 2,00 € pr. m3

  • en 'rekord', som det lokale (sønderjyske) forsyningsselskab trumfer med den ene hånd i baglommen!:

Vand: kr. 17,49/m3 (incl. statsafgift)

Afledning: kr. 43,73/m3

Hertil kommer faste årlige bidrag på ialt kr. 1.918,80

Resultatet er uvægerligt, at brugerne sparer (yderligere) på vandet, hvorefter m3-prisen atter stiger (da driftsudgifterne stort set er forbrugs[b]u[/b]afhængige), hvorpå der spares endnu mere - med deraf følgende 'udskylningsproblemer' mv.! :)

  • 0
  • 0

Jeg savner et helhedssyn på debatten.

Anlægskonstruktioner er normalt dimensioneret til at holde 70 - 100 år, hvor der så tages en kvalificeret skøn over udviklingen. MEN hvis vi så derefter vil låse samfundet fast på at det også skal følge den skønnede udvikling, så vil der nærmest være tale om afvikling... Vi bliver nød til at erkende at der i et samfund i udvikling vil ske ting der gør at tidligere designparametre ikke var de ideelle - som det f.eks. er sket med overdimensionerede gamle kloaker i Tyskland.

Man kunne også rette fokus på nogle af de muligheder det giver. F.eks. er det kendt at en del betonledninger fra 60-70 er i en tilstand hvor der ikke kan forventes 100 års levetid. Dvs. de skal renoveres eller udskiftes. Når ledningerne nu er for store, så er det jo let at renoverede dem økonomiske mest fordelagtigt ved f.eks. en strømpeforing. Dette sparer samfundet for en masse følgeomkostninger der ville have været ved anlæggelse af nye ledninger - samtidig med at dimensionen bliver mindre og ledningen bliver mere glat, hvorved diverse indhold lettere skylles ud.

Der er også 2 væsentlige miljøforhold der bør overvejes.

Sparet vand = sparet energi til produktion af vand, inklusiv pumper. Der er også store besparelser på pumper + drift af renseanlæg.

Sparet vand = mindre vandmængder på renseanlæg = mindre forurening. Renseanlæg renser generelt bedst hvis der er tale om så koncentrerede mængder som muligt. Renseanlæg renser til en hvis koncentration af forurening - dvs. der er en lineær sammenhæng imellem mængden af vand og mængden af forurening der kommer igennem renseanlægget. Dette er i øvrigt også et af argumenterne for at håndtere regnvand separat...

Kort sagt, lad os acceptere at der hele tiden vil ske forandringer i vores infrastruktur, og så indrette os fleksibelt og tage beslutninger ud fra et helhedssyn.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten