Tysk virusforsker får Nobelprisen i medicin

Når danske skolepiger i alderen 13-15 år i disse dage bliver gratis vaccineret mod kræft i livmoderhalsen, så skyldes det opdagelsen af, at den dødelige sygdom forårsages af papillomavirus, der kendes fra smitsomme vorter i huden omkring kønsdelene.

Og det var den tyske virusforsker Harald zur Hausen, der i dag hædres med halvdelen af Nobelprisen i fysiologi og medicin, som opdagede det.

Imidlertid var der ingen, der troede på ham i begyndelsen. Og Harald zur Hausen er den dag i dag ærgerlig over, at det skulle vare så længe, skriver lægetidsskriftet Cancerworld. Mange menneskeliv er gået tabt i mellemtiden.

Virusforsker Harald Zur Hausen fik i dag Nobelprisen i medicin. (Foto: Nobelprize.org) Illustration: Nobelprize.org

Cirka 230.000 kvinder dør hvert år af sygdommen, som er den almindeligste kræftform for kvinder i udviklingslandene.

Imidlertid har der været så store tilfældigheder på spil undervejs til opdagelsen, at det nemt kunne være gået langt værre.
Men det endelige resultat er nu, at 70 procent af de 470.000 kvinder, som smittes hver år over hele verden, kan forhindres i at udvikle livmoderhalskræft fremover.

I 2004 rapporterede medicinalfirmaet GlaxoSmithKline, at deres HPV-vaccine (Human Papilloma Virus) var 100 procent effektiv over for HPV 16 og 18. Og siden oplyste et forskerhold fra firmaet Merck på 22ende International Papillomvirus Conference i Vancouver, at deres vaccine var 90 procent effektiv over for HPV 6, 11, 16 og 18.

»Vi har nu midlerne til praktisk talt at udrydde livmoderhalskræft,« sagde lederen af European Cervical Cancer Association, Philip Davies på samme konference.

Harald zur Hausen var lidt på sporet af en virus-kræft sammenhæng allerede i 1961, hvor han blev ansat som helt ung mediciner, og hvor han igennem tre år forsøgte at knække muse-kromosomer ved hjælp af virus fra en kvægsygdom. Men han var efter eget udsagn ikke kvalificeret nok på det tidspunkt til at få det fulde udbytte af forskningen.

Senere kom han til USA ved et tilfælde. Pennsylvania University søgte efter en tysk udvekslingsstuderende. Men Harald zur Hausens chef smed brevet i papirkurven. Det var et tilfælde, at den unge mediciner hørte om det, og fiskede brevet op igen.

I USA fik han den videnskabelige træning, han ønskede. Og da han vendte hjem til Tyskland, var det som leder af Institute for Virologi ved Würtzburg, hvor han fortsatte med at forske i vira.

Men først fra 1972, da han blev professor i virologi ved universitetet i Erlangen-Nuremburg, var han direkte på sporet af vortevirussen papilloma.

De foreløbige resultater og hans mistanker om, at papilloma var årsag til de fleste tilfælde af livmoderhalskræft, præsenterede han i 1974 på en konference i Chicago, men ingen troede på ham.

Der skulle gå en rum tid, før ny viden om de såkaldte polymerase kædereaktioner gjorde det nemmere at forske i genetik. Men herefter kom der for alvor gang i forskningen, og endelig - i 1991 - var der et antal uafhængige, videnskabelige forsøg, som fastslog den rette sammenhæng. Harald zur Hausen havde haft ret hele tiden.

Den anden halvdel af Nobelprisen i fysiologi og medicin deles af de to franske forskere, Francoise Barré-Sinoussi og Luc Montagnier, der som de første forstod biologien bag sygdommen AIDS. Deres arbejde gjorde muligt for forskere verden over at studere virussen, og hvordan man bekæmper den.

Dokumentation

Artikel i Cancerworld
Sundhedsstyrelsens hjemmeside om den nye vaccination mod livmoderhalskræft
Artikel fra Associated Press om de tre nobelpristagere

Emner : Sygdomme