Tysk togulykke: Hvorfor fik forsinket tog lov til at køre?

Undersøgelser af den sorte boks i ét af de to tyske ulykkestog viser hverken tegn på tekniske fejl eller menneskelige fejl hos lokomotivføreren. Nu er spørgsmålet, hvorfor det ene tog, der var forsinket, fik lov til at køre ind på den enkeltsporede strækning.

Ulykken, der ikke burde kunne ske. Sådan beskriver flere tyske medier og togeksperter kollisionen mellem to tog tirsdag morgen, der indtil videre har resulteret i 10 dødsfald og 80 tilskadekomne.

Ulykken skete på en enkeltsporet strækning mellem byerne Bad Aibling og Kolbermoor. Ifølge køreplanen skulle de to tog have passeret hinanden kl. 06.44 i Kolbermoor, hvor der er et overhalingsspor. Men det østgående tog var forsinket. Det vestgående tog kørte til tiden. Men af endnu uvisse årsager forlod det Kolbermoor uden at vente på det forsinkede modkørende tog.

Læs også: Dødstal oppe på ni i tysk togulykke

»Ved den første station (Kolbermoor, red.) venter toget normalt omkring fem minutter på, at det modkørende tog ankommer. Men efter et stykke tid begyndte vi at køre mod den næste station uden at vente på det modkørende tog,« har en af passagererne på vestkørende tog, Joe Adediran, forklaret til BBC.

De to ulykkestog er af fabrikatet Stadler Flirt. De er udstyret med sorte bokse, som for øjeblikket undersøges af myndighederne. Boksen fra det ene tog er allerede undersøgt, og der blev ikke fundet indikationer på hverken menneskelige eller tekniske fejl i toget. Foto: Bayerische Oberlandbahn GmbH

06.48 bankede de to tog frontalt ind i hinanden med så stor kraft, at det ene tog borede sig ind gennem det andet, og flere vogne blev flået op. Ulykken skete i et sving, så de to lokomotivførere har ikke kunne se hinanden før i sidste øjeblik.

System burde have forhindret kollision

Hvordan det kunne lade sig gøre, at de to tog kom ind på den samme enkeltsporede strækning, er et stort mysterium. Den enkeltsporede strækning var nemlig udstyret med et sikkerhedssystem, der skulle forhindre sammenstød. Togkontrolsystemet PZB (Punktförmige Zugbeeinflussung), også kendt som induktiv togsikkerhed (Induktive Zugsicherung), blev indført på enkeltsporede strækninger i Tyskland efter en voldsom togulykke i 2011. Systemet advarer lokomotivføreren, når han nærmer sig et stopsignal, og bremser automatisk toget, hvis det passerer stopsignalet - medmindre lokomotivføreren trykker på en knap.

Læs også: Strækning i Tyskland med forulykket tog fik opdateret sikkerhedssystem for få år siden

Tilsyneladende var der ikke fejl på baneinfrastrukturen. Strækningen var ifølge DB Netz nemlig blevet rutinetjekket så sent som en uge før ulykken.

Sort boks viste ingen fejl

Derfor har havariefterforskerne fokuseret på togenes sikkerhedssystemer og lokomotivførernes handlinger. Ifølge den tyske transportminister, Alexander Dobrindt, havde de to tog tre 'sorte bokse' om bord. Den ene boks fra det tog, der kørte mod vest, er blevet undersøgt og viste ifølge transportministeren hverken tegn på tekniske fejl eller fejl fra lokomotivførerens side. Det skrev blandt andre BBC i går.

Men hvad der skete i det forsinkede tog, er der altså endnu ingen, der ved.

Anonyme kilder: Trafikleder mistænkes

I mellemtiden har mediernes og muligvis også efterforskernes opmærksomhed været fokuseret på en af DB Netz' trafiklederes handlinger.

Medienetværket RedaktionsNetzwerk Deutschland (RND) citerede anonyme kilder omkring efterforskningen for, at togkontrolsystemet (PZB) havde været slået fra, så det forsinkede østgående tog kunne køre ind på den enkeltsporede strækning.

Süddeutsche Zeitung fik mistanken bekræftet fra en anden kilde, der sagde, at da trafiklederen opdagede fejlen, var det for sent.

Politiet: Forhastet konklusion

Politiet har derimod hurtigt været ude at aflive spekulationerne. Trafiklederen blev afhørt umiddelbart efter ulykken, og der har ikke været anledning til at rejse sigtelser, understregede en talsmand over Bayerischer Rundfunk.

Den endelige årsag vil formentlig først komme frem, når den tyske havarikommission, Eisenbahn-Unfalluntersuchungsstelle des Bundes (EUB), er færdig med sine undersøgelser, og politiet har færdiggjort sin efterforskning. Det er uvist, hvor lang tid det vil tage.

Kommentarer (24)

Nu er PZB er meget gammel og relativ simpel system fra 1930'erne, som blevet brugt i Tyskland og en del andre lande - det er det system bruger overalt i Tyskland. Selvom det er et simpel, så kan håndtere tog op til 160 km/t relativ sikret.

DSB anskaffede ATC ud fra funktionskrav. Og det kan man ikke bruge lobbyrister til. De ville have et system på niveau med det svenske uden det gik over kapaciteten.

Og PZB kan ikke slås fra af trafiklederen. Den slags systemer får i de fleste tilfælge input efter hvad signal viser. Og her - hvis signalet viser stop, så er der sat strøm til de elektromagneter, som toget aflæser på vej imod og ved signalet, som toget system overvåger at toget bliver standset i tide.

  • 7
  • 0

Den lokomotivfører der er forsinket, skal have den forsinkelse indhentet på kortest mulige tid. Så han kører når den skrifter til "grønt". Den lokomotivfører der er rettidigt, han kører også når det skifter til "grønt". I begge tilfælde Uanset om der en ballise eller ej.

Hvis trafiklederne (og hvorfor skal han/hun ikke have gjort det) heller ikke har gjort noget forkert, så er det en relæfejl i det stationære anlæg. Mon ikke det har været automatisk. Jeg kunne forstille mig, at der har været "kør i gennem" for det det forsinkende tog på den station forud og efterfølgende "kør" på U-signalet for det rettidige tog. Altså en relæfejl i det sidste. Alle de andre tog har været rettidige, så der har ingen problem været med dem.

Der har ikke været nogen fejl i strækningen da det blev afprøvet. Den er opstået bagefter. Simpelthen.

  • 5
  • 0

Mit tyske er for rustent til at få fat i alt det fagtekniske i diverse artikler, så jeg håber nogen kan opklare et par ting for mig.

1) Registreres belagte strækninger vha. sporfelt eller akseltællere i PZB systemet? Eller en helt tredje registrering, som jeg ikke kender til?

2) Svarer sikkerhedsstyringen i PZB til det niveau man kender fra ATC?

  • 0
  • 0

PZB er tilknyttet signalerne. Både sporisolatorer og akseltællere kan bruges, men det er del af sikringsanlægget. Og sikringsanlægget sætter signalerne og signalet aflæses af PZB. Det danske ATC aflæser som regel også fra signaler.

Forskellen er funktionsniveau. PZB bygger på at der sættes strøm til de elektromagneter, som toget aflæser på vej imod og ved stop-signalet. De danske ATC-baliser sender efter signales stilling et telegram med afstand til farepunkt, tilladte hastigheder mv. Så tog får mere at vide i Danmark og derved større sikkerhed...

  • 2
  • 0

Forskellen er funktionsniveau. PZB bygger på at der sættes strøm til de elektromagneter, som toget aflæser på vej imod og ved stop-signalet

PZB arbejder med 3 frekvenser 500 Hz, 1000 Hz og 2000 Hz, der udsendes fra en 'antenne' (balise) på trækkraftenheden. I sporet sidder der 'antenner' som er afstemt til at modtage hhv. 500, 1000 og 2000 Hz signal fra balisen på trækkraften.

Normalt er 'antennen' i sporet 'kortsluttet' af en kontakt, balisen er derfor inaktiv når toget passerer. Hvis kontakten brydes, vil 'antenne' i sporet optage energi fra 'antennen' på toget og sikkerhedssystemet vil nu reagerer på passagen af 'antennen'.

  • 2
  • 0

Hvilken type sikringsnalæg var der på det 2 stationer?

Mekaniske sikringsanlæg er udbredte i Tyskland, og der er det kun stationsbestyrernes omhu og integritet, der forhindrer signalgivning i utide.

Er der i øvrigt ikke en regel om at man ikke afgår fra en station, hvor der skal krydses, med mindre:

a. Krydsningen har fundet sted
b. Krydsningen er blevet forlagt til en anden station
c. Det mødende tog er blevet indstillet.

Alt sammen under forudsætning at de mødende tog skal befare samme spor?

  • 1
  • 0

Eskild Nielsen

Jo det er der.

SR $ 81 stk 3

Og den er garanteret optaget alle jernbaner i udlandet. Med det løser ikke det problem, at begge lokomotivførerne havde "kør" og begge lokomotiverne havde PZB.

  • 1
  • 0

PZB er meget mere rudimentært end ATC og minder, rent funktionelt, mere om det forsimplede ATC-topstop, som findes på visse strækninger i Danmark.

Begge systemer hindrer effektivt, at toget passerer et farepunkt. Men fuld ATC er også et hjælpeværktøj for lokomotivføreren.
ATC kan "se" meget længere end PZB, og det gør det muligt at køre hurtigt, trods kort afstand mellem signalerne (det er f.eks. også en enorm hjælp for lokomotivføreren, når sigtbarheden er dårlig).

  • 2
  • 0

Eskild Nielsen - Jens Lindhard.

Den rigtige paragraf findes i SR afsnit 4 - Togenes fremførelse.

§ 42
2.3.2. Forlægning af krydsning på en strækning uden linjeblok
Reglerne findes i SIN.
2.4. Togs afgang fra krydsningsstation
Et tog må ikke afsendes fra et togekspeditionssted, hvor det skal
krydse et andet tog, før
- krydsningen har fundet sted eller
- krydsningen er forlagt eller
- det mødende tog er aflyst.
Lokomotivføreren for et tog, som skal afgå mod en strækning uden
linjeblok, skal kontrollere krydsende togs tilstedeværelse - eventuelt
ved at spørge stationsbestyreren.

SR §81 er ledig.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg kan se er der linjeblok på den tyske strækning. Derudover der også en mellemblok imellem de 2 stationer. Generelt skulle de fleste tyske strækninger have en eller anden form for linjeblok - selv de steder med mekaniske sikringsanlæg.

Hvis det var den tilsvarende generation af sikringsanlæg i Danmark, vil en trafikleder eller fjernstyringsanlæg bestille signal for udkørsel, som vil blive opmagasineret indtil det modgående tog er ankommet og betingelser for at sætte signal udkørsel er opfyldt. Det kan også være tilfældet i Tyskland.

Men der må være sket et eller andet unormal ved den tyske ulykke, som vi ikke ved noget om.

  • 0
  • 0

Lars Damgaard Jensen

Nå, så bliver man da så klog (men det har nu været før i SR)..

Jens Lindhard

  • 0
  • 0

Som jeg opfattede pressemødet på n-tv: Fahrdienstleiteren havde givet et "Sondersignal" som han/hun ikke skulle have givet - til begge eller de ene af togene. Et sondersignal er 3 hvide lamper, på en signalmast, der betyder, at man må kører frem for rødt lys. Fahrdienstleiteren var 39 år og havde en spiritus promille på 0,0. Og havde næsten 20 års erfaring.

  • 1
  • 0

Intet sikkerhedssystem bør tillade to tog at køre direkte mod hinanden på samme spor.
Denne ulykke burde være kunnet forhindret med rette teknologi/system.

  • 0
  • 0

Det nødvendige teknologien er tilstede på strækningen. Men der blev sat et signal, som bruges ved uregelmæssigt drift. Hvorfor det skete er spørgsmålet nu.

Ersatzsignal, som trafiklederen satte, er nødvendig at have - ellers skal der udveksles en del beskeder imellem trafikleder og lokomotivfører. Men det kunne være, at de kigger på, hvordan det signal håndteres.

  • 0
  • 0

Ja, men. Det skete fordi der har været "uregelmæssigt drift"!

Det drejer sig om, at få det forsinkede tog, så rettidigt som muligt, når det drejer sig 5 - 10 minutter. Ellers skal det rettidigt tog køre planmæssigt hen til den efterfølgende station, hvor så krydsningen skal finde sted. Så det hedder ikke

"Hvorfor fik forsinket tog lov til at køre?" men

"Hvorfor fik forsinket tog lov til at køre, mens det rettidige tog var på strækningen?".

  • 0
  • 0

Nej. Det jeg mener er at begge tog computere burde kunne regne ud (via sensorer og dataudveksling) at en katastrofe vil indtræffe hvis begge tog stammer fortsætter mod hinanden på samme spor. Derfor skal begge tog automatisk begynde nedbremsning.


Det vil kræve et helt nyt system. Det nuværende sikringsanlæg på stedet er fra 1970'erne, så det er begrænset, hvad der kan ændres. ERTMS niveau 2 og et nyt sikringsanlæg vil løse det. Men det bygger på kørselstilladelser og ikke at tog snakker sammen. Her holder et central system styr på, hvor de enkelte tog er.

Men det er dyrt at skifte og det vil tage mange år - hvis hele Tyskland skal have nye sikringsanlæg, vil det blive et mega stort projekt, som kræver stor politisk vilje.

Mit gæt at de gøre noget, som er mere enkelt, hvor fjerner den værste fare, med de nuværende typer af sikringsanlæg.

  • 1
  • 0

Steen Thomassen

"Jeg vil ikke kalde et forsinkede tog som "uregelmæssigt drift". De er noget som normalt sker i den daglige drift".

Det er nemlig helt rigtigt!

  • 0
  • 0