Hebsigtserklæringen om Femernforbindelsen blev underskrevet tilbage i 2008.
I dag står forbindelsen til åbning 2022.
Det tager max. 4 år at anlægge en jernbane.
Altså 10 år til at planlægge. Er det ikke nok?
Jesus Christ!
Tidsplanen for det tyske jernbaneanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen risikerer at blive forrykket. Det oplyser de tyske myndigheder til transportminister Magnus Heunicke (S).
Deutsche Bahn har ansvaret for planlægning og projektering af udbygningen af den tyske jernbane, og myndighederne i Slesvig-Holsten har efter en offentlighedsfase besluttet, hvordan linjeføringen for den opgraderede jernbanestrækning mellem Puttgarden og Lübeck skal være.
'Der bliver tale om en mere ambitiøs og omfattende udbygning, hvor der på dele af strækningen vil blive anlagt to nye jernbanespor,' skriver Magnus Heunicke i en orientering til Folketingets transportudvalg.
Men ændringen kan have konsekvenser for tidsplanen for udbygningen af jernbaneanlægget, oplyser den tyske forbundstransportminister, Alexander Dobrindt, til Magnus Heunicke.
'Forbundstransportministeren har oplyst, at der er en risiko for, at Deutsche Bahn, der har ansvaret for arbejdet med de tyske jernbanelandanlæg, bliver forsinket med projektet, da den af myndighederne i Slesvig-Holsten besluttede linjeføring for den opgraderede jernbanestrækning mellem Puttgarden og Lübeck ikke svarer til den linjeføring, som Deutsche Bahn havde lagt til grund for projekteringen,' skriver Magnus Heunicke til transportudvalget.
Ingeniøren skrev i efteråret, at de tyske myndigheder i stedet for at opgradere det eksisterende enkeltspor til en dobbeltsporet og elektrificeret strækning har besluttet at lukke den eksisterende banestrækning og bygge en ny dobbeltsporet jernbane mellem Lübeck og Puttgarden.
Tidsplanen for at etablere Femern-tunnelen er indtil videre skredet ad flere omgange. Da Folketinget vedtog projektet, var færdiggørelsen sat til 2018. Den blev senere udskudt til 2020, og senest i 2012 blev færdiggørelsen igen udskudt til 2021.
Det er endnu uvist, hvordan den nye beslutning vil påvirke tidsplanen for udbygningen af det tyske jernbaneanlæg. Den tyske transportminister oplyser, at en opdateret tidsplan for udbygningen af de tyske jernbanelandanlæg er under udarbejdelse. Den forventes at ligge klar ved årets udgang.
'Jeg har således på nuværende tidspunkt ikke kendskab til, om den varslede forsinkelse af udbygningen af de tyske jernbanelandanlæg får konsekvenser for den overordnede tidsplan og for tyskernes mulighed for at overholde de aftalte tidsfrister i den dansk-tyske traktat,' skriver Magnus Heunicke til Folketingets transportudvalg.
Hebsigtserklæringen om Femernforbindelsen blev underskrevet tilbage i 2008.
I dag står forbindelsen til åbning 2022.
Det tager max. 4 år at anlægge en jernbane.
Altså 10 år til at planlægge. Er det ikke nok?
Jesus Christ!
Opsumering:
Femernforbindelsen er allerede 4 år forsinket, trods man ikke er begyndt at bygge endnu.
Elektrificering til Esbjerg allerede et år forsinket, trods man ikke er begyndt at bygge endnu.
Landanlæg i Tyskland, forsinket, trods byggeriet ikke er begyndt endnu.
IC4-togene gider jeg ikke engang skrive om.
Re: " Jeg har således på nuværende tidspunkt ikke kendskab til, om den varslede forsinkelse af udbygningen af de tyske jernbanelandanlæg får konsekvenser for den overordnede tidsplan og for tyskernes mulighed for at overholde de aftalte tidsfrister i den dansk-tyske traktat, "
Måske kunne man spørge tyskerne om de vil fremsende en opdateret tidsplan til Folketingets Transportudvalg ?
(NB: Er der ikke noget med at tyske "miljø-mm" indsigelser ofte forsinker projekter)
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard