Tysk solcelle-eventyr slår vindmøllerne

Tyskland har ved at satse massivt på tilskud til at opsætte solceller og solfangere gjort sig selv til et centrum for solenergi, ligesom Danmark er inden for vindkraft.

En foreløbig opgørelse fra det tyske miljøministerium, som elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, viderebringer i sit medlemsblad, viser, at 50.000 tyskere arbejder alene inden for solenergi. Den tyske vindmøllebranche kan prale med 20.000 beskæftigede.

Ifølge Ebbe Johansen, der er sektorekspert i miljø og energi ved den danske ambassade i Berlin, er Tyskland verdens største producent af solfangere og solceller. Det skyldes en lov, som forpligter de tyske eleselskaber til at betale høje priser for el fra vedvarende energikilder i 20 år.

»Den såkaldte EEG-lov har bevirket en eksplosiv vækst i grønne job i Tyskland og tilsvarende en eksplosiv omsætning - ikke bare i Tyskland, men også på eksportmarkederne,« siger Ebbe Johansen til Dansk Energis medlemsblad.

Han oplyser, at tilskudsordningerne koster op til 30 milliarder kroner om året.

Tyskland får mere strøm fra solceller end noget andet land i verden, men det udgør stadig kun 0,6 procent af den tyske elektricitet. Vindmøllerne leverer fire procent af tyskernes strøm.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklens overskrift er egentlig positiv, men det er jo i virkeligheden umådeligt nedslående, at tyskerne hælder så ufatteligt mange penge ud af vinduet for at få produceret så lidt strøm!

Et kæmpe beskæftigelsesprojekt: 50.000 mennesker er fuldt beskæftiget med at producere sølle 0,6 % af Tysklands elektricitet.

Så yder de 20.000 personer i vindmøllebranchen da en en væsentligt større indsats pro persona, da de i det mindste står for 4 % af elektriciteten.

Så det er 1-0 til vindkraft frem for den ineffektive solenergi.

Solceller nord for Alperne er og bliver udelukkende nyttige i forbindelse med små autonome enheder, såsom bøjer, P-automater og lignende.

  • 0
  • 0

Hvor danske håndværkere rendte rundt og byggede prestigekøkkener for at puste ejendomsværdier kunstigt op, installerede de tyske håndværkere solceller der har blivende værdi.

Om det er "godt tænkt" kan vi nok ikke blive enige om, men at det som et minimum er "bedre tænkt" er der næppe uenighed om.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

men at det som et minimum er "bedre tænkt" er der næppe uenighed om

Tjoeh, det kan der skam sagtens, Poul-Henning.

Personligt vil jeg så afgjort hellere have et samtalekøkken - ikke noget fancy, bare et nydeligt og gerne ældre IKEA-køkken - end en sort klods oppe på taget til noget nær ingen verdens nytte.

Jeg er helt overbevist om, at samtalekøkkenet (måske ikke i alle tilfælde, men i hvert fald i mit) udgør en væsentligt større og mere blivende værdi, hvor man kan producere mængder af god mad og have værdifuldt samvær omkring det. Og - hvis man passer på det og ellers kan finde ud af at blive boende samme sted - endda igennem mange år.

Dét er væsentligt mere værd end de sølle Watttimer klodsen på taget producerer på de dage, hvor solen ellers skinner.

Poul-Henning, jeg kan godt lige forstå, at man som elektronikinteresseret - som jeg kan forstå at du er - kan synes at det er rigtig spændende at opsætte og drive nogle solceller på dit sommerhus (har du i øvrigt fået nyt?) og se det fungere. Ligesom jeg ville nyde at installere ventilation i [k]mit[/k] sommerhus, hvis jeg ellers havde et. Men det er altså kun sjovt for en selv - og i øvrigt ikke til nogen særlig nytte derudover.

/Thomas P.

PS.: [k][/k] duer [b]ikke[/b] ... [u]endnu[/u]

  • 0
  • 0

Men hur lätt är det att skapa arbeten som kan bidra och konkurrera på en avreglerad världsmarknad?

Annars kanske Tyskarna ska starta med benkraft... de kan enkelt syssellsätta någon miljon vid cykeldynamor och sen lika många till som massörer och sjukgymnaster.

  • 0
  • 0

Har i skuffen på pinden liggende 29% solceller, dvs 100W i lysindfald giver 29W som elektrisitet.

Det er 3 gange højere end dem man køber idag.

Jeg ved godt de er h..... dyre, men det vise at man kan lave high performance solceller.

Og smag er selvfølgelig personlig, men det kan da ikke være grimmere end alle de sort glaserede tegltage alle folk smider på deres renoverede hus i håb om at de kommer til at ligne en herskabsvilla ;-)

  • 0
  • 0

[quote]Dét er væsentligt mere værd end de sølle Watttimer klodsen på taget producerer på de dage, hvor solen ellers skinner.

Få dig et grundkursus i økonomi. Solceller er rentable dags dato med en afregningspris på 2 kr/kWh. Ikke nogen guldrandet investering, men væsentlig bedre end et ligegyldigt køkken, der er værdiløst efter ti år.[/quote]

Jeg tror ikke du skal regne med at kunne "lagre" din overskudsstrøm på nettet de næste 20 år...

  • 0
  • 0

@Michael

Hvis et køkken er værdiløst efte 10 år så skal man vist skifte konen ud :-)

Hvor lang afskrivnings tid beregner du for et sådant anlæg ?

Jeg tager udgangspunkt i priserne på dette link

http://www.sologenergi.dk/Priser_komplet_a...

Hvis man så regner ideelt på det så alle soltimer kan udnyttes fuldt ud( hvad jo ikke er tilfældet)

200W koster her 4400kr. Solen skinner minimum 1300 timer og max 1800 her i Danmark, så vi er frække og siger at den skinner 1500 timer. Det vil så give 300kWh pro anno á 2 kroner lig 600 kr. og en tilbagebetalingstid på ca.7 år og med 25 års garanti( gad vist om forhandler og firma eksisterer i så lang tid) er der jo mindst 18 år hvor strømmen fra panelet er gratis .

Nu har jeg ladet mig fortælle at de fleste paneler kun leverer 80% af den maximale energi og kun under ideelle forhold denne mængde.

Da vi taler om et fastmonteret panel er det næppe muligt at udnytte solen fuldt ud. Og jeg tror optimistisk at det kun er muligt at udnytte det halve af solens timer. og så ser det lidt anderledes ud.

120kWh og 240 kr pro anno hvilket giver en afskrivning på næsten 18 år og kun 7 år hvor det er "gratis".

  • 0
  • 0

Michael Eriksen:

Få dig et grundkursus i økonomi. Solceller er rentable dags dato med en afregningspris på . Ikke nogen guldrandet investering, men væsentlig bedre end et ligegyldigt køkken, der er værdiløst efter ti år.

Så må man håbe at det grundkursus asolut ikke kradser særligt dybt! Så bliver det jo klart for kursusdeltagerne at for solcellernes vedkommende, er de 2 kr/kWh domineret af kapitalomkostninger.

Modsat alm. elektricitet, hvor afgifter+moms er den dominerende del af afregningsprisen og der en solidarisk betaling til transmissionnettet og systemansvaret (som også privatejede solcellejere er afhængige af).

For 2009 regner skatteministeriet med 8,8 mia Kr i el-afgifter. Sådanne poster skal vi ud og lede efter et andet sted ligesom manglende momsindtægter + vedligehold af nettet skal finanseres.

Så hellere et fedt køkken med energibesparende induktionsplader man rent faktisk gider lave ordentligt mad på.

  • 0
  • 0

I Tyskland er det ikke kun solenergi men alt grøn energi, så der er også andre underindustrier.

At sammenligne sol og vind i Tyskland giver ikke mening, da man længe har lavet vindkraftværker i en størrelse som gør en forskel, mens at solceller kun lige er begyndt i større skala.

Det er en investering, på linie med den vi lavede i vindmøller i sin tid og skaber en masse knowhow og giver de tyske virksomheder et teknologisk forspring, både på design og på produktionsiden. Så regningen kan endnu ikke endeligt gøres op, for pengene er ikke kommet hjem igen endnu.

Ser vi på vindmøllerne herhjemme, så solgte vi vel møller for 30 mia. sidste år. En gansk pæn slat...

Vh Troels

  • 0
  • 0

Dette er lige en hurtig udregning, meget rå. meen 1000 watt solcelle producerer ca. 800 KWh årligt. 2000/200= 5 paneler 5*4400=22000 Inverter ca. 3000

pris for 1000 Watt er = 25000 Skal man ud og låne 25000 med et 4% lån, over 15 år. Så kommer det til at koste dig 8300 oven i hatten, altså 33.300 kr det vil tage dig før den tjener sig ind igen. 33300/2/800=21 år.

De 15 år tager jeg fra en brgrundelse af at 25000/800/2=15 år.

De sidste 10 år som den lever i vil den spare ca. 16000 kr.

Jeg er lidt imod solceller, da de stadig er så ineffektive, det er selvføleligt dejligt at der er meget flow i dem, da der bliver arbejdet ekstra meget på at optimere dem, og finde nogle nye som er meget mere effektive. Men. En gaia vindmølle koster 300.000 kr opsat og fungerende, den producerer omkring 30-40.000 KWh årligt. Der er en fast afregningspris på 60 øre per KWh skulle jeg mene?? Der er noget med sit privatforbrug man kan "bruge" først, så man kun sælger den overskydende strøm som man ikke bruger. http://www.gaia-wind.dk/?page_id=21

Træt og søvning, natter. Oorv ja, 100watt solcelle fylder 1 m2, for at dække en alm husholdnings forbrug på de 3600 KWh er 45 m2, til gengæld er den lydløs ;)

  • 0
  • 0

Tja, jeg mindes da at jeg læste i Ingeniøren for nyligt at der stadig var mere potentiale i at spare strøm end i noget andet vi kunne gøre, så tja.. At sætte et A++ køleskab er vel bedre end at indsætte en solcelle, hvis man altså sparer mere energi med køleskabet end solcellen sparer dig?

Noget helt andet er at det er en dejlig ting, så vi kan få noget udvikling på solcellerne, det skal nok komme på køleskabene alligevel jo..

  • 0
  • 0

Poul-Henning Kamp:

Hvis vi alle kun tænker på os selv kommer vi ingen vegne...

I så fald håber jeg da at du har tænkt dig at indsende ca. 0,30 Kr/kWh til staten for egenproduceret strøm, så er der i det mindste er en neutral dækning for vedligehold af det net du får brug for under alle omstændigheder.

Det er da det mindste du kan gøre, når du har vilde ideer om hvordan vi får brændt flest mulige milliarder af på et HVDC-net.

  • 0
  • 0

Poul-Henning Kamp:[quote]Hvis vi alle kun tænker på os selv kommer vi ingen vegne...

I så fald håber jeg da at du har tænkt dig at indsende ca. 0,30 Kr/kWh til staten for egenproduceret strøm, så er der i det mindste er en neutral dækning for vedligehold af det net du får brug for under alle omstændigheder. [/quote]

Fint nok, men så skal elselskabet jo også betale mig prisforskellen for den strøm de låner af mig i højprisperioden og leverer tilbage i lavprisperioden.

Inklusive selvfølgelig kompensation for det transmissionstab de undgår, fordi mine kWh bare skal over til naboen, i modsætning til deres kulfyrede strøm der skal igennem 10-12 transformatorer og mange kilometer ledninger.

For ret skal vel være ret, ikke ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Hvis man ejer et solcelleanlæg hjemme på matriklen så har man ret til at få det nettilsluttet, nettomålt og dermed nettoafregnet via sit elselskab. Nettet virker som et lager for de perioder på året hvor produktionen er større end husstandens forbrug. Det er en permanent ordning som blev indføjet i den seneste ændring af elforsyningsloven. Anlægget må ikke være større end 6 kWp hvor p betyder peak, altså anlæggets nominelle ydelse ved 1 sols indstråling. Det er selvfølgelig en grænse som vil blive udfordret i de kommende år men det kan jeg vende tilbage til en anden gang. Større anlæg vil falde udenfor nettomålingsordningen og husstanden skal i stedet afregne som elproducent efter samme regler som for eksempel vindmølleejere, ca. 42 øre/kWh. Nettomålingsordningen er beundringsværdigt ubureaukratisk og stort set fri for administration. Værdien af en produceret kWh er lig med elprisen for privatkunder til enhver tid. Energinet.dk har accepteret at kunderne fritages fra nettarif i forbindelse med nettomålingsordningen indtil videre. Når en dag volumenet af solcelleejere er stort nok vil der igen blive pålagt en nettarif via elregningen, ca. 5% af kWh-produktionen eller noget i den størrelsesorden, for brug af fællesfaciliteten som vores elnet er. Men indtil videre er det ret overkommeligt at lade nettet være et lager. I en smart grid fremtid kan man også tænke sig at nettet efterspørger solcelle-ydelser til at stabilisere elkvaliteten med, og det vil så blive afregnet til prisen for den valgte ydelse. Hvis man er en offentlig institution gælder nettomålingsordningen også, men med den udvidelse at der kan nettomåles for 6 kWp per 100 kvm institution. Og endellig skal man huske at overholdelse af de nye energirammer i byggeriet bliver meget nemmere hvis man installerer solceller eller solvarme, så det er et separat argument i sig selv for at lære teknologierne nærmere at kende. I øvrigt har jeg både et 1 kWp solcelleanlæg fra Schüco OG et samtalekøkken med induktions-kogetop og hele svineriet og vi nyder begge dele lige meget.

  • 0
  • 0

Lise Nielson:

Og endellig skal man huske at overholdelse af de nye energirammer i byggeriet bliver meget nemmere hvis man installerer solceller eller solvarme, så det er et separat argument i sig selv for at lære teknologierne nærmere at kende.

Det er vi ikke uenige om. Det er en god genvej til et moderne hus der både er energivenligt OG komfortabelt.

  • 0
  • 0

Poul-Henning Kamp:

Fint nok, men så skal elselskabet jo også betale mig prisforskellen for den strøm de låner af mig i højprisperioden og leverer tilbage i lavprisperioden.

Du kan jo bare installere en energikilde der leverer energien, når du har brug for den. Det er ikke vi andre forbrugeres ansvar, at du vil bruge nettet som buffer. Det er passende at du betaler for den service. Lagringskapacitet i nettet er ikke gratis.

Det ændrer forøvrigt intet ved at du meget gerne må være med til at betale for vedligehold af det net du er så afhængigt af, uanset om du sender energi frem eller tilbage. En alternativ finanseringsmodel kunne være fast afgift eller betaling efter transmission både til og fra måler.

Det ville være rart hvis du for fremtiden huskede at nævne vedligehold af nettet + de manglende poster for el-afgifter og moms, når du regner på egenproduceret energi indenfor nettomålerordning.

Tak.

  • 0
  • 0

Fint nok, men så skal elselskabet jo også betale mig prisforskellen for den strøm de låner af mig i højprisperioden og leverer tilbage i lavprisperioden.

Inklusive selvfølgelig kompensation for det transmissionstab de undgår, fordi mine kWh bare skal over til naboen, i modsætning til deres kulfyrede strøm der skal igennem 10-12 transformatorer og mange kilometer ledninger.

Poul-Henning[/quote]

Umiddelbart vil jeg tro at du kan læse af Energinet.dk's seneste planer og rapporter at de er helt enige med dig. Du HAR ret, og når der kommer bedre målere op med flere kommunikationsmuligheder og en ordentlig prisinformation så du kan tilrettelægge dit elforbrug optimalt, så vil du også FÅ ret.

  • 0
  • 0

Poul-Henning Kamp:[quote]Fint nok, men så skal elselskabet jo også betale mig prisforskellen for den strøm de låner af mig i højprisperioden og leverer tilbage i lavprisperioden.

Du kan jo bare installere en energikilde der leverer energien, når du har brug for den. Det er ikke vi andre forbrugeres ansvar, at du vil bruge nettet som buffer.[/quote]

Jeg har lidt svært ved at forstå hvorfor du er vred over at jeg sænker din elpris: Elselskabet låner gratis nogle kWh af mig når prisen og CO2 udslippet er højest og leverer dem tilbage når prisen og CO2 udslippet er i bund.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Poul-Henning Kamp:

Jeg har lidt svært ved at forstå hvorfor du er vred over at jeg sænker din elpris: Elselskabet låner gratis nogle kWh af mig når prisen og CO2 udslippet er højest og leverer dem tilbage når prisen og CO2 udslippet er i bund.

Vi er bestemt ikke enige om at du sænker min elpris. Men lad os lege videre med tanken:

Du sænker elselskabets produktionsomkostningerne 5 øre/kWh. Jeg betaler stadig moms, el-afgift og net, det gør du ikke.

  • 0
  • 0

Vi er bestemt ikke enige om at du sænker min elpris. Men lad os lege videre med tanken:

Du sænker elselskabets produktionsomkostningerne 5 øre/kWh. Jeg betaler stadig moms, el-afgift og net, det gør du ikke.

Jeg er glad for at Folketinget så klarere på tingene end du gør...

Hvis du sætter dig og regner efter, så vil du se at hvis man lavede hele den omvej over papirbjerget, så havner man præcist samme sted som idag, bortset fra at man selvfølgelige får lavet en masse papirarbejde.

Tag momsen: Det er naturligvis ikke mig der skal betale moms på den kWh jeg leverer, det er elselskabet. Når jeg så får den tilbage, skal jeg betale moms. Fint nok. Men du kan ikke være elleverandør uden at være momsregistreret, så både elselskabet og jeg modregner momsen og voila, vi har spildt en masse tid på momsregnskaber til ingen verdens nytte.

El-afgiften bliver naturligvis betalt, af den/de forbrugere igennem hvis elmåler min kWh passerer. Producenter betaler ikke elafgift.

Den elafgift jeg godtgøres, svarer meget godt til de fordele der er ved sparet tab og belastning på transportnettet, samt reduceret CO2 udslip, fordi der er tale om lokal produktion. (Husk i den sammenhæng på at staten forærer CO2 kvoter til kulkraftværkerne, så det er staten der høster CO2 fordelen).

Og med hensyn til netafgift, efter som min kWh næppe når mere end 100m ud i nettet før den bliver brugt, er det alene elselskabets distributionsnet for hvilket der betales brugsafgift til elselskabet og ikke elafgift til staten.

Da elselskabet har en god økonomisk fordel af at låne min kWh, er det næppe til deres fordel at starte en masse papirarbejde for dette lille beløb.

Alt i alt: nettomålingen sparer mange finske træer en grum skæbne som latterligt millimeterretfærdigt misundelsesfremkaldt papirarbejde.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Michael Eriksen:

Underlig sammenligning.

Det synes jeg virkelig ikke. antag en sammenlignelig kWh-pris.

Udgifter for 100% egenproduktion: Kapitalomkostninger: 100% Moms betalt i Danmark: 0% El-afgifter til staten: 0% Netvedligehold: 0%

Udgifter ved almindeligt køb: Produktionsomkostninger: ~20% Moms betalt i Danmark: ~20% El-afgifter til staten: ~40% Netvedligehold: ~20%

Penge fra momsindtægter, el-afgifter og vedligehold er allerede budgetteret og skal derfor finansieres under alle omstændigheder. Hvis de ikke bliver kradset ind på elregningen, bliver det over skatten.

Eller eventuelt en punktafgift på samtalekøkkener :-)

  • 0
  • 0

Det synes jeg virkelig ikke. antag en sammenlignelig kWh-pris.

Udgifter for 100% egenproduktion: Moms betalt i Danmark: 0% [...]

Udgifter ved almindeligt køb: Moms betalt i Danmark: ~20% [...]

Husker du at betale moms af de kartofler du høster i haven ?

Skal du betale moms af dem, hvis du låner dem til en bonde som 12 timer senere giver dig nogle helt identiske kartofler tilbage ?

Skal han ?

Rabler det for dig ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

[quote] Personligt vil jeg så afgjort hellere have et samtalekøkken

Men er det ikke netop hele pointen ?

Hvis vi alle kun tænker på os selv kommer vi ingen vegne...

Poul-Henning[/quote]

Jo, Poul-Henning, men dit postulat - som kan være rigtigt nok - kan særligt vendes mod de små ideologiske og meget lidt pragmatiske solcelleanlæg nogen vælger at opsætte rundtomkring. Som tidligere nævnt kan man godt synes at det er sjovt at pusle med lidt solceller - af rent akademisk interesse. Men det nytter jo [b]ingenting[/b] når det kommer til stykket i stor skala. Så hellere 1.000 m² samtalekøkkener end 1.000 m² solceller.

Verden har ikke råd til, at man spilder penge på de hujende ineffektive solceller, som udover at være ekstremt dyre også er ekstremt svære at håndtere i sit elnet. Man skal [b]netop[/b] ikke tænke på sig selv isoleret men samfundet som helhed, og her skal der helt andre boller på suppen. Vindmøller er f.eks. væsentligt bedre (selvom de også er problematiske/udfordrende at have i elnettet) - eller solkraftværker i Sahara. Og så er der naturligvis kernekraft, som i dag er den eneste CO2-fri energikilde (udover vandkraft), der kan levere rigelige mængder el til en rigtig god pris.

Venligst, Thomas P.

  • 0
  • 0

[ Verden har ikke råd til, at man spilder penge på de hujende ineffektive solceller, som udover at være ekstremt dyre også er ekstremt svære at håndtere i sit elnet.

Her kommer så det med private meninger og private fakta igen.

Solceller er utroligt effektive sammenlignet med f.eks tegltag.

De er også utroligt nemme at håndtere i elnettet, så længe vi taler om små anlæg (Store anlæg kæmper på NordPool som alle andre teknologier).

Læs rapporten efter sol300 projektet, der er masser af erfaring og måledata at tage efter.

Tyskland har heller ikke set nogen problemer, til trods for at udruldningen dernede nærmer sig 20-30% penetration i visse delstater.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Verden har ikke råd til, at man spilder penge på de hujende ineffektive solceller, som udover at være ekstremt dyre også er ekstremt svære at håndtere i sit elnet. Man skal [b]netop[/b] ikke tænke på sig selv isoleret men samfundet som helhed, og her skal der helt andre boller på suppen. Vindmøller er f.eks. væsentligt bedre (selvom de også er problematiske/udfordrende at have i elnettet) - eller solkraftværker i Sahara. Og så er der naturligvis kernekraft, som i dag er den eneste CO2-fri energikilde (udover vandkraft), der kan levere rigelige mængder el til en rigtig god pris.

Det har aldrig været på tale at det var enten-eller. Vi kan sagtens have en heterogen portefølje af el-produktion - den modsatte situation er jo at vi putter alle vores æg i samme kurv.

Ud fra en resourcebetragtning, må vi konstatere at el-produktion vha. fossile brændstoffer får en ende længe før solenergi. Så energiproduktion med solceller har til hver en tid mere perspektiv end afbrænding af gamle sager som vi graver op af jorden.

Specielt solceller suppleres godt med vindkraft - sol er der mest af om dagen, vind er der også om natten.

Så hele dette enten-eller-scenarie er en afsporing af den reelle debat.

  • 0
  • 0

Jeg synes artiklen er voldsomt optimistisk på solcellebranchens vegne, hvad angår Tyskland.

Realiteten er, at Tyskland ikke længere er førende i produktionen af solceller på verdensplan, men er overhalet af Kina. Desuden har Tyskland været storleverandør af solceller til Spanien, som tidligere havde nogle meget favorable støtteordninger til solceller. Disse støtteordninger er forringet markant med 2009.

Desuden er der åbnet flere solcellefabrikker i østen, som giver Tyskland voldsom konkurrence

Resultatet er, at priserne på solceller p.t. er i frit fald, godt for forbrugerne, men skidt for tyske solcellefabrikanter.

Læs mere her: http://www.sparenergiogpenge.dk/default.as...

  • 0
  • 0

Poul-Henning:

Nu skifter vi emne igen ?

Gør vi? Jeg har hele tiden taget udgangspunkt i hvad der er økonomisk fornuftigt på stor skala. Det er samme emne for mig.

Betaler do moms for dine egne kartofler ?

Nej, men hvis mine produktionsomkostninger ved hjemmedyrkede kartofler matcher hvad markedspris+moms+afgifter+distribution koster, så ved jeg godt hvad der er bedst for fælleskassen og dermed i sidste ende også mig selv.

Hvis skatteministeren ikke får sit i første omgang, så bliver han utrolig kreativ. Hvad skal det så nytte at jeg har slidt i køkkenhaven på en ineffektiv måde, når der bare kommer en ny skat/afgift?

  • 0
  • 0

Hvis skatteministeren ikke får sit i første omgang, så bliver han utrolig kreativ. Hvad skal det så nytte at jeg har slidt i køkkenhaven på en ineffektiv måde, når der bare kommer en ny skat/afgift?

Det kan da aldrig blive et argument for eller imod en given teknologi. Skattesystemet kan ændres. Sæt grundskylden eller ejendomskatterne op i stedet.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Martin Bøgelund:

Det har aldrig været på tale at det var enten-eller. Vi kan sagtens have en heterogen portefølje af el-produktion - den modsatte situation er jo at vi putter alle vores æg i samme kurv. (...) Så hele dette enten-eller-scenarie er en afsporing af den reelle debat.

Jeg er rørende enig, Martin!

Vi skal basere vores elforsyning på mange energiformer - vind, vand, atom, sol, biomasse, affald, olie, kul, gas. Alle har forskellige egenskaber, hvorfor et mix er den bedste løsning:

Vind: vedvarende, CO2-fri, fluktuerende, medium pris, høj sikkerhed. Vand: vedvarende, CO2-fri, meget regulerbar, lav pris, høj sikkerhed. Atom: rigelig, CO2-fri, stabil, helst konstant, lav pris, høj sikkerhed. Sol (kraftværk med spejle, placeret i ørken med stabil/forudsigelig solindstråling): vedvarende men kun om dagen, CO2-fri, kvasi-stationær (dag/nat), ikke regulerbar, høj pris (faldende), høj sikkerhed. Bio/affald: begrænset, lav CO2, fleksibel (luftfart/søfart) hvis omdannet til flydende brændstof, høj pris, høj sikkerhed. Olie: begrænset, høj CO2, fleksibel (luftfart/søfart), farlig ifm. indvinding, medium pris (stigende). Kul: rigelig, høj CO2, billig, langsomt regulérbar (timebasis omtrent), meget farlig ifm. brydning (gns. dør 13 kinesere om dagen for tiden). Gas: begrænset, høj CO2, fleksibel, farlig ifm. indvinding, hurtigt regulérbar

Mixes energikilderne med hinanden, går deres egenskaber op ligesom en kabale. Det ene kræver det andet, intet kan stå alene.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten