Tysk selskab vil varme danske byer op med geotermi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Tysk selskab vil varme danske byer op med geotermi

Illustration: E.on.

Danmark sidder på en enorm varmeressource, og vi skal blive meget bedre til at udnytte den.

Sådan lød budskabet fra en geotermi-konference i sidste uge på Christiansborg, arrangeret af det geotermiske operatørselskab Geoop med deltagelse af både politikere, forskere og forsyningsselskaber. Og sådan ser den tyske energikoncern E.ON – aktiv inden for biogas, decentrale kraftvarmeværker og bæredygtig transport – også på det.

Læs også: Thisted får 30 år til med geotermisk varme

Selskabet har i øjeblikket ansøgninger liggende på en håndfuld licenser til udnyttelse af geotermisk varme i den danske undergrund og søger ligeledes om at overtage andres uudnyttede geotermi-licenser efter aftale med fjernvarmeselskaberne, fortæller Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON.

E.ON ser for eksempel interessante geotermi-muligheder omkring Roskilde, Hillerød, Aalborg og København.

Læs også: Nu skal der bores efter varmt vand i Hillerød og Brønderslev

»Vi er klart interesseret i at gå ind i udvinding af geotermisk varme i Danmark, som i vores optik er en alt for overset grøn og billig energikilde,« siger han.

Kan ikke konkurrere med biomasse

Tore Harritshøj henviser her blandt andet til en ny rapport fra Irena - en mellemstatslig, international organisation til fremme af vedvarende energi - der viser, at geotermisk varme er et af de mest omkostningseffektive tiltag til at reducere CO2-udledningerne. Samtidig er det samfundsøkonomisk billigere at øge andelen af geotermi i varmesektoren end at øge andelen af biomasse i de områder, hvor de geotermiske ressourcer er til stede.

Læs også: Direktør: Geotermi bør indsluses med forretningsmodel fra Nordsøen

Men han erkender også, at det kan knibe med business casen under de nuværende rammevilkår, som derfor bør ændres.

Læs også: Dansk Fjernvarme: Lunkent vand kan ikke sammenlignes med olie

»Geotermi vil have svært ved at konkurrere med fjernvarme på afgiftsfri biomasse, så det er nødvendigt, at geotermi også fritages for energiafgift, ligesom geotermisk varme bør have forrang for varme fra affaldsforvbrænding og fossile energikilder,« påpeger han.

Han tilføjer, at man også gerne vil af med det såkaldte kraftvarmekrav, som også stilles til et geotermi-anlæg, fordi det betyder ekstra administrativt bøvl.

Anbefalinger til politikerne

De tre anbefalinger blev også givet videre fra konferencen til politikerne i anledning af de forestående energiforhandlinger – sammen med forslaget om at etablere endnu en pulje til afdækning af potentialet i 10 byer, som blev udpeget som særlig lovende i en landsdækkende screening af geotermi-potentialet i 28 fjernvarmeområder.

Læs også: Geus vil gøre varmen fra undergrunden rentabel

»Ifølge GEUS er det geotermiske varmeenergipotentiale mere end tre gange den varmemængde, som Danmark kan forvente at producere fra olie i Nordsøen,« siger Harritshøj og tilføjer, at geotermi blandt andet kan dække 30-50 pct. af Københavns Kommunes fjernvarmebehov.

Læs også: Billig biomasse presser dansk geotermi-fremtid

Konferencen inkluderede også workshops og en paneldebat, som mundede ud i en række anbefalinger, som nu fremsendes til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) samt energiordførerne for de forskellige partier.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

To spørgsmål.

Er det central eller decentral produktion vi taler om? Og hvor lang tid ville det evt tage at konvertere den nuværende produktion af fjernvarme ?

Jeg er på ingen måde ekspert eller velbevandret i geotermisk varmeproduktion. Men jeg forestiller mig at det vil kræve en hel del vand og elektricitet at pumpe vandet ned i xxxx meters dybde og op igen. Er der nogen der sidder inde med data ?

  • 1
  • 0

Så vi stiller os på foran politikerne og fortæller hvor smart det er.

Men også at vi lige..... mangler lidt penge før det er rentabelt...!!

Det er som sådan ikke billig VE varme vi mangler, det kan klares ret billigt med Damlagre og masser af energi fra vindmøller/solvarme/solceller.

Jeg synes det vil være ret kugleskørt at give statsstøtte til at udvikle systemer der kan lave varmt vand. Når vi nu faktisk har et koncept der er færdigudviklet, billigt og i drift allerede i dag!

  • 9
  • 9

Det er som sådan ikke billig VE varme vi mangler, det kan klares ret billigt med Damlagre og masser af energi fra vindmøller/solvarme/solceller.

Nej, det vi mangler er damlagre, vindmøller, solvarme og solceller, som også virker når solen ikke skinner og / eller vinden ikke blæser.

Faktisk har vi jo allerede en fungerende løsning i Frederikshavn, som s.v.j.v. opvarmes med fjernvarme produceret fra geotermi.

Nogen vil nok mene at Frederikshavn-eksemplet også er et eksempel på en fuldstændig håbløs økonomi.

Men ved i hvad ? Det kan faktisk være fløjtende ligegyldigt:

Hvis vi skal have nogen som helst chance for at standse den globale opvarmning, er vi simpelthen nødt til at begynde nu. Og hvis det er teknisk muligt (og jeg vil tro at man har fordelen ved at kunne indkooperere alle de forbedringer der er udviklet i mellemtiden), så syntes jeg da netop at det ville være oplagt at anvende geotermi på lige fod med andre VE kilder.

Men dette bliver vel helt enormt dyrt ? Ja, det gør det. Financieringen vil næppe kunne dækkes ved at øge skatterne, om man så hævede den effektive beskatning til 100 %.

Hvad med at tænke lidt ud af boxen. Hvis vi nu droppede de fine nye jægerfly som Tronald Dumb gerne vil have at vi køber. Hvis han bliver sur over det, så siger vi til ham: Nu skal du høre Donald: Den danske regering har en erklæret målsætning om at vi helt vil udfase fossile brændstoffer. Hvis du ikke vil hjælpe os med det, hvorfor skulle vi så hjælpe dig med at få din politik igennem hjemme i USA. Hvorfor skulle vi dog kaste en masse milliarder i grams for nogle kampfly som forhåbentlig aldrig kommer op og flyve ? Vi har haft IC4-skandaler nok her i landet !

Og hvis USA så ikke kan overtales, kunne vi jo overveje at melde os ud af NATO, og i stedet indgå i en forsvarsalliance med Rusland. Rusland er selvfølgelig fuldt ud i stand til at forsvare Danmark mod NATO, om nødvendigt med atomvåben. Eller måske ville det være smartere at spørge kineserne. De kunne jo klare financieringen med et snuptag. Til gengæld kunne de få lov til at udvinde Uran i Grønland.

Det ved jeg selvfølgelig godt ikke kommer til at ske, men prøv alligevel at overveje: Mennesket har altid været plaget af krige og konflikter. Vi startede med bue og pil, og så er det gået slag i slag: Vi har udviklet vores evne til at aflive hinanden i stadigt større bundter.

Allerede nu ser vi klimaflygtninge, primært fra Afrika hvor klimaændringer allerede har resulteret i, at sæsonerne har ændret sig i et bredt bælte omkring ækvator. Her har man i århundreder dyrket jorden i en fast rytme: Man pløjede og såede umiddelbart forud for regntiden, så regnen kunne vande afgrøderne. Men nu lader regnen vente på sig, såsæden tørrer ud, og når regnen så endelig kommer, så kommer der virkelig så meget vand ned, at det oversvømmer markerne - det var så det års høstudbytte der blev ødelagt. Og endnu værre, nu har man hverken mad eller penge, så hvordan skaffer man så såsæd til et nyt forsøg ?

Hvis klimaændringerne bliver ret meget værre end de allerede er, vil det utvivlsomt forårsage enorme folkevandringer - en global flygtningekrise, som meget vel kunne blive det der udløser nye krige.

Når diskussionen omhandler SETI og lignende projekter, plejer jeg gerne at sige at det kunne være mere interessant at undersøge om der skulle være intelligent liv på Jorden.

Men helt ærligt: Det er NU vi skal bevise at vi tilhører en intelligent race - en race som har indset, at når en overhængende og global krise truer, så samarbejder alle om at afværge dette, man bekriger ikke hinanden.

  • 7
  • 12

@ C.Vaaning.
Det er jo nogen temmelig radikale tiltag du kommer med, og jeg tror næppe det vil falde i god jord inde på Borgen. Men hvis vi nu bare skulle holde os til det energipolitiske - uden at indblande vores forsvars/udenrigspolitik i det hele - kan jeg se i hvert fald een mulig løsning som du jo selv er inde på:
Lad os (gen)åbne for udvinding af uran (og thorium) i Grønland! Hvis vi (politikerne) ikke er indstillet på at opstille atomkraftværker på dansk jord, kunne vi måske lave en aftale om at sælge grundstofferne og få god ren CO2-fri elektricitet tilbage.

  • 8
  • 8

KOMMER FRA ALLE DEM DER IKKE SIDDER PÅ HÆNDERNE, eller PÅ PENGENE.

fremskridt kommer ikke af sigselv, det drives frem af amatører uden penge. TÆNK HVIS AMATØRERE FIK PENGE TL DERES IDEER

  • 6
  • 5

fremskridt kommer ikke af sigselv, det drives frem af amatører uden penge. TÆNK HVIS AMATØRERE FIK PENGE TL DERES IDEER


Nu er E-on ikke ligefrem amatører og de har masser af kapital
Skulle de vitterligt mangle lidt penge kunne de jo sænke lønnen med 10% til deres 10% højest lønnede ansatte.
De kunne også unlade at betale aktie udbytte i nogle år.

Men andres penge er sjovere sagde de, mens deres højeste lønnede råbte efter skattelettelser.

  • 5
  • 6

At hente varme op fra jordens indre fremskynder global opvarmning.

Hvordan ?

Du er forhåbentlig enig i, at den globale opvarmning som du påstår bliver fremskyndet, kun bliver fremskyndet med det rene varmebidrag. Absolut intet CO2-udslip.

Derfor er dette den grønneste energi man kan få fat i - næst efter hydro. Alle andre VE-koncepter har en vis CO2-udledning - f.x. udslip i forbindelse med produktionen af vindmøller / solceller / etablering af jordvarme - også efter at anlæget er etableret. Og indrømmet, geotermi og vandkraft udleder også noget CO2 i anlægsfasen. Men min påstand er at dette vil være langt mindre end hvad der ville have været udledt, end hvis man vælger vind, sol og damlager.

Damlageret fordi at et sådant vil være ret koldt, så den eneste måde at udnytte denne energi er ved at benytte en varmepumpe.

Det er meget nemmere ved geotermi: Her bliver vandet leveret under højt tryk og en temperatur der ligger langt over vandets kogepunkt ved normalt atmosfærisk tryk. Det gør det velegnet til først at drive en turbine der laver el, evt. gennem flere turbinetrin, indtil vandet er nede på f.x. 80 grader - hvorefter det sendes ud i et højisoleret fjernvarmenet. Dyrt ? Helt bestemt. Men når det først er etableret kan man så nyde gratis strøm og varme i en lang årrække frem.

Det har man gjort på Island, så det eneste spørgsmål er om der er et potentiale i den danske undergrund til at levere nok vand som er varmt nok og under stort nok tryk.

Det skal selvfølgelig undersøges før vi evt. kaster os ud i en sådan investering.

  • 3
  • 3

Lad os (gen)åbne for udvinding af uran (og thorium) i Grønland! Hvis vi (politikerne) ikke er indstillet på at opstille atomkraftværker på dansk jord, kunne vi måske lave en aftale om at sælge grundstofferne og få god ren CO2-fri elektricitet tilbage.

Så simpelt er det bare ikke. Hvem skal sælge denne "gode ren CO2-fri elektricitet" til os ? Sverige ?
Svenskerne vil meget hellere bruge deres egen "atom-el", i hvert fald i Skåne. Simpelthen fordi alle deres a-kraftværker liggende i den nordlige Sverige, og svenskerne har i forvejen problemer med at forsyne forbrugerne - flaskehalsen er et (for) svagt transmissionsnet. Derfor køber Skåne nogen gange kulsort strøm fra øresundsforbindelsen.

Og husk, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser i Danmark, er det normalt nøjagtig det samme i Skåne. Når skåningerne kan producere deres el lokalt, er Sverige ikke interesseret i at sælge noget til danskerne.

Jeg husker de glade hippie-dages spøg med at "Svenskerne skal lukke Barsebæk, så lukker vi Christiania" Christiania var dengang en torn i øjet på svenskerne, fordi deres unge mennesker tog flyvebåden til København, for at "købe ind".

Nu må man jo erkende, at svenskerne har holdt deres del af aftalen. Christiania ligger der stadigvæk, og hvis man overhovedet kunne få det til at hænge sammen, ville svenskerne nok meget gerne genåbne Barsebæk - og kunne det måske være mere realistisk.

  • 2
  • 1

Her hvor jeg bor i Sydtyskland har vi geotermisk fjernvarme, som forsyner ca. 1400 husstande.

Der er en enkelt fødeboring og et par kilometer væk en reinjektionsboring.
Boringerne er ca. 2700 m dybe.
Vandet er 85 grader varmt og boringen leverer 75 l/s, den samlede varmeeffekt er omkring 20 MW.

Det fungerer fremragende, er driftssikkert og billigt og uafhængigt af olie/gaspriser/kriser.
Kan varmt anbefales (ordspil med vilje:)

  • 9
  • 2

EON skulle besøge Jørgen Mads Clausen og hans Saltpower anlæg i Sønderborg.

Måske kan de få økonomi i geotermi ved at kombinere med baseload RE fra Saltpower.

Problemet for alle energikilder og alle eksisterende energiproducerende anlæg er at priserne er i frit fald takket være den forrygende udvikling af vindenergi og solenergi.

Tiden er ved at løbe fra fjernvarme i det hele taget.

  • 4
  • 2

»Geotermi vil have svært ved at konkurrere med fjernvarme på afgiftsfri biomasse, så det er nødvendigt, at geotermi også fritages for energiafgift, ligesom geotermisk varme bør have forrang for varme fra affaldsforvbrænding og fossile energikilder,« påpeger han.

Små slag. Hvis det er så godt kan det nok klare sig selv uden forrang.
Betaler geotermi afgifter og hvor meget?

  • 1
  • 1

Er det bare mig, eller er den interessante del udeladt fra tegningen? Jeg er i hvert fald mest nysgerrig over, hvilke jordlag der anvendes, og hvordan det vand man pumper ned bevæger sig fra injektionsrøret og (forhåbentligt noget mere end kun delvist) til produktionsrøret? Man kan være lidt nervøs for grundvandsforurening etc. - men ellers virker konceptet umiddelbart fornuftigt. Men hvis E.On reelt ikke mener at kunne konkurrere med afgiftsfri biomasse, må der være tale om meget store anlægsudgifter ifht. produktionen - eller nok snarere en liidt for kommerciel afskrivningstid (eller høje profitkrav)... Jeg ville ellers forvente, at efter etableringen bør anlægget i en relativt stabil undergrund som Danmarks kunne holde meget længe? I givet fald /burde/ driften ved at pumpe vand ned/op da være konkurrencedygtig ifht. at så, høste, forarbejde, transportere og afbrænde biomasse?!? Så måske er det bare en opgave for energiselskaberne og ikke E.On med de suspekte figurer... ;-) Altså mens vi venter på fusion! :-P

  • 2
  • 1

Jeg ville ellers forvente, at efter etableringen bør anlægget i en relativt stabil undergrund som Danmarks kunne holde meget længe?

Njaee. Grundvand har et meget lille indhold af salte og metaller. Når det så pumpes op sker der en ret så voldsom tæring, da det er nyt vand hele tiden. Hvis vandet er varmt er det endnu værre. Min skrå bagbo havde i en årrække en grundvandsvarmepumpe. Det var imponerende hvor hurtigt et 2 tommer galvaniseret rør blev gennemtæret. Man har nok en del erfaringer på Island, hvor de jo har en del meget varmt vand i undergrunden. Den "Blå Lagune" udenfor Reykjavik er jo egentligt blot afløbsdammen fra et termisk kraftværk.

  • 1
  • 0

Jeg ville bare høre om nogle har regnet på, hvor meget jordoverfladen vil sænke sig når temperaturen i undergrunden sænkes.

  • 0
  • 1

Vedr. kraftvarmekravet så er det da noget sludder. Hvis man laver et geotermiprojekt ved en by med et kraftvarmeværk så kan man levere alt det varme man vil til byens fjernvarmenet hvis man kan få projektet godkendt via et projektforslag som vil sige samfundsøkonomien skal være bedre end de bestående energikilder man erstatter. Og spildvarme fra et kraftvarmeanlæg er ikke særlige samfundsøkonomisk dyrt så det gør det svært at erstatte. Eller det er svært at lave et projekt som bruger pumpestrøm til geotermibrønden som anses for meget bekostelig i samfundsmæssig sammenhæng når projektet er i konkurrence med spildvarme fra en el-produktion, hvor varmen altså er meget billig.

Men sådan skal det jo også være hvis ikke der er samfundsøkonomi i projekterne så gir' det ikke mening at gennemføre dem.

Men det alt overskyggende problem for projektet er kalkulationsrenten på 4 % som projektet skal kunne forrente projektet med når projektet drives og varmen skal så være billiger end varme fra det bestående anlæg. OG her er det egentlige problem for geotermiprojektet.

At geotermianlægget skulle afgiftsfritages som biomasse er det, er da også noget sludder. Der er da ingen afgift på geotermivarmen. Der er afgift på den strøm som skal drive pumpningen af vandet op og ned af Brønden.
TIl at hente 1 MWh bruger pumperne typisk 100 KWh el. som må antages at komme til at koste 55 kr/MWh når el-afgifterne de sænkes. Hvis Eon vil have afgifterne helt væk på strømmen til pumpning så kommer strømmen til at koste 40 kr/MWh. Og det kan da ikke flytte projektøkonomien nævneværdig.

Afgiftsfri biomassevarme inkl. afskrivning koster 300 kr/MWh hvis ikke Geotermiprojektet kan konkurrerer med det så er der da vist noget alvorligt galt med business casen.

  • 5
  • 0

De bruger vel ikke grundvand (som jeg forventer ligger langt højere oppe og er noget koldere...)? Selfølgelig kan man godt bruge grundvand alligevel - men det virker umiddelbart mere rationelt at tage overfladevand i stedet for en primær ressource som grundvand? Ikke at det nødvendigvis gør tæringsproblemer mindre...

  • 0
  • 0

Er det bare mig, eller er den interessante del udeladt fra tegningen? Jeg er i hvert fald mest nysgerrig over, hvilke jordlag der anvendes, og hvordan det vand man pumper ned bevæger sig fra injektionsrøret og (forhåbentligt noget mere end kun delvist) til produktionsrøret? Man kan være lidt nervøs for grundvandsforurening etc.

Boringerne går 2...3 km i dybden, så du behøver ikke at tænke over grundvand, som ligger tæt på jordoverfladen.

Derudover er det ikke sådan, at det nedpumpede vand presser det varme vand op. Det varme vand kommer helt af sig selv grundet det høje tryk dernede. Netop derfor kræver reinjektionen pumpekraft for at få vandet ned igen.

Hvis du kan lidt mere end skoletysk, så er her et link:
http://www.afk-geothermie.de/cms/index.php...

  • 3
  • 1

Fordi støtteordninger, skattefritagelser, energiafgifter, afskrivningsregler, etc. skaber et uigennemsigtigt økonomisk morads. Dansk politik med kæpheste, suk!
I et system uden alt det smuds er geotermi absolut noget man skal have med i paletten af vedvarende energi.

@Bent
For en enkelt gangs skyld er det ikke de afgiftsmæssige forhold der giver de største udfordringer.
Det er faktiske de tekniske og økonomiske risici der giver de største udfordringer ved geotermi i Danmark

  • 2
  • 0

Og husk, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser i Danmark, er det normalt nøjagtig det samme i Skåne. Når skåningerne kan producere deres el lokalt, er Sverige ikke interesseret i at sælge noget til danskerne.


Vås. Problemet er den anden vej når det blæser.

Har du hørt om Sydvestlänken? I forbindelsen med den er der også planer om at forstærke elnettet ned til forbindelsen til Tyskland, så den kan udnyttes bedre.

  • 0
  • 0

@Bent
Nej, du bevægede dig bare uden for debat emnet. Nemlig “geotermi til danske byer” !

Det kan du jo mene. Jeg har i denne tråd flere indlæg som giver tekniske informationer om et anlæg som jeg kender, samt har erfaringer med. Efter min mening er det relevant information, som måske kan formidle viden.

Men det er klart, at det ikke drejer sig om DANSKE anlæg, og det derfor efter din mening er irrelevant.
DANSKE byer er enestående, og erfaringer fra andre lande bør man ignorere.
Ligeledes er DANSKE geotermi-anlæg særlig farlige for investorer.

Husk at hejse dannebrog i kolonihavehuset.

  • 7
  • 1

@Bent: Jeg bekymrer mig stadig om grundvandet, selvom man "bare passerer igennem". Hvis jeg skal være lidt fræk passerede Deepwater Horizon's olieboringsrør jo også "bare igennem" vandet i den Mexicanske Golf... ;-) Men overordnet set er jeg stadig positiv! Som lille tænkte man jo (jeg regner med, at jeg ikke er alene der!) at man "bare" skulle bore rigtigt langt ind mod kernen - så var der gratis energi til alle! (Og gerne sætte turbinen "dernede-ad"; for alt andet lige er strøm bare federe at flytte på!) Men der er jo tydeligvis en del flere forhindringer i den plan, end man lige kunne overskue dengang... ;-)

  • 1
  • 3

Men det er klart, at det ikke drejer sig om DANSKE anlæg, og det derfor efter din mening er irrelevant.
DANSKE byer er enestående, og erfaringer fra andre lande bør man ignorere.
Ligeledes er DANSKE geotermi-anlæg særlig farlige for investorer.

Husk at hejse dannebrog i kolonihavehuset.

@ Bent
Du misser pointen.
Det er den danske undergrund der er giver store økonomiske, teknologiske og geologiske usikkerheder.
Men tillykke med, at der er bedre muligheder i Syd Tyskland.

  • 1
  • 1

I Thisted henter de vand, der er 43 gr. varmt. Det er en succes med god økonomi. Men det kan altså ikke stå alene - der skal boost til for at borgerne bliver tilfredse.
Det helt store problem med geotermi er, at det enkelte varmeværk skal investere store beløb på et usikkert grundlag. Man kan med nogen sikkerhed forudsige temperaturen i en vis dybde. Men det er umuligt at angive en permeabilitet for de varme resservoirbjergarter. Derfor skal et varmeværk løbe en - for deres økonomi - stor risiko.
Hvis teknologien skal have en chance, skal man give GEUS penge til de første 20 dybe boringer. Hvis der findes kommercielt udnyttelige ressourcer, kan boringerne sælges med rimeligt overhead til de lokale varmeværker.
Jeg er ikke i tvivl om, at der er et potentiale i teknologien, men det kræver at man finder en måde at dele risikoen - for det enkelte varmeværk hverken kan eller må risikere hele formuen på en lotteriseddel. (spørg i Tønder og Viborg)
Og så er potentialet altså ikke som i Island.
NB Grundvand er alt vand under grundvandsspejlet. Overalt i Danmark er vandet i mere end ca. 300 m's dybde saltvand. Det giver visse udfordringer for konstruktionen af boringer og anlæg. Det kan løses, men det koster i materialevalg.

  • 6
  • 0

Jeg var i en periode i 2016 ansat som studiemedhjælper på det geotermiske anlæg som HOFOR ejer. Anlægget ligger på på spidsen af Margretheholmen. Det var som jeg husker det dimensioneret til 20 MW varme. temperaturen på vandet var omkring 70 grader og blev efterfølgende boostet 10 grader til de 80 grader som er kravet til fjernevarmen i Hofors varmenet
(hvis jeg husker rigtigt).
Boringen er fra 2002 og havde ligget stille længe, og ved opstart var der mange filterskifte på baggrund af slam der var i boringen. slammet var lav radioaktivt materialle og skulle derfor adskilles på forsvarlig måde.
Derudover var der også, som andre nævner, problemer med salte, og vi forsøgte at undersøge muligheder for at coate indersiden af rørene, noget som de vidst havde haft held med i Holland.
mht. at vandet næsten flyder ud af boringen var ikke tilfældet i KBH. Her ligger pumpen i ca. 700 meters dybde og pumper op. Og for at få vandet tilbage i jorden kræver det også en forholdvis stor pumpe at skubbe det ned igen. Og miljøet som de her pumper skal fungere i er ikke optimalt. Jeg tror helt sikkert på at det har potentialle, men det kræver at man ved hvordan undergrunden er lokalt i 2-3 km. dybde.

  • 5
  • 0