Tysk rapport: Robotter stjæler ikke nødvendigvis job – men de æder af lønnen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tysk rapport: Robotter stjæler ikke nødvendigvis job – men de æder af lønnen

Tysk industri har en af verdens højeste koncentrationer af robotter. Men det er ikke ensbetydende med, at Tyskland over en bred kam har tabt arbejdspladser, konkluderer tysk rapport. Til gengæld har robotternes indtog haft andre konsekvenser. Illustration: Linak

Det er den digitale omstillings store ubesvarede spørgsmål: Vil robotternes indtog gøre de fleste af os arbejdsløse, eller er automatisering snarere med til at skabe nye job?

Spørgsmålet bliver ofte forsøgt besvaret ud fra myter, følelser og mavefornemmelser, men nu bringer et hold tyske forskere ny empiri til bordet:

Ved at sidestille antallet af installerede robotter i tysk industri med nationale og lokale tyske beskæftigelsesdata fra mellem 1994 og 2014 kommer de frem til, at robotterne netto ikke har haft en negativ indvirkning på jobskabelsen i Tyskland – og det vel at mærke i et land, som ifølge IFR (International Federation of Robotics) er verdens femtestørste robotmarked med verdens tredjehøjeste antal robotter pr. 1.000 industrimedarbejdere.

Dermed står den tyske undersøgelse i kontrast til en tilsvarende amerikansk undersøgelse fra MIT, der tidligere i år konkluderede, at for hver installeret robot mellem 1990 og 2007, forsvandt der mellem tre og seks amerikanske job.

»Vi finder intet belæg for de samme negative effekter, som beskrives i USA,« skriver forskerne i rapporten.

Én robot stjæler i gennemsnit to industriarbejdspladser

Helt uden konsekvenser har den tyske dans med robotterne nu ikke været. Undersøgelsen understreger, at selvom der overordnet ikke er skabt færre job i Tyskland som følge af øget automatisering – blandt andet fordi der er kommet nye job i servicesektoren – er det gået hårdt ud over de industrimedarbejdere, som deler fabriksgulv med de mekaniske kolleger.

De tyske forskere har således regnet sig frem til, at én robot i gennemsnit stjæler to arbejdspladser i industrien – svarende til 275.000 fuldtidsjob mellem 1994 og 2014.

Lønstigninger til ingeniørerne

Lige så interessant har robotterne også været med til at skævvride indkomstniveauet, påviser forskerne ved at sammenkøre robotdensiteten med beskæftigelseshistorik og lønindkomst for cirka én million industriarbejdere. Ifølge forskerne selv er det det første studie af sin art i verden.

Hvor ingeniører og andre højtuddannede har oplevet en lille lønstigning, har de ufaglærte og især de faglærte arbejdere i tysk industri måttet æde en lønnedgang.

Til gengæld viser undersøgelsen, at jobsikkerheden for de samme grupper af faglærte og ufaglærte stiger, hvis de arbejder for en virksomhed, der benytter robotter.

»Vi finder, at de medarbejdere, der er udsat for robotter, faktisk har en betragtelig højere sandsynlighed for at beholde deres job. Brugen af robotter øgede jobstabiliteten for disse medarbejdere, selvom nogle af dem endte med at udføre andre opgaver i virksomheden end inden robotternes indtog,« står der i rapporten, som i samme åndedrag konkluderer, at det sandsynligvis har betydet, at der er blevet skabt færre nye fremstillingsjob til de yngre generationer.

Tænketank: Frygten for robotterne er overdreven

Men som de tyske forskere fra universiteter i henholdsvis Würzburg, Mannheim og Düsseldorf påpeger, er det et kompliceret og ikke nødvendigvis entydigt regnestykke, de har forsøgt at gøre op.

Øget automatisering i en virksomhed kan måske føre til nedlagte stillinger, men den øgede konkurrenceevne kan så også tilsvarende forstærke behovet for flere medarbejdere. Ligeledes kan industrimedarbejder blive opslugt af andre brancher. Endelig spiller de magtfulde tyske fagforeninger også en rolle, bemærkes det i rapporten, idet de sandsynligvis har været villige til at æde lønnedgang til deres medlemmer for til gengæld at bevare eksisterende job.

Så det er et mudret billede, der tegner sig. Men også en amerikansk undersøgelse fra tænketanken ITIF peger på, at frygten for, at robotter stjæler arbejdspladser, måske er overdreven.

I hvert fald argumenterede ITIF for, at forholdet mellem de job, der forsvinder på grund af ny teknologi, og dem, der bliver skabt – det såkaldte job churn – har været langt mindre de seneste 20 år end i eksempelvis perioden 1950 til 2000.

Læs også: Amerikansk analyse: Frygt ej robotten - teknologien tog langt flere arbejdspladser før i tiden

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De robotter vi har set hidtil er anderledes begrænsede end de kommende.

Robotter har til nu som artiklen skriver fortrinsvis været i industrisektoren.

De nye vil kan overtage jobfunktioner i alle sektorer og brancher, så med mindre nogen opfinder en ny sektor eller branche, er det svært at se hvor de mennesker der mister deres job skal gå hen.

Man kan se en oversigt over erhvervs sektorer og brancher her

https://www.ug.dk/job/arbejdsmarkedet/erhv...

Det er selvfølgelig ikke alt arbejde robotterne kan overtage, men peg på en sektor eller branche, der kan opsuge mere arbejdskraft, end der bliver fortrængt af de kommende generationer af robotter.

  • 3
  • 2

Jeg ser udelukkende roboter som positive og vi skal automatisere alt det vi kan. Der hvor jeg kan have min tvivl, er hvorledes omfordelingen af de goder som robotterne skaber kommer til at forgå. Min tese bliver bekræftet af ovenstående artikel.

Lige så lang tid automatisering har fundet sted, har det været i tæt samarbejde med mennesker (arbejdstager). Hvis de gik hjem, så stoppede fabrikken. Det gav dem en god forhandlingsposition når goderne skulle deles.

I den nye verden, hvor robotterne stort set passer hele fabrikken (investering i kapital apparatet) bliver der kun brug for højtuddannede specialister der får en god løn. Da ikke alle har mulighed for at blive højtuddannede specialister, mister den brede arbejdsstyrke deres forhandlingsmagt overfor arbejdsgiver. Ja der er selvfølgelig en masse service funktioner de kan glide over i, men hvis de er på markedsvilkår, gør jeg mig ikke stor forhåbninger om at lønnen bliver attraktiv (vi får working poor, ligesom i tyskland).

Dermed ikke sagt at vi ikke kan bruge den ekstra arbejdskraft. De danske sygehuse er stærkt underbemandet og vores ældre har brug for mere omsorg.

  • 3
  • 1

"amerikansk undersøgelse fra MIT, der tidligere i år konkluderede, at for hver installeret robot mellem 1990 og 2007, forsvandt der mellem tre og seks amerikanske job."

At der forsvandt x amerikanske jobs pr. y robotter fortæller blot, at tallene varierer ensartet, men det siger intet om, hvorvidt x forårsager y. Outsourcing til lande med lavere lønninger er en mere sandsynlig forklaring.

Rexnord Corporation flyttede sin produktion til Mexico fordi: "In Indiana, workers earned an average of $25 an hour, plus benefits. In Monterrey, they earned less than $6 an hour."

  • 3
  • 0

Dermed ikke sagt at vi ikke kan bruge den ekstra arbejdskraft. De danske sygehuse er stærkt underbemandet og vores ældre har brug for mere omsorg.

Hvem skal nu betale?

Tendensen i ældrepleje går skarpt den modsatte vej.

Et plejehjem for 33 demente, som for 2-3 år siden havde et plejepersonale på 11, har i dag - stadig 33 demente - 8 medarbejdere. Der er kun tid til at dæke de helt grundlæggende behov: bleskift, toilet, vask, påklædning, spisning. Ingen til til samtale eller anden omsorg.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten