Tyskland vil i løbet af de kommende ti år lukke landets 17 atomkraftværker, mens lillebror Schweiz følger samme strategi og lukker sine fem kraftværker. Det kan føre til, at strøm bliver knap 20 procent dyrere i Nordeuropa, skriver Jyllands-Posten.
Lykke Friis, der stadig er fungerende klima- og energiminister, har fremlagt tyske beregninger, som viser, at det kommer til at koste mere at lukke atomkraftværkerne i Tyskland, end genforeningen gjorde. I alt lyder estimatet på en omkostning på 250-400 milliarder kroner.
»Den tyske kansler, Angela Merkel, tog beslutningen ud at se beregninger for, hvad det kommer til at koste at nedlægge a-kraften, og uden at have en plan for, hvordan man skal lukke hullet i elforsyningen,« siger hun.
I Europa kommer 28 procent af elektriciteten fra atomkraft, mens vedvarende energi tegner sig for 9 procent, så selv hvis de europæiske lande bygger rigtig mange vindmølleparker, vil de få svært ved at erstatte atomkraftværkerne med vindenergi.
Ifølge EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, betyder det, at Europa kan blive mere afhængig af at importere energi fra lande, vi ikke nødvendigvis sympatiserer med.
Det Internationale Energiagentur advarer samtidig om, at indsatsen for at undgå klimaforandringer vil blive svækket, fordi den CO2-fri produktion af atomkraft i mange tilfælde vil blive erstattet af naturgas fra Rusland. Det er Connie Hedegaard dog uenig i.
»Det har ikke umiddelbart nogen afgørende betydning for EU's klimapolitik. Vores klimamål gælder stadig,« slår hun fast.
Frankrig fastholder indtil videre sine atomkraftværker, der tegner sig for 75-80 procent af landets energiproduktion. En meningsmåling, der er lavet af opinionsinstituttet Ifop, viser godt nok, at 77 procent af franskmændene ønsker at afvikle brugen af atomkraft, mens 22 procent vil beholde kraftværkerne.
Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, har gentagne gange understreget, at landet vil beholde sine atomkraftværker, men Martine Aubry, der aspirerer til at blive fransk præsidentkandidat for socialisterne, har meddelt, at hun vil udfase atomkraften, hvis hun bliver præsident.
Læs hele artiklen i Jyllands-Posten her.
BT og Ekstrabledet har gjort det længe. Børsen er også slemme til det. Men et medie som Ing skulle holde sig for god til at søge opmærksomhed ved at benytte sensationsoverskrifter. Alt er jo relativt, men i min bog er en 20 % forøgelse ikke 'himmelflugt'. Jeg ville kalde det en moderat stigning, men det lyder selvfølgelig meget kedeligere.
»Det har ikke umiddelbart nogen afgørende betydning for EU’s klimapolitik. Vores klimamål gælder stadig,« fortæller hun
Lykke Friis, der stadig er fungerende Klima- og Energiminister, har fremlagt tyske beregninger, som viser, at det kommer til at koste mere at lukke atomkraftværkerne i Tyskland, end genforeningen gjorde. I alt lyder estimatet på en omkostning på 250-400 milliarder kroner.
»Den tyske kansler, Angela Merkel, tog beslutningen uden at se beregninger for, hvad det kommer til at koste at nedlægge a-kraften og uden at have en plan for, hvordan man skal lukke hullet i elforsyningen,« siger hun.
Jeg har svært ved at tro at Lykke Fris skulle udtale sig om Angela Merkel på den måde, og hvem siger i øvrigt at atomkraften skal erstattes i forholdet 1:1, hvis prisen stiger kan det betale sig at bruge bedre og dyrere teknologi til at opnå energibesparelser, både for industriproduktionen i syd og i husholdningerne, og mon ikke der også er lidt mere alpevand der kan udnyttes.
Vi må vælge om vi vil bedre energieffektivitet som virker mod alle kriserne, eller vi vil opreklamere selvopfyldende profetier som vi kan få ret i, jeg synes vi skal ignorere pressens negative hysteri, og i stedet arbejde på det første.
Jeg har gentagne gange fra talrige debatører læst at atomkraft er en meget dyr energiform - Så burde man vel forvente at prisen (ihvertfald på sigt) ville falde ?
Sådan, ud med atomkraft og ind med kulkraft/gaskraft. Vi har jo masser af penge!
Det tegner skide godt for recessions-europa. Med disse "kompetente" økonomiske politikker kan det ikke gå andet end galt.
Til julen 2036 når min søn vil spørger hvorfor helvede vi spillede hazard med Europas energiforsyning og fremtid:
"Undskyld, undskyld undskyld, ....."
-Eivind
Jeg har gentagne gange fra talrige debatører læst at atomkraft er en meget dyr energiform - Så burde man vel forvente at prisen (ihvertfald på sigt) ville falde ?
Hvis man måler prisen på det som det koster forbrugerne at købe strømmen, så er a-kraft meget billigt. Hvis man måler hvad det koster at producere strømmen inklusiv statsstøtte (betalt af skatteyderne), så er a-kraft et sted mellem rimelig konkurrencedygtig og meget dyr alt efter hvor lang tid det kan holdes i drift og hvor få ulykker der opstår i værkets levetid.
Tjernobyl og Fukushima Daiichi's pris per kwh er fx i den høje ende.
Det tegner skide godt for recessions-europa. Med disse "kompetente" økonomiske politikker kan det ikke gå andet end galt
Danske vækstdrømme risikerer at strande i en kriseramt europæisk industri - Europas status som produktionsregion er voldsomt udfordret af nye vækstnationer - Ny OECD-rapport viser, at Europa siden 2008 har mistet over 5 millioner job
Hvis man måler hvad det koster at producere strømmen inklusiv statsstøtte (betalt af skatteyderne), så er a-kraft et sted mellem rimelig konkurrencedygtig og meget dyr alt efter hvor lang tid det kan holdes i drift og hvor få ulykker der opstår i værkets levetid.
Gennemtestede Gen3+ kernekraft er den billigste CO2-lette produktionsform der kan etableres her og i Tyskland. Kun vandkraft kan konkurrere på kWh-prisen, men det kræver jo bjerge.
Dokumentation herfor: http://downloads.theccc.org.uk.s3.amazonaw...
Foruden at være billigst, så er det også til en vis grad fleksibelt. Derved opnås en teknisk mulighed for at anvende kernekraft som regulerkraft. Kernekraft bevarer sin konkurrencedygtighed ned til meget lave kapacitetfaktorer.
Kernekraft er både den hurigste, billigste og bedst testede metode til at bringe klimaet og energipriserne under kontrol. At se bort fra denne mulighed er direkte uansvarligt i forhold til klimaet og økonomien.
Danske vækstdrømme risikerer at strande i en kriseramt europæisk industri - Europas status som produktionsregion er voldsomt udfordret af nye vækstnationer - Ny OECD-rapport viser, at Europa siden 2008 har mistet over 5 millioner job
Subsidiering kan skabe jobs, men kun indtil andre subsidierer kraftigere eller er tilstrækkeligt konkurrencedygtige. Derfor bør der altid være en plan B.
Det har tyskerne måtte sande. http://www.spiegel.de/international/busine... Solcellerne blev for billige i Kina, men stadig for dyre til at klare sig uden tilskud. Det betyder at tyskerne idag får færre jobs og vækst for deres støttekroner.
Om få år vil vi se det samme med vindmøller. Som komponent bliver de i nogle segmenter billigere at importere. Så havner vi i samme situation.
Priserne er for lave til at vi kan køre en subsidieret produktion, men stadig for høje til at det er økonomisk at benytte møllerne.
Rykker bare derudad! ens død, en andens brød.
Men ja, lukning/afviklingen af A-kraft i Europa er en nedafgående spiral når det kommer til arbejdspladser og miljø. Det ville være bedre at bruge et åpar Mia € på at gøre lidt grøn reklame for a-kraften. Lukningen af værkerne er godtnok en dyr affære. Hvad kan erstatte den? Supergrid, vindmøller kul og gaskraftværker - men vores CO2 mål vil være svære at opretholde i fremtiden.
- men vores CO2 mål vil være svære at opretholde i fremtiden.
kan grine hele vejen ned til banken. De får da nogen gode priser for deres atomkraft-el.
Lader til at det ville være rigtig smart at bygge et stort atomkraftværk i Sønderjylland. Så kan vi eksportere strømmen til tyskerne og tjene godt på det, for de kommer til at mangle noget.
Der er selvfølgelig den usikkerhed, at de omgør denne tossede beslutning.
@ Benny Olsen
.. hvis prisen stiger kan det betale sig at bruge bedre og dyrere teknologi til at opnå energibesparelser, både for industriproduktionen i syd og i husholdningerne, og mon ikke der også er lidt mere alpevand der kan udnyttes.
Vi må vælge om vi vil bedre energieffektivitet som virker mod alle kriserne, eller vi vil opreklamere selvopfyldende profetier som vi kan få ret i, jeg synes vi skal ignorere pressens negative hysteri, og i stedet arbejde på det første.
En strategi der bygger på energieffektivitet er en taberstrategi.
Du skriver det jo selv, "hvis prisen stiger kan det betale sig at bruge bedre og dyrere teknologi til at opnå energibesparelser". Forudsætningen for at energieffektivitetssenariet giver mening er at prisen på energi er høj og at man derfor kan investere i dyrere teknologi end der ellers kunne svare sig. Investeringer, der KUN giver mening hvis energiprisen er høj. Nej det er ikke tiltrækkende at tvinge sig selv til at vælge dyrere løsninger. Bortset fra at vi som samfund absolut ikke har nogen interesse i at hæve både de variable omkostninger (energiprisen) og kapitalomkostninger (dyrere udstyr) til at fremstille en produktionsenhed, så har højere energiprisen den ironiske og for miljøet negative effekt at det kan betale sig at udvinde endnu flere svært tilgængelige olie- og gasforekomster.
Energieffektive teknologier er smukke og teknisk set tiltrækkende. Ingeniører elsker at effektivisere, minimere og optimere og at mindske spild. Men økonomisk set er de mest energieffektive teknologier ikke altid de bedste, selv om de synes grimme. Selvfølgeligt skal man erstatte meget energiineffektive teknologier med mere energieffektive, hvor der er stor gevinst i forhold til investeringen. Man skal naturligvis også erstattede forurenede teknik med mindre forurenende, men så er det for at mindske forureningen og ikke energiforbruget. Man må holde sig for øje hvad det virkelige mål er, at mindske forureningen.
Vi må se at komme ud at de bilfrie søndages skygge og komme ud af 70er vildfarelsen at energi er noget man skal spare på. Vi skal holde op med at tænke på selve det at forbruge energi som en synd. Vi bruger energi fordi at det er en nødvendig forudsætning for at opnå en lang række mål om frihed, velfærd, velstand, bedre miljø osv. Der er rigeligt energi i verden, sol, vind, hyrdo, geotermi, kul (med CCS), uran, thorium osv., pick your darlings. Problem er ikke at der ikke er nok energi at tage af. Det er udelukkende et spørgsmål om prisen målt i penge, miljø, forsyningssikkerhed, geopolitisk afhængighed osv.
Vinderstrategien er at producere mest muligt stabil energi billigst muligt. Derved bliver produktionens omkostninger mindst muligt. Både i form af varable omkostninger og kapitalomkostninger.
Til julen 2036 når min søn vil spørger hvorfor helvede vi spillede hazard med Europas energiforsyning og fremtid:
"Undskyld, undskyld undskyld, ....."
-Eivind
Det enste tilladte lejrsprog vil være russisk og de få tilbageværende danskere har næppe sans for historiske analyser.
Kapaciteten vil selvfølgelig blive erstattet med vedvarende energi
Kapaciteten vil selvfølgelig blive erstattet med vedvarende energi
Glemte du ikke ironi-smileyen?
@Svante,
Hvis man måler hvad det koster at producere strømmen inklusiv statsstøtte (betalt af skatteyderne), så er a-kraft et sted mellem rimelig konkurrencedygtig og meget dyr alt efter hvor lang tid det kan holdes i drift og hvor få ulykker der opstår i værkets levetid.
Mvh. Per A. Hansen
Tyskerne har lært af grækerne at man bare holder fest for andres penge på den hårde måde ,så nu vil de heller ikke betale skat og for offentlig transport.
Hvorfor skulle de dog også være de eneste der gider at bestille noget.
Det lader jo til at alt for mange tror at strøm og energi er noget, der kommer ud af stikkontakterne. Deres argumenter er jo "hvor svært kan det være at betjene en kontakt".
Mon ikke du forveksler skattemidler med den danske PSO-model, hvor VE-sektoren forgyldes med skattemidler?
Mvh. Per A. Hansen
Mon ikke du forveksler PSO-modellen med landbrugssektoren, som forgyldes med skattemidler?
[quote]Mon ikke du forveksler skattemidler med den danske PSO-model, hvor VE-sektoren forgyldes med skattemidler?
Mvh. Per A. Hansen
Mon ikke du forveksler PSO-modellen med landbrugssektoren, som forgyldes med skattemidler?
Blev mange af de første møller ikke opsat af landmænd med tekniske venner?? Derude på landet havde man jo godt kendskab til støtteordninger så måske fik man dermed ideen med støtte til møllerne. Sammenhængen kan bestemt ikke udelukkes ;-)
Mvh Steen
@Søren,
Mon ikke du forveksler PSO-modellen med landbrugssektoren, som forgyldes med skattemidler?
Jeg ser med tilfredshed, at du accepterer at VE-sektoren forgyldes. Knap så tilfreds er jeg med dit vaklende kendskab til landbruget og dets forhold. Mon vi ikke kan formå dig til at dokumentere din påstand, at danske skattekroner går til at forgylde et erhverv - som skylder næsten 400 mia. kr væk). Kan du ikke det, så må vi vist slå fast, at du modtager et stort indirekte tilskud til din skatteyderbetalte høje gage p.g.a. at samfundet pålægger landbruget en række særbyrder - f.eks. skal de betale skat af produktionsjorden. Bl.a. derfor slipper du billigere i skakt. Med lad os nu se din dokumentation, som jeg forventer at en akademiker kan klare?
Mvh. Per A. Hansen
Vil vores KWh afgifter ikke næsten fuldstændig maskere en 20% stigning?
@Steen,
Blev mange af de første møller ikke opsat af landmænd med tekniske venner?? Derude på landet havde man jo godt kendskab til støtteordninger så måske fik man dermed ideen med støtte til møllerne. Sammenhængen kan bestemt ikke udelukkes ;-)
Noget andet er de mange ordninger, som er trukket ned over hovedet på landbruget gennem tiderne - og som man så har kompenseret for ved nogle ordninger som så systematisk bliver omtalt som "støtte". De er så konverteret til et fast beløb pr. ha.
Nu glæder jeg mig til at høre en universitetsansat Søren på en stringent måde at redegøre for, hvordan landbruget får del i de beskedne skattekroner, som han mener landbruget forgyldes med. Jeg tror den mest gyldne er Søren, der opnåede en stor lønstigning ved seneste lønfest - men lad os nu se.
Mvh. Per A. Hansen
Med lad os nu se din dokumentation, som jeg forventer at en akademiker kan klare?
Ja, det kan jeg da nemt klare.
1) Klart nok, at vi skal støtte VE - det foregår helt bevidst fra politisk side.
2) Landbruget forgylder vi via EUs landbrugstøtte. Når de er foprgældede skyldes det jo udelukkende, at de nuværende landbrugere har betalt for meget for jorden. På grund af støtten blev værdistigningerne kapitaliseret af de forrige ejere. Hvis vi hjælper landbruget mere, stiger jordpriserne bare igen, så de nye ejere skal betale for meget for jorden.
3) Klart nok, at de skal betale skat af jorden, ellers stiger jordprisen bare igen.
4) Jeg har skam selv betalt til min pension gennem en lavere løn i hele mit aktive liv. Og jeg har en fremragende pensionskasse.
@Søren,
Ja, det kan jeg da nemt klare.
1) Klart nok, at vi skal støtte VE - det foregår helt bevidst fra politisk side.
2) Landbruget forgylder vi via EUs landbrugstøtte. Når de er foprgældede skyldes det jo udelukkende, at de nuværende landbrugere har betalt for meget for jorden. På grund af støtten blev værdistigningerne kapitaliseret af de forrige ejere. Hvis vi hjælper landbruget mere, stiger jordpriserne bare igen, så de nye ejere skal betale for meget for jorden.
3) Klart nok, at de skal betale skat af jorden, ellers stiger jordprisen bare igen.
4) Jeg har skam selv betalt til min pension gennem en lavere løn i hele mit aktive liv. Og jeg har en fremragende pensionskasse
Det var da den mest blodfattige dokumentation, jeg har set længe.
Ad 1) Det har intet med statstilskud til landbruget at gøre.
Ad 2) En gang udenomssnak - du talte om dine skattekroner - og svarer med EU-midler. Du betaler ingen skat til EU, du betaler mindre i skat p.g.a. af Eu-midlerne til landbruget beskattes . Ad 3) har intet med din påstand at gøre. Sagen er den, at landmænd i andre lande ikke belastes med jordskatter - det er altså en særbyrde, der kommer danske skatteyder til gode. Hvordan kommer dine skattekroner dog ind i det dødssyge argument?
Din besvarelse ligger langt under det, man kan forvente af en akademiker - det meste var en gang "god dag mand - økseskaft". Grunden til at din pensionskasse er fremragende skyldes sikkert, at landbrugets store netto-valutaindtjening har gjort landet gældfri. Til gengæld for de svulmende pensionskasser er der så en svulmende gæld i landbruget, der må låne penge for at få brød på bordet.
Søren, det er en ommer - der er intet i dine ikke-besvarelser, der støtter påstanden om at landbruget "forgyldes af skattekroner" holder stik. Prøv igen - men nu på et akademisk niveau. At DK får mere ud af EU end vi afleverer er alene landbrugsordningernes skyld - det ved man de fleste steder - i hvert fald udenfor KU.
Mvh. Per A. Hansen
@Anders Juhl Jensen
Problem er ikke at der ikke er nok energi at tage af. Det er udelukkende et spørgsmål om prisen målt i penge, miljø, forsyningssikkerhed, geopolitisk afhængighed osv.
Økonomi: Vi kan ikke i en uendelighed bare byde højest for energien, og sende alle vores penge/værdier langt uden for vores egen region, som det er nu stiger efterspørgslen hurtigere end produktionen, vi kan for en stund overbyde Indien, men det gør os ikke til vindere af det spil, på den lange bane vil din strategi gøre os alle til tabere.
Globale konsekvenser: Global warming er netop global, hvis økosystemerne bryder sammen er det ligegyldigt om du lever i Indien Kina eller Danmark, måske ikke i de første runder, men i hvert fald på den lange bane.
Forsyningssikkerhed: Jo bedre vi udnytter energien, jo mindre skal vi bruge, og jo mindre skal hentes ind udefra.
Alt vi behøver er at udnytte de teknologier vi allerede kender, er det så stort et offer at tjekke dæktrykket, undgå aggressiv kørsel, eller pille lastholderen på taget af når du ikke bruger den, sørge for at maskiner på trykluft ikke står og siver, at benytte effektive motorer og pumper osv osv.
Større energieffektivitet skaber win win situationer, energibesparelser der koster komfort skal naturligvis afvejes om det er det værd, men ofte kan vi opnå samme mål bare ved almindelig omtanke, kan det være så svært?
Din besvarelse ligger langt under det, man kan forvente af en akademiker - det meste var en gang "god dag mand - økseskaft".
Per,
Læs det nu igen. Jeg ved godt, at det ikke svarer til dine forudfattede meninger om landbrugets situation, hvor du åbenbart er en selvbestaltet spindoktor.
En akademiker er en der sin udannelse fra et universitet. Sørens kan være det hvis han er uddanet på KU. Men højest sandsynligt er han uddannet på DTH, som er en højskole der i den almindelige davaluering af titler har hugget universitetsdragten og kalder sig DTU for at tækkes udlandets manglende forståelse af ordet Højskole.
@Anders Juhl Jensen
[quote]Problem er ikke at der ikke er nok energi at tage af. Det er udelukkende et spørgsmål om prisen målt i penge, miljø, forsyningssikkerhed, geopolitisk afhængighed osv.
Økonomi:
Vi kan ikke i en uendelighed bare byde højest for energien, og sende alle vores penge/værdier langt uden for vores egen region, som det er nu stiger efterspørgslen hurtigere end produktionen, vi kan for en stund overbyde Indien, men det gør os ikke til vindere af det spil, på den lange bane vil din strategi gøre os alle til tabere.
Globale konsekvenser:
Global warming er netop global, hvis økosystemerne bryder sammen er det ligegyldigt om du lever i Indien Kina eller Danmark, måske ikke i de første runder, men i hvert fald på den lange bane.
Forsyningssikkerhed:
Jo bedre vi udnytter energien, jo mindre skal vi bruge, og jo mindre skal hentes ind udefra.
Alt vi behøver er at udnytte de teknologier vi allerede kender, er det så stort et offer at tjekke dæktrykket, undgå aggressiv kørsel, eller pille lastholderen på taget af når du ikke bruger den, sørge for at maskiner på trykluft ikke står og siver, at benytte effektive motorer og pumper osv osv.
Større energieffektivitet skaber win win situationer, energibesparelser der koster komfort skal naturligvis afvejes om det er det værd, men ofte kan vi opnå samme mål bare ved almindelig omtanke, kan det være så svært?
[/quote]
@ Benny Olsen
Ja øget energieffektivitet gør det alt andet lige lettere at sikre at vi kan producere nok energi til at sikre velfærd og velstand uden at energiprisen bliver så høj at det kan betale sig dels at udvinde flere svært tilgængelige olie/gas forekomster, der ellers ved en lavere pris ikke ville være en del af de (den økonomiske) lødige forekomster OG så høje at det kan betale sig at spare meget og dels investere I kapitalintensivt udstyr til at sænke forbruget og/eller gå glip af velfæld/velstand.
Pointen er at ja vi skal spare og vi skal have god energieffektivitet, da det gør opgaven mere overkommelig, men vi skal ikke planlægge at investere i at øge energieffektiviteten, hvis det kun giver menig med højere energipriser. De investeringer skal i stedet lægge i øge udbuddet af stabil, billig og rimelig forureningsfri energi. Hvis vi øger udbuddet vil prisen på energi falde og investeringerne i energieffektivitet, som blev foretaget med en præmis om høje energipriser, vil blive fejlinvesteringer. Denne kapital og viden skulle i stedet have været anvendt til at udvikle og udrulle forureningslet energiproduktion.
Typisk argument i pressen. Ved at erstatte alle X med mere energieffektive Y I hele Europa, så kan man spare strømmen fra Z antal atomkraftværker. Men hvad nu hvis men i stedet havde investeret den samme kapital kun bygge Z+A atomkraftværker? Eller endnu bedre havde lagt pengene I Europæisk grundforskning f.eks. materiale forskning, der ville give stærke forsker og udviklingsmiljøer, der igen skaber grundlaget for at entreprenører kan etablere nye vidensintensive firmaer, der kan udvikle stabil, billig og rimelig forureningsfri energi f.eks. Gen-IV eller Thorium eller geotermi eller CCS eller …
Ja vi skal have øget energieffektivitet og undgå spild, men det løser ikke problemmet at skaffe stabil, billig og rimelig forureningsfri energi til hele verden. Det er for uambitiøst og visionsforladt.
@Søren,
Læs det nu igen. Jeg ved godt, at det ikke svarer til dine forudfattede meninger om landbrugets situation, hvor du åbenbart er en selvbestaltet spindoktor.
Søren, tag dig nu sammen, det er da ikke så svært at forstå. Landbrugsordningerne indenfor EF/EU financieres af EUs kasse - de dækker mange ting - præmieringsordninger for visse produktioner - kompensationer for en række udgifter som de har påført erhvervet etc (Det blev indført i sin tid for at sikre, at landbruget også fik del i den almindelige velstand - det synes jeg var en smuk tanke, desværre må man erkende, at den tanke ikke deles af et stor antal debattører, der helst ser landbruget forsvinde. I Danmark indføres en række særordninger, der inddrager en stor del af de midler, der tilfalder landbruget.)
Det er mig ganske ubegribeligt, at selv højtuddannede mennesker ikke kan finde ud af systemet. En overingeniør mente at det var hans skatteindbetalinger, der endte hos landbruget - præcist som du selv mener. Jeg er ikke spindoktor, men reagerer på selvbestaltede ridefogeder, der betragter landbruget som samfundssnyltere, der sviner hele landet til. At du er irriteret over, at nogen tager erhvervet i forsvar må jeg så prøve leve med.
Du har stadig ikke dokumenteret dine postulater om din "støtte" til landbruget - jeg har derimod klart dokumenteret, at landbruget indirekte sørger for at du slipper lidt billigere i skat - gennem en særskat på produktionsjord som ikke bruges andre steder - og gennem beskatning af de beløb erhvervet tjerner hjem via EU. At du har undgået en masse skat via en uretfærdig pensionsordning skal jeg lade ligge - det er jo en ordning som 68-generationen har indført.
Bevisførelsen kan vel ikke være svær - hvis du har ret må du kunne finde tallene i statens budgetter. Hvor meget udbetales til landbruget? At mange landbrug er oversvømmet p.g.a. manglende oprensning af vandløb, der er klassificeret forkert af ukvalificerede personer er sikkert også en byrde, som landbruget må prøve at låne sig ud af. Du kan da ikke for alvor mene, at beskatning af produktionsjord er en fordel for landbruget?
Mvh. Per A. Hansen
Landbrugsordningerne indenfor EF/EU financieres af EUs kasse - de dækker mange ting - præmieringsordninger for visse produktioner - kompensationer for en række udgifter som de har påført erhvervet etc (Det blev indført i sin tid for at sikre, at landbruget også fik del i den almindelige velstand - det synes jeg var en smuk tanke, desværre må man erkende, at den tanke ikke deles af et stor antal debattører, der helst ser landbruget forsvinde. I Danmark indføres en række særordninger, der inddrager en stor del af de midler, der tilfalder landbruget.)
@Per Nu er jeg ikke ekspert i EU's økonomi. Men du skriver, at der ikke går skattekroner til landbrugsstøtten, men at den derimod kommer fra EU. Samtidig skriver du, at vi ikke betaler skat til EU. Men hvor kommer pengene fra EU så fra? De har jo næppe en seddelpresse stående nede i Bruxelles, der trykker penge til landmændene. Mig bekendt betaler hvert medlemsland bidrag til EU, og altså også Danmark. Disse penge kan kun komme et sted fra, nemlig skatterne. Så inddirekte, må vi da betale til landbrugsstøtten. - Spørgsmålet er så blot, om Danmark er nettobidrager eller -modtager, når det gælder EU...
Disse penge kan kun komme et sted fra, nemlig skatterne. Så inddirekte, må vi da betale til landbrugsstøtten
HHH
Hvorfor afsporer du debatten?
Pengene til landbruget i EU kommer fra skatter pålagt alle befolkningsgrupper i EU.
Med hensyn til EU-støtten kan vi faktisk i lille Dannevang f.eks. beslutte, at en del af støtten skal gives til mere naturvenlige driftsformer - De Konservative mente det var et godt forslag i år, mens f.eks. Fødevare & Landbrug mener, at det er et dårligt forslag!
De Konservative mente det var et godt forslag i år
Hej HHH
Hvad er din egen holdning til denne fordeling af EU-midlerne, som vi "jo ingen indflydelse har på"?
Hvad er din egen holdning til denne fordeling af EU-midlerne, som vi "jo ingen indflydelse har på"?
@Preben, fint nok du giver dit bidrag.
Søren har nu fat i noget af det rigtige. Hvis ikke der var skat på produktionsjorden, ville den være endnu dyrere. Dermed ikke sagt, at det er en fordel for landbruget som sådan
Jeg kender en landmand, der blev tvunget til at sælge sin jord til kommunen meget mod sin vilje. De kunne med loven i hånden klassificere hans produktionsjord som byzone og beskatte den så voldsomt, at han gik konkurs - eller forærede kommunen jorden. Det er nu flere år siden, der er intet bygget på arealet endnu.
EUs økonomi er for indviklet til at gennemgå - så lad os slå fast, at Danmark får flere penge fra EU end vi betale p.g.a. landbrugsordningerne, hvis formål er at EU skal være selvforsynende - og at fødevarerne skal være billige - altså en slags statsstøtte til forbrugerne!
Men igen - det er da ødelæggende for dansk landbrugs konkurrenceevne, at erhvervet pålægges særskatter og afgifter, som deres kolleger i udlandet ikke har. Hvad om Grundfoss-pumperne blev belagt med en skat på 25%? Fint for staten rent kortsigtet - indtil fabrikken flytter som mange andre har gjort forlængst. En ukvalificeret miljømedarbejder har sørget for at danske vandløb klassificeres forkert - det koster landbruget en masse penge. Fyrer man sådan en mand? Nej, indenfor miljøsektoren fyrer man ikke inkompetente medarbejdere, man forgylder dem. Skat på produktionsjorden er en særbyrde i DK - der er mange andre særbyrder - pesticid- gødnings og lign. afgifter - eller udgifter til godkendelser af nybygninger som kommunerne tjerner op til 50.000 kr/time (fordi man beregner afgiften efter antal kbm. - ikke efter brugt tid). Det er disse ekstra skatter og afgifter, danske landmænd har i forhold til kollegerne i udlandet, der gør at danske skatteydere slipper lidt billigere i ska, men forringer konkurrenceevnen. Derfor går landbruget ind for at alle landbrugsordningerne bortfalder og alle landbrug ligestilles indenfor EU. Det betyder sikkert at der pålægges told på produkter fra udlandet At dine fødevarer bliver dyrere uden EUs tilskud til produktionen må vist være indlysende. De danske særregler gør, at et stigende antal landmænd vælger at drive landbrug i andfre lande som Polen, Rumænien og Ukraine. Du kan så selv prøve at skyde på, hvor mange arbejdspladser og valutaindtægter, der forsvinder fra DK. En god del af de landmænd, der har søgt til udlandet skyldes bl.a. også den meget negative stemning, de mærker. Mange børn moppes i skolen - en holdning som får fra forældrene. Du kan jo selv mærke en række debattørers meget negative stemning overfor landbruget som minder meget om den, der kendes fra tiden før Stavnsbåndet.
Miljøbevægelserne synes det er en fin udvikling, der går jo en del år før de finder ud af, at vi ikke kan leve af at sælge naturbilleder til Japan og Kina. Vi kan heller ikke leve at at klippe hinanden - eller at producere tonsvis af hobbyforskere.
Du nævner igen at landbruget får tilskud - det gør de faktisk ikke - men de får lidt kompensation for nogle omkostningsforøgende regler, der trækkes ned over erhvervet - der ansættes en bunke folk der skal kontrollere erhvervet - hvem betaler for kontrollen tror du? Samfundet inddrager store arealer langt vandløb - de såkaldte bræmmer. hvorfor køber de dem ikke?
Du kan læse i Danmarks statistik, at du skal arbejde kortere og kortere tid for at købe de daglige fødevarer. Alligevel mener du at fødevarerne er belvet dyrere? Prisen på hvede er stort set den samme i dag som i 1950-erne, mens landmandens omkostninger og dine aflønning er mere end 10-doblet.
Mvh. Per A. Hansen
@Preben,
Derudover er vi i store træk enige, bemærk at jeg ikke ser hverken tilskud eller afgifter, som en fordel for landmanden eller for samfundet som sådan.
Jeg tror ikke, som dig, på dyrere fødevarer, hvis man fjerner tilskudene, i det rentabiliteten blot ændres, med faldende priser på landbrugsjord som følge;
Det kan man så være uenig i - du er ikke den eneste i tråden - men man holder ikke et samfund i gang ved at sørge for at enkelte grupper holdes nede mens man selv lever i velstand - prøv at lære af historien.
For at sikre punkt 1. indførte man en masse bestemmelser, der dels øgede omkostningerne, dels pålagde man erhvervet en række restriktioner. Landbruget går ind for at afvikle de såkaldte støtteordninger, der ovevejende er kompensationer for påførte omkostninger og begrænsninger - blot der bliver ens forhold - og at ikke reguleres løs uden kompensationer, som det sker i dag. Hvorfor skal dansk landbrug som det eneste betale jordskatter? I realiteten skal landbruget låne pengene til skatten for at du kan slippe lidt billigere. Du glemmer et par detaljer i kapitaliseringen af støtteordningerne - faldende jordpriser vil være en katastrofe for den enkelte landmand, idet han har levet at at kunne låne til eget forbrug. Faldende jordpriser gavner kun de, der overtager fallitboet. Det sker i stigende omfang - mange glæder sig endda over det i flere indlæg. Kommunerne skubber til det væltende læs - de sørger for fejlklassificering af vandløb, så de sparer penge til oprensning, hvoprved store arealer ikke kan slippe af med vandet. Det drejer sig om et areal på størrelse med Sjælland, der er truet. Hvem betaler erstatning for tabt udbytte?
Det der bekymrer mig mest er holdningen overfor landbruget, hvor forbrugerne gerne ser hele erhvervet køre konkurs bare for at billigere fødevarer - efter at have holdt stor lønfest sidste år.
Du er da velkommen til at poste indlæg om tysk a-kraft". jeg kan ikke rigtig se, hvad uenigheden består i?
Mvh. Per A. Hansen
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
