Tysk månemission genstartet: Stadig langt til lift-off

Illustration: PTS

Der blev ikke sparet på ambitionerne, da det tyske PTS sammen med bilproducenten Audi annoncerede, at de ville gennemføre den første privatfinansierede rummission til Månen i 2019. Når rumfartøjet ALINA var landet, skulle to rovers( månebiler, red.) trille ud, og sende direkte billeder og video via et dedikeret 4G-netværk, mens de undersøger NASA's Apollo 17-månekøretøjer, der blev brugt af de sidste astronauter til at bevæge sig på månen tilbage i 1972.

Men som de fleste læsere nok allerede har regnet ud, så er den plan langt fra ført ud i livet. I stedet gik virksomheden konkurs i sommeren 2019 og 60 medarbejdere stod til at miste jobbet.

Kort tid efter blev resterne af virksomheden opkøbt af den tyske logistik-virksomhed Zeitfracht, som nu et halvt år senere har solgt ejerandelen tilbage til de oprindelige stiftere af rumfartsvirksomheden. Oprindeligt stod PTS for Part Time Scientist, som så senere blev ændret til Planetary Transportation Systems, og nu blot PTS.

»PTS har en ekstremt kompetent og motiveret ledelse, som efter en stabiliserings- og omstruktureringsfase nu er klar til at blive økonomisk uafhængig. Vi hilser det velkomment, at de vil overtage mere ansvar. Derfor har vi været åbne overfor ideen helt fra starten,« siger Wolfram Simon-Schroeter, adm. direktør i Zeitfracht i en pressemeddelelse.

Læs også: Månen skal have eget 4G-netværk i 2019

Tyske PTS vil lande ALINA-modulet på månen inklusiv to rovere og en samlet payload på lidt over 300 kg. Illustration: PTS

4G-netværk og Audi-rovers

PTS har udviklet et landingsfartøjet ALINA, som skal sendes afsted med en masse på 1250 kg, og så ende med at lande månen med en masse på 320 kg. Motoren består af en klynge på otte motorer.

Hvis det lykkes for PTS at lande på månen tre til fem kilometer fra Apollo 17-landingen, er det meningen at to rovers skal køre ud og optage video. De to firhjulstrukne elektriske rovers er udviklet i samarbejde med Audi. Samtidig skulle månemissionen bruges til at teste et nyt mobilnetværk fra Nokia Bell Labs, der skulle blive det hidtil letteste netværksudstyr med en samlet vægt på under et kilo. Ideen var at bruge månen til at teste nye letvægtsnetværk til køretøjer.

Oprindeligt tilbød PTS private at få sendt udstyr til månen, og på virksomhedens hjemmeside kan man stadig finde en vejledende prisliste, hvor det koster omkring seks millioner kroner at sende et kilo materiale til månen.

Udover at sende udstyr i rummet for forskningsinstitutioner og private, overvejer Berlin-virksomheden angiveligt også, om de kan blive en del af ESA’s ISRU-mission. PTS er i dag underleverandør til ESA-leverandøren Ariane Group som skal levere udstyr og teknologi Ariane 64-missionen der er planlagt til 2025.

Bilproducenten Audi er med til at udvikle den lille elektriske månebil Audi lunar quattro. Illustration: PTS

På den lange bane vil PTS dog stadig gerne være et logistikvirksomhed i rummet.

»PTS tilbyder omkostningseffektive og pålidelige måne-logistik. Virksomhedens mål er at udvikle kommerciel måne-infrastruktur, skriver virksomheden om sig selv. Hvornår de forventer at gennemføre den første mission til månen er, måske lært af erfaring, indtil videre uvist.

PTS er langt fra den eneste private virksomhed, der har forsøgt sig med månelandinger uden succes.

I over ti år kørte konkurrencen Google Lunar XPRIZE, hvor udfordringen bestod i at lande et fartøj på månen, bevæge en rover 500 meter, og så sende video og billeder tilbage til jorden. Konkurrencen blev flere gange forlænget, og blev til sidst opgivet uden vinder i 2018. Israelske Team SpaceIL var den virksomhed der nåede længst og de fik faktisk succesfuldt sendt et fartøj afsted i april 2019, som så styrtede ned på månen.

Læs også: Rumrejserne anno 2020: Starship, satellitsværme – og en lille smule asteroidestøv

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten