Den britiske regerings planer om at bygge ny atomkraft fik torsdag morgen et alvorligt slag over nakken.
Her kom det endelig frem, at de to tyske gigantselskaber RWE og E.On nu trækker sig fra et fælles projekt, der skulle føre til 6 GW ny atomkraft i Storbritannien.
»Beslutningen er åbenlyst meget skuffende, men partnerne har gjort det klart, at det handler om andre ting end den britiske regerings opbakning til atomkraften i Storbritannien,« siger energiminister Charles Hendry i en meddelelse.
De to tyske selskabers joint venture-selskab hed Horizon Nuclear Power. Planen var frem mod 2025 at opføre 6.000 MW ny atomkraft på nye kraftværker i Wales og i England. I alt forventede selskaberne at investere 15 milliarder pund svarende til 133,5 milliarder kroner i nye reaktorer.
Angiveligt er det pengemangel, der er det primære problem for de tyske selskaber. Lånemarkedet er trængt, og atomkraftværker er voldsomt kapitaltunge og med meget langsigtede tilbagebetalingstider.
E.On udtaler i en pressemeddelelse, at et 'finansielt pres' betyder, at man hellere vil koncentrere sig om gaskraftværker og havvindmølleparker, der hurtigere giver økonomiske fordele for E.On end atomkraftværker.
Nedslidte kul- og oliefyrede kraftværker
Beslutningen kommer på det skidt tidspunkt for den britiske regering. Cirka 30 procent af de eksisterende britiske kul- og oliefyrede kraftværker skal lukke inden 2015, og flere andre vil lukke frem mod 2020.
I alt står briterne til at mangle 20-30 GW i 2020, og derfor har briterne trods Fukushima-katastrofen kørt på med planerne om at udbygge atomkraften - ikke mindst for at nå sine ambitiøse klimamål.
Ifølge britiske medier står franske EDF/Aareva som den mest åbenlyse kandidat til at overtage Horizon Nuclear Power og de medfølgende projekter.
Franskmændene har i forvejen planer om at bygge fire nye EPR-reaktorer i Storbritannien, men allerede nu er der kritik af, at EDF/Areva kan få monopol-lignende status, hvis de får lov at bygge de to kraftværker i Wylfa og Oldbury. Også Toshiba/Westinghouse skulle være interesserede.
Det er dog usikkert, om Horizon-projekterne nogensinde bliver realiseret uden opbakning fra de to store tyske selskaber. Blandt andet fordi briterne stadig kæmper med at få indført en fast mindstetakst (floor price) for at udlede CO2. Det vil støtte investeringslysten i ny atomkraft i landet. Følg Ingeniørens journalist Erik Holm[ ](https://twitter.com/#!/holm_erik)Twitter
Dokumentation
Meddelelse fra E.on
Den britiske energiminister udtalelse
Læs mere om Horizon-projekterne
- Denne artikel
- Et år efter Fukushima: Atomkraften okser videre
- Forsinkede a-kraftplaner sender 8,5 mio. britiske husstande ud i fattigdom
- Europas ældste atomreaktor lukkes
- Briter siger ja til mere atomkraft
- Storbritannien vil være klimaduks med akraft og vedvarende energi
- Britisk atomaffald vokser til kritisk niveau
- Analyse: Kan Europa undvære atomkraften?
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
I grove tal og citeret efter hukommelsen lykkedes det Frankrig i årene 1965-1990 at opbygge en kernekraftkapacitet på ca. 60 GW.
Hvad er der sket, siden europæerne i dag har så svært ved at gennemføre store projekter?
Som følge af 1968 hvor de mange babyboomere manglede noget at lave ændredes undervisningssystemet fra at være et elitært filter til at være et opbevaringssted for alle.Det lykkedes over al forventning.Har selv været der.Fed fest
I grove tal og citeret efter hukommelsen lykkedes det Frankrig i årene 1965-1990 at opbygge en kernekraftkapacitet på ca. 60 GW. Hvad er der sket, siden europæerne i dag har så svært ved at gennemføre store projekter? Nå ja Frankrig har også bygget vindmølleparker. I 2011 var deres middelydelse 1284 MW varierende mellem 180 og 4434 MW og med en standard afvigelse på 828 MW. Altså ikke en ydelse, der kan udgøre rygraden i et lands elforsyning. 1284 MW svarer til, hvad en enkelt moderne KKreaktor kan levere. Forestiller vindmøllefortalerne sig virkelig, at den franske elforsyning vil kunne klares af afbrænding af biomasse i modtakt til vildt varierende vindkraft, eller at Frankrig skal tilbage til kullene?
@Søren,
Det er vist det første akraftproject som er tænkt sat i verden på markedsvilkår. Og sikkert også det sidste.
- som så mange tidligere er det dokumenteret, at a-kraftværker ikke er subsidierede, de leverer el på markedsvilkår. De får ikke tilskud til produktionen - de får end ikke præmiering for CO2-reduktion eller sundhedsmæssige effekter. Alle tidligere påstande om subsidier er forlængst tilbagevist med behørig dokumentation. Realiteten er, at prisen på strøm skal godkendes af myndighederne.
Jeg ser et sted hvor du hoverer over forholdene i UK. Her kører a-værkerne da fint. Sidste år steg produktionen med 11%, hvilket medførte et fald i CO2-udledningen på 8%. Er det det, du er irriteret over?
Att. Bertil Lohmann Andersen
Citat:--------"Europas går med faste skridt sin selvdestruktion i møde! Og når kernekraft i Tyskland med biskoppelig autoritet er erklæret \"uetisk\", så tror dog pokker, at tyske firmaer vil vove pelsen."------
Kan man gå ud fra at en -Lohmann- forstår efterfølgende tyske tekst og fatter, at det han påstår er fuldstændig hen i vejret?
--------"Die Ethikkommission ergänzt die Reaktor-Sicherheitskommission (RSK), die vom 15. März bis zum 15. Juni 2011 die Sicherheit aller 17 deutschen Kernkraftwerke nach neuen Standards überprüfen soll. Sie soll die technischen Risiken der Kernenergie, die die RSK feststellt, ethisch und gesellschaftlich bewerten und mit den Risiken eines früheren Atomausstiegs und den Risiken und Nebenwirkungen anderer Energieformen abwägen. Damit soll sie zu dem erwünschten „gesellschaftlichen Konsens“ beitragen.
Merkel formulierte als Frage für die Kommission:[1]
„Wie kann ich den Ausstieg mit Augenmaß so vollziehen, dass der Übergang in das Zeitalter der erneuerbaren Energien ein praktikabler, ein vernünftiger ist, und wie kann ich vermeiden, dass zum Beispiel durch den Import von Kernenergie nach Deutschland Risiken eingegangen werden, die vielleicht höher zu bewerten sind als die Risiken bei der Produktion von Kernenergie-Strom im Lande?“ \"--------
Det er besynderligt - eller måske ikke - hvor lidt man hører om byggetider på kernekraftværker i Asien. F. eks. så er en række PWR af oprindeligt Westinghouse design opført i Korea med byggetider overvejende lidt under 5 år. De kører med kapacitetsfaktor omkring 90%. Europæerne har måske lagt sig så meget i selen for at glæde den grønne bølge, at EPR'en er blevet uoverskuelig og dermed tidsrøvende at opføre. Rent bortset fra, at ingen af dem, der nu er med, ikke har prøvet sådan noget før - takket være den grønne bølge. Europas går med faste skridt sin selvdestruktion i møde! Og når kernekraft i Tyskland med biskoppelig autoritet er erklæret "uetisk", så tror dog pokker, at tyske firmaer vil vove pelsen.
Det EDF mener er at de på det tidspunkt når et point of no return. Areva er gået i gang med at producere komponenter, supply chain kontrakter underskrives og forberedende jordarbejde og infrastruktur planlægges og bygges nu.
Jeg forstår godt din irritation. Det er íkke rart at stå på mål for en industri der i den grad svigter sine løfter. Jeg husker stadig hvor begejstret du har talt om disse engelske projekter som nu - puf! - forsvinder fra jordens overflade.
Byggeri igang af EDF Energy. Modsat Tysklands to energikæmper, så er EDF profitabelt, low-carbon og leverer energi der er til at betale for selv de fattige. EU\'s markedsregler dikterer dog at EDFs billlige, rene skal sælges til højstbydende, derfor tjener EDF styrtende -mod ejerens vilje.
det er da godt. Så har de vel råd til selv at betale for ekstraomkostningerne ved de to igangværende byggerier i Finland og i Frankrig. Hvor meget drejer det sig om? - det ved du vel bedre end jeg.
Jeg fandt iøvrigt følgende i the Guardian:
It is our belief that the two German operators here in the UK (RWE and E.ON) are incapable of building new nuclear power stations now that the German government has opted for early closure of its remaining reactors. Centrica, which has an option of 20% in any new build at Hinkley and Sizewell, has a weak balance sheet and is already under intense scrutiny from its investors. That leaves EDF, which is 85% owned by the French state.
EDF will only build those reactors if the risks involved are borne by British households and businesses rather than by themselves – in other words, if they are guaranteed a high enough price for the electricity those reactors will generate to compensate them for the huge risks involved in building the reactors.
And EDF, along with its partner Areva, certainly know about those risks. They have two on the go at the moment in Finland and France. Both are massively over budget and running around four years late. The four previous reactors they've built took an average of 17.5 years from the start of construction to delivery of the first electricity.
This kind of experience with the European pressurised reactor led François Rousseley, the former head of EDF, to recommend that the EPR be abandoned. This advice was endorsed by a recent report by the French National Audit Office which also found the EPR to be too complex and expensive.
https://www.guardian.co.uk/environment/2012/mar/13/uk-energy-future-france
Nå du vælger at fortsætter med at være belejligt uvidende. Det EDF mener er at de på det tidspunkt når et point of no return. Areva er gået i gang med at producere komponenter, supply chain kontrakter underskrives og forberedende jordarbejde og infrastruktur planlægges og bygges nu.
Byggeri igang af EDF Energy.
Jamen tillykke med det. Jeg taler lidt for generelt måske og har ikke din intense interesse i emnet.
Men at byggeriet er i gang synes at være lidt ønsketænkning:
"EDF is expected to make a final investment decision on building the two EPRs at Hinkley Point C at the end of this year and start construction in 2013. Site preparatory works are already under way."
Er det korrekt?
"Final investment decision". Spændende.
Tænk alle de tanker du har gjort dig om kernekraft, også er det ikke blevet til så lidt. Men vi hjælper dig gerne på vej.Det er vist det første akraftproject som er tænkt sat i verden på markedsvilkår. Og sikkert også det sidste.
Hinkley Point C.
Byggeri igang af EDF Energy. Modsat Tysklands to energikæmper, så er EDF profitabelt, low-carbon og leverer energi der er til at betale for selv de fattige. EU's markedsregler dikterer dog at EDFs billlige, rene skal sælges til højstbydende, derfor tjener EDF styrtende -mod ejerens vilje.
Om de har råd til fuldt eller delvis ejerskab i Horizon ved de kun selv. Men et monopol på kernekraft derovre synes muligt.
Det er klart, at man får mere for sine penge ved at støtte sig til statsmagtens voldsapparat end ved at kæmpe på markedsvilkår.
Det er vist det første akraftproject som er tænkt sat i verden på markedsvilkår. Og sikkert også det sidste.
Men ret skal være ret - akraft burde i konkurrencen nyde fordel af ikke at producere CO2 under drift. Sålænge det er gratis at forurene med CO2 vil de fossile brændsler have et skjult subsidie. En global og realistisk forureningsafgift - herunder CO2 afgift - som modsvarer forureningsbelastningen på samfundet og naturen i forbindelse med energiproduktion af enhver art - og dertil stop for direkte og indirekte subsidier, skattebegunstigelser osv til alle energiformer - ville sikre konkurrencesituation på lige vilkår mellem alle aktører. Så ville akraft måske have en chance.
Men det er selvfølgelig en utopi.
6GW for 15GPund er 2en halv pund per Watt eller 2,5 kpund eller 22000 kr pr kW.Det får man sørme ikke meget isolering for og om sommeren kan man drive vindmøller langs vejene til at give medvind.
Hvilke prisgarantier får et KK værk? Vindkraft har i England en garanteret pris på 1,15 kr/kWh. Og garanteret afsætning. Det er klart, at man får mere for sine penge ved at støtte sig til statsmagtens voldsapparat end ved at kæmpe på markedsvilkår.
Og navnet er nok næppe Fukushima eller vindmøller.
Hvis man som energiselskab bliver involveret i en Olkiluoto lignende situation, med efterfølgende opgør om placering af ansvar, så kræver det meget dybe lommer og/eller en økonomisk meget tålmodig ejer. Derfor kan man godt forstå at selv store energiselskaber trækker følehornene til sig. ;ed undtagelse af netop det selskab, som har noget at bevise til markedet efter Olkiluoto.
Så kan projektet være nok så meget økonomisk turn-key. Som IC4 har bevist, så kan selv projekter, hvor producenten står med det økonomiske ansvar for at levere projektet, blive meget dyrt for kunden når det går galt.
Når Dongs bestyrelsesformand Fritz Schur afviger så total fra sin kollega Theyssen fra E.on i bedømmelse af fremtiden, må det have noget at gøre med en form for "faseforskydning".
Citat artikel:-----"Angiveligt er det pengemangel, der er det primære problem for de tyske selskaber. Lånemarkedet er trængt, og atomkraftværker er voldsomt kapitaltunge og med meget langsigtede tilbagebetalingstider."-------
Begrundelsen lyder i tysk presse anderledes.
Citat taz.de:-----"Das passe nicht mehr in die Konzernstrategie, sagte ein Eon-Sprecher der taz: „Wir werden uns in England verstärkt auf erneuerbare und dezentrale Energien konzentrieren, auch weil sich solche Investitionen innerhalb kürzerer Zeit rechnen.“
Som jeg oversætter til: "Det svarer ikke mere til vores koncernstrategie sagde en E.on-talsmand til taz: Vi vil i England forøget koncentrere os på vedvarende og decentral energi, også fordi den slags investitioner regner sig bedre indenfor kortere tid".
For tre år besluttede den engelske regering at bygge 10 nye a-kraftværker. 6 bliver nu droppet af E.on og RWE.
Klart nok at de hellere vil sætte vindmøller op, da de er garanteret at investeringen betales tilbage meget hurtigere, og de er også garanteret afsætning af den producerede el. Den garanti har de jo ikke for et A-værk. Giv den britiske regering en tudekiks, det er deres egen politik og privatisering der er årsagen. Det kommer altid som et chok, når den førte politik pludselig viser sig at gælde for dem selv også.