Tysk konsortium bygger forsøgsværk til "CO2-fri stålproduktion"

Plus19. november 2021 kl. 13:3611
Tysk konsortium bygger forsøgsværk til "CO2-fri stålproduktion"
Lysbueovn på Benteler Steel/Tube-værket i Linden. Illustration: BENTELER Steel/Tube.
Tysklands næststørste energiselskab indgår i et partnerskab om at udvikle teknologier til brintbaseret reduktion af jernmalm.
Artiklen er ældre end 30 dage

Allerede næste år går bygningen af et forsøgsværk til grøn stålproduktion i gang nær det tyske energiselskab RWEs store atomkraftværk i Lingen ved Emsfloden tæt på den hollandske grænse. Værket skal anvendes til at udvikle teknologi, hvor brint fjerner ilt fra jernmalmen - såkaldt 'direkte reduktion'.

Projektet sigter mod at udvikle en 'CO2-fri stålproduktion' til omlægning af hele Tysklands stålfremstilling.

RWE med hovedsæde i Essen er den næststørste elproducent i Tyskland efter E.ON, og indgår i projektet som medstifter af et konsortium med fire andre virksomheder.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
21. november 2021 kl. 20:35

Hvordan regner man med at tilføre kulstof til den "rene" jern idet stål er en legering</p>
<p>Man kan tilsætte kulstof til det flydende jern, ligesom andre legeringsellementer.

Jernmalm er Fe + On i forskellige forbindelser. I den traditionelle stål produktion, reducrer man ilten væk med kul, herved får man i teorien Fe og Co2; men i praksis, i en højovn, får man ikke rent jern; men råjern med et indhold af kulstof på 4 - 6 % ( i hvertfald i den størrelsesorden). I en seperat proces skal man så fjerne dette overskud af kulstof for at fremstille stål, typisk gøres det ved indblæsning at ilt.

Og som nævnt ovenfor fjernede man kulstoffet ved at smede på det i gamle dage.

PS! i den oprindelig pressemeddelse står detr ikke et ord om atomkraft; men meget om grøn og vedvarende energi.

9
21. november 2021 kl. 13:25

Hej Chris Bagge, At de bruger 15TWh årligt er da en oplysning, hvor meget stål får man så for de 15TWh? 1/2 tons eller 1/2 milion tons? Når 15TWh udgør 10% af Sveriges forbrug må Sverige jo bruge ca. 150TWh årligt, men de bruger det vel til andet end stålproduktion eller hvad?

8
21. november 2021 kl. 11:34

4 tomler ned, men ingen kan forklare hvorfor de nævner atomkraft i artiklen. Er der ingen her der ved noget om nogen ting?

Den teknik Tyskland vil bruge er den samme som Svenskerne bruger i deres Hybrit anlæg, og det anlæg forventes at bruge 10% af Sveriges strømforbrug.

Hvis Tyskland planlæger det samme skal de bruge enorme mængder stabil strøm, for at stålværk kan ikke bare starte og stoppe efter VEs forgotbefinden. Så bliver den "grønne brint" fremstillet med kul og gas strøm, og så er det bedre at bruge kul direkte i processen.

Kik nu på helheden istedet for at lovprise disse special løsninger, som intet ændrer.

6
21. november 2021 kl. 06:01

At der tale om CO2-fri stålproduktion er en kraftig overdrvelse!

Brydning af malm er bestemt ikke CO2-fri!

Opvarmning til proces temperatur på over 1500 grader celsius sker hele ikke CO2-FRI

Den vidre forbegning af stålet er heller ikke CO2-FRI

Udfra det jeg har læst i artikel vil der kun bliver taget et lille skridt til skabelse af CO2-FRI stål produktion.

Men selv om det er et lille skridt er det et meget vigtigt skridt, fordi stål produktion er entatichelt i vores civilisation

5
20. november 2021 kl. 23:29

De svenske virksomheder Vattenfall, LKAB og SSAB er i gang. Søgeordet er her "HYBRIT", hvor man fremstiller ren stålsvamp med udnyttelse af brint. Der indikeres et elforbrug på omkring 15 TWh om året. Det svarer til cirka 10% af Sveriges nuværende elforbrug. Man er ved at bygge et pilotanlæg der skal være i drift omkring 2026.

4
20. november 2021 kl. 22:06

De vil bygge anlæget ved et atomkraftværk for at kunne fremstille grøn brint? Men de sidste atomkraftværker lukker i 2022 dvs om 13 mdr.

3
20. november 2021 kl. 16:45

Hvorfor omvejen over hydrogen, aluminium fremstiller man direkte ved elektrolyse ?

Fordi den eneste anode som er økonomisk brugbar (altså ikke platin) er af kul og bliver forbrugt i samme mængde som den traditionelle proces. Det er også tilfældet ved produktion af aluminium, men der er der færre alternative produktionsmetoder. Desuden kan metoden med brint bruges i eksisterende anlæg med færre modifikationer. Mener at have læst at Sverige havde nogle anlæg der bruger brint allerede.

2
19. november 2021 kl. 20:33

Hvordan regner man med at tilføre kulstof til den "rene" jern idet stål er en legering

Man kan tilsætte kulstof til det flydende jern, ligesom andre legeringsellementer.

Der et teknikker man har arbejdet med gennem århundreder. Man kunne fremstille smedejern, med et meget lavt kulstofindhold. Ved at opkulde smedejernet fremstillede man slidstærkt og hærdbar stål til værktøj og våben. Ved at laminerer skiftende lag af stål og smedejern kunne man fremstille klinger der både var skarpe og seje.

Men man kunne jo starte med at producerer rustfrie legeringer, hvor kulstof er uønsket.

Hvorfor omvejen over hydrogen, aluminium fremstiller man direkte ved elektrolyse ?

1
19. november 2021 kl. 17:04

Hvordan regner man med at tilføre kulstof til den "rene" jern idet stål er en legering?