Tysk kemikoncern: Vi nedprioriterer vores brændselsceller

Brændselsceller er ikke længere et højprioriteret område for kemikoncernen BASF.

Det sagde administrerende direktør i BASF's New Business Unit Stefan Blank, da han på koncernens årlige pressemøde skulle forklare, hvorfor komponenter til brændselsceller ikke mere omtales blandt koncernens løfterige forretningsområder. Koncerndirektør for Forskning, Andreas Kreimeyer, mener ligefrem, at teknologien stadig er ’hype’.

Ifølge Stefan Blank er brændselsceller til for eksempel produktion af el og varme en effektiv og lovende teknologi, men teknologien er i praksis langt mere vanskelig at få til at fungere til en ordentlig pris, end nogen havde forestillet sig:

»Vi halter mange år bagud i forhold til vores egne forudsigelser om denne teknologi, og sådan er det vist for alle, der arbejder med brændselsceller,« sagde han.

Læs også: Topsøe om brændselsceller: Vi tog fejl af den teknologiske udfordring

BASF arbejder med at udvikle komponenter til brændselscelle-virksomheder. Det drejer sig om selve cellen, der består af syv ultratynde lag med blandt andet membran, anode, katode og gasdiffusions-lag samt pakninger. Der er tale om højtemperatur PEM-celler, der fungerer ved 120-180 grader.

Stefan Blank fra New Business uddyber BASF's erkendelse over for Ingeniøren:

»For alle brændselscellesystemerne gælder det, at de består af en masse komponenter, der hver for sig skal fungere perfekt og kunne arbejde sammen i mange timer med stor pålidelighed. Det faktum er blevet undervurderet i mange år. Det er den sande forklaring på, hvorfor ingen af dem fungerer ordentligt endnu og derfor ikke kan komme ned i pris.«

Stefan Blank tilføjer, at nogle komponenter er blevet billigere, og at levetiden er forbedret på enkeltkomponenter, men at systemerne samlet set stadig ikke er kommet ned i pris og op i levetid.

»Det er system-kompleksiteten, der er problemet i brændselscelle-teknologien, og som modarbejder det store gennembrud, selvom der altid vil være betalingsvillige nicher, hvor teknologien kan anvendes,« forklarer han.

Stefan Blank giver et eksempel fra BASF's egen verden, hvor en simpel tætning mellem cellerne pludselig gik hen og blev utæt og et problem, fordi man havde brugt et andet materiale.

»En bil er for så vidt også en kompliceret sag med mange komponenter. Men der har man et grundkoncept, og så skifter man måske en enkelt komponent ud ad gangen,« siger han.

Stefan Blank vil ikke vove sig ud i at gætte på, hvornår brændselscelle-teknologien så får sit kommercielle gennembrud, også fordi BASF's industrielle partnere, der aftager cellerne, kommer til at stå for kommercialiseringen.

»Det drejer sig i hvert fald om år,« siger han.

Dog mener han nok, at man kan se visse nicheanvendelser af teknologien, hvor økonomien ikke spiller så stor en rolle.

»Til syvende og sidst drejer det sig også om, at der skal være en vis efterspørgsel på et produkt, og vi har jo stadig mange andre måder at producere el og varme på. Så markedet står ikke og skriger på brændselscelle-kraftværker,« konstaterer Stefan Blank.