Tysk investeringsfond bag fire støttefri solcelleparker på tilsammen 415 MW

Mellem solcellepanelerne i BeGreen's nye solcelleprojekter skal der gå lam eller får eller dyrkes græsprotein. Illustration: Begreen

Den danske solenergi-udvikler, BeGreen, og en international investeringsfond Luxcara har sammen aftalt at etablere fire støttefri solcelleparker rundt i Danmark med en samlet kapacitet på 415 MWp, hvilket gør projektet til et af de største største solcelleprojekter i Europa – indtil videre.

De to af parkerne skal ligge ved Haslev i Faxe kommune; én solcellepark skal placeres i Vordingborg kommune og den sidste ved Vildbjerg i Herning kommune.

Læs også: Første kommercielle solcellepark med trackere tændt i Danmark

De fire parker vil tilsammen kunne levere grøn strøm svarende til ca. 120.000 husstandes forbrug, hvilket svarer til en reduktion af CO2-udledningen på ca. 343.000 tons hvert år. Parkerne fylder et samlet areal på 420 hektar - svarende til 585 fodboldbaner.

Producerer strøm i år

Ifølge Anders Dolmer, bestyrelsesformand for BeGreen, kan el-produktion fra parkerne starte i indeværende år, da politikerne i de tre berørte kommuner allerede har godkendt lokalplaner, der åbner op for solcelleanlæg på de udvalgte arealer.

Ligesom der ifølge bestyrelsesformanden er indgået aftaler om nettilslutning af solcelleparkerne, således at den sidste park kan kobles på nettet i 2023.

Læs også: Snart udfordrer solceller vindkraft i Europa

BeGreens solcelleparker udformes i tæt samarbejde med lodsejere og kommuner, og man bestræber sig på at solcelleparkerne syner så lidt som muligt i landskabet, idet de altid placeres på flade jorder, så de på få år vil være skjult bag høje tætte levende hegn eller skov.

Landbrug mellem rækkerne

Bestyrelsesformand Anders Dolmer forklarer, at det er ideen at drive økologisk fødevareproduktion på arealerne mellem solcellerne – typisk i form af lamme- og fårehold eller dyrkning af græs til proteinudvinding:

Læs også: Første kommercielle solcellepark med trackere tændt i Danmark

»Cirka halvdelen af arealet i en solcellepark er græs, og da der er 8-10 meters afstand mellem rækkerne af solcellepaneler, så der er bestemt plads til at køre med maskiner, hvis vi for eksempel vil dyrke græs til protein-udvinding og høste det,« siger han.

Han tilføjer, at man arbejder med et koncept, hvor man presser det høstede græs sammen og ekstraherer protein ud af saften:

»Derefter kan vi tage restbiomassen – som er cirka 50 pct. – og forgasse den til gas og biokul, der binder næringsstoffer, som så kan recirkuleres og bringes ud på landbrugsjorden igen, « forklarer Anders Dolmer.

Læs også: Klima-teknologi får egen pulje i ny finanslov

Første park i 2020

BeGreen startede opførelse af sin første solcellepark i Danmark sidste år; en park, der vil levere den første strøm til foråret.

De fire nye parker opføres sammen med BeGreens faste samarbejdspartner, Energi Innovation.

Læs også: Boom i solceller kan skabe eskalerende affaldsproblem

BeGreen med samarbejdspartnere beskæftiger i dag op mod 120 medarbejdere, og det tal vil stige med den nye aftale.

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

420 ha til 120.000 husstande giver 35 m2/husstand. I alt har vi ca. 2.000.000 husstande hvilket giver et ca. arealbehov på 70 km2 for at dække behovet for strøm. Det er et stykke jord på 8,4 x 8,4 km! Det burde da være muligt at finde med alle de marker vi har i DK. Godt initiativ med at kombinere solceller med landbrug.

  • 29
  • 7

Hvor meget tagareal?

Hvor meget areal af tage har vi som vil være egnet til solceller? I min optik burde det være muligt at bruge en stor mængde tage, hvor vinklen paser og konstruktionen kan bære solcellerne. Det vil spare på det areal vi skal ta' fra naturen

  • 17
  • 10

Bør kun lægges her i landet på tage eller som deciderede tagplader. Ellers hører de til i ufrugtbare områder som ørkener.

Her i landet skal udyrkbar jorde anvendes som naturområder.

  • 16
  • 25

Dårlig idé at bruge landbrugsjord til solceller. Vi har ledig plads på tagene af store indstribygninger, på parkeringshuse og på sportshaller

Jeg er måske nok anderledes indrettet end de fleste.

Jeg glædes som klimabevidst ingeniør og teknologi-fetischist hver gang jeg ser et A-kraft køletårn stå og dampe, eller en af de nye store vindmøller, gerne som parker, dreje langtsomt rundt.

Og jeg syntes faktisk at en solcellemark i landskabet er ligeså pænt som en alm. mark - den skal bare være stor nok - en lille installation er grim, men en stor installation som følger landskabets kurver, i hele mark-størrelser, er for mig et vidnesbyrd om vores drift for at gøre os fossilfrie - teknisk, moderne, funktionsdygtig, ingeniørkunst.

Nuvel har vi fødevaremangel indefor landets grænser, eller for lidt fredsskov så er det selvsagt en kontraindikation - men ellers....

Ja, jeg er jo nok sær, som de fleste her på site. Men jeg fatter slet ikke NIMBY for solcelle-parker på landjord. Akraft og vindmøller tæt på folk bebyggelse kan jeg forstå at folk får kaffen galt i halsen over - men en lav solcellepark, det fatter jeg ikke - den er velkommen i minn baghave.

  • 36
  • 7

men en lav solcellepark, det fatter jeg ikke - den er velkommen i minn baghave

udmærket...men sådan ser langt fra alle på det:

Med solcelleanlæggene beder man borgerne i Udkantsdanmark om at betale prisen for grøn omstilling i form af hjem, der pludselig er værdiløse og frataget deres rekreative omgivelser. For Udkantsdanmark er landskabets skønhed ofte den eneste ressource, der er tilbage. Det er landskabet, roen og skønheden, der trækker turister og nye, ressourcestærke beboere til. Dén sociale kapital står nu over for at blive kraftigt beskåret for at placere mere økonomisk kapital i områdernes få velpolstrede lommer…

https://imgur.com/a/k6Bvhwn

  • 6
  • 24

Er der nogen der ved hvad store solcelleparker koster? Der er ved at blive etableret en park ved Kassøe i Sønderjylland på 300MW, og jeg så tallet 1 milliard nævnt som prisen, det lyder som et meget rundt tal. Men hvis det er korrekt at parken koster 1 millard og man siger den kan køre i 30 år, så er prisen 10,6 øre pr. kWh (1e9 kr / (300MW x 30år x 12%)). Der er selvfølgelig en renteudgift og noget vedligehold, men det lyder til at være en rigtig god forretning.

Jeg er modtagelig for kritik for min udregning :)

  • 15
  • 0

Men hvordan vil du matche forbruget, når 3/4 af energien leveres i sommermånederne, hvor vi har mindst brug for energien?

@Søren

Ganske ligesom vi gør i dag:

Regulerbar kraftvarme og Nordisk hydro.

Med øgede mængder solceller skal vi bare trække mindre på disse ting end hvis vi kun forlod os på vind.

Men der skal nu pænt mange solceller op deres ydelse overstiger det ca. 5 GW normale elforbrug der er i dagtimerne om sommeren, dertil kommer jo at både fjernvarmens og individuelle boligers varmepumper/køling samt elbiler vil kunne tage fra i fremtiden.

  • 9
  • 4

Finde på noget at bruge strømmen til.

Vi kunne begyndet at anskaffe batteridrevne landbrugs maskiner og ditto entreprenør maskiner der ikke som de dieseldrevne kører med motoren tændt 7/16.

Stoppe forbrændings anlæggene og og gemme skraldet til om vinteren og varme fjernvarmevandet op med el.

Der må da være flere med gode ideer, kom frem med dem :)

  • 9
  • 9

I Australien er solcelleparker med lodrette (bifaciale) solceller som "læbælter" på marker. Her er god afstand mellem de nord/syd vendte solcelle rækker, således at det er muligt at dyrke afgrøder på sædvanlig vis. Se link

https://www.solarquotes.com.au/blog/bifaci...

Jeg har solceller på mit tag og får elafregning fra "Vindstød" med måned/uge/dag/time i øre/kWh priser. Nedenstående er priser øre/kWh for apr-dec 2020 og jan 2021:

Gennemsnit priser måned/øre/kWh: apr/8,3 maj/12,8 jun/23,4 jul/18,9 aug/25,1 sep/30 okt/26,8 nov/13,3 dec/30,7 jan/-

Dag/høj/lav/øre/kWh: apr/19/-13 maj/26/-3 jun/39/1 jul/39/-5 aug/47/-2 sep/48/5 okt/48/0,5 nov/57/1 dec/56/12 jan/76/19

Time/høj/lav/øre/kWh er ikke medtaget, da priser svarer ca til dag/høj/lav/øre/kWh

Overnævnte eksempler viser stor forskel i måned/dag/time afregning for solcelle energiproduktion. Og især april, maj, juni, juli og august måned, hvor der er højeste solenergi produktion. Når der er mest produktion er der måske minus øre/kWh!

Hvis solenergi dag/nat/sommer/vinter lagres som brint kan solenergi afsættes til højere priser når ingen sol/vind.

Solenergi vil sikkert overstige vindenergi i de kommende år? Især hvis solcelleparker total størrelse (op til 15GW) overstiger elnet DK effektforbrug på ca 5GW. Om sommeren vil solenergi ikke kunne afsættes, da omkringliggende lande også har overskudsproduktion?

Allerede inden for et par år er der planer om op til totaleffekt på 15GW solcelleparker?

Hvordan får DK mest muligt ud af disse milliard kr investeringer, når solenergi produktion er størst om sommeren og ikke kan udnyttes?

Men Energinet har pligt til at aftage strøm fra disse solcelleparker, og er nødt til at fremføre elnet i MW størrelse til hver solcellepark? Hvis solenergi dag/nat/sommer/vinter skal udnyttes økonomisk er brintlagring nødvendig og med adgang til elektrolyseanlæg og opgraderet naturgas/brint gasnet.

I fossilfri fremtid med ingen sol/vind er det nødvendigt med solenergilager i form af brintlagring i saltkaverner og lave strøm med kraftværk gasturbiner opgraderet til narturgas/brint brændstof.

Endnu er der ikke taget stilling til naturgas opgradering med brint energilagring i DK. Sol/vind industri mangler retningslinier for energilagring?

Inden 2025 kunne det være et mål at tilsætte naturgasnet op til 15% brint som forsøg på brint energilagring? Og lave forsøg med naturgas og 15% brint i opgraderet kraftværk gasturbine?

  • 5
  • 1

»Cirka halvdelen af arealet i en solcellepark er græs, og da der er 8-10 meters afstand mellem rækkerne af solcellepaneler, så der er bestemt plads til at køre med maskiner, hvis vi for eksempel vil dyrke græs til protein-udvinding og høste det,« siger han.

Han tilføjer, at man arbejder med et koncept, hvor man presser det høstede græs sammen og ekstraherer protein ud af saften:

»Derefter kan vi tage restbiomassen – som er cirka 50 pct. – og forgasse den til gas og biokul, der binder næringsstoffer, som så kan recirkuleres og bringes ud på landbrugsjorden igen, « forklarer Anders Dolmer.

sådan! Jeg kunne overbevises om, at det reducerede græsningsareal kan drage fordel af, at der jo falder samme mængde regn på hele området, og sånær eng-arealer vil det være en fordel for væksten.

  • 3
  • 0

sådan! Jeg kunne overbevises om, at det reducerede græsningsareal kan drage fordel af, at der jo falder samme mængde regn på hele området, og sånær eng-arealer vil det være en fordel for væksten.

De skal bare lade være med at holde får på arealet, får er drøvtyggere belaster klimaet meget. Jeg synes de skulle sætte panelerne så tæt som muligt uden at de skygger men hæve dem op til 2 meter og så lade arealet være urørt med plads til en masse biodiversitet. Under solcellerne vil biotoben minde om 'lysåben skov'.

  • 8
  • 8

Har du prøvet at lugte til din skraldespand om sommeren?

😆

Har du prøvet at lugte til skraldeposen, under køkkenbordet, et par timer efter du har smidt en ikkeafskyldet, tom makreldåse derned?

Sgu glad for jeg ikke er skraldemand. (Netop derfor skyller jeg slige ting, før de ryger derned.

Efterhånden er jeg blevet lidt "sur gammel mand" over, at kommunen afkræver mig afgifter for, at hente de, hmmm, råvarer jeg sgu har betalt for, for at brænde dem af til fjernvarme, med fortjeneste.

Jeg kan sagtens se der er forskel på at handle mine få kilo, i forhold til måske 100.000 tons ført frem med skibe. Men, det er sgu da stadig værdier.

  • 5
  • 6

En losseplads så du kan sammenligne det med lugten af en mødding, John.

Jeg har haft en arbejdsplads mellem de to !

Ved at gøre som jeg foreslår ,er vi fri for at importere affald , hvor der skal betales CO2 afgift af forbrændingen af fremmed affald og en frihed for skulle deponere aske fra det fremmede lort.

Apropo ,blev der i TV vist en svensk dåsesamler, der havde store bunker af dåser af enhver art på sin grund. På spørgsmålet hvorfor , var svaret ubeskatbar formue. Var det en ide?

  • 1
  • 4

Det kan sælges til Norge, elvene giver ikke så meget vand om sommeren.

Hvis solenergi "overskud" lagres som brint om sommeren i saltkaverner, kan det sælges.

Brint fra elektrolyseanlæg priser i DK er ca kr. Se link side 35-46

Net tilsluttet: 2020: 68-80kr, 2025: 66-78kr, 2030 til 2040: 54-66kr;

Direkte solceller tilsluttet: 2020-2030: 60-90kr, 2035-2040: 48-60kr

Tyskland vil have lidt højere brint priser end DK, da man vil mangle brint til PtX

Assessment of Hydrogen Production Costs from Electrolysis: United States and Europe. June 2020

https://theicct.org/sites/default/files/pu...

  • 1
  • 0

Hvordan får DK mest muligt ud af disse milliard kr investeringer, når solenergi produktion er størst om sommeren og ikke kan udnyttes?

Nu er det ikke Danmark der investerer, så vi behøver ikke at få noget ud af det. Vi får vel skat/afgift på jorden de står på, og Net får penge for at transportere strømmen. Elprisen vil måske blive lav om sommeren, og det kan vi så udnytte, hvis vi vil.

Som anden elproduktion er det ikke ejet af Danmark, så vi behøver heller ikke at få noget ud af det, og det er parkens problem at komme af med produktionen. Vi behøver ikke at opfinde alt muligt og give støtte for at kunne bruge strømmen, lad parken og markedet om det.

Jeg har et par ribsbuske i min have, som jeg plukker lidt af til at lave gele, men det jeg ikke har brug for lader jeg blot hænge, uden at føle dårlig samvittighed over at det ikke bliver brugt.

  • 8
  • 2

der har studset over Tysk kapital, i Danske solceller, som har EU´s laveste strømpriser og dårlige sol forhold ?

Generelt bør sol parker kun opføres nær eksisterende el infrastruktur, dvs. tæt på større byer, hvor forbruget er. Det allerbedste vil være tilslutning af flere mindre anlæg på 0,4 kV niveau, hvilket vil reducere tab i transformer og højspændingsnet. Det vil også udglatte ydelsen i forhold til eet stort sydvendt anlæg, som kan gå fra få til 100 % ydelse, på sekunder.

  • 3
  • 1

Stoppe forbrændings anlæggene og og gemme skraldet til om vinteren og varme fjernvarmevandet op med el.

Jeg er bange for det ikke tæller som en god idé...

Har du prøvet at lugte til din skraldespand om sommeren?

Med mindre der er tale om en sorteret fraktion uden organisk materiale, i hvilket tilfælde der sikker er noget som mener, at det slet ikke burde afbrændes.

Vi bygger et kølehus og propper affaldet derind om sommeren, dit lugt problem er elimineret.

Vi holder kølehuset -5c med solceller og spildvarmen hælder vi i fjernvarmesystemerne, så der er varmt badevand i de områder om sommeren.

Men er det så stadigt en god ide med et så stort kølehus?

Mja,,,, Nogen fandt på at bygge en skibakke på et kraftvarmeværk...

Kølehuset kunne jo have en indendøres skibakke med "rigtig sne" i stedet for plastikbørster og det frosne affald kunne opmagasineres under ski bakken.

Dermed er der også helårs indtægter fra skituristerne.

Whats not to like ?

  • 2
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten