Tysk havvindmølle skal producere brint på stedet

Illustration: Siemens Gamesa

Ved at koble brintproduktion direkte til en vindmølle, ser den tyske industrigigant Siemens helt nye muligheder for at reducere CO2-emissionen.

Med et nyt projekt er det planen at integrere elektrolyse-enheden direkte i tårnet til en havvindmølle fra Siemens-Gamesa, kaldet SG 14-222 DD.

Som man kan aflæse af typebetegnelsen, er møllen på 14 MW og har en rotordiameter på 222 m. Hos Siemens regner man med, at møllen, der bliver sat til salg i midten af 2020’erne, bliver koncernes trækhest for salget af havvindmøller.

Illustration: Siemens Gamesa

Men til Reuters forklarer administrerende direktør for Siemens Gamesa, Andreas Nauen, at det bliver nødvendigt at ombygge store dele af møllen, der som udgangspunkt er udviklet til kun at producere el.

Siemens skriver i en pressemeddelelse, at en sådan mølle med integreret brintproduktion, vil være i stand til at køre uden tilslutning til elnettet og på den måde åbne for energiproduktion på steder, hvor det i dag ikke er muligt.

Brint fra møllerne skal sendes i land via rørledninger, og de virksomheder, der skal aftage brinten, muligvis stål- og kemiproducenter, skal altså være placeret ikke alt for langt væk.

Jagter lagerløsning

Siemens har længe været på jagt efter løsninger til at lagre el fra vindmøller og understreger,mat med de 80 mio. ton brint, der hvert år fremstilles ud fra fossile brændstoffer, så er det afgørende at brint kan fremstilles bæredygtigt for at nå målene i Paris-aftalen, .

Ifølge beregninger fra datterselskabet Siemens Energy, vil det kræve 820 GW vindmøller, at producere så meget brint, at det vil kunne erstatte al den fossile brint og dermed spare atmosfæren for 830 mio. ton CO2 årligt. Det svarer til en Tysklands totale udledning.

Hvis alt går som planlagt, skal der bygges kommercielle brintproducerende havmølleparker i forbindelse med den tyske del af Nordsøen og Østersøen. og til det har den tyske regering lovet at bidrage med 5,2 mia. kroner. I alt har Tyskland afsat cirka 67 mia. kroner i forbindelse med landets satsning på bæredygtig brint.

I alt vil de to virksomheder lægge, hvad der svarer til cirka 900 mio. kroner i udviklingsarbejdet over de næste fem år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Næste koncept er at møllerne ikke skal tilsluttes til land, hverken med el eller rør. Det er alligevel en betragtelig del af projektomkostningerne der spares. Møllerne vil ikke være ligeså effektive men med de sparede penge kan man bygge nogle flere af dem.

Problemet med brint er at det fylder for meget. Derfor kan det være at konceptet bliver at lave synfuels på møllen, så det nemmere kan opbevares indtil at et skib kommer forbi og henter det.

  • 6
  • 4

...der brugte man el fra vandkraftværket til at producere brint (og tungt vand som biprodukt).

Så helt nyt er konceptet ikke: brug billig strøm fra vedvarende kilde til at producere brint.

  • 1
  • 0

Det ville være spændende at få en teknisk-økonomisk forståelse af de forskellige muligheder.

  • vindmøller med tilhørende transformatorplatform og el-kabel AC/DC til land (og så evt. DC konverter).
  • vindmølle uden transformatorplatform med decentral brintproduktion, måske decentral fuel-produktion OG nødvendige transmissionsanlæg (tankskib, rør).

Det er måske sådan, at med de nye mega_store møllwr på 14 MW, så kan produktion af brint / fuel decentraliseres og modulariseres omkring hver enkelt mølle ? Og hvis de så kan være flydende, så kan vi fylde hele Atlanterhavet med møller..... Spændende udvikling.

  • 7
  • 1

Ja, det er billigere. Som jeg skrev på FB:

"Det kan muligvis være en fornuftig forretningsmodel? Man sparer potentielt: Den centrale transformerplatform, ilandføringskablet og vekselretterdelen af frekvensomformeren.

Bruger man soec-elektrolyseceller kan en del af energien til elektrolyse bestå i varme fra møllen. På den måde kan man dels øge møllens virkningsgrad og produktion og dels reducere omkostningerne til eldelen af møllen."

Siemens har tidligere, uden held, forsøgt at undgå den centrale transformerplatform, ved at transformerere direkte i tårnet. Det fik de dog aldrig til at spille.

  • 8
  • 0

Problemet med synfuels er at det fortsat er kulbrinter som i sidste ende forurener lige så meget i forbrændingsfasen som det olie man pumper op af jorden!

1) I en klimasammenhæng er det jo stadig et CO2 kredsløb og ikke en øgning af CO2

2) Er man ikke efterhånden ret gode til at rense det udstødningen fra div. maskiner, hvis man vil?

3) Især hvis vi taler om ren brint, så er der kun H2O som biprodukt.

4) Brændselsceller gennemgår en rivende udvikling og dermed undgår man den ineffektive og til tider beskidte forbrænding.

  • 8
  • 2

Produktion ved møllen kan utvivlsomt ha’ nogle direkte fordele. Men jeg forestiller mig, at det vil blive svært at udnytte overskudsvarmen til noget fornuftigt. Så måske kan man stadig opnå bedre total virkningsgrad ved at føre strømmen i land? Og hvad er sværest, at trække et søkabel til el eller en rørledning til brint?

  • 2
  • 0

Nu har man ikke lige nogen kilde til kulstof på vindmøllen, så måske det nemmeste er at fremstille flydende ammoniak eller ammoniakvand: NH3. Består kun af nitrogen fra atmosfæren og brint hentet ved spaltning af vand fra havet.

Når man sætter strøm på saltvand får man også andre gode ting og sager end bare brint og ilt.

Flere af disse ting vil jeg få en solid bøde for at udlede i naturen, gad vide hvad deres planer er ?

"jamen det kom jo fra naturen i første ombæring, så....." .... ja, så kan jeg jo bruge samme undskyldning uanset hvad jeg hælder ud.

  • 3
  • 9

1) I en klimasammenhæng er det jo stadig et CO2 kredsløb og ikke en øgning af CO2

2) Er man ikke efterhånden ret gode til at rense det udstødningen fra div. maskiner, hvis man vil?

3) Især hvis vi taler om ren brint, så er der kun H2O som biprodukt.

4) Brændselsceller gennemgår en rivende udvikling og dermed undgår man den ineffektive og til tider beskidte forbrænding.

1) det er et "falsum" på den måde forstået at det er meget stor forskel på om du udleder ved jorden eller i 10 km højde - det samme gælder i øvrigt for vanddamp. 2) Jo, men det er primært stationære anlæg - det har man kunnet i 50 år 3) det er korrekt - men brint betragtes normalt ikke som synfuel 4) det er jeg helt enig i men det gør batterier også

  • 4
  • 1

Med brint på rørledninger får vi alle fordelene.

Elektricitet kræver dyr transformerplatform, og skal føres i land i lårtykke kobberkabler som heller ikke er billige, og så skal elektricitet bruges her og nu,

Med brint kan vi gemme enorme energimængder, vi kan opdatere naturgasnettet og distibuere brint og naturgas i samme rørledninger, det kan nemt sis fra igen og bruges af brændselscellerfor spidslast, eller komprimeres til transportsektoren.

Undres dog over at brint får skyld for at være ineffektivt, men kaster man meget mere energi og tab i projektet og producerer flydende brændstoffer, så er det åbenbart helt OK.

  • 3
  • 7

Undres dog over at brint får skyld for at være ineffektivt, men kaster man meget mere energi og tab i projektet og producerer flydende brændstoffer, så er det åbenbart helt OK.

Brint ER ineffektivt. Men hvis du kan spare nogle penge, så kan de penge bruges til at bygge mere kapacitet og dermed til dels korrigere for dette.

Synfuels er endnu mere ineffektivt men hvis du også sparer endnu flere penge, så er det samme argument.

Uanset om det er brint eller synfuels, så skal du huske at der også er en økonomi på forbrugssiden. Det vil blive solgt til dem der vil betale den højeste pris. Hvis du kan producere strøm når strømmen er dyrest, så vil brint og synfuels gå til det formål, medmindre altså markedsprisen er endnu højere. Den dyreste elprise fungerer dermed som minimumsprisen for brint og synfuels på det frie marked. Denne pointe bliver næsten altid overset af fortalerne for brintsamfundet.

  • 2
  • 1

vis du kan producere strøm når strømmen er dyrest, så vil brint og synfuels gå til det formål, medmindre altså markedsprisen er endnu højere. Den dyreste elprise fungerer dermed som minimumsprisen for brint og synfuels på det frie marked.

Nej, sådan fungerer markedsmekanismerne ikke. Du er nødt til at tage hensyn til markedsdybden.

Minimumsprisen for det første kg brint på markedet vil være bestemt af den dyreste elpris. Det er rigtigt nok.

Men elproducenten vil jo ikke købe uendelige mængder brint til den pris. Han vil kun købe den mængde, der skal til for at producere el på det tidspunkt, hvor elprisen er højest. Hvis han så ikke har købt alt brint på markedet, og ingen andre er villige til at give lige så meget som elproducenten, skal resten sælges til en lavere pris.

Hvis du vil have elproducenten til at købe mere brint, skal prisen på brint længere ned, så han også har økonomi i at producere el på tidspunkter, hvor elprisen er lavere.

Og dermed ender vi i en helt klassisk udbuds- og efterspørgselssituation, hvor prisen, som elproducenten eller andre er villig til at give, falder med stigende mængde, og prisen, som brintproducenterne er villige til at sælge for, stiger med mængden. (Begge dele gælder så kun på kort sigt). Et eller andet sted krydser de to kurver, og det er markedsprisen.

  • 2
  • 1

Minimumsprisen for det første kg brint på markedet vil være bestemt af den dyreste elpris. Det er rigtigt nok.

For de 2 virksomheder der skal aftagede de 80 ton brint vil værdien være prisen for den mængde fossil brænsel der ellers skulle der ellers skulle bruges for at skaffe de 80 ton brint plus værdien af at de kan sige at de er fossilfrie og bæredygtige.

Prisen på brint vil være kunstig, lovgiverne har besluttet at det lige om lidt er slut med fossilerne.

  • 1
  • 0

For de 2 virksomheder der skal aftagede de 80 ton brint vil værdien være prisen for den mængde fossil brænsel der ellers skulle der ellers skulle bruges for at skaffe de 80 ton brint plus værdien af at de kan sige at de er fossilfrie og bæredygtige.

Jeg er ret sikker på, at Baldur talte om den fremtid, hvor fossil afbrænding for energiproduktion ikke længere er tilladt.

Jeg ved ikke, hvorfor du nævner 80 tons. Møllen vil vel ikke være markedets eneste brintproducent. Det er det samlede udbud og efterspørgsel på markedet, der giver prisen.

  • 3
  • 1

I artiklen står at de for nuværende laver 80 ton brint af fossiler.

Der står 80 millioner ton brint årligt og det er ikke til 2 aftagere. Det er verdensmarkedet.

Det jeg tænker på er ikke formål hvor synfuel skal konverteres tilbage til brint igen for brug i en kemisk process. Til det brug er det formodentlig mest fornuftigt beholde det som brint i hele kæden. Derimod til backup formål kan synfuel bruges direkte i en brændselcelle for at producere elektricitet. Synfuel er bedre her da det er langt nemmere at opbevare i store mængder.

Der vil være en værdikæde, således at det meste af tiden kører vi direkte på strøm fra vind og sol. Dernæst træder batterilager til ved kortvarige udsving i forbrug. Og så eksisterende muligheder for backup, eksempelvis vandkraft fra Norge der kan sælge reguleringsydelser. Og endelig kan det sidste klares af det dyreste lager som er brint eller synfuel.

Omkring prisen, så er alt jeg siger, at der kan ikke være 80 millioner ton brint på det frie marked til en pris, der gør det renttabelt at producere elektricitet med denne brint. Så bliver det naturligvis opkøbt til at producere elektricitet. Sådan virker kapitalisme. Ergo kommer prisen til at overstige det punkt, hvor det er rentabelt til strøm => energi fra brint vil være dyrere end strøm, også når strøm er dyrest.

  • 1
  • 1

Ergo kommer prisen til at overstige det punkt, hvor det er rentabelt til strøm => energi fra brint vil være dyrere end strøm, også når strøm er dyrest.

Prøv nu at læse mit indlæg igen og tænk over, hvad jeg skrev. Det bliver ikke den dyreste strømpris, der kommer til at bestemme minimumsprisen på brint.

Det bliver derimod den laveste strømpris inden for den elproduktionsmængde, der vil blive dækket af brint fra det frie marked, der bestemmer prisen. Altså den billigste af den dyre strøm, så at sige.

Det her er helt basal afsætningsøkonomi.

  • 5
  • 1

Der står 80 millioner ton brint årligt og det er ikke til 2 aftagere. Det er verdensmarkedet.

OK pudser brillerne, 1 million gange så stort behov for brint.

Kan det virkelig betale sig at lave brint om til noget andet, når eneste fordel er opbevaring og transport inden det laves tilbage til brint, det er ret anseelige mængder der for nuværende produceres på fossiler, den mængde brint er fossil fortrængene og det behov skal dækkes først.

  • 1
  • 0

Mikael Mortensen

Når man sætter strøm på saltvand får man også andre gode ting og sager end bare brint og ilt.

Flere af disse ting vil jeg få en solid bøde for at udlede i naturen, gad vide hvad deres planer er ?

"jamen det kom jo fra naturen i første ombæring, så....." .... ja, så kan jeg jo bruge samme undskyldning uanset hvad jeg hælder ud.

Man kan godt trække demineraliseret vand og CO2 ud til elektrolyse uden miljøskadelig påvirkning.

Man har forsøgt som du forestiller dig det at fremstille jet fuel direkte fra havvand og noget en system effektivitet på 60%.

Noget skal den betydelige forskningsindsats bruges til og forhåbentligt er den problemstilling du rejser med i planlægningen.

  • 0
  • 0

Benny Olsen

Kan det virkelig betale sig at lave brint om til noget andet, når eneste fordel er opbevaring og transport inden det laves tilbage til brint, det er ret anseelige mængder der for nuværende produceres på fossiler, den mængde brint er fossil fortrængene og det behov skal dækkes først.

Havvind er indtil videre omkring dobbelt så dyr som nødvendigt for at kunne levere brint billigere end steam reform.

Hele EU har forbundet alle lufthavne med rørforsyning af jet fuel og før prisfaldet pga. COVID udgjorde brændstof ca. 25% af en flybillet.

En CO2 afgift, der fordobler brændstofprisen, ville sådan set direkte gøre PTX til billigste løsning for luftfarten.

Brint bruges ikke idag i synderligt omfang til aluminium, stål eller cement, men hvis man valgte en CO2 afgift, så ville alle tre skifte til brint så hurtigt at det blev muligt og det ville firedoble verdensmarkedet for brint.

Ammoniak er den foretrukne model for MAN, der gerne vil fortsætte med at fremstille store skibsmotorer.

Måske ender overvejelserne mht. brint med at det bliver ammoniak som ilandføres, i det mindste delvist.

Ifølge BNEF forventes prisen på havvind at blive halveret i 2028 og BNEF forventer også at vedvarende brint bliver billigere end fossil baseret brint i 2030.

Derfor er det selvfølgelig lidt sent man er ude, men positivt at man er kommet igang, og så må man have tillid til at hver en sten vendes og at politikerne bakker op om strategier, der kan virkeliggøre potentialet.

  • 1
  • 0

Siemens har længe været på jagt efter løsninger til at lagre el fra vindmøller og understreger,mat med de 80 mio. ton brint, der hvert år fremstilles ud fra fossile brændstoffer, så er det afgørende at brint kan fremstilles bæredygtigt for at nå målene i Paris-aftalen.

Der er mange underjordiske saltkaverne, som er egnede til brint energilagring.Se link

https://www.neuman-esser.de//en/company/me...

http://www.energnet.eu/sites/default/files...

Energiø/platforme forberedt til brint elektrolyseanlæg bør have adgang til GWh/TWh brint underjordisk energilagring i saltkaverner. Og adgang til 10GW (rørdiameter 0,9m) brintrørnet infrastruktur (England, Holland, Tyskland, Danmark).

Siden 2014 har Gas Storage DK arbejdet med brint elektrolyse og brint lagring i undergrunden. Og målet er i 2025 at etablere 350MW elektrolyseanlæg, 200GWh brint underjordisk lager mellem Hobro og Viborg med 320MW komprimeret luft energi anlæg. Se link

NEW, LARGE-SCALE HYDROGEN HUB TO SUPPORT DENMARK’S GREEN TRANSITION. Dec 2020

https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...

Side 2017 har Energinet udført test med gradvis brint i naturgasnet. Og har bevist med lækagetest og sikkerhedstest over flere år, at 15% brint er mulig umiddelbart at tilføre naturgasnet. Og yderligere test op til 30% brint vil blive udført. Se link

Energy Storage – Hydrogen injected into the Gas Grid via electrolysis field test

https://en.energinet.dk/About-our-news/New...

EU og især Tyskland satser på brint og brint gasnet fra Nordsøen til Sahara for udveksling af energi.

Brint rørnet med diameter 0,9m kan transportere 10GW, hvor højspænding 2x 400kV kan tranportere 4GW og elkabler i jorden under 1GW.

Beregninger viser at der kan kan lagres over 1.000TWh i DK saltkaverner, hvis mulige saltkaverner (2 til naturgas og 5 til brint) udnyttes.

Og med daglig elnet effekt forbrug i DK på 5GW er der lagret nok energi til et års forbrug, hvis kraftværker anvender gasturbiner opgraderet til 100% brint med turbine virkningsgrad over 30%.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten