Tysk forsker om PtX-udviklingsbehov: »svært at retfærdiggøre mange flere forskningspenge«


Energi Der er brug for både push og pull
Inden for energiteknologi er PtX (power-to-x) lige nu et af de allervarmeste emner. Et godt eksempel er den norske virksomhed HydrogenPro, der på et netop afholdt symposium på Aarhus Universitet kunne fortælle, at den har samtaler med potentielle kunder om salg af op til 12,6 GW elektrolysekapacitet.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Fossile brændstoffer har været utrolig billige, og derfor er omkostningen ved PtX den største barriere.
For de interessede så offentliggjorde arcadia efuels forventningstal efter jeg skrev mit indlæg. Forventet elforbrug på 3154 GWh/år for at lave 70750 t/år e-kerosen og 15200 t/år e-naphta. Til oplysning skriver IATA, at 24% af din flybillet i 2021 verdensgennemsnitsligt var fuel cost.
Hvorfor har Danmark ingen strategi for time/dag/uge/måned/sæsonlagring energilagring?
Især Holland har i mange år forsket i muligheder for lagring af energi i undergrunden, men også Tyskland, England, Frankrig og USA har gennem mange år udviklet egnede energi lagrings strategier. Her angives brint lagring i saltkaverner med et årlig brinttab under 1% ved lagring cyklus på 5 gange og med omkostninger under 1kr/kg brint.
Tyskland har planer om fremtidig lagring af 25% årlig elenergi til stille og mørke vinteruger i form af brint som energibærer. Hvis Danmark også vil have brintlagring af 25% årlig el energi forbrug på 10TWh, svarer det til 20 stk 0,5TWh brint underjordiske salt kaverner.
I Danmarks undergrund er der muligheder for mere end 1000TWh energilagring i Nordsøen og fastlandet, men her er så vidt vides ingen dansk forskning og udvikling?
150GWh fra havvindmøller og den samme energi fra solceller en klar og blæsende solskinsdag kan umuligt bruges samtidig i elsystemet?
Hvorfor indgår brintlagring i underjordiske saltkaverner ved energiøer ikke i planlægningen? Således at der ved hver energiø er underjordisk brintlagring og landforbindelser i form af elkabler (HVDC) og brintrørnet..
Alle fabrikanter af kraftværk naturgas turbiner har planer om opdateringer til 100% brint inden 2030 med samme elektriske virkningsgrader som naturgas, altså >30%. Således at de nuværende kraftværker med 100% brint opdaterede gasturbiner kan sørge for stabilisering af elnet og give tilstrækkelige elenergi og varme i fremtidige stille og mørke vinteruger?
Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der har annonceret store projekter i hhv. Avedøre (foreløbig 2MW, målet er 1,3 GW i 2030)
Foreløbigt 4MW med fastsatte mål på 100MW i 2025 og forhåbninger om 350MW i 2027. Den her form for generel misinformation er et af PtX' store problemer. Der er ingen djøffere som laver politik der ved hvad der er er op og ned på området, eller hvad virksomheder vil kommitte sig til. Det leder så til at djøfferne opdigter tal selv. Energinet publicerede for eksempel grønne brintpriser i 2020 på 200 DKK/GJ selvom det jo ikke er validerbart mod markedsprisfastsættelsen. Det er et sundhedstegn Ralph-Uwe Dietrich siger fra. Det ptx mest af alt har behov for, er at vise hvor stort tab der rent faktisk er ved at køre en methanol/ammoniak/kerosen-fabrik baseret på brint fra elektrolyse, så man kan se hvordan prisfastsættelsen af de grønne produkter så bliver og om produkterne faktisk kan sælges (andet end politisk påtvunget køb/salg).