Tysk flagskibsrobot viser vejen for brug af open source
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tysk flagskibsrobot viser vejen for brug af open source

Care-O-bot
Den tyske robot Care-O-bot angives som primaeksemplet på, hvordan man kan bygge en robot op omkring open-source platformen ROS. Care-o-Bot er bygget op omkring moduler, så den både kan fungere som butler, plejemedhjælper eller for den sags skyld håndteringsrobot på et fabriksgulv. Foto: Rainer Bez, Frauenhofer IPA (2015)

Den kan servere drinks, gøre rent eller assistere ældre i deres eget hjem – og så er den det måske bedste eksempel på, hvor langt man kan komme med et robotdesign ved at benytte sig af open source-software i udviklingen.

Vi taler om den tyske robot Care-O-bot, et spinoff fra det tyske Fraunhofer-Institut. Robotten er pt. på sin fjerde generation og kan måske blive en af de robotløsninger, der kan få robotterne til at vandre fra fabrikshallerne og ud i de private hjem.

Samtidig er den primaeksemplet på, hvor langt man kan komme med ROS (Robot Operating System), der siden sin undfangelse i 2007 er blevet markedets populæreste open source-software til robotudvikling.

»Care-O-Bot er nok flagskibet, når det kommer til en kommerciel robot bygget op fra bunden på ROS,« konstaterer Mirko Bordignon, seniorekspert på Frauenhofer IPA og leder af ROS Industrial Europe Consortium – en forening stiftet i 2013 for at udbrede brugen af ROS i industrien, hvis medlemmer tæller blandt andre ABB, Bosch, Airbus og BMW.

Han var én af foredragsholderne på en ROS-konference, som blev afholdt hos Teknologisk Institut i Odense i den sidste uge af august, og som samlede i omegnen af 30 deltagere; heriblandt flere danske virksomheder, der anvender ROS som rygrad i deres robotprogrammering og benytter sig af ROS-fællesskabets online-bank af gratis softwarepakker.

Ved at finde fodfæste i industrien

Care-O-bot-udviklerne er langtfra de eneste, der har taget open-source softwaren til sig. I 2013 vandt virksomheden Tecnalia en ‘Factory of the future’-pris for en robotcelle til Airbus’ montagelinje programmeret i ROS, BWM bruger eksempelvis ROS som platform i udviklingen af orienterings- og objektgenkendelses-software til BMW’s førerløse biler – læs mere om deres erfaringer her – og ifølge Mirko Bordignon bruges ROS-programmerede robotter på flere tyske bilfabrikker.

Alt sammen tegn på, at ROS er ved at finde fodfæste i industrien, mener Mirko Bordignon:

»Det korte svar er, at ja, vi har set fremskridt. Især inden for fremstilling og automation, mens det i andre brancher ikke er så tydeligt – også fordi nogen helst ikke vil snakke åbent om, at de bruger open source, eller fordi de ikke kan se relevansen i ROS. Men jeg vil mene, at ROS er på de store aktørers radar. Bare se på, hvem der udstiller på ROSCon (en årlig ROS-konference), og hvem der sponsorerer ROS-Industrial, eksempelvis Bosch.«

Mirko Bordignon tilføjer, at Toyotas donation på én million dollars til Open Source Robotics Foundation i 2016 er det bedste eksempel på, at open-source software som ROS har industriens bevågenhed.

ROS en af hjørnestenene hos MIR

Herhjemme anvendes ROS af blandt andre SDU og Teknologisk Institut, ligesom unge robotvirksomheder som MIR, Blue Workforce og TinyMobileRobots i større eller mindre omfang har bygget dele af deres robotsoftware op omkring ROS.

Især MIR – der udvikler små, mobile robotter – har haft stor glæde af ROS, fortalte virksomhedens medstifter og tekniske direktør, Niels Jul Jacobsen, på konferencen i Odense.

Sammen med MySQL og Apache er ROS en af MIR’s open source-hjørnesten og bruges blandt andet til drivere til kameraer og skannere. Især funktionaliteten RosBag er en af favoritterne.

»Det er et enormt kraftfuldt værktøj og en af grundene til, at ROS er så succesfuldt. Og en af grundene til, at jeg selv begyndte at bruge ROS i sin tid,« fortalte Niels Jul Jacobsen, der har en fortid på SDU’s Mærsk McKinney Møller Institut.

Hvem sagsøger man, hvis softwaren fejler?

Hos Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut anvendes ROS blandt andet til udviklingen af cobots, og som det blev nævnt på konferencen, er der ingen tvivl om, at open source-software som ROS kan være med til at bane vejen for billigere og hurtigere robotudvikling.

Men dermed ikke sagt, at ROS ikke stadig har sine begrænsninger. På den tekniske side er der eksempelvis udfordringer med systemets skalerbarhed og pålidelighed. Dem vil man forsøge at komme udover i et EU-støttet projekt, ROSIN, hvor blandt andre IT-Universitet i København skal kigge på at udvikle en automatisk kvalitetstest af de koder, der anvendes i ROS.

Men også på den rent juridiske side er der nogle væsentlige spørgsmål, som skal afklares, hvis ROS virkelig skal finde vej ind i industriens udviklingsafdelinger. For hvem sagsøger man som robotproducent, hvis den robot, man har bygget på en open-source software, lige pludselig fejler? Og hvem ringer man til, hvis man har brug for support?

»ROS er ikke nogen magisk pille«

Spørger man Mirko Bordignon – som i øvrigt har taget sin ph.d. på Syddansk Universitet – er der brug for et mentalitetsskifte hos mange virksomheder, der endnu ikke har indset, at i robotudvikling anno 2017 er softwaren lige så vigtig som mekanikken – og at open-source kan være en vigtig makker i den forbindelse.

Men derudover er der også et par fordomme, der skal brydes ned, fortæller han.

»Jeg tror, det er en vidt udbredt misforståelse, at folk tror, at man enten programmerer sin robot udelukkende i ROS eller slet ikke. Man kan betragte ROS som robotternes javascript, hvor en del af funktionerne ligger i ROS. Hvorimod funktioner som sensorer og drivere og så videre måske kører på en PLC,« siger Mirko Bordignon og uddyber:

»For nogle år siden, da vi lige havde søsat ROS-Industrial, mødte vi tit den fordom, at ROS ikke kan bruges i kommercielle produkter. Men heldigvis kan vi i dag fremvise mange eksempler inden for både mobil- og bilindustrien på, at det godt kan lade sig gøre. Nu, tror jeg, er vi ved et punkt, hvor ROS – om end det ikke er perfekt – har vist sit værd rent teknisk, så nu har mange virksomheder den opfattelse, at ROS er løsningen på alle deres problemer. De tror, at det er en magisk pille. Men sådan fungerer det ikke.«

Hvad med de store robotproducenter?

En af de førende robotproducenter, Motoman, tilbyder i dag en ROS-option på sine robot-controllere. Men kunne man ikke indvende, at hvis ROS for alvor skal vinde kommerciel indpas, kræver det, at de store robotproducenter tager open source-software til sig frem for at benytte deres egen proprietære software, spurgte vi Mirko Bordignon.

»Både Motoman og ABB, som er med i ROS-Industrial, er i min optik to af de fire store robotproducenter, så man kunne argumentere for, at de allerede er godt på vej. Motoman tilbyder en ROS-option på sine controllere, mens ABB først for nylig er kommet med om bord, men de er aktivt involveret i udviklingen af nye drivere. Og så har vi selvfølgelig også kontakt til nogle af de store industrivirksomheder, som ikke står på listen. Der vil ske en helt naturlig evolution, det er jeg ikke i tvivl om.«

Kommentarer (0)