Tysk fabrik genbruger vindmøllevinger til cement

Skrotproblem med vindmøllevinger er aflyst ifølge tysk genbrugsfabrik. Fabrikken kan uden problemer rive alle de danske møllevinger til spåner og bruge dem til cement.

Har du svært ved at komme af med dine gamle vindmøllevinger? Intet problem, bare send dem ned til os, så laver vi cement ud af dem. Sådan lyder beskeden fra den tyske genbrugsvirksomhed Zajons i Hamborg.

Den mellemstore tyske familievirksomhed har specialiseret sig i at genbruge gamle vindmøllevinger og andre former for skrot med kompositmaterialer, herunder især glasfiber. Og firmaet er allerede i fuld gang.

Genbrugsfirmaet afviser dermed, at der skulle være et problem med at komme af med vingerne fra de mange vindmøller, som for tiden skyder op i Danmark, når møllerne engang skal skrottes. Finansavisen Børsen skrev ellers i fredagens udgave, at Danmark står over for et enormt skrotproblem med vingerne fra de mange vindmøller, fordi de er umulige at genbruge.

En tysk fabrik kan rive vindmøllevinger i spåner og derefter sælge dem til cementproduktion. Foto: LM Windpower

Avisen henviser til en rapport fra Danmarks Vindmølleforening, som siger, at Danmark skal fjerne 4.500 vindmøller over de kommende ni år. Det svarer til 13.500 stk. tonstunge vinger, som blandt andet består af glasfiber.

Vingerne hakkes og kværnes

Men den tyske genbrugsfabrik Zajons har specialiseret sig i at genanvende glasfiber og tager bl.a. imod alt produktionsaffaldet fra den danske glasfiberproducent Fiberline.

Zajons hakker møllevingerne i stykker og kværner dem, indtil materialet er blevet til en fin, ensformet masse. Derefter blander fabrikken møllevingerne op med andre genbrugsprodukter, indtil massen får de ønskede blandingsforhold.

Og så er massen klar til at blive leveret til den tyske cementgigant Holcim, der bruger massen som en erstatning for at bruge rigtigt glas i cementen. I processen med at fremstille cement varmer cementfabrikken calciumcarbonat eller 'kalksten' til 2.000 grader for at omdanne det til calciumoxid.

Cementfabrikken brænder den pulveriserede masse fra vindmøllevingerne. Den organiske del af materialet virker som brænde og er med til at hæve temperaturen, mens glastrådene fra glasfiberen indgår i cementen. På den måde kan cementfabrikken bruge mindre kul og olie og bruger færre råmaterialer.

Svært at skille materialer ad

Dermed har tyskerne løst et af de store problemer med at genanvende vindmøllevinger, nemlig at skille materialerne fra hinanden. Vindmøllevinger består nemlig både af glasfiber og flere andre materialer. Skallen på vingen er ofte glasfiber, mens kernen er skum eller andre materialer, som træ.

»Jeg tror, det vi gør, det er den rigtige måde at genbruge vindmøllevinger på, fordi vingerne er sammensat af mange forskellige materialer,« siger Jörg Lempke, der er administrerende direktør for Zajons.

Han forklarer, at der findes andre genbrugsmetoder, som er under udvikling, men han mener, at mange af metoderne er for dyre, fordi de betyder at man er nødt til at skille materialerne fra hinanden.

Dermed henviser han blandt andet til danske Refiber, der forsøger at skille materialerne fra hinanden med pyrolyse.

Der er tale om store mængder affald. Kan cementindustrien og I med den her teknologi aftage de mængder?

»Ja, det tror jeg, for vores produkt, det substitutmateriale, vi producerer, sælger vi til cementfabrikken, som er enorm. De har en gigantisk kapacitet til at aftage materialet,« siger direktøren.

Vindmøllevinger er kun en niche

Han peger på, at selv om Danmark skal bortskaffe 13.500 vindmøllevinger over de næste ni år, så er skrotmarkedet for vindmøller stadig småt.

»Hvis vi sammenligner det med de andre former for skrot, vi har i Europa, så vil vindmøllevinger også være et nichemarked om 20 år,« siger han.

Nogle af de vinger, som Zajons kværner, indeholder for eksempel skum i midten af vingerne, men det mener direktøren ikke er noget problem.

Kan det skabe et miljøproblem at brænde for eksempel skummet?

»Alle organiske materialer er ikke noget problem, for temperaturen i kedlen i cementfabrikken når op på 2.000 grader. Det er meget højere end i et almindeligt forbrændingsanlæg,« siger han og tilføjer, at cementfabrikken skal leve op til de samme miljøkrav som et almindeligt forbrændingsanlæg.

Kommentarer (19)

Så er det problem løst

Ja, specielt for alle dem der bor ved en vindmølle; nu er det bare med at komme igang med at få dem revet ned.

  • 0
  • 0

Lyder nogenlunde godt. Men er der nogle miljøgifte som bliver frigjort når cementfabrikken brænder den pulveriserede masse fra vindmøllevingerne? Eller er det harmløst?

Mvh
Steen

  • 0
  • 0

Vi taler om 2.000 grader C. Hvis du en dag får mulighed for at nærme dig denne varme; så prøv. Mine erfaringer fra Aalborg Portland er - Daammm Hot.

Kommunekemi i Nyborg er amatører i denne sammenhæng.

  • 0
  • 0

@ Jesper

Cementfabrikken kan bruge spildevandsslam i produktionen. Det er som om, at cementindustrien kan bruge alt i produktionen, hvis det bare kan erstatte klinker.

Hvis man kan smide dem (vindmøllevingerne) på en mark, kan man vel også køre en folkevogn ud i en å og håbe på, at det giver en øget biodiversiteten ...

  • 0
  • 0

.. så kan man til cementproduktion bruge næsten hvadsomhelst. Hovedengredienserne er calcium og silicium som bliver til di- og tricalciumsilikat. For at nedsætte reaktionstemperaturen iblandes som regel jern og aluminium (grå cement). Hovedbestanddelen - calcium - kommer altid fra calciumcarbonat (kalk) og det energimæssigt dyre er at få den til at smide CO2 delen og blive til calciumoxid. Det sker ved 950 grader celcius. Klinkerdannelsen sker ved 1450-1500 grader celcius, så artiklens 2000 grader er noget i overkanten.
Flyveaske (fra elektrofiltre på bl.a. kraftværker) er en god kilde til silicium. Jeg har også set gamle bildæk anvendt som tilskud til jern og energi...

  • 0
  • 0

Jeg mener ikke at kulfiberen er udbredt i vindmøllerne endnu, MEN.. Når man finder en metode til at producere kulfiberen i lange baner til en meget lille pris, så er der et kæmpe potentiale for gigantiske møllevinger. /me shrugs
Mht. carbonfiber, så er der vist ikke nogen problem med at brænde den af :P man skal måske passe på at vingens ydertip ikke kommer til at dreje så hurtig rundt at den kan selvantænde :)

On Topic - Hvis der er absolut ingen "fare" ved at bruge affaldet i cement, så ingen problem- jeg vil bare hade at bygge et hus op med den cement og, så om 20 år finde ud af at det var ligesåslemt som PCB.

  • 0
  • 0

»Jeg tror, det vi gør, det er den rigtig måde at genbruge vindmøllevinger på, fordi vingerne er sammensat af mange forskellige materialer,« siger Jörg Lempke, der er administrerende direktør for Zajons.

De virker rigtig professionelle når de TROR at det de gør er det rigtige.. og der er vel på ingen måde tale om rigtigt genbrug da materialernes tilstand ikke når tilbage til den oprindelige.. (Cradle to Cradle)

Som Kim også er inde på hvad sker der så når den beton lavet på denne cement skal genbruges?.. kan den knuses og bruges som tilsæt i ny cement?

  • 0
  • 0

Ja, så prøvede olie- og atomkraftlobbyen igen et uvederheftigt stunt gennem deres hof organ. Sørgeligt at alarmklokkerne hos Ing.dk ikke ringer højlydt når noget sådant bringes til torvs dér og medfører grundig research af påstandene. Nu har andre medier viderebragt vrøvlet med ing.dk som kilde.

  • 0
  • 0

På DTU's VIP-messe, fortalte en af Vestas folkene, at de brugte kulfiber. Vingens pris betød intet - det var tårnet, og indstallationen som kostede. Det betød, at møllens pris, stort set fulgte stålprisen.

  • 0
  • 0

Det vil da være synd at hakke noget op til cement eller vejfyld,
hvis det kunne anvendes som der er.
Vindmøllevinger kunne måske danne grundlag for gangbroer over veje/jernbaner eller spær i lager-haller eller lignende;
en styrkeberegning vil naturligvis være nødvendig.
Kan andre komme med flere forslag ?

  • 0
  • 0

@ Peter

Rolf er sarkastisk ...

Faktisk ikke.

At der så er mange andre problemer som ike er løst er en helt anden historie.

  • 0
  • 0

Jeg formoder, at det skum, som vingerne indeholder, er polyuretanskum. Der findes flere varianter af polyuretanskum, men jeg mener, at det meste indeholder en luftart (freon), som er en flour- og/eller klorforbindelse, og de danner giftgasser ved forbrænding. Jeg kender det fra køleskabsindustrien i 60-erne.
En søgning på Nettet førte dog til et firma, der fremstiller gulve med polyuretanskum uden freon som en elastisk bærer for det egentlige gulv.

  • 0
  • 0

Re: @kulfiber
På DTU's VIP-messe, fortalte en af Vestas folkene, at de brugte kulfiber. Vingens pris betød intet - det var tårnet, og indstallationen som kostede. Det betød, at møllens pris, stort set fulgte stålprisen.

De bruger kulfiberen som "skelet" - og kulfiberen som udenpå, til at forme vingen.

  • 0
  • 0

Jeg formoder, at det skum, som vingerne indeholder, er polyuretanskum.

Sidst jeg støbte vinger kunne den samlede mængde skum være i en indkøbs kurv fra netto. Jeg skal gerne indrømme at det er nogle år siden, men jeg har svært ved at se hvad de skal bruge skum i større mængder til i en vinge.

  • 0
  • 0