Tysk energiformand: Startproblemer for intelligent tysk energinet
Vindmøller, solceller, pumpekraftværker og biomasseanlæg. Tyskland opruster i disse år med vedvarende energikilder, der efter planen skal overtage landets elforsyning, idet atomkraftværkerne udfases.
Men det ambitiøse energiskifte rummer en række faldgruber. En af de største er den tyske el-infrastruktur, som hverken er moderne eller fintmasket nok til at kunne implementere og transportere energien fra de nye kilder.
Nogle steder i Tyskland bugner elnettet således med grøn strøm, uden at der er aftagere til den. Det truer netstabiliteten. Andre steder når den grønne strøm aldrig frem til stikkontakterne. Og det er også et problem, ikke mindst i takt med at de hidtidige kilder - atomkraftværkerne - kobles fra nettet. Pludselig er forsyningssikkerheden truet.
»Implementeringen af vedvarende energier i elnettet er vores største udfordring,« erkender Hildegard Müller, formand for de tyske energiselskabers forbund, BDEW.
»Sidste år kom hver femte kilowatt-time fra vedvarende energianlæg. I nogle netområder oplever vi allerede i dag kapacitetsudnyttelser på over 100 procent fra vedvarende energi. Derfor står netoperatørerne ikke kun over for at skulle udbygge elnettet, de skal også modernisere det så intelligent som overhovedet muligt.«
Hvis energiskiftet skal lykkes, skal tyskerne have gang i et dynamisk smart grid, der kan optimere tilførslen af vedvarende energi (VE) og effektivt transportere den ud til forbrugerne.
For at få projektet ud af starthullerne har BDEW tidligere i år offentliggjort analysen 'Smart Grids in Deutschland'. Den rummer vurderinger af forskellige teknologier og anbefalinger til, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind her og nu.
Kun 8 teknologier er klar
Ud af 25 smart grid-teknologier i kategorierne net, byggeri, produktion/lagring og informations- og kommunikationsteknologi er kun 8 så teknologisk og økonomisk modne, at de realistisk vil kunne implementeres i nær fremtid. Overordnet vurderes 15 at være 'lovende'.
BDEW understreger bl.a., hvor tvingende nødvendigt det er, at Tyskland udvikler el-lagre til den ofte overskydende VE. Dermed vil overproduktionen ikke længere kunne true netstabiliteten, men man vil kunne lagre strømmen og sende den ud i nettet, når behovet er der.
Men forbundet kommer frem til, at lanceringen af relevante lagerteknologier (brint-, methan-, trykluft-, varme- og kuldelagre, elektrolyse, batterier, etc.) tidligst vil ske om 10-20 år. Elektromobilitet og geotermi som dele af et smart grid har mindst lige så lange udsigter, mener eksperterne.
Så er der mere håb for intelligente løsninger i fordelingsnettene, der aktuelt tilfører 90 procent af Tysklands VE. En betragtelig del kommer fra almindelige tyskere, der tidligere var passive elkunder, men som med tiden har installeret små vindmølleanlæg og solceller. I dag er de således aktive markedsaktører.
Problemet er, at de tyske fordelingsnet til dels stammer tilbage fra 1960'erne og 1970'erne. De er således ikke bygget til, at mange små aktører tilfører nettet strøm, og de har svært ved at håndtere de fluktuationer og spændingsudsving, der er forbundet med VE.
Automatiserede transformere
Løsningen er automatiserede transformatorstationer, som ifølge BDEW skal udgøre rygraden i morgendagens smart grid. For de er angiveligt i stand til at kompensere for godt 90 procent af spændingsudsvingene.
»Dermed vil vi kunne sende 20-25 procent mere strøm gennem fordelingsnettene,« vurderer Hildegard Müller.
Indførelsen af de relevante teknologier ventes dog tidligst at finde sted i midten af indeværende årti.
Lige her og nu bør Tyskland indføre intelligent styring af vindmøller og solceller, så deres tilførsel af energi til nettet optimeres. BDEW nævner også varmepumper og mini- og mikro-kraftvarmeanlæg som teknologier, der kan implementeres om relativt kort tid.
Men vigtigst er det at skabe et fungerende system af sensorer, der kan overvåge det tyske elnet, samt relevante styrings-, kommunikations- og datainfrastrukturer. Teknologierne står til rådighed, men der er behov for hurtig handling, understreger BDEW.
»Desuagtet hvor lovende de her første skridt virker, så er det vigtigt at fastslå: De bliver ikke til af sig selv. Det, vi har brug for nu, er, at de smart grid-planer, regeringen for længst har fremlagt, prioriteres og føres ud i livet,« forlanger Hildegard Müller.
Handlingslammet regering
Hun advarer om, at den tyske regering i stigende grad virker handlingslammet over for energiskiftet, der unægtelig er både kompliceret og uoverskueligt.
»Men derfor er det magtpåliggende, at vi får samarbejdet til at fungere på tværs af erhvervsliv, politik og regulering.«
I betragtning af, at kun 8 af 25 teknologier kan implementeres i smart grid, virker det, som om tiden også løber fra tysk forskning. Og når kun 15 får prædikatet 'lovende', sporer man forkerte prioriteringer. Til det siger Hildegard Müller:
»Vi kommer til at se mange nye innovationer, der løbende vil gøre det lettere at mestre energiskiftet. Men en intelligent energiforsyning kræver også en intelligent regulering.«
Hvis energiskiftet skal blive en succes, så skal Tyskland ændre sin reguleringspolitik, mener BDEW-formanden.
»Fremover nytter det ikke bare at fokusere på de billigste løsninger. Innovationer og nye teknologier skal også anerkendes og støttes. Ellers får vi aldrig skuldret et kæmpeprojekt som energiskiftet,« vurderer Hildegard Müller.
For at få gang i etableringen af smart grid bør staten gøre det mere attraktivt at investere i fordelingsnet. Det skal være lettere at få godkendt nye teknologier og energiprojekter. Og de planlæggende myndigheder skal hyre flere folk og forbedre koordineringen af det intelligente energinet, foreslår BDEW.
Med sine udmeldinger tilslutter forbundet sig en voksende skare, der kritiserer den tyske regering for at håndtere energiskiftet for langsomt og for hovedløst.
Tyske fagfolk er enige om, at udvidelsen og moderniseringen af det tyske energinet bør have allerhøjeste prioritet. Ellers kan udfasningen af a-kraft til fordel for VE føre til alvorlige net- og forsyningsproblemer.
»Allerede i vinter begyndte vi at se problemerne i den tyske elforsyning - i dele af nettet var situationen ekstremt anspændt,« forklarer Hildegard Müller.
»Vi var ganske enkelt heldige. Det hjalp, at vi kunne trække på konventionelle kraftværker, udnytte reservekapaciteter og importere strøm. Dertil kom det milde vejr.«
Tyskerne blev forskånet for strømafbrydelser - i denne omgang. Men idet stadigt flere atomkraftværker lukkes, bliver det uvægerligt sværere at opretholde en stabil elforsyning - med mindre infrastrukturen hurtigt forbedres
»Det er nu, det afgøres, om smart grid ender med at blive et tomt slagord - eller om det vinder indpas i virkeligheden,« slutter Hildegard Müller.
