Tysk affaldsfirma opgiver at rense Grindstedværkets værste kviksølv-jord
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tysk affaldsfirma opgiver at rense Grindstedværkets værste kviksølv-jord

Destruktionen af Danmarks værst forurenede jord er gået i stå, og hurtige løsninger på problemet er ikke lige til at få øje på.

Det gælder jord fra et depot tæt ved den jyske vestkyst, Kærgård Plantage. Et fredet område, som engang var affaldslager for det berygtede Grindstedværk, som også lod hånt om medarbejdernes sikkerhed.

Jorden er stærkt forurenet med en kompleks blanding af kemikalier, herunder antibiotika og kviksølv. Og det lugter fælt af kattetis.

Et tysk jordbehandlingsfirma i Ruhr-området, SITA, har indtil nu modtaget 1.500 ton af den stinkende jord. Men ikke uden problemer.

Det tyske firmas naboer klagede i maj måned i år over lugtgener, og det fik SITA til at kræve en leveringspause indtil efteråret, hvor temperaturen er lavere.

Den afsluttende leverance på cirka 1.000 tons jord har været i gang siden mandag morgen i denne uge. Men efter kun fire vognlæs trak SITA i nødbremsen.
Naboerne har klaget igen, og nu tør firmaet definitivt ikke modtage mere jord.

»De er formentlig bange for at miste deres myndighedsgodkendelse til at behandle jord. Men jeg kan ikke helt gennemskue, hvad det er, der sker, for det er den samme jord, de har fået hele tiden,« siger Region Syddanmarks projektleder Jørgen Fjeldsø til Ingeniøren.

Jorden køres non-stop på overdækkede lastbiler til SITA i Tyskland, og på modtagestedet opbevares det i en lukket hal med luftundertryk.

Luften fra hallen suges ud gennem kulfiltre, der skal forhindre dårlig lugt, og selve forbrændingen sker med røgrensningsudstyr, der fjerner skadelige stoffer fra røgen.

Nu skal Region Syd så i gang med at finde et nyt firma, der vil tage imod skidtet.

Betyder det, at jorden skal køres endnu længere væk?

»Ikke nødvendigvis. Der er andre firmaer i både Tyskland og i Sverige, der kan håndtere den slags affald. Men det er en langvarig proces at få en aftale i stand,« siger han.

Først skal firmaet have tilsendt en jordprøve, så de kan gennemanalysere dens indhold af giftstoffer og vurdere opgavens karakter og omfang.

Dernæst Region Syd undersøge firmaets miljøgodkendelser og sikre sig, at det er i stand til at behandle affaldet forsvarligt.
Og endelig skal man blive enige om en pris og indhente eksporttilladelse fra Miljøstyrelsen.

Sammenlagt er der så meget forberedende arbejde med en ny aftager, at det i øjeblikket er vanskeligt at skønne, hvornår affaldsbehandlingen kan komme i gang igen.

Kan det risikere at blive dyrere end de 18 millioner kroner, der er afsat til formålet lige nu?

»Ja, det kan det godt,« siger han.

Imidlertid er der også en dansk løsningsmulighed. Kommunekemi kan nemlig behandle jorden, men slet ikke i de mængder, der er tale om.

»I så fald vil der blive tale om et meget langt tidsforløb. Og så skal vi kunne oplagre jorden i lang tid. Det er vi ikke forberedt på med den nuværende plan. Det er alt i alt en kompliceret problemstilling med mange momenter.«

Det er de værste af Grindstedværkets depoter, grube 1 og grube 2, der er under behandling nu. Der er ingen bakterierisiko, da jorden indeholder både antibiotika og kviksølv. Jorden er derfor helt livløs.

Værket har anvendt i alt seks gruber, som alle ligger i et landområde, lige bag vesterhavsklitterne og tæt på offentlig badestrand.

Skilte på flere sprog i området advarer badegæster mod at komme i berøring med sand og havvand på stedet.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Region Syd

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten