Tyrkisk fætter kan gøre det danske ædelgranjuletræ miljøvenligt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tyrkisk fætter kan gøre det danske ædelgranjuletræ miljøvenligt

Illustration: Hanne Kokkegård

Hvert år producerer danske jule­træsdyrkere cirka 10 millioner nordmannsgrantræer, og cirka 90 procent af træerne bliver eksporteret. Nordmannsgran er dermed en af de økonomisk vigtigste skovtræarter i Danmark.

Desværre er producenterne ofte nødt til at bruge sprøjtegift i plantagerne for at bekæmpe angreb af ædelgranlus, Dreyfusia nordmannianae, der får nålene på nordmannsgranen til at bøje, så kunderne ikke vil købe træerne – hverken som træer eller pyntegrønt. I snit bliver cirka 50 procent af arealerne behandlet hvert år.

Nu forsøger forskere ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet forædlingsmæssigt at bane vejen for mere miljøvenlig – og måske helt økologisk – juletræsproduktion med hjælp fra en tyrkisk fætter til nordmannsgranen.

Resistent over for luseangreb

Forsøg har nemlig vist, at den tyrkiske ædelgran Abies bornmülleriana ser ud til at være mere resistent over for tidens største skadedyrsproblem i juletræs­produktionen, forklarer lektor Ole Kim Hansen.

De små sorte prikker er ædelgranlusene, der sidder og suger på træets nåle og skud. Illustration: Hanne Kokkegård

Når det tyrkiske grantræ og nordmannsgranen står ved siden af hinanden, er der markant færre ædelgranlus på bornmülleriana-træet end på nordmannsgranen. Og den nære slægtning tager heller ikke skade af lusen – måske på grund af, at nålene indeholder fenolforbindelser, som lusen ikke kan lide.

»Vi har stor tiltro til, at denne underart af nordmannsgran er nemmere at dyrke økologisk, og det vil både gavne naturen og økonomien. Og i bund og grund ligner Abies bornmülleriana en nordmannsgran, så en lægmand vil ikke kunne se forskel på træerne,« siger Ole Kim Hansen.

Feltforsøg med 2.100 juletæer

Siden foråret 2015 har forskerne været i gang i universitetets drivhuse på Frederiksberg, og for nylig udplantede lektor Ole Kim Hansen og hans team 2.100 små juletræer i et feltforsøg i Folehaven Skov ved Hørsholm.

Nogle af de små træer er krydsninger mellem nordmannsgran og Abies bornmülleriana.

»Vi arbejder helt konkret både med den rene art – Abies bornmülleriana – men også med krydsningen med nordmannsgran for at se, om vi kan få de gode ting ud af bornmülleriana og stadig beholde noget, der genetisk ligner nordmannsgran, fortæller Ole Kim Hansen.

For mens nordmannsgranen kæmper med lusen, har Abies bornmülleriana også et par ulemper.

Den tyrkiske ædelgran Abies bornmülleriana har vist sig at have en vis resistens mod ædelgranlus. Men forædling er nødvendig, for væksten og udseende er ander­ledes end nordmannsgranen. Illustration: Morten Sune Lindegaard Nielsen

Selv om det især for en lægmand ligner nordmannsgranen meget, vokser det lidt hurtigere, hvilket giver større afstand mellem grenene. Og kunderne ønsker ikke et træ, man kan se igennem. Netop væksten er derfor noget, de danske juletræsproducenter styrer meget stramt.

Samtidig er Abies bornmülleriana ikke så hårdfør over for sen forårsfrost som nordmannsgranen, idet sidstnævnte springer senere ud. Til gengæld har træet mere opretstående grene end nordmannsgranen, hvilket til dels modvirker vækstproblemet med åbenhed. Kunsten er at forædle sig frem til en krydsning, der giver et smukt tæt træ.

»Mange af os har sådan et Anders And-juletræ på nethinden, når vi skal købe et træ. Det skal være et omvendt V-formet, regulært og jævnt træ. Men biologisk er det lidt svært at leve op til,« siger Ole Kim Hansen.

Genetisk tæt på naturen

Forædlingsmæssigt er der store muligheder i juletræer. For selv om juletræet er flyttet fra skoven og ud på markerne som en landbrugsafgrøde, er træet stadig en vild plante i forhold til korn, majs osv., hvor man dyrkningsmæssigt har selekteret de bedste gennem tusindvis af år og forædlingsmæssigt har arbejdet med afgrøderne de seneste 50-100 år.

Samme udvikling har man slet ikke set med juletræer, bl.a. fordi nordmannsgran har meget lange generationstider. Selv om man f.eks. har forædlet på nordmannsgran i 25 år, er man kun nået til anden generation, fordi det tager lang tid, før træerne bliver kønsmodne og blomstrer.

»Det betyder, at vi har et produkt, der er meget tæt på naturen, og derfor også har en kæmpestor genetisk variation. Mens man på kornmarken bruger alt, bliver 20-30 procent af træerne i en juletræsplantage aldrig solgt som træer, fordi de har skader eller er grimme, forklarer Ole Kim Hansen.

Så økonomisk og miljømæssigt er der store gevinster i vente i de dansk/tyrkisk forædlede (og måske økologiske) juletræer. Men det tager ti år, før juletræerne i feltforsøget i Hørsholm er igennem en ’juletræsomdrift’.

Emner : Planter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Juletræsplantager er triste, ligesom majsmarker og gylletanke. Danmarks fremtid ligger ikke i landbrug, men i højteknologiske eksportvarer. Og ‘Udkantsdanmarks’ fremtid ligger i at skabe mere attraktive steder at bo, med naturoplevelser, samtidig med at man tiltrækker højteknologiske virksomheder.

  • 4
  • 4

Artiklen handler om to forskellige typer gran og hybrider af disse. Derfor er det misvisende, og særlig uheldigt i et medie som ing.dk, at bringe en fotomontage af 3 X det samme træ, og så tillade at det kaldes et foto. Lidt kildekritik fra redaktørens side udbedes tak.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten