Tyngdekraften leger kispus med elektromagnetismen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tyngdekraften leger kispus med elektromagnetismen

En smilende Ivan Agullo præsenterer dele af analysen, der viser en uventet sammenkobling mellem elektromagnetisme og tyngdekraft. Illustration: Louisiana State University

Maxwells ligninger har indbygget en symmetri for elektriske og magnetiske felter.

Hvis man bytter rundt på felterne – med et passende fortegnsskift – så er ligningerne for situationen uden elektrisk ladning uforandrede. Der eksisterer altså en form for elektromagnetisk dualitet.

Hvis denne elektromagnetiske dualitet er alment gyldigt, vil det også betyde, at der må findes selvstændig magnetisk ladning i form af såkaldte magnetiske monopoler på samme måde, som der findes elektrisk ladning.

Nu lancerer tre forskere fra Louisiana State University i USA og Universidad de Valencia i Spanien en teoretisk analyse i Physical Review Letters, der viser, at når man betrageter Maxwells ligninger i et univers, hvor rumtiden krummer, så opstår der en anomali for den elektromagnetiske dualitet.

Maxwells ligninger beskriver, at elektriske felter udgår fra positiv ladning og ender på negativ ladning (1). Magnetiske felter danner lukkede kurver (2). Et tidsvarierende magnetisk felt giver anledning til et elektrisk felt (3). Et tidsvarierende elektrisk felt eller en strøm giver anledning til et magnetisk felt (4). I en situation uden ladning er disse ligninger symmetriske i den forstand, at man kan erstatte E med B og B med -E, og ligningerne vil være identiske (D og E adskiller sig kun fra hinanden med proportionalitetskonstant, det samme er tilfældet for B og H). Den fulde dualitet i alle tilfælde kan opretholdes, hvis man også indfører en magnetisk ladning, som f.eks. en selvstændig magnetisk nordpol. Illustration: YassineMrabet/Wikicommons

I en pressemeddelelse udtaler hovedforfatteren Ivan Agullo:

»Tyngdekraften ødelægger symmetrien mellem elektriske og magnetiske felter, uanset om magnetiske monopoler eksisterer eller ej. Det er chokerende. Pointen er, at denne symmetri ikke kan eksistere i vores univers på det fundamentale niveau, da tyngdekraften findes alle vegne.«

Det er en overmåde kompliceret analyse, som Agullo og hans medforfattere lægger frem. Den kræver kendskab til både elektromagnetisk feltteori og generel relativitetsteori, som langt overgår det, som jeg selv erhvervede som forsker på det daværende Elektromagnetisk Institut på DTU for mange år siden.

Men hvis man godtager analysen – og jeg har endnu ikke set, at nogen har påpeget fejl – så kan det have konsekvenser for analysen af data fra den kosmiske baggrundsstråling, og det fjerner en af begrundelserne for, at mange mener, der findes magnetiske monopoler og ihærdigt søger at finde sådanne.

Lad os tage den sidste problemstilling først, selv om det ikke er et emne, forskerne diskuterer i den videnskabelige artikel, men udelukkende beretter om i pressemeddelelsen – og vende tilbage til baggrundsstrålingen til sidst.

Magnetiske monopoler

Tanken om magnetisk ladning eller magnetiske monopoler er langt fra ny.

Den franske fysiker Pierre Curie var i 1894 den første til at spekulere i tilstedeværelsen af magnetiske monopoler.

I 1931 viste den britiske teoretiske fysiker Paul Dirac, at magnetiske monopoler var konsistent med kvantemekanikken, og eksistensen af magnetiske monopoler kunne forklare, hvorfor elektrisk ladning var kvantiseret – altså ikke kunne antage alle værdier.

Det skærpede interessen, og eksperimentalfysikere har gennem mange år ledt efter sådanne magnetiske monopoler. De gør for tiden et nyt forsøg ved et stort eksperiment ved Cern.

Læs også: Nu skal LHC lede efter magnetiske monopoler

Og det er værd at understrege, at en anomali for den elektromagnetiske dualitet ikke beviser, at magnetiske monopoler ikke findes. Den fjerner kun et indicium. Så forskerne på Cern fortsætter garanteret uanfægtet af den nye videnskabelige artikel.

Den kosmiske baggrundsstråling

Men en anomali kan dog have konsekvenser for fysikere, der studerer den kosmiske baggrundsstråling, som er eftergløden fra Big Bang for næsten 14 milliarder år siden.

Denne er en uvurderlig kilde til information om Universets opbygning og udvikling, som det bl.a. er fremkommet med observationer med den europæiske Planck-satellit, selv om dennes seneste præcisionsmåling også har efterladt forskerne med ubesvarede spørgsmål.

Læs også: Planck melder pas: Universets tidligste historie forbliver et mysterium

Når man i dag analyser polarisationen af fotoner i den kosmiske baggrundsstråling går man ud fra, at denne ikke er påvirket af gravitationsfeltet. Men denne antagelse kan man ikke uden videre gøre, ifølge den nye analyse.

Ivan Agullo oplyser, at han nu forsøger at kvantificere, hvor stor effekt anomalien for den elektromagnetiske dualitet er på dette område – og om det overhovedet er noget, man behøver at bekymre sig om.

Men på det helt fundamentale plan er det dog interessant, at han i det hele taget er kommet frem til, at tyngdekraft og elektromagnetisme har noget med hinanden. Noget som mange ville have forsvoret var tilfældet. I dagligdagen er det dog næppe noget, som har nogen betydning.

Emner : Fysik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ny analyse viser, at krumninger i rumtiden ophæver dualiteten mellem elektricitet og magnetisme, der er indbygget i Maxwells ligninger for det elektromagnetiske felt. Det kan være forklaringen på, at der ikke findes magnetiske monopoler.

Kors.

Mangnetiske monopoler findes ikke af den simple årsag, at magnetiske poler heller ikke findes!

En magnet svarer til en roterende aksel. Kikker man ind fra den ene ende, roterer akslen højre om. Det betegner vi som en nordpol; men kikker man ind fra den modsatte ende, roterer akslen venstre om, hvilket vi så betegner som en sydpol. Om vi ser en nordpol eller en sydpol afhænger udelukkende af fra hvilken vinkel, "akslen" betragtes, og har altså ikke noget med den fysiske verden at gøre. At lave en magnetisk monopol vil svare til at lave et objekt, der roterer samme vej rundt uanset hvilken vinkel, det betragtes fra, hvilket naturligvis er umuligt.

Normalt opfatter man B-feltet (det magnetiske felt) som stående vinkelret på strømretningen; men det er bare en regnestørrelse. I virkeligheden har feltet nøjagtig samme retning som elektronstrømmen, så man kan glemme alt om højrehåndsregler og griberegler og får samtidig en intuitiv og letforståelig fysik - hvis man vel at mærke accepterer, at æteren eksisterer!

Æter og elektroner kobler til hinanden, så når man sender en elektron i en retning, får man samtidig en massebevægelse tæt på elektronen (fra æteren, som indeholder massen) i nøjagtig samme retning og hastighed - altså ikke på tværs, hvilket også ville være totalt ulogisk. Det ville jo svare til, at hvis man skubber en bil fremad, bevæger den sig sidelæns, og man ville ikke kunne gøre rede for omsætning mellem potentiel energi og kinetisk energi. Når man accelererer bilen, omsætter man potentiel energi til kinetisk energi, og det modsatte sker ved nedbremsning. Samtidig er det værd at bemærke, at alle kræfter udelukkende overføres vha. ændringer i potentiel energi. Kinetisk energi kan ikke i sig selv overføre kræfter, men kan omdannes til potentiel energi, der kan. Hvis to objekter med konstant hastighed passerer forbi hinanden i vakuum er der ingen gensidig påvirkning.

Præcis det samme sker også med elektriske og magnetiske felter. I et elektrisk felt er energien opbevaret som potentiel energi dvs. som et (æter)tryk, der kan påvirke andet, og i et magnetisk felt er energien opbevaret som kinetisk energi i form af en (æter)bevægelse. Elektromagnetisk udbredelse sker så ved impulsudveksling (mellem æterpartikler), hvor energien skiftevis er opbevaret som potentiel energi og kinetisk energi. Det kan i éndimensional retning (transmissionslinje) simuleres med et stigenetværk bestående af parallelkondensatorer, der kan indeholde potentiel energi, og seriespoler, der kan indeholde kinetisk energi.

Ruller vi en ledning sammen til en spole, vil enhver æterbevægelse stadig følge elektronstrømmen, så æteren i midten af spolen begynder at dreje rundt med samme hastighed og retning som elektronstrømmen. På ydersiden bliver rotationsretningen naturligvis modsat. Er der kerne i spolen, vil de enkelte magnetiske domæner i den rette ind og få samme rotationsretning.

Magnetfeltet falder med 3. potens af afstanden, så hvis vi nærmer to magneter med samme rotationsretning til hinanden (nordpol mod sydpol), vil magnetfeltet stige imellem dem dvs. i æteren - ikke i magneterne selv; men da energien i æteren er konstant, må den potentielle energi af æteren (trykket) samtidig nedsættes tilsvarende, hvilket skaber en tiltrækning. Omvendt vil modsat rotationsretning nedbryde magnetfeltet i æteren mellem magneterne, hvilket betyder, at den potentielle energi (trykket) må stige tilsvarende, hvilket skaber en frastødning. Bemærk at tiltrækning og frastødning skabes af potentiel energi dvs. en form for elektrisk felt og ikke af et magnetisk felt, så magnetiske kræfter er reelt set elektriske kræfter!

Hvis man sender en strøm gennen en leder, der befinder sig i et magnetfelt mellem en nord- og sydpol, sker nøjagtig det samme, og lederen vil blive påvirket af en tilsvarende kraft til siden; men det skyldes stadig ikke, at der er felter, der står vinkelret på hinanden. På den side af de magnetiske domæner, hvor elektronstrømmen går samme vej som spinretningen, vil den kinetiske energi i æteren mellem domæner og elektroner stige, og da den samlede æterenergi er konstant, vil det medføre et tilsvarende fald i potentiel energi (lavere tryk), og på den modsatte side, vil det mellemliggende magnetfelt nedbrydes, hvilket vil give anledning til en forøgelse af den potentielle energi (højere ætertryk).

Mekanismen er den samme som Magnus effekten ( https://en.wikipedia.org/wiki/Magnus_effect ) på en Flettner rotor (https://en.wikipedia.org/wiki/Flettner_rotor) i den mekaniske verden, og formlerne er ækvivalente. På den side, hvor rotoren kører samme vej som luftstrømmen, stiger den kinetiske energi af luften tæt på rotoren, så trykket falder, og på modsatte side falder den kinetiske energi, så trykket stiger. Det betyder, at separationspunktet, hvor flowet bliver turbolent, kommer til at ligge længere tilbage på den side med lavt tryk (samme retning) end på den side med højt tryk, så den samlede luftstrøm afbøjes, og der skabes et lift - se tegningen og beskrivelsen i artiklen om Magnus effekten.

Kraften på en Flettner rotor er F = pi^2 x r^3 x p x w x v, hvor r er radius, p er luftdensiteten, w er vinkelhastigheden af rotoren og v er lufthastigheden. Det sidste gangetegn skal læses som et krydsprodukt, da kraften går vinkelret på luftretningen.

På tilsvarende måde er kraften på en ledning, der gennemløbes af en strøm, F = q x B x v, hvor q er ladningen og B er den magnetiske feltstyrke, som er proportional med vinkelhastigheden af spinnet. Også her skal sidste gangetegn være et krydsprodukt.

Fra alle dem, der hævder, at æteren ikke eksisterer, vil jeg meget gerne have en forklaring på, hvordan de mener, magnetisk tiltrækning og frastødning foregår rent fysisk. Ikke bare at nordpol tiltrækker sydpol, men hvorfor det er sådan! Jeg vil også gerne vide, hvordan man omsætter mellem kinetisk energi og potentiel energi, hvis felterne står vinkelret på hinanden, og jeg vil gerne have en forklaring på, hvorfor en ledning, der gennemløbes af en strøm, påvirkes af en sideværts kraft. Igen efterspørger jeg en fysisk forklaring, og ikke bare en formel, der siger, at sådan er det. Det nytter f.eks. ikke noget bare at henvise til et B-felt, hvis man ikke samtidig kan gøre rede for, hvad dette B-felt består af, og hvordan det bærer sig ad med at udveksle kræfter og opbevare energi. Jeg søger altså ikke en forklaring i stil med at tyngdekraften vil få et æble til at falde ned, men hvorfor det er sådan - dvs. hvad der forårsager tyngdekraft.

  • 6
  • 16

Fra alle dem, der hævder, at æteren ikke eksisterer,


Jeg kan ikke se at din forklaring kræver nogen æter. Forestil dig at dine æter partikler er uendeligt små. Så eksisterer de netop ikke som partikler. Men, det er intet i din forklaring, der forhindrer de er uendeligt små. Din forklaring dur således også uden æterens eksistens. Så hvorfor, vil du have æter partikler involveret?

Hvordan vil du udregne størrelsen af partiklerne? Hvis de ikke er uendeligt små, og dermed ikke eksisterer, så må du have en formel, der forklarer hvor store de er, og kunne lave et eksperiment, der viser din størrelse kan måles.

Hvis æterpartiklerne bevæger sig, har du så en metode at måle det? Opstår et felt, du kan måle, når partiklerne bevæges?

  • 11
  • 1

Jeg kan ikke se at din forklaring kræver nogen æter.

Æteren er helt nødvendig i min forklaring, for hvis man ikke har en æter, er der f.eks. ikke noget, der kan få forøget sin kinetiske energi og dermed få formindsket sin potentielle energi, når en nordpol nærmer sig en sydpol, eller en strømførende ledning nærmer sig et magnetisk domæne.

Jeg tror ikke på, at kræfter overføres og udveksles med virtuelle partikler. Faktisk opfatter jeg det som én af fysikkens absolut største vrøvlehistorier i lighed med fotonmodellen. I min verden kan kræfter kun overføres ved direkte kontakt, og til det brug skal jeg bruge et medie, der fylder hele verdensrummet og kan skabe et mere eller mindre højt tryk. Uden æter kan der i mine øjne hverken overføres tyngdekraft eller elektromagnetiske kræfter.

  • 2
  • 16

Hvis æterpartiklerne bevæger sig, har du så en metode at måle det? Opstår et felt, du kan måle, når partiklerne bevæges?

Det er meget simpelt. Det er bevist i dobbeltspalteeksperimentet med enkeltelektroner, at der er en kobling mellem elektroner og æteren, så bevæger du en elektron, sætter du også gang i en æterbevægelse, og bevæger æteren sig, vil den også sætte gang i en elektronbevægelse, så man kan i princippet bare måle strømmen.

Om der også er en kobling fra andet end elektroner til æteren, kan jeg ikke sige, så længe dobbeltspalteeksperimentet ikke er udført med protoner. Det kan udføres med C-60 molekyler; men p.t. er det umuligt at afgøre, om koblingen fra C-60 molekylerne til æteren går direkte eller via elektronerne i C-60 molekylet.

  • 3
  • 13

Mener du så, at der ikke kan overføres noget gennem et vacuum? Altså, et vacuum uden æter?

Et vakuum uden æter eksisterer ikke. Hvad skulle i så fald gøre rede for permeabiliteten (u0) og dielektricitetskonstanten (e0) og dermed for lyshastigheden iht. c = 1/sqrt(u0 x e0), og hvad skulle gøre rede for den mørke masse i universet?

En af fysikernes største selvmodsigelser er jo, at de leder efter mørk masse i noget, de hævder er fuldstændig tomt! I mine øjne er mørk masse = ætermasse.

  • 1
  • 13

Jeg tror ikke på, at kræfter overføres og udveksles med virtuelle partikler.

Så er det godt det ikke er den eneste måde at lave kvantefeltteori på. En anden måde vil f.eks. være Spinor-helicity formalism også kaldet on-shell formalism. Det er et redskab specielt brugt QCD og supergravity, til at beregne spredningsamplituder, og der er ingen henvisning til virtuelle partikler. Det forudsætter dog stadigt, at man bruger kvantemekaniken.

  • 1
  • 0

"Men på det helt fundamentale plan er det dog interessant, at han i det hele taget er kommet frem til, at tyngdekraft og elektromagnetisme har noget med hinanden [at gøre]"

Helt enig.

I hjørnet med "Dark Matter" og "Dark Energy" og alternativer som MOND, ville en forbindelse, næsten uanset hvor svag, mellem elektromagnetismen og tyngdekraften være lige det gennembrud der er brug for:

Alle de steder hvor vi har substitueret "Dark matter/energy" for at bortforklare manglende tyngdekraft har vi en overflod af fotoner.

Tilsvarende peger MOND's minimale afvigelse fra Newtons kvadratafstandsregel over store afstende direkte på de relativt få og sløve fotoner fra den kosmiske baggrundsstråling.

Det centrale spørgsmål er om det er emission/absorptions processen af fotonerne, eller om det er deres mellemliggende frie existens der vekselvirker med tyngdekraften ?

  • 3
  • 1

Carsten, hvis den æter du taler om består af partikler, hvad er der så imellem partiklerne? Vacuum uden æter?

Nej, intet.

Kræfter kan kun overføres ved direkte kontakt, så den enkelte æterpartikel er nødt til at støde direkte op til andre æterpartikler eller andre partikler. I modsætning til traditionel fysik opfatter jeg ikke partikler som uendelige små. Hvorfor i alverden skulle de være det? Jeg tror heller ikke på singulariteter i naturen.

Man kan opfatte æteren som en række usynlige glaskugler med masse og opfatte i det mindste elektroner og andre elementarpartikler som synlige "bordtennisbolde" uden masse, som kan flettes ind mellem glaskuglerne. Når man bevæger en bordtennisbold, vil den også sætte gang i en bevægelse af glaskuglerne, da de støder direkte op til hinanden, hvorved bordtennisbolden opnår en tilsyneladende masse, der stiger med hastigheden iht. m = m0 (1 / (sqrt(1-v2/c2)). Det er der ikke noget mystisk i. Jo hurtigere, det går, jo sværere får glaskuglerne ved at "humme" sig, og man sætter derfor gang i flere og flere. Når man når op på kræfternes maksimale udbredelseshastighed, kan glaskuglerne ikke flytte sig hurtigt nok, og man kommer til at skubbe en stor del af universet foran sig, hvorved den tilsyneladende masse går mod uendeligt. I min verden er massen det eneste, der er relativistisk, og da resonansfrekvensen i atomkerner beviseligt nedsættes i et gravitationsfelt (Pound-Rebka eksperimentet), er det nok til at forklare f.eks. de relativistiske effekter ved GPS satellitterne. Tid og længde ændres ikke, og jeg har ingen "gummilagner", krummende rumtid, relativitersteori og andre særdeles spekulative og temmelig usandsynlige påhit og behøver derfor f.eks. ikke at hævde, at omkredsen af en roterende skive er mindre end pi gange diameteren!

Da æteren er usynlig, kan vi ikke se den direkte; men vi kan sagtens se den indirekte bare ved at kikke ud i verdensrummet. En tornado kan ved 28 grader C (vandtemperatur) maksimalt indeholde ca. 2,5 vægtprocent vanddamp. Størstedelen af massen og dermed energien er usynlig, og det er oven i købet kun den del af vanddampen, der senere kondenserer ved nedkøling, som gør tornaoen synlig. Præcis det samme sker i verdensrummet. Størsteparten af massen befinder sig i den del, vi ikke kan se dvs. i æteren eller den mørke masse om man vil (det er bare to betegnelser for samme ting), men æterbevægelsen bliver synlig af de himmellegemer, som vi kan se, og som bare følger med æteren. Hvis man sammenligner udseenet af en tornado med arme set fra oven med udseenet af en galakse med arme set fra siden, er de stort set identiske, og uden ætermassen (mørk masse) kan man ikke forklare galaksearmenes bevægelser - heller ikke ud fra forestillingen om et sort hul i midten, som jeg iøvrigt tillader mig at stille spørgsmålstegn ved. Der er nok snarere tale om et æterlavtryk uden andre partikler på nøjagtig samme måde som lavtrykket i midten af en tornado (orkanens øje), der ikke indeholder vanddamp. Derfor behøver jeg heller ikke nogen begivenhedshorisont og andre spekulative forklaringer for at forklare, hvorfor der ikke kommer lys fra centrum af en galakse. Der er ganske simpelt ingen himmellegemer til at generere det!

  • 2
  • 8

Det forudsætter dog stadigt, at man bruger kvantemekaniken.

Ja, for i kvantemekanikken er selv den mest rablende vanvittige forklaring jo tilladt.

Det er logik for folk med bare den mindste smule logiske sans og sund fornuft i behold, at hvis vi har et fuldstændig tomt rum uden partikler af nogen som helst art, kan dette rum naturligvis ikke have nogen som helst egenskaber; men når det så ikke passer med virkeligheden, kalder vi det bare kvantemekanik. Så kan vi efter forgodtbefindende og fuldstændig ukritisk bare tilføre de egenskaber, som vi har behov for. Vi kan f.eks. give det kapacitet i form af en dielektricitetskonstant (F/m) eller en selvinduktion i form af permeabilitet (H/m). Når jeg designer elektronik, må jeg bruge fysiske komponenter til den slags; men det er ikke nødvendigt her. Vi kan også give det vakuum energi uden masse på trods af, at E = mc2 og derfor forudsætter masse. Vil vi udveksle kræfter, udsender vi bare konstant et fuldstændig udefineret antal ikke-eksisterende (virtuelle) partikler, som monentant skifter til at eksistere, hvis de efter måske milliarder af års rejse gemmen verdensrummet møder noget, de skal udveksle kræfter med. For de elektromagnetiske kræfters vedkommende er det fotoner det drejer sig om; men ingen har nogensinde været i stand til at besvare mine mange fotondilemmaer eller beskrive, hvordan man får en foton til at følge en krum ledning, så vi f.eks. kan lave en elektromagnet. Hurra hvor det går, når alt er tilladt og kun meget få som mig tillader sig at være skeptisk :-)

  • 1
  • 8

En af fysikernes største selvmodsigelser er jo, at de leder efter mørk masse i noget, de hævder er fuldstændig tomt! I mine øjne er mørk masse = ætermasse.

Dvs hvis mørk masse ikke eksisterer men afløses af MOND - så er æterteorien faldet til Jorden?

MOND: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Modified_N...

Tak iøvrigt for den lange og klare fremstilling. Du vil gerne have den fysiske forklaring siger du. Hvem vil ikke gerne det? Til det formål benytter du dig af dine makroskopiske erfaringer som du forsøger at presse ind i det mikroskopiske. Det er meget almindeligt. Hvem kendet ikke atommodellen som et solsystem f.eks. Eller elektronen som en billardkugle osv. Men deri ligger jo i sig delv en voldsom og ubegrundet antagelse. Der er et meget stort spring fra newton's matematiske love til den fysiske forklaring på tyngdekraften og at man ikke kan forklare fysikken betyder jo ikke at loven er forkert. Du indfører æteren for at forklare fysikken og givet den egenskaber som går den til at passe med observationer. Du giver æteren rollen som Gud som forklarer alt. Således definerer du æteren som stationær i forhold til både Jorden, månen og planeterne selvom de bevæger sig i forhold til hinanden hvilket i mine øjne må indebære at der er hastighedsgradienter i mellem æterpartiklerne forårsaget af en slags friktion ligesom i en flod hvor hastigheden af vandet er nul ved kanten og højest på midten. Men hvis æteren bremses ved friktion med Jorden og gennem intern friktion, hvorfor bremser den så ikke raketter på vej til Jupiter eller sattelitter i omløb om Jorden. Ja, mig bekendt har man ikke brug for æteren for at kunne beregne en bane fra Jorden til Pluto - faktisk har vi ikke brug for æteren til noget somhelst udover at "forstå fysikken"

Jeg forstår således ikke hvordan elektroner vekselvirker med æterpartikler. Det kan ikke være friktion for så ville elektronen bremses i vacuum men det sker ikke. Alligevel slæber den masseløse elektron æterpartikler - med masse - med dig når den bevæger sig gennem vacuum. Er der friktion mellem elektronen og æterpartikler men ikke mellem æterpartiklerne? De sidste må der jo være for at forklare hastighedsgradienten i æteren fra feks Jorden til Månen.

Jo hurtigere elektronen bevæge sig jo tungere bliver den - set fra laboratoriet. Betyder det ikke at jo tungere den er jo flere æterpartikler har den på slæb. Men i elektronens system bliver den ikke tungere selvom den vel må have det samme antal partikler på slæb uanset fra hvilket system man iagttager den.

Elektronen har hvilemasse større end nul dvs det man mener er massen af æterpartikler som har bundet sig til elektronen. Hvad består denne binding af? Hvilke kræfter hersker der mellem elektronen og æterpartiklerne? Og hvorfor vokser kræfterne når elektronen bevæger sig. Faktisk går massen jo mod uendelig når hasigheden går mod c. Dvs elektronen kan slæbe af sted med en vilkårlig stor del af hele universets æter. Men relativt bevæger den sig jo ikke i forhold til sine æterpartikler så hvordan kan den suge flere partikler til dig jo hurtigere den bevæger sig?

Jeg har svært ved at for mig hvordan din æterteori ikke kommer i modstrid med relativitetsteorien. I det hele taget forekommer det mig at æteren både er unødvendig og heller ikke - ak - kan bruges til at forstå fysikken.

Iøvrigt hvis æteren er overalt, hvordan kan den så fungere som forklaring på galaksers opførsel? For at mørk masse teorien skal fungere skal den jo ligge som en halo omkring galakserne. Og da alm stof ikke har masse hvorfor skulle æteren så foretrække at samle dig om galakserne. Men når det alligevel sker - lad os antage det - betyder der så at der i de områder i rummet hvor der næsten ikke er stof heller ikke er æter og hvordan kan fotoner så bevæge sig gennem sådanne områder?

Og så et der det med massen. Æter har masse og er overalt men med forskellig tæthed. Hvorfor kollapser den ikke under indflydelse af sin egengravitation. Hvorfor har vi ikke æterstjerner - altså stjerner alene bestående af æter - og hvis vi har hvordan ser de så ud?

  • 4
  • 1

I min verden kan kræfter kun overføres ved direkte kontakt

Og hvad betyder så direkte kontakt? Hvad er der det rører ved hinanden når man holder på en billardkugle eller går på gulvet?

I almindelig forstand skyldes frastødningen molekylernes elektioner der definerer den faste overflade. Altså frastødning gennem det tomme rum. Den 'faste overflade' vi fornemmer ved en billardkugle findes ikke. Der er felter i det tomme rum det hele.

  • 6
  • 1

Dvs hvis mørk masse ikke eksisterer men afløses af MOND - så er æterteorien faldet til Jorden?

Hvorfor skulle den dog det? Det er vel nærmere MOND, der falder til jorden, når det endelig går op for fysikerne (og dig), at man naturligvis ikke bare kan grave egenskaber ud af ingenting (vakuum), men nødvendigvis må have noget til at skabe dem!

Til det formål benytter du dig af dine makroskopiske erfaringer som du forsøger at presse ind i det mikroskopiske. Det er meget almindeligt. Hvem kendet ikke atommodellen som et solsystem f.eks. Eller elektronen som en billardkugle osv. Men deri ligger jo i sig delv en voldsom og ubegrundet antagelse.

Nej, det er absolut ikke en voldsom og ubegrundet antagelse!

Jeg har tidligere forklaret her på ing.dk, at der gælder nøjagtig de samme fysiske fænomener og formler (med parametersubstitution) for lydtransmission i en idealgas og for lystransmission i æteren, så når man ved med sikkerhed, at lydtransmission kræver et medie, skal man være temmelig blottet for sund fornuft og logisk sans for ikke at kunne indse, at det så nok også gælder for lystransmission. Der findes også en optisk Bernoulli kraft - se https://ing.dk/artikel/forskere-opdager-ny... , som svarer fuldstændig til min ovenstående opfattelse af magnetiske kræfter svarende til Magnus effekten på en Flettner rotor.

Hvorfor er det så usandsynligt, at naturen opfører sig ens ud fra et elektrisk og mekanisk synspunkt, når nu formlerne ser ud til at være de samme, og de vel i bund og grund er skabt af de samme partikler og fænomener? Jeg bruger selv et elektrisk netværksanalyseprogram (LTSpice) til at regne på varmetransmission. Det går fint, når man bare substituere passende.

Du giver æteren rollen som Gud som forklarer alt.

Vrøvl; men æteren opfører sig faktisk på visse områder som Higgs partiklen, der netop blev kaldt gudepartiklen.

Således definerer du æteren som stationær i forhold til både Jorden, månen og planeterne

Nej. Så længe jeg ikke har set dobbeltspalteeksperimentet udført med protoner, har jeg intet belæg for at sige, at æteren kobler til andet end elektroner.

Men hvis æteren bremses ved friktion med Jorden og gennem intern friktion

Æteren flyder uden friktion. Det kan man bl.a. se af, at lystransmission i vakuum er tabsfri, bortset fra at lysintensiteten falder med 2. potens af afstanden som følge af spredning.

Hvordan er det iøvrigt med fotonmodellen på det område? Fotoner kan ikke deles, og er antallet ikke uendelig, har din fotonmodel vist et problem også her!

Jeg forstår således ikke hvordan elektroner vekselvirker med æterpartikler.

Hvad består denne binding af? Hvilke kræfter hersker der mellem elektronen og æterpartiklerne?

Det gør jeg heller ikke, og jeg ved ikke, hvordan koblingen sker. Ud fra bl.a. dobbeltspalteeksperimentet med enkeltelektroner kan jeg bare konstatere, at der er en sådan kobling, og det ses også klart af en ganske almindelig ledning, hvor elektronerne leder energien, der ligger i æteren (ikke i de masseløse elektroner), i korrekt retning.

Jeg har efterhånden spurgt dig mange gange, hvordan du forklarer dobbeltspalteeksperimentet med enkeltelektroner, og hvordan man får en foton til at følge en krum ledning, hvilket den jo må kunne i din verden, hvor den er ansvarlig for overførsel af de elektromagnetiske kræfter; men det har hverken du eller andre nogensinde kunnet svare på! Ærlig talt. Hvornår får jeg svar? Er det ikke lidt dumt at blive ved med at fastholde at: "Vi aner ikke, hvad der sker, men din forklaring er med garanti forkert"?

Jo hurtigere elektronen bevæge sig jo tungere bliver den - set fra laboratoriet. Betyder det ikke at jo tungere den er jo flere æterpartikler har den på slæb. Men i elektronens system bliver den ikke tungere selvom den vel må have det samme antal partikler på slæb uanset fra hvilket system man iagttager den.

Elektronen har hvilemasse større end nul

Nej, det har den ikke! Elektronen er masseløs, som den også bør være i henhold til standardmodellen. Ellers kunne den ikke skifte retning momentant i dobbeltspalteeksperimentet, når den passerer en spalte, uden at der tilføres energi. Energien i en spole ville heller ikke afhænge af selvinduktionen, men primært af strømmen. Der er derfor ingen elektronmasse, der ændret sig. Den er altid 0. Når hastigheden stiger, er der bare flere tunge æterpartikler, der følger med; men jeg har ingen relativitetsteori, så situationen er nøjagtig ens, uanset hvilket system, situationen betragtes fra.

Og hvorfor vokser kræfterne når elektronen bevæger sig. Faktisk går massen jo mod uendelig når hasigheden går mod c. Dvs elektronen kan slæbe af sted med en vilkårlig stor del af hele universets æter. Men relativt bevæger den sig jo ikke i forhold til sine æterpartikler så hvordan kan den suge flere partikler til dig jo hurtigere den bevæger sig?

Prøv at gå og løbe igennem en menneskemængde. Jo højere hastighed, jo flere mennesker kommer du til at skubbe foran dig.

Jeg har svært ved at for mig hvordan din æterteori ikke kommer i modstrid med relativitetsteorien.

Den er så sandelig også i strid med relativitetsteorien bortset fra, at den udviser en relativistisk masseforøgelse, som dog ikke har noget med forskellige inertialsystemer eller tider at gøre.

I det hele taget forekommer det mig at æteren både er unødvendig og heller ikke - ak - kan bruges til at forstå fysikken.

Fint, så svar dog på, hvordan egenskaber i vakuum kan dukke op helt af sig selv og i strid med energibevarelsessætningen, forklar f.eks. dobbeltspalteeksperimentet med enkeltekeltroner, forklar den manglende masse i universet og hvordan magnetisk tiltrækning virker rent fysisk!

Det eneste du kan er at angribe min æterteori; men du har med egne ord aldrig kunnet få skovlen under min argumentation, og du har aldrig kunnet give svar på de spørgsmål, som jeg stiller. Det kan da godt være, at magnetisk tiltrækning ikke foregår, som jeg forestiller mig, men så kom dog for pokker med en anden forklaring. Æteren har vi jo diskuteret til bevistløshed her, og jeg er efterhånden godt træt af at give dig de samme svar igen og igen, så det gider jeg ikke mere. Den tråd her handler om magnetiske monopoler. Kom i stedet med noget fornuftigt at sige om det enme! Jeg venter f.eks. spændt på at høre, hvordan man skaber et B-felt med fotoner og på den måde får en nordpol til at tiltrække en sydpol!

Iøvrigt hvis æteren er overalt, hvordan kan den så fungere som forklaring på galaksers opførsel? For at mørk masse teorien skal fungere skal den jo ligge som en halo omkring galakserne. Og da alm stof ikke har masse hvorfor skulle æteren så foretrække at samle dig om galakserne. Men når det alligevel sker - lad os antage det - betyder der så at der i de områder i rummet hvor der næsten ikke er stof heller ikke er æter og hvordan kan fotoner så bevæge sig gennem sådanne områder?

Det er ikke tale om en halo uden om galaksen, men en æterkoncentration, der stiger omkring masse dvs. i hele galaksen, men dog samtidig falder mod centrum som følge af centrifugalkraften - nøjagtig som højtryk og lavtryk i atmosfæren.

Og så et der det med massen. Æter har masse og er overalt men med forskellig tæthed. Hvorfor kollapser den ikke under indflydelse af sin egengravitation.

Af samme årsag som en luftmasse heller ikke kollapser pga. egen gravitation. Er det helt utænkeligt, at en partikel kan være stærk nok til ikke at kollapse under sin egen vægt? Det gør du vel heller ikke?

Hvorfor har vi ikke æterstjerner - altså stjerner alene bestående af æter - og hvis vi har hvordan ser de så ud?

Og hvorfor har vi ikke fotonstjerner, dvs. stjerner bestående af stillestående fotoner?

Kors hvor kan du spørge dumt; men æteren kunne godt være en form for stjernefabrik, uden at jeg dermed vil påstå, at den er det.

  • 1
  • 6

I almindelig forstand skyldes frastødningen molekylernes elektioner der definerer den faste overflade. Altså frastødning gennem det tomme rum.

Fint nok, så forklar lige hvordan den kraftoverførsel gennem det tomme rum virker. Jeg har spurgt utallige gange hvor hyppigt, der udsendes virtuelle partikler, hvor mange, der udsendes, hvad der sker, hvis de støder sammen etc. etc.; men du og andre har aldrig kunnet svare. Er det ikke snart på tide?

Ærlig talt. Tror du virkelig på det sludder, at kræfter udveksles med virtuelle partikler?

  • 1
  • 6

Alle undtagen Carsten er faktisk tossede. Men hvorfor bliver du så ved Carsten?

Fordi folk som dig er så tungnemme, at de bliver ved med at spørge om det samme igen og igen på trods af, at jeg allerede har svaret utallige gange.

Hold dig nu til denne tråds emne - magnetiske monopoler og forklar mig og andre, hvordan magnetiske poler virker rent fysisk ud fra fotonmodellen, hvilket jo må være tilfældet, hvis man som dig og andre hævder, at fotonen overfører de elektromagnetiske kræfter.

  • 1
  • 9

Hold dig nu til denne tråds emne - magnetiske monopoler og forklar mig og andre, hvordan magnetiske poler virker rent fysisk ud fra fotonmodellen

Ja undskyld jeg spørger,men du tror da ikke jeg har samlet alle dine indlæg i en mappe for sig med index og det hele? Jeg synes du skulle være glad for ikke at blive ignoreret, det er vist ikke derfor du skriver.

Og nej det kan jeg ikke. Jeg kan heller ikke forklare hvordan tyngdekraften virker "rent fysisk" men er godt tilfreds med at den kan beskrives matematisk. Jeg venter spændt på at du beskriver din æter på en eksakt måde så man kan forudsige resultatet af eksperimenter med æteren til bekræftelse eller falcificering af din teori. Det ville være en del mere interessant end din anekdotiske tilgang til emnet.

F.eks. hvilke kraft virker der mellem æter og elektron, hvor kraftig er den, hvad er afstandsforholdet (nul?) og hvordan afhænger den af elektronens hastighed i forhold til det absolutte rum (du tror vist på det absolutte rum - ikke) - eller iaggtageren. Og hvordan rører en æterpartikel ved en elektron. Hvad er elektronens radius set fra æterens synspunkt og er det noget der kan forhandles? (Hvis æteren er uden ladning kan den vel nå helt ind og ramme elektronens center - hvordan mon det ser ud?). Jeg forventer ikke at du kan sætte tal på, men i det mindste burde du kunne gøre rede for hvad det betyder at partiklerne "skal røre ved hinanden". Dit billede med den vægtløse ping pong bold bold der trækker en masse tunge glaskugler med sig kræver en nærmere forklaring, det er vist ikke lige det jeg ser for mig når en vægtløs bold rammer en flok glaskugler. I mit hoved vil den vægtløse bold stoppe momentant. Det synes jeg du skal arbejde lidt mere med. I hvilken verden kan vægtløse bolde afgive bevægelsesmængde til tunge kugler. Og endda uden selv at tabe fart.

  • 6
  • 2

Jeg venter spændt på at du beskriver din æter på en eksakt måde så man kan forudsige resultatet af eksperimenter med æteren til bekræftelse eller falcificering af din teori.

Hvorfor ikke i stedet tage alle de eksperimenter, som allerede er udført, og som netop ikke kan forklares ud fra fotonmodellen; men kan forklares enkelt og intuitivt ud fra ætermodellen?

Iøvrigt har min ætermodel allerede giver forudsigelser, der viste sig at være rigtige, for netop den optiske Bernoulli kraft er jo en nødvendig konsekvens af min påstand om, at de samme fænomener gælder i den mekaniske og elektriske verden.

Jeg venter spændt på at du beskriver din æter på en eksakt måde

Nej, du gør ej. Du hænger fast i fotonmodellen på trods af, at du og andre ikke kan forklare ét eneste af de elektromagnetiske fænomener, som jeg bringer på bane, ud fra den model - incl. magnetiske poler.

Som japanerne siger: "Så længe du ikke er villig til at tømme din tekop, løber den bare over, hvis den allerede er fuld og man fylder mere i".

Jeg har ingen adgang til at foretage eksperimenter og meget lidt tid. Derfor kan jeg f.eks. ikke udføre dobbeltspalteeksperimentet med protoner, og jeg kan bl.a. ikke afprøve lasergyroskopets følsomhed over for magnetiske felter. Derfor må visse dele blive baseret på gætterier, logisk sans og intuition - indtil én eller anden fysiker med langt bedre muligheder endelig indser, at Einstein tog fejl.

Dit billede med den vægtløse ping pong bold bold der trækker en masse tunge glaskugler med sig kræver en nærmere forklaring, det er vist ikke lige det jeg ser for mig når en vægtløs bold rammer en flok glaskugler. I mit hoved vil den vægtløse bold stoppe momentant. Det synes jeg du skal arbejde lidt mere med. I hvilken verden kan vægtløse bolde afgive bevægelsesmængde til tunge kugler. Og endda uden selv at tabe fart.

Det er netop et eksempel på, at du absolut ingen vilje har til i det mindste at prøve at forstå, hvad jeg skriver, inden du griber til tasterne.

Hvordan skulle en løs bordtennisbold kunne accelereres op og derefter støde ind i glaskugler, hvis hele universet er fuld af glaskugler? Bordtennisbolde og glaskugler er mikset sammen inden accelerationen foregår, så du kan ikke undgå at accelerere glaskuglerne, så snart du bevæger bordtennisbolden.

  • 1
  • 8

Nej, intet.

Kræfter kan kun overføres ved direkte kontakt, så den enkelte æterpartikel er nødt til at støde direkte op til andre æterpartikler eller andre partikler. I modsætning til traditionel fysik opfatter jeg ikke partikler som uendelige små. Hvorfor i alverden skulle de være det? Jeg tror heller ikke på singulariteter i naturen.

Man kan opfatte æteren som en række usynlige glaskugler med masse [...]

Hvis jeg har en injektionssprøjte med stemplet trykket i bund, og jeg holder for spidsen mens jeg trækker stemplet opad, så vil der i traditionel forstand være vacuum inde i sprøjten.
Du mener der er æter-'partikler', fordi vacuum ikke kan eksistere. Hvor kommer de så fra, når der ikke var noget vacuum i sprøjten til at begynde med?

Opstår æter-partikler spontant? Og forsvinder de igen, når jeg lader stemplet glide tilbage til bunden af sprøjten?

  • 8
  • 0

Du mener der er æter-'partikler', fordi vacuum ikke kan eksistere. Hvor kommer de så fra, når der ikke var noget vacuum i sprøjten til at begynde med?

Opstår æter-partikler spontant? Og forsvinder de igen, når jeg lader stemplet glide tilbage til bunden af sprøjten?

Æterpartiklerne er der hele tiden og overalt. Ellers ville enhver form for lystransmission være umulig, idet det er æteren, der at ansvarlig for permeabiliteten og dielektricitetskonstanten. Vi ville nok heller ikke have tyngdekraft.

Når du snakker om vakuum i en sprøjte, er der tale om f.eks. fraværet af luft; men det udelukker ikke, at der stadig kan være æterpartikler. Hvis det ikke var tilfældet, kunne man ikke sende lys gennem vakuum.

Problemet med æteren er, at vi ikke kan se den, og så tror de fleste ikke, at den eksisterer, eller de fejlfortolker f.eks. registrering af vægten af en elektron.

  • 1
  • 7

Hvad er der foresager, at den ene legeme skubber til det andet?

Jeg ved det ikke; men her er vi inde på spørgsmålet om, hvad en partikel i realiteten er, og det er det ingen, der ved - heller ikke fysikerne, så er det ikke lidt meget forlangt, at jeg skal vide det?

Hvis ikke to partikler kan støde sammen og binde sig til hinanden, vil vi ikke kunne danne atomkerner og molekyler; men heller ikke den kobling er der nogen, der har en god forklaring på. Vi kan snakke om stærke kernekræfter, der antages at holde sammen på kvarker og bevirker, at en atomkerne ikke sprænges på trods af protonernes ladning; men i realiteten er der ingen, der ved, hvad der forårsager disse kræfter, eller hvorfor positiv ladning frastøder positiv ladning. Faktisk er der ikke engang nogen, der ved med sikkerhed, om kvarker i det hele taget eksisterer, da ingen nogensinde har set en løs kvark - heller ikke når man smadrer protoner sammen i LHC, hvor man ellers kunne forvente, at det ville vrimle med dem, og man har heller aldrig set en løs ladning på 1/3 eller 2/3. Det er og bliver spekulationer og gætterier.

  • 3
  • 6

Når man i dag analyser polarisationen af fotoner i den kosmiske baggrundsstråling går man ud fra, at denne ikke er påvirket af gravitationsfeltet. Men denne antagelse kan man ikke uden videre gøre, ifølge den nye analyse.

Det lyder forkert. Det er en gammel kendt sag, at lysets polarisering kan ændres ved passage i et gravitationsfelt. Det kompenseres der netop for, når der regnes på den kosmiske baggrundsstråling.

Men på det helt fundamentale plan er det dog interessant, at han i det hele taget er kommet frem til, at tyngdekraft og elektromagnetisme har noget med hinanden. Noget som mange ville have forsvoret var tilfældet.

Den sidste bemærkning må stå for egen regning.

Det intuitivt tydeligt, at gravitation og elektromagnetisme er flettet ind i hinanden: udbredelseshastigheden for elektromagnetisk stråling i vakuum er fundamental for både den specielle og den almene relativitetsteori. Og tænk på Kaluzas teori fra 1921, senere Kaluza-Klein teori, hvor gravitation og elektromagnetisme kobles sammen i et 5-dimensionalt rum. Siden har der været et hav af teorier.

Nu hvor den svage, den stærke og den elektromagnetiske kraft er forenet i ”standard modellen” går alle teoretiske bestræbelser ud på at forene gravitation og ”standard model” i en ”teori for alting” (GUT).

  • 5
  • 1

Alle de steder hvor vi har substitueret "Dark matter/energy" for at bortforklare manglende tyngdekraft har vi en overflod af fotoner.

Hmm. Dark energy MODVIRKER tyngdekraften.”Dark matter” og ”dark energy” vekselvirker ikke med fotoner.

Tilsvarende peger MOND's minimale afvigelse fra Newtons kvadratafstandsregel over store afstende direkte på de relativt få og sløve fotoner fra den kosmiske baggrundsstråling.

Nej, det er sort snak! MOND har INTET at gøre med ”dark energy” og kosmisk baggrundsstråling.

Det centrale spørgsmål er om det er emission/absorptions processen af fotonerne, eller om det er deres mellemliggende frie existens der vekselvirker med tyngdekraften ?

Underligt spørgsmål. Emissions/absorptions processer både påvirkes af tyngdefeltet og påvirker rumtiden i det omfang processerne besidder energi. Det samme gælder for fotoner, som påvirkes af tyngdefelter, og som selv har deres eget tyngdefelt, fordi de besidder energi.

  • 4
  • 1

breder sig i vakuum så der er en eller anden form for æter, bare spørgsmål om hvilken.

  • 1
  • 6

Jeg ved det ikke; men her er vi inde på spørgsmålet om, hvad en partikel i realiteten er, og det er det ingen, der ved - heller ikke fysikerne, så er det ikke lidt meget forlangt, at jeg skal vide det?

Nej det er ikke spor for meget forlangt. Du kritiserer hele tiden fysikerne for ikke at beskrive "verden som den virkelig er". Så hvis du ikke engang selv kan give et bud på hvad "verden som den virkelig er" betyder, så er din kritik nok tyndest omgang ynkelig snak, jeg har set længe.
Værdiløst tomgangspladder der ikke giver anledning til nogen af de forudsigelser der karakteriserer naturvidenskab. Religiøst mumbo-jumbo sludder er hvad du præsterer.
Det er derfor ingen gider snakke den slags med dig. Det er rent tidsspilde.

  • 6
  • 2

Henrik,

Både Dark Energy, Dark Matter og MOND er forsøg på at få galakser til at se ud som de gør, hver på deres måde.

En tredje måde at lappe det hul på er hvis der er mere til gravitation<->foton vekselvirkningen end vi pt er klar over.

  • 1
  • 1

Når du snakker om vakuum i en sprøjte, er der tale om f.eks. fraværet af luft; men det udelukker ikke, at der stadig kan være æterpartikler. Hvis det ikke var tilfældet, kunne man ikke sende lys gennem vakuum.

Jamen, mener du at æteren også findes oven i det stof der allerede er??

Jeg forstår på din forklaring at æterpartikler må ligge nærmestt skulder ved skulder og røre hinanden allesammen. For hvis de ikke gjorde det, så ville der jo være vacuum imellem dem -?

I mit eksempel med sprøjten, hvis jeg fremstiller et vacuum på lad os sige én kubikcentimeter, så må der vel være en kubikcentimeter massiv æter inden i den. Hvor kom æteren fra?

  • 4
  • 0

Nej det er ikke spor for meget forlangt. Du kritiserer hele tiden fysikerne for ikke at beskrive "verden som den virkelig er". Så hvis du ikke engang selv kan give et bud på hvad "verden som den virkelig er" betyder, så er din kritik nok tyndest omgang ynkelig snak, jeg har set længe.
Værdiløst tomgangspladder der ikke giver anledning til nogen af de forudsigelser der karakteriserer naturvidenskab. Religiøst mumbo-jumbo sludder er hvad du præsterer.
Det er derfor ingen gider snakke den slags med dig. Det er rent tidsspilde.

Kors hvor kan tomme tønder buldre. Hvad med at at komme med et fornuftigt indlæg om magnetiske monopoler i stedet; men det magter du vel ikke? Jeg venter f.eks. stadig på en forklaring på, hvordan man skaber B-felter, magnetiske poler og magnetiske kræfter ud fra fotonmodellen, hvilket jo må være muligt, hvis man som traditionel fysik påstår, at fotonen er bærer af de elektromagnetiske kræfter; men den forklaring kommer jeg sgu nok til a vente længe på!

Du forlanger, at min viden om æteren og æterpartikler skal være mange gange højere end fysikernes tilsvarende viden på partikelområdet på trods af, at jeg kun er én mand med meget begrænset tid og uden mulighed for at foretage eksperimenter, hvor der er tusindvis af fysikere, der har arbejdet med de samme problemstillinger i over 100 år (efter at Einstein fik forkludret det hele) uden at komme til en konklusion.

  • 2
  • 9

Både Dark Energy, Dark Matter og MOND er forsøg på at få galakser til at se ud som de gør, hver på deres måde.

Nej. Dark Matter og MOND er forsøg på at forklare formen på galakser, mens Dark Energy udelukkende forsøger at forklare universets expansion.

En tredje måde at lappe det hul på er hvis der er mere til gravitation<->foton vekselvirkningen end vi pt er klar over.

Nej. En sådan vekselvirkning skulle ”forstærke” gravitationen, når det drejer sig om galakser og ”svække” gravitationen når det drejer sig om universets ekspansion og vil stride mod alle kendte målinger.

  • 5
  • 1

Jamen, mener du at æteren også findes oven i det stof der allerede er??

Ja.

Jeg forstår på din forklaring at æterpartikler må ligge nærmestt skulder ved skulder og røre hinanden allesammen. For hvis de ikke gjorde det, så ville der jo være vacuum imellem dem -?

Ja, det tror jeg også de gør.

Vakuum eksisterer ikke af den simple årsag, at vi kan konstatere, at vakuum har egenskaber som f.eks. permeabilitet, dielektricitetskonstant, energi og mørk masse, og hvis man ikke er totalt blottet for logisk sans og sund fornuft, kan man hurtigt indse, at den slags egenskaber ikke opstår ud af ingenting. Der må være noget, der skaber disse egenskaber - altså en æter.

I mit eksempel med sprøjten, hvis jeg fremstiller et vacuum på lad os sige én kubikcentimeter, så må der vel være en kubikcentimeter massiv æter inden i den. Hvor kom æteren fra?

Æteren har været der hele tiden i sprøjten. Det er kun luftmolekylerne, du trækker ind og ud; men du rører ved det helt store fundamentale spørgsmål: Hvordan blev verdensrummet skabt med æteren? Hvis energibevarelsessætningen skal gælde til evig tid, må verdensrummets samlede energi være 0; men hvor kommer så energien i æter og himmellegemer fra? Hvordan kan vi f.eks. skabe en sol med energi ud fra en startenergi på 0? Findes der en tilsvarende negativ energi, og i så fald, hvordan ytrer den sig?

  • 1
  • 6

Er æterpartikler så firkantet eller noget andet end runde for ikke at skabe 'tomrum'?

Og da der ikke må være tomrum, så ligger der da selvfølgelig bare mindre æterpartikler imellem dem. Og der hvor de mindre æterpartikler støder sammen er der endnu mindre æterpartikler. og således fortsætter det....skildpadder hele vejen ned!

Hvorfor må der ikke skabes tomrum?

Det vigtige er bare, at vi har æterpartikler til at overføre kræfter og gøre rede for de egenskaber, såkaldt vakuum har.

Mange runde kugler, der støder op til hinanden, kan sagtens overføre kræfter og impuls - se Newtons vugge https://da.wikipedia.org/wiki/Newtons_vugge , som netop viser, hvordan elektromagnetisk udbredelse sker ved impulsudveksling gennem æteren (dog med lydens hastighed og ikke lysets), så man ikke kommer i konflikt med, at masseløse objekter ikke kan indeholde energi eller impuls, men masseholdige objekter ikke kan accelereres op til lysets hastighed. Evt. tomrum betyder intet, bare kuglerne rører hinanden, så impulsen (masse gange hastighed) kan overføres.

  • 1
  • 7

Nej. En sådan vekselvirkning skulle ”forstærke” gravitationen, når det drejer sig om galakser og ”svække” gravitationen når det drejer sig om universets ekspansion og vil stride mod alle kendte målinger.

For det første mener jeg ikke vi a priori kan afvise den mulighed.

Stort set alle de relativt sparsomme og altovervejende endimensionale måledata vi har bygget modellerne på, afhænger i sidste ende af fotoners præcise opførsel på vej til jorden. Hvis der er en vekselvirkning mellem fotoner og gravitation skal alle "vi ved ..." og "vi har målt ..." lærdom genovervejes. (Vi har stadig ikke fået udryddet "alle ved at neutrinoen ikke har nogen hvilemasse".)

For det andet er det OK med mig hvis det "kun" er Dark Matter & MOND står for skud :-)

  • 1
  • 1

Jeg skal lige se om jeg har forstået det rigtigt Carsten;

Æterpartikler er runde, ligger overalt og rører altid hinanden. Som glaskugler pakket ned i en kasse. Korrekt?

Men hvordan kan et Æter-højtryk og Æter-lavtryk så opstå?

Kan man mase flere Æterpartikler ind på samme område som der allerede var fyldt med partikler der alle allerede rører hinanden for at lave et højtryk? Bliver partiklerne så mindre for at give plads til flere eller begynder de at overlappe hinanden?

Og på samme måde ved lavtryk - Vil der så være færre Æterpartikler i området? Og vil de så blive større for at fylde området ud mens de samtidig stadig alle rører ved hinanden?

  • 10
  • 0

Jamen, mener du at æteren også findes oven i det stof der allerede er??

Ja.

Jeg forstår på din forklaring at æterpartikler må ligge nærmestt skulder ved skulder og røre hinanden allesammen. For hvis de ikke gjorde det, så ville der jo være vacuum imellem dem -?  

Ja, det tror jeg også de gør.

Men hvordan kan æteren så påvirke noget? Altså, hvis en klods ligger 'oven i æterpartiklerne', hvis jeg så skubber til den, så glider den jo bare hen oven i nogle andre.

Jeg forstod på din teori, at grunden til at ting har inerti, er at de skal skubbe æteren til side for at komme frem. Hvis æterpartiklerne har den usædvanlige egenskab at de kan ligge samme sted som 'stofpartikler', så vil stofpartiklerne jo ikke kunne skubbe dem nogen steder hen, i og med at de blot lægger sig oven på æterpartiklerne, så at sige.

  • 6
  • 0

Jeg skal lige se om jeg har forstået det rigtigt Carsten;

Æterpartikler er runde, ligger overalt og rører altid hinanden. Som glaskugler pakket ned i en kasse. Korrekt?

Delvist. Der er intet belæg for at hævde, at partiklerne er runde. Tværtimod er det rimeligt at antage, at de trykkes mere eller mindre flade i de punkter, hvor de har kontakt med andre partikler.

Men hvordan kan et Æter-højtryk og Æter-lavtryk så opstå?

På samme måde som højtryk og lavtryk i atmosfæren.

Kan man mase flere Æterpartikler ind på samme område som der allerede var fyldt med partikler der alle allerede rører hinanden for at lave et højtryk? Bliver partiklerne så mindre for at give plads til flere eller begynder de at overlappe hinanden?

Og på samme måde ved lavtryk - Vil der så være færre Æterpartikler i området? Og vil de så blive større for at fylde området ud mens de samtidig stadig alle rører ved hinanden?

Opfat partiklerne som bolde, der kan deformeres. Dielektricitetskonstanten (e0) af æteren er faktisk et udryk for det reciprokke af elasticitetsmodulet dvs. sammenhængen mellem kraft og deformation, og permeabiliteten (u0) er et udtryk for densiteten af magnitiserbart materiale.

Lysets hastighed er absolut ikke konstant, som Einstein og andre har prøvet at bilde os ind de sidste over 100 år, men givet præcist ved c = 1/sqrt(u x e). Derfor falder lyshastigheden, når æteren trykkes sammen f.eks. som følge af gravitation, og lyshastigheden stiger i midten af en galakse og mellem galakser, hvor ætertrykket er mindre.

Ved jorden er u0 = 0,4 pi uH/m og e0 er 8,854 pF/m. Det giver den kendte lyshastighed på 2,998 x 10^8 m/s, men ændrer man på én eller begge parametre, hvilket kan ske ved at ændre ætertrykket eller tilføre materiale med en relativ dielektricitetskonstant og/eller permeabilitet forskellig fra 1, ændrer man også hastigheden. F.eks. er den relative dielektricitetskonstant for PE ca. 2,3, så den elektriske udbredelseshastighed på en PE isoleret ledning er ikke ca. 300.000 km/s, men kun ca. 200.000 km/s. Ved PVC isolation er vi helt nede på omkring 140.000 km/s. Netop det, at isolationen har betydning for hastigheden viser, at det ikke er lederen og elektronerne, der har den primære betydning, men det, der er udenfor, og hvor energien er, er massen også, så det er endnu et bevis for æterens eksistens.

Fænomenet er nøjagtig det samme som ved en luftspejling. Kold luft har højere densitet end varm luft og dermed lavere lyshastighed, hvilket bevirker, at lys bøjes mod den kolde side.

  • 1
  • 6

Men hvordan kan æteren så påvirke noget? Altså, hvis en klods ligger 'oven i æterpartiklerne', hvis jeg så skubber til den, så glider den jo bare hen oven i nogle andre.

Hvordan kan den det, hvis alt uden for de traditionelle partikler er fyldt med æterpartikler? Så er der da ikke noget, der kan ligge oven på andet.

Jeg forstod på din teori, at grunden til at ting har inerti, er at de skal skubbe æteren til side for at komme frem.

Æteren skubbes ikke bare til side, den skubbes også i bevægelsesretningen - ligesom hvis du løber ind i en menneskemængde. Inertien opstår netop som følge af æterbevægelsen eller æterbølgen i fremadgående retning.

Det er nemt at se, hvad der sker i dobbeltspalteeksperimentet, når det udføres med enkeltelektroner - iøvrigt et fænomen, som traditionel fysik ikke har den ringeste forklaring på!

Når vi sender en elektron af sted ved at accelerere den i en elektronkanon, sætter den gang i en æterbølge i samme retning. Så snart elektronen har forladt kanonen, er det nu denne æterbølge, der trækker den masseløse elektron videre - altså inerti. Elektronen går altid kun gennem den ene spalte; men æterbølgen går gennem dem begge, da æteren jo fylder hele verdensrummet, og skaber dermed et interferensmønster efter spalterne. Når elektronen kommer ud fra spalten, trækkes den så videre i formodentlig én af de retninger, hvor der er konstruktiv interferens. Da det er tilfældigt hvilken retning, der vælges, vil vi efterhånden få opbygget et interferensmønster, uden at elektronen behøver at interferere med sig selv eller med tidligere eller endnu ikke udsendte elektroner, blive til en bølge eller andet nonsense. Da elektronen er masseløs, kan den momentant skifte retning. Hvis elektronen havde masse, som traditionel fysik hævder (bortset fra at standardmodellen siger, at den bør være masseløs), ville det kræve energi at ændre dens retning, og da der ikke tilføres energi i spalterne, ville vi ikke få interferensmønstret.

PS. Vi har diskuteret æter rigeligt her på ing.dk, og alt det, jeg her beskriver, har jeg beskrevet flere gange før, så jeg er ved at være lidt træt af at forklare de samme ting igen og igen. Skal vi ikke i denne tråd holde os til emnet magnetiske poler og specielt monopoler? De, der er interesseret i min æterteori, kan bare søge på mit navn, æter og ing.dk. Så dukker der læsestof op til lange tider :-)

  • 1
  • 6

PS. Vi har diskuteret æter rigeligt her på ing.dk, og alt det, jeg her beskriver, har jeg beskrevet flere gange før, så jeg er ved at være lidt træt af at forklare de samme ting igen og igen. Skal vi ikke i denne tråd holde os til emnet magnetiske poler og specielt monopoler?

Nu var det jo dig som bragte æteren på banen i et off-topic indlæg. Sådan noget kan du jo bare lade være med!

De nuværende teorier regner korrekt uden at have behov for en æter. Ud med den! Der er ikke behov for den, og den tilføjer intet til vore viden.

  • 5
  • 2

Stort set alle de relativt sparsomme og altovervejende endimensionale måledata vi har bygget modellerne på, afhænger i sidste ende af fotoners præcise opførsel på vej til jorden.

Nej. Der enorme mængder af måledata, og de er ikke ”endimensionale”. Udover utallige målestationer på jorden, er der talrige satellitter, der hjemsender måledata fra verdensrummet. F.eks. Hubble, Pioneer XX og Ørsted - for blot at nævne et par kendte.

Hvis der er en vekselvirkning mellem fotoner og gravitation skal alle "vi ved ..." og "vi har målt ..." lærdom genovervejes.

Der ikke noget hvis. Der er en vekselvirkning, som har været kendt siden 1915, og som er veldokumenteret. Og selvfølgelig kompenseres der for vekselvirkningen mellem fotoner og gravitation i de tilfælde, hvor det betyder noget.

Du må mene en yderligere ukendt vekselvirkning mellem fotoner og gravitation. Men den skal som tidligere nævnt ”forstærke” gravitationen, når det drejer sig om galakser og ”svække” gravitationen når det drejer sig om universets ekspansion, hvilket gør den højst usandsynlig.

  • 3
  • 1

Nu var det jo dig som bragte æteren på banen i et off-topic indlæg.

Off-topic? Når jeg hævder, at magnetiske poler ikke eksisterer, er det vel forventeligt, at jeg så beskriver, hvad der findes i stedet, og her kommer æteren altså ind i billedet.

De nuværende teorier regner korrekt uden at have behov for en æter.

Ja, det gør de - ialtfald i de fleste tilfælde; men problemet er, at de underliggende modeller i rigtig mange tilfælde er det rene nonsense, som ikke har det mindste med den fysiske verden at gøre som f.eks. fotonmodellen og forestillingen om, at kræfter overføres med virtuelle partikler. Hvis man vil forstå hvorfor naturen opfører sig, som den gør, og ikke bare regne på den, bliver man derfor desværre nødt til selv at lave sine egne modeller og teorier.

Til og med Maxwell var der god overensstemmelse mellem modeller og virkelighed, og Maxwell forestillede sig også en æter og benyttede bl.a. matematik fra væskeflow til at beskrive elektromagnetiske fænomener, ligesom jeg også sammenholder den mekaniske og elektriske verden; men derefter fik Einstein godt nok ført verden på vildspor de næste over 100 år med sine idéer om fotoner og relativitetsteori - godt hjulpet på ved af en fejlfortolkning af Michelson og Morley eksperimentet, der blev udlagt som bevis for, at æteren ikke eksisterer.

Nu er vi så havnet i en point-of-no-return situation. Enten skal det meste af de sidste 100 års fysik skrives om, hvilket er fuldstændig uoverskueligt, eller også skal man rode sig ud i mere og mere kvantemekanisk nonsense og så til sin død hævde, at man har ret, selv om man inderst inde godt kan se problemerne, og så iøvrigt stå sammen mod alle de vantro som mig, der ikke bare sluger det hele råt, men søger forklaringer, der ikke er i strid med enhver form for logisk sans og sund fornuft.

  • 2
  • 6

Nej. Der enorme mængder af måledata, og de er ikke ”endimensionale”. Udover utallige målestationer på jorden, er der talrige satellitter, der hjemsender måledata fra verdensrummet. F.eks. Hubble, Pioneer XX og Ørsted - for blot at nævne et par kendte.

Ja, vi har enorme mængder måledata, der allesammen er taget fra et og samme punkt i universet, plus/minus sølle 300mio km[1].

Videnskabeligt set er det utroligt endimensionalt, for selvom både Newton og Einstein er enige om at alle mulige ting passer hvis vi antager forskellige ting er konstante igennem hele universet, har vi ikke skyggen af førstehånds vidnesbyrd på at de er det.

Det faktum at vi på alle vores observationer bygger en matematisk model vi kalder "naturlove" og derefter finder at disse postulerede naturlove forudsiger vores observationer ret godt, er alene acceptabelt fordi alle kan se at det ikke er muligt at skaffe mere diverse måledata for nærværende.

Indrømmet: Det er ufatteligt hvor meget vi faktisk kan forklare og regne os frem til.

Men det må aldrig få os til at glemme at vi i bund og grund har begået videnskabelig dødsynd nummer 2 ved at generalisere fra et enkelt eksempel[2]

Ligeledes kommer vi heller ikke udenom at der er et antal steder i teoridannelsen lynlåsen ikke kan nå sammen og specielt situationen omkring observationer der underbygger Dark Matter er ved at blive pinlig, helt desuagtet at selve teorien lyder ret meget som "2. Der sker et mirakel".

Fotoner er en indlysende (ha!) ting at kigge på hvis Dark Matter er en fuser, ikke mindst fordi der er så mange af dem præcis der hvor vi har brug for at pille med teorien, men præcis hvad mekanismen må tiden vise[3].

[1] GAIA missionen prøver at malke disse 300mio km for alt hvad der er at malke jeg tror der er størrer chancer for at det er resultater derfra end partikelfysik der bringer os videre.

[2] Videnskabelige dødssynd nummer 1 er naturligvis at generalisere uden noget som helst eksempel.

[3] Så vidt jeg husker har vi kun sat en øvre grænse for fotonens hvilemasse, vi har ikke sat nogen nedre grænse og dermed i princippet ikke udelukket at fotoner har en lillebitte negativ hvilemasse.

  • 2
  • 2

Altet er alt.
Tomrummet, Evigheden, og det levende, er 100% identisk med 'Jeg'et'.
Rummet og materien er det levendes iklædning.
Rummet er fortyndet stof/materie, og stoffet/materien er fortættet.
Ifølge Walter Russell er 'partikler' snarere tilstands-benævnelser.
citat; In the wave lies the secret of all creation.
Max Planch, Firenze-talen; 'Der findes ikke noget fysisk stof, som sådan'.
Viljen er i forlængelse af Ur-begæret, og tyngdekraften er viljens 'yder-side'.
Der er Evige realiteter og tidslige/midlertidige realiteter, og det er de evige realiteter der er grundlaget for de tidslige.
Det Vi kender som 'varme' og 'Kulde' er de to ben der bærer den fysiske virkelighed,
elektricitet. m.v.
Set i et evigheds-perspektiv.

  • 0
  • 8

Sikke noget vrøvl. Naturen er bedøvende ligeglad med, om vi kan regne på den eller ej. Hvis verdensrummet er fyldt med en æter, er det tilfældet, uanset om jeg eller nogen anden kan beskrive den matematisk.

Du er pinedød nødt til at få den på formler hvis du vil afprøve den mod den virkelige verden. Ellers er den tomt tankespind uden nogen som helst værdi.

Ingen nulevende teorier og formler, heller ikke Maxwells, har behov for en æter. for at fungere. De regner rigtigt helt uden æter.

  • 8
  • 2

PHK, jeg vil ikke gå ind i yderligere diskussion om alle dine formodninger, som pt. ikke har noget som helst belæg, hverken teoretisk, observerbart eller i laboratoriet. Det fører ingen vegne. Vi kører i ring. Jeg vil kun anholde et enkelt punkt:

[3] Så vidt jeg husker har vi kun sat en øvre grænse for fotonens hvilemasse, vi har ikke sat nogen nedre grænse og dermed i princippet ikke udelukket at fotoner har en lillebitte negativ hvilemasse.

Nej. Fotonens hvilemasse er 0. (Punktum). Negativ hvilemasse ville betyde negativ energi og er dermed udelukket, med mindre man beskæftiger sig med science fiction.

Parallelle Universer
Jeg er glædeligt overrasket over det ”høje” niveau i Ingeniørens debatspalter - mest i andre tråde, hver gang emnet er fundamental fysik. Så meget, at jeg nu er helt overbevist om, at den globale teori om ”parallelle universer” også gælder lokalt :-)

  • 4
  • 1

Men hvordan kan æteren så påvirke noget? Altså, hvis en klods ligger 'oven i æterpartiklerne', hvis jeg så skubber til den, så glider den jo bare hen oven i nogle andre.

Hvordan kan den det, hvis alt uden for de traditionelle partikler er fyldt med æterpartikler? Så er der da ikke noget, der kan ligge oven på andet.

Jeg spurgte om æterpartiklerne ligge oven i det almindelige stof. Det vil sige, at dér hvor der er en partikel af stof, præcis samme sted ligger der også en (faktisk mange) æter-partikler.

Ellers kan jeg ikke få sprøjte-eksemplet til at give mening:

I mit eksempel med sprøjten, hvis jeg fremstiller et vacuum på lad os sige én kubikcentimeter, så må der vel være en kubikcentimeter massiv æter inden i den. Hvor kom æteren fra?

Æteren har været der hele tiden i sprøjten. Det er kun luftmolekylerne, du trækker ind og ud;

Først var der ikke vacuum i sprøjten, stemplet var i bund. Intet traditionelt vacuum, ingen æter her.
Så trækker jeg stemplet opad, og skaber et vacuum i sprøjten. Dette vacuum skal jo ifølge din teori indeholde æter-partikler. Hvor kommer de fra?

  • 3
  • 0

Du er pinedød nødt til at få den på formler hvis du vil afprøve den mod den virkelige verden. Ellers er den tomt tankespind uden nogen som helst værdi.

Og I er pinedød nødt til at finde nogle fysiske modeller, som ikke er det rene nonsense og har bare den mindste chance for at repræsentere virkeligheden!

Lad og tage et par eksempler.

For at forklare den kraft, en strømførende ledning udsættes for, når den befinder sig i et magnetisk felt, opfinder I til formålet et B-felt og kan nu beregne kraften som F = q x B x v. Nu er alle fysikere glade; men problemet er, at I ikke kan gøre rede for, hvordan dette B-felt opstår og hvad, der genererer det! Det har oven i købet den meget mystiske og særdeles ulogiske egenskab, at det står vinkelret på det E-felt, det vekselvirker med, og ikke nok med det - det aftager med 3. potens af afstanden, hvor E-feltet kun aftager med 2. potens (E = q/(4 pi e0 r2)), så vekselvirkningen, hvor potentiel energi i form af et E-felt konverteres til kinetisk energi i form af et B-felt og tilbage igen, vil aldrig passe med en energibetragtning i mere end én afstand. Samtidig hævder I, at alle kræfter overføres ved kraftbærende, virtuelle partikler, og det er for de elektromagnetiske kræfters vedkommende fotonen; men I kan bare ikke gøre rede for, hvordan man så skaber et B-felt på baggrund af fotoner.

Samme problemstilling findes for fotonmodellen. Jeres matematik passer - ialtfald så længe der er tale om specialtilfælde som f.eks. konstante frekvenser og intet tab; men den underliggende fotonmodel er noget af det mest forvrøvlede og selvmodsigende sludder, som fysikken nogensinde har skabt. F.eks. skal fotonen have massen 0 og hf/c2 på samme tid, og skal samtidig være både undelig bredspektret (steprespons) og uendelig smalspektret (f = E/h). Denne tråd handler om magnetiske poler, så jeg skal ikke gå yderliger i detaljer med fotonmodellen her - dens problemer har jeg også beskrevet adskillige gange før her på ing.dk. Jeg kan blot konstatere, at end ikke de dygtigste fysikere nogensinde har kunnet forklare bare ét eneste af mine ca. 10 fotondilemmaer - nøjagtig som det er tilfældet med mine spørgsmål om B-feltet i denne tråd!

Kalder I det seriøsitet? Matematikken passer, men resten er det rene nonsense!

Jeg derimod prøver at finde ud af, hvordan naturen reelt set er opbygget.

F.eks. har det i adskillige år været et mysterie for mig, at kraften på en strømførende ledning i et magnetfelt går vinkelret på elektronretningen - lige indtil jeg for kort tid siden kom på idéen med Flettner rotoren og kunne se, at det formodentlig (selvfølgelig) er nøjagtig det samme, der sker. Den tilsvarende optiske Bernoulli kraft eksisterer jo også (se link ovenfor). Jeg har oven i købet kunne vise to helt ækvivalente formler (se ovenfor), der sandsynliggør det. Desværre har jeg endnu ikke haft tid til at gøre yderligere ved matematikken og har måske heller ikke evnerne; men hvad er bedst for fysikforståelsen - en model, som grunder i virkeligheden, men p.t. kun har halvfærdig matematik, som dygtigere folk end mig og med mere tid dog nok godt kunne gøre færdig, eller en model, som er det rene nonsense og absolut intet har med virkeligheden at gøre?

Ingen nulevende teorier og formler, heller ikke Maxwells, har behov for en æter. for at fungere.

Så forklar lige hvorfor, Maxwell netop benyttede æterteorien til at udvikle sine ligninger.

De regner rigtigt helt uden æter.

Ja, som jeg skrev ovenfor - matematikken passer - ialtfald i specialtilfælde - men resten (efter Einstein) er det rene nonsense.

  • 1
  • 8

Først var der ikke vacuum i sprøjten, stemplet var i bund. Intet traditionelt vacuum, ingen æter her.
Så trækker jeg stemplet opad, og skaber et vacuum i sprøjten. Dette vacuum skal jo ifølge din teori indeholde æter-partikler. Hvor kommer de fra?

Jo, uanset hvilken position, stemplet befinder sig i, er der æterpartikler. Da elektroner og æter kobler, er det da sandsynligt, at der i det mindste sker en hvirveldannelse i æteren, når stemplet bevæges; men man kan ikke så let skabe et totalt ætervakuum.

Det er et godt spørgsmål, om æterpartiklerne rent faktisk ligger oven i andre partikler eller bare ved siden af. Lasergyroskopet med fiber har den lidt mystiske egenskab, at det ser ud som om, der samtidig er tale om to systemer - et stillestående system bestående af æter, hvor den tilsyneladende lyshastighed er v = c +/-wr, så man løber lyset i møde i den ene gren og løber fra det i den anden, og et roterende system bestående af fiberen, hvor lyset roterer med og derfor ikke bidrager til udslaget, og det samlede resultat er så en sum af de to fænomener. Derfor har fibergyroskopet lavere følsomhed end spejlgyroskopet, hvis der kun er tale om én vinding, men kan selvfølgelig få meget større følsomhed ved at forøge antallet af vindinger. Noget tilsvarende kunne godt være tilfældet her dvs. en stationær æter, der er uafhængig af stemplets position, og et bidrag fra stemplet.

Jeg påstår ikke, at jeg p.t. ved alt om æteren. Jeg kan bare konstatere, at f.eks. en sprøjte med vakuum indeholder æter, for ellers ville lystransmission være umulig. Hvordan æterbevægelsen så foregår, når stemplet bevæges, eller om der i det hele taget er nogen æterbevægelse, ved jeg ikke.

  • 1
  • 8

Hvad er der så inden i æter kuglerne?

Og hvad er der inden i elektroner?

Hvorfor skal jeg vide, hvad en partikel er, når fysikerne heller ikke ved det?

Er der kvarker inden i en proton? Fysikerne hævdet det på trods af, at ingen nogensinde har set en løs kvark - heller ikke når LHC smadrer protoner sammen, og der burde vrimle med dem; men hvis der er, er +/-1 ikke den mindste ladning i universet, da kvarker antages at have ladningen -1/3 eller 2/3, og så er elektronen vel ikke en elementarpartikel eller hvad?

Det er muligt, at jeg ikke ved, hvad en æterpartikel består af; men traditionel fysik er også på særdeles gyngende og usikker grund med hensyn til det spørgsmål, og kvarker er ren tankespind.

  • 1
  • 7

Æteren skubbes ikke bare til side, den skubbes også i bevægelsesretningen - ligesom hvis du løber ind i en menneskemængde.

Men kan jo ikke løbe ind i en menneskemængde hvis man allerede er derinde. Men ok - hvordan kan et masseløst menneske skubbe mennesker med masse foran sig? Hvor kommer bevægelsesmængden fra når massen er nul?

Inerti betyder at et legeme skal påvirkes med en kraft for at ændre hastighed eller retning. Et legeme der ikke påvirkes af kræfter bevæger sig med konstant hastighed. Hvordan kan det lade sig gøre når det hele tiden skal skubbe tunge æterpartikler til side mens det pløjer sig igennem æter havet? Og hvordan kan æteren det give inerti til stof?

Undskyld jeg lovede ikke at stille flere spørgsmål. Jeg kan bare ikke lade være. Du siger jo at du repræsenterer sund fornuft og jeg er vild med sund fornuft.

  • 5
  • 0

Jeg påstår ikke, at jeg p.t. ved alt om æteren. Jeg kan bare konstatere, at f.eks. en sprøjte med vakuum indeholder æter, for ellers ville lystransmission være umulig.

Jeg ved intet om jorden. Jeg kan bare konstatere at den må være flad, for ellers ville folk på undersiden falde af.

Kald du bare de egenskaber som vakuum har for æter. Kald dem den sags skyld Mogens. Navnet betyder intet.
Det vigtige er ikke er at du kan fremlægge en god videnskabelig teori for din æter. Altså ligninger der med et minimum af antagelser giver et maksimum af forudsigelser, der stemmer overens med målinger.
Om du er kommet frem til ligningerne vedat forestiller dig små kugler betyder intet. "Hvordan verden i virkeligheden er" er alligevel et begreb der er helt fremmed for naturvidenskaben, og hører under religion.

  • 4
  • 2

Nej. Så længe jeg ikke har set dobbeltspalteeksperimentet udført med protoner, har jeg intet belæg for at sige, at æteren kobler til andet end elektroner.

Så må dette interessere dig:

"The authors report detailed experiments and comparison with first-principle theoretical calculation of the diffraction of cold neutrons (lambda~2 nm) at single- and double-slit assemblies of dimensions in the 20-100 mum range. Their experimental results show all predicted features of the diffraction patterns in great detail. Particularly, their double-slit diffraction experiment is its most precise realization hitherto for matter waves.

Single and double-slit diffraction of neutrons (PDF Download Available). Available from: https://www.researchgate.net/publication/2... [accessed Apr 27, 2017]."

https://www.researchgate.net/publication/2...

  • 4
  • 0

Men kan jo ikke løbe ind i en menneskemængde hvis man allerede er derinde. Men ok - hvordan kan et masseløst menneske skubbe mennesker med masse foran sig? Hvor kommer bevægelsesmængden fra når massen er nul?

Inerti betyder at et legeme skal påvirkes med en kraft for at ændre hastighed eller retning. Et legeme der ikke påvirkes af kræfter bevæger sig med konstant hastighed. Hvordan kan det lade sig gøre når det hele tiden skal skubbe tunge æterpartikler til side mens det pløjer sig igennem æter havet? Og hvordan kan æteren det give inerti til stof?

Kraften kommer, fordi "bordtennisbolden" (elektronen) har ladning og derfor kan sættes igang af et elektrisk felt fra en elektronkanon. Den potentielle energi fra kanonen konverteres så til kinetisk energi i "glaskuglerne" (æteren). Så snart det elektriske drivfelt forsvinder, accelereres "bordtennisbolden" naturligvis ikke mere; men bolden fortsætter stadig pga. inertien i glaskuglerne, og hvis David Copperfield eller Michael Deutsch derefter kunne få den til helt at forsvinde, ville bevægelsen i "glaskuglerne" bare fortsætte uden den - og man ville iøvrigt have det perfekte, usynlige våben.

  • 1
  • 9

Så må dette interessere dig:

Det gør det sandelig også, så tak for det; men spørgsmålet nager mig stadig, da neutroner godt kunne bestå af en elektron og en proton.

Jeg ville virkelig gerne se dobbeltspalteeksperimentet udført med noget, som med garanti ikke indeholder elektroner, hvilket i praksis vil sige protoner, da eksperimentet nok er umuligt at udføre med positroner, som ville være endnu bedre.

  • 1
  • 5

Naturvidenskab betyder vel viden om naturen; men den er stort set 0 bortset fra, at man kan beskrive den matematisk.

Ja at have en beskrivelse der giver præcise forudsigelser er præcis det man forstår ved at have viden om naturen. I det hele taget er det vel generelt er det man forstår ved at have viden om noget.

At have en forudfattet mening om hvordan tingene er indrettet er det man kalder for religion.

Grunden til at du aldrig kommer noget vegne på dette forum er, at alle andre diskuterer ud fra et naturvidenskabeligt grundlag og du diskuterer ud fra et religiøst.
Dette er også grunden til at jeg aldrigvil indlade mig i en diskussion med dig vedr. din æter.

  • 4
  • 2

Ja at have en beskrivelse der giver præcise forudsigelser er præcis det man forstår ved at have viden om naturen. I det hele taget er det vel generelt er det man forstår ved at have viden om noget.

Det er det da ikke. Vi kan få viden om menneskekroppen ved at skære i den og se, hvad der er indeni. Det er da naturvidenskab, selv om vi ikke kan opstille en matematisk ligning for det.

At have en forudfattet mening om hvordan tingene er indrettet er det man kalder for religion.

Så er kvarker vel også religion og hvad med fotoner og B-feltet?

Grunden til at du aldrig kommer noget vegne på dette forum er, at alle andre diskuterer ud fra et naturvidenskabeligt grundlag og du diskuterer ud fra et religiøst.

Det er religion, når man bare læser op af en hellig bog, der har svar på alt, uden at forholde sig til, om det nu også er tilfældet eller i det hele taget muligt, og gud nåde og trøste de vantro, som vover at stille de mindste spørgsmålstegn ved det, der prædikes. Det er derfor, jeg ofte kalder traditionel fysik for religion. Bare se denne tråd. Massevis af thumbs down til mine indlæg; men ikke ét eneste forsøg på at forklare B-feltet vha. fotoner på trods af, at jeg kan se af LinkedIn, at bl.a. en professor fra DTU formodentlig kikker med.

Det er f.eks. religion - og virkelighedsfornægtelse, hvis man f.eks. påstår, at jorden kun er 6000 år gammel og flad som en pandekage på trods af, at man har beviser for, at der levede dinosauruser for ca. 65 millioner år siden og kan se af bl.a. fotos fra universet, at jorden er rund; men vis mig bare ét eneste eksempel på, at jeg påstår en opførsel, som beviselig ikke er sand.

Vi behøver ikke at diskutere, hvordan naturen opfører sig, for det viser diverse eksperimenter jo med al ønskelig tydelighed, og vi kan også udvikle formler, der passer med det målte. Problemet kommer, hvis vi vil forstå, hvorfor naturen opfører sig, som den gør; men det interesserer du og traditionel fysik sig åbenbart ikke for.

Hver eneste gang, vi har disse diskussioner på ing.dk, ender det i spørgsmålet "Hvad der er rigtig videnskab". Det er åbenbart din måde at prøve at rode dig ud af det pinlige i, at du ganske simpelt ikke kan svare på ét eneste af de spørgsmål, som jeg stiller. Hvornår skriver du f.eks. om sammenhængen mellem fotoner og B-felter i stedet for det ligegyldige ævl om, hvad man forstår ved "rigtig videnskab"?

  • 1
  • 7

Problemet kommer, hvis vi vil forstå, hvorfor naturen opfører sig, som den gør;

Problemet er at naturvidenskaben besvarer hvordan spørgsmål. Altså opstiller de modeller for årsags-virknings sammenhænge der giver flest og mest præcise forudsigelser ud fra færrest grundantagelser.

Hvorfor spørgsmål er religionens område.

Jeg forstå ikke hvorfor det er dig så meget om at gøre at få sammenblandet naturvidenskab og religion. Som du ser giver det ikke andet end problemer.

  • 5
  • 2

Hvis du mener det, så svar dog for pokker på, hvordan fotoner skaber B-felter, og hvordan man får en foton til at følge en krum ledning

Præcis på den måde som ligningerne beskriver! Måske kan disse ligninger endda udledes af mere grundlæggende ligninger.
Naturvidenskaben giver sig som sagt kun af med at beskrive årsags-virknings sammenhænge.
Første årsager (hvorfor er universet/mulitiverset ultimativt på den måde det er) er religionens område.

Men som sagt. Hvis du kan lave en mere præcis/brugbar teori ved at forestille dig hypotetisk æterkugler så fint da. Så vil naturvidenskaben da være meget interesseret. Naturvidenskaben har jo ingen forhåndspreferencer. Måske kan du endda få en nobelpris. Bare kom igang.

  • 6
  • 1

Præcis på den måde som ligningerne beskriver!

Og hvordan gør ligningerne så det? Jeg kan ikke finde ét eneste sted, hvor man f.eks. beskriver, hvordan et B-felt skabes på grundlag af fotoner, og jeg har aldrig nogensinde kunnet få svar på, hvordan man får en foton til at følge en krum ledning, selv om jeg har spurgt adskillige gange her på ing.dk, så realiteten er vel, at traditionel fysik ikke engang kan forklare noget så simpelt som energitransport til f.eks. en lampe.

  • 0
  • 6

Problemet kommer, hvis vi vil forstå, hvorfor naturen opfører sig, som den gør; men det interesserer du og traditionel fysik sig åbenbart ikke for.

Det er rigtigt. Man kan opstille lovmæssigheder - teorier - som man kan efterprøve eksperimentelt og eventuelt falcificere eller bekræfte uden af den grund at forstå den underliggende fysiske virkelighed. Newton's love f.eks. siger jo intet om hvorfor og hvordan masser trækker i hinanden.

Det der interesserer dig er hvorfor og hvordan. Til det formål har du fundet æteren som du bruger efter forgodtbefindende for at forklare alting. Fordelen ved dette fantasifoster er at du kan tillægge æteren lige præcis de egenskaber du vil, for det kan alligevel ikke verificeres. Men æteren selv kan du ikke forklare på trods af at det er din egen opfindelse. Det handler om sund fornuft dvs forklaringer som du finder fra det makroskopiske erfaringsområde. Glaskugler f.eks . Berøring. Lydbølger. Osv. Den slags.

Men der forklarer jo intet. Hvorfor skulle det mikroskopiske kunne forklares ved det makroskopiske? Det et da noget af en voldsom antagelse som ikke blot kan legimeres ved henvisning til sund fornuft. Du bruger begrebet 'berøring' som noget velkendt, noget som vi intuitivt forstår og ikke behøver redegøre nærmere for. Men forstår vi intuitivt at berøring etableres gennem frastødende kræfter mellem elektroner, kræfter der virker gennem det 'tomme rum'? Nej vel, det er da ikke det vi opfatter intuitivt når vi tænker på faste overflader. Dine æterpartikler rører ved hinanden siger du. Hvad definerer deres overflade og størrelse? Er overfladen afgrænset af felter og hvordan etableres frastødningen. For hvis der ingen frastødning er og eftersom de har masse - så vil de jo ellers kollapse til sorte æter-huller. Eller hvad? Så hvilke kræfter huserer på æterpartiklernes overflade. Er det en ny naturkraft som optræder modsatrettet tyngden eller er det bare den gode gamle elektriske ladning? Hvis det sidste, så er æterpartiklerne vel også udstyret med positive ladninger. Eller måske ikke?

Det må du vel have tænkt over.

  • 7
  • 0

Men hvad så med neutroner? De har jo heller ingen masse iflg dig men er alligevel i stand til at skubbe rundt med flere tusinde gange så mange æterpartikler som elektronen.

Ja, men de er også meget større.

Når jeg skriver, at jeg ikke har belæg for at sige, at andet end elektroner kobler til æteren, betyder det ikke, at det er udelukket, at andet også gør det og måske oven i købet endnu kraftigere. Jeg har bare lært af vores talrige diskussioner her, at hvis jeg f.eks. fremsætter 10 synspunkter, hvoraf de 9 er fuldstændig uangribelige, men det 10. er lidt for spekulativt, vil I alle kaste jer over det punkt, og hvis det så lykkes jer at skyde det ned, opfatter I det, som om hele ætermodellen er faldet - altså også de 9 uangribelige punkter. Derfor er jeg utrolig påpasselig med ikke at udtale mig om mere, end jeg kan stå ialtfald 99% inde for. Dobbeltspalteeksperimentet er også udført med C-60 molekyler, som er endnu "tungere" end neutroner, så det er da overordentlig sandsynligt, at ikke bare elektroner kobler; men for endeligt at drage den konklusion, må jeg se eksperimentet udført med noget, der med garanti ikke indeholder elektroner dvs. protoner.

  • 0
  • 5

Til det formål har du fundet æteren som du bruger efter forgodtbefindende for at forklare alting. Fordelen ved dette fantasifoster er at du kan tillægge æteren lige præcis de egenskaber du vil, for det kan alligevel ikke verificeres.

Sikke noget forfærdelig vrøvl. Traditionel fysik tillægger vakuum egenskaber, som man absolut ikke har noget belæg for, for hvordan i alverden skulle et tomt rum uden partikler af nogen art kunne have egenskaber? Jeg derimod har æteren til at give en logisk forklaring på præcis de samme egenskaber dvs. dielektricitetskonstant, permeabilitet, energi og mørk masse. Det er alle egenskaber som i høj grad kan måles, så hvordan du kan påstå, at disse egenskaber ikke kan verificeres, går over min forstand.

Men æteren selv kan du ikke forklare på trods af at det er din egen opfindelse.

Æteren er sgu da ikke min egen opfindelse. Den blev bl.a. benyttet som udgangspunkt for Maxwells ligninger, og må jeg stadig minde dig om mit berømte citat fra nobelpristager Robert B. Laughlin fra Stanfort University:

“It is ironic that Einstein's most creative work, the general theory of relativity, should boil down to conceptualizing space as a medium when his original premise was that no such medium existed. The idea that space might be a kind of material substance is actually very ancient, going back to Greek Stoics and termed by them ether. Ether was firmly in Maxwell's mind when he invented the description of electromagnetism we use today. He imagined electric and magnetic fields to be displacements and flows of ether, and borrowed mathematics from the theory of fluids to describe them. Einstein, in contrast, utterly rejected the idea of ether and inferred from its nonexistence that the equations of electromagnetism had to be relative. But this same thought process led in the end to the very ether he had first rejected, albeit one with some special properties that ordinary elastic matter does not have.

The word "ether" has extremely negative connotations in theoretical physics because of its past association with opposition to relativity. This is unfortunate because, stripped of these connotations, it rather nicely captures the way most physicists actually think about the vacuum.

In the early days of relativity the conviction that light must be waves of something ran so strong that Einstein was widely dismissed. Even when Michelson and Morley demonstrated that the earth's orbital motion through the ether could not be detected, opponents argued that the earth must be dragging an envelope of ether along with it because relativity was lunacy and could not possibly be right. The virulence of this opposition eventually had the scandalous consequence of denying relativity a Nobel Prize (Einstein got one anyway, but for other work).

Relativity actually says nothing about the existence or nonexistence of matter pervading the universe, only that any such matter must have relativistic symmetry. It turns out that such matter exists. About the time relativity was becoming accepted, studies of radioactivity began showing that the empty vacuum of space had spectroscopic structure similar to that of ordinary quantum solids and fluids. Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness. It is filled with "stuff" that is normally transparent but can be made visibly hitting it sufficiently hard to knock out a part.

The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo.

Den sidste bemærkning er yderst vigtig og er hele problemstillingen. Det er helligbrøde at påstå, at Einstein tog fejl, så selv om en ambitiøs fysiker, der kan lugte nobelpriser, ville kaste sig over ætermodellen, vil vedkommende formodentlig blive frosset ud og være uden fremtidige jobmuligher. Der er ren religion, hvor man også prøver at stoppe enhver kritik ved at hugge hovedet af de vantro.

Det handler om sund fornuft dvs forklaringer som du finder fra det makroskopiske erfaringsområde. Glaskugler f.eks . Berøring. Lydbølger. Osv. Den slags.

Men der forklarer jo intet. Hvorfor skulle det mikroskopiske kunne forklares ved det makroskopiske? Det et da noget af en voldsom antagelse som ikke blot kan legimeres ved henvisning til sund fornuft.

Jeg henviser da ikke bare til sund fornuft. Indtil videre har det vist sig, at nøjagtig de samme formler og fænomener gælder for f.eks. lydtransmission i en idealgas og for lystransmission i en æter, hvis man bare substituerer parametrene passende, og kraften på en strømførende leder i et magnetfelt er tilsyneladende også helt ækvivalent med kraften på en Flettner rotor, og det passer også med den optiske Bernoulli kraft. Vis mig et eksempel, hvor der ikke er en sådan sammenhæng.

Du bruger begrebet 'berøring' som noget velkendt, noget som vi intuitivt forstår og ikke behøver redegøre nærmere for. Men forstår vi intuitivt at berøring etableres gennem frastødende kræfter mellem elektroner, kræfter der virker gennem det 'tomme rum'? Nej vel, det er da ikke det vi opfatter intuitivt når vi tænker på faste overflader. Dine æterpartikler rører ved hinanden siger du. Hvad definerer deres overflade og størrelse? Er overfladen afgrænset af felter og hvordan etableres frastødningen. For hvis der ingen frastødning er og eftersom de har masse - så vil de jo ellers kollapse til sorte æter-huller. Eller hvad? Så hvilke kræfter huserer på æterpartiklernes overflade. Er det en ny naturkraft som optræder modsatrettet tyngden eller er det bare den gode gamle elektriske ladning? Hvis det sidste, så er æterpartiklerne vel også udstyret med positive ladninger. Eller måske ikke?

Kan du svare på alle de spørgsmål vedrørende alle kendte partikler? Vel kan du ej. Der er ingen, der ved, hvad en partikel er, og hvad overfladen består af; men jeg prøver i det mindste at forstå, hvordan kræfter har en fysisk mulighed for at kunne overføres uden at kaste os ud i en masse sludder. Hvis du eller andre her mener, at kræfter overføres med virtuelle partikler, så svar dog for pokker på de spørgsmål, som jeg har stillet gentagne gange:

  • Hvor hyppigt udsendes sådan en virtuel dvs. ikke eksisterende fætter?
  • Hvorfor løber en partikel ikke tør for den slags "ammunition" på ét eller andet tidspunkt?
  • Hvad sker der, hvis virtuelle partikler støder sammen?
  • Hvad sker der, hvis en virtuel partikel rammer ved siden af? Er kraften så nul?
  • Hvad sker der, hvis flere partikler rammer? Er kraften så tilsvarende større?
  • Hvorfor er udsendelse af virtuelle partikler ikke i strid med energibevarelsessætningen?
  • Hvor længe kan man være i strid med energibevarelsessætningen, og hvorfor kan man det i bare kort tid?
  • Hvordan kan en ikke-eksisterende partikel momentant skifte til at blive eksisterende og dermed udøve en kraft (uden energi - ingen kraft) efter at den måske har bevæget sig gennem universet i milliarder af år, inden den rammer noget at udveksle kræfter med.

Kan du virkelig ikke selv se, at forklaringen med virtuelle partikler nok tager prisen som det mest vanvittige, fysikken nogensinde har hævdet?

Undskyld at jeg leder efter noget mere logisk!

  • 0
  • 7

Ja, men de er også meget større.

Mit spørgsmål går på det meget centrale element i din teori at vægtløs partikler som elektroner er i stand til at flytte rundt på æterpartikler - som jo har masse. Så sider du at det er for de bevæger sig i et EM felt. Derfor foreslår jeg at du forklarer hvordan en neutral og masseløs partikel (alle partikler et jp masseløse) som neutronen kan 1. aflevere bevægelsesmængde til æterpartiklerne og 2. ikke bliver momentant bremset.

Det er ikke en lille detalje som du kan lægge til side til senere. Vel? Hele din tanke om at partikler er masseløse og at deres tilsyneladende masses skyldes at de tiltrækker og slæber rundt på æterpartikler synes i strid med enhver sund fornuft og logik for nu at citere dig selv.

  • 4
  • 1

Mit spørgsmål går på det meget centrale element i din teori at vægtløs partikler som elektroner er i stand til at flytte rundt på æterpartikler - som jo har masse. Så sider du at det er for de bevæger sig i et EM felt. Derfor foreslår jeg at du forklarer hvordan en neutral og masseløs partikel (alle partikler et jp masseløse) som neutronen kan 1. aflevere bevægelsesmængde til æterpartiklerne og 2. ikke bliver momentant bremset.

Du har vist stadig ikke forstået en pind af, hvad jeg skriver.

Du forestiller dig, at en neutral og vægtløs partikel bevæger sig gennem et rum og så rammer ind i æteren; men i praksis er hele verdensrummet fyldt med æterpartikler, så afstanden, før partiklen rammer, er 0.

Neutronen får sit "spark" (potentiel energi) af en kernereaktion, som skyder neutronen ud fra en atomkerne, der spaltes; men det "spark" omsættes øjeblikkelig til kinetisk energi i æteren, fordi neutron og æter allerede er i direkte kontakt med hinanden.

Når traditionel fysik skriver, at én eller anden kerneproces udsender en foton med en vis frekvens (f = E/h), hvor E er den energi, processen frigiver, er det, som jeg har påpeget mange gange, det rene vrøvl, for vi kan ikke spontant generere et smalspektret signal. Det er pensum til selv den laveste amatørradiolicens (D). Synd at du og fysikerne endnu ikke er kommet til samme konklusion! I tidsdomænet kan hændelsen ikke være andet end et "step", som i princippet har et uendelig bredt frekvensspekter, så selvfølgelig kan det ikke give anledning til en uendelig smalspektet foton.

Det, der i stedet sker, er, at energien E sendes gennem æteren i form af en æterbølge efter nøjagtig samme princip som Newtons vugge - se https://da.wikipedia.org/wiki/Newtons_vugge - igen har vi fuldstændig ækvivalens mellem den mekaniske og fysiske verden - blot er der i Newtons vugge tale om lydens hastighed og ikke lysets. Vi starter med potentiel energi fra kerneprocessen, som så omdannes til kinetisk energi og derefter vekselvirker mellem kinetisk energi og potentiel energi, efterhånden som impulsen transmitteres gennem kuglerne, og vi ender med potentiel energi, der kan udøve en kraft. Rent elektrisk kan Newtons vugge ækvivaleres med et stigenetværk bestående af parallelkondensatorer, som kan opbavare potentiel energi, og seriespoler, som kan opbevare kinetisk energi, og laver man en sådan simulering, passer det præcis med virkeligheden.

Hvis en foton skulle kunne overføre energien og impulsen, skulle den have vægten 0 for at kunne accelereres op til lysets hastighed, men samtidig have vægten hf/c2, for at kunne overføre impulsen, hvilket naturligvis ikke er muligt.

Det er ikke en lille detalje som du kan lægge til side til senere. Vel? Hele din tanke om at partikler er masseløse og at deres tilsyneladende masses skyldes at de tiltrækker og slæber rundt på æterpartikler synes i strid med enhver sund fornuft og logik for nu at citere dig selv.

Se ovenstående svar. Masseløse partikler kan sagtens sætte gang i masseholdige æterpartikler, når bare der altid er direkte kontakt.

  • 1
  • 6

Traditionel fysik tillægger vakuum egenskaber, som man absolut ikke har noget belæg for, for hvordan i alverden skulle et tomt rum uden partikler af nogen art kunne have egenskaber?

Fra et naturvidenskabeligt synspunkt spiller det absolut ingen rolle om du forestiller dig vakuum fyldt af dine æterkugler, bare du når frem til formler der korrekt beskriver hvad der observeres.
Naturvidenskaben beskæftiger sig i så fald ikke med om disse kugler "virkelig" findes eller ej.

  • 5
  • 1

Du svarer ikke på mine spørgsmål. Mht til vakuum er der jo ingen - ej heller Einstein - der siger at vacuum ingen egenskaber har. Hvordan kan man krumme noget der ikke er.

Du har din egen æter og tillægger den egenskaber helt efter dit eget hoved. Meget konkret at ligne ved tætpakkede glaskugler med masse osv. Du kan ikke ride på Laughlin og samtidig smide Einstein på møddingen. Du sampler det der passer dig og ignorerer alt andet. Det er denne metode der støder mig og sikkert mange andre der ryster på hovedet af dig. Ikke begrebet æter som sådan.

Og du har stadig ikke forklaret hvordan æteren undgår kollaps som følge af egengravitation - når du nu har forsynet den med masse. Eftersom æteren der iflg dig har varierende tæthed (tryk?) burde den så ikke gøre som alt andet stof med masse - trække sig sammen til stjerner og galakser. Og i samme proces efterlade områder med rent vacuum uden æter og masseløst stof. Områder uden lystransmission? Nå nej - det kan den ikke for hele universet er tæt pakket som en kasse appelsiner overalt. Men betyder det ikke at æterpartiklerne har vilkårlig høj inkompressibiltet - dvs uendelig høj - overfor tryk - medmindre da universet er uendelig stort. Lyder det rigtigt? Næh for du taler om forskellig tæthed og tryk i æteren. Hvad med temperatur? Har æteren temperatur?

Igen - din interesse for æteren handler alene om af forklare fænomener med stof mens æterens egne egenskaber i din verden synes helt arbitrært valgt i forhold til hvad der behøves for at forklare observationerne. Og for at få det hele til at passe smider du både Einstein, Bohr, Feynman (QED) og alle andre forskere inkl Laughlin ud af vinduet. Mao du er helt alene og kan ikke tage Laughlin eller nogen andre til indtægt for dine forslag. Og det værste er at du henviser til 'sund fornuft' som dit afgørende hug mod 100 års forskning. Hvad kan man bruge sund fornuft til i ukendt land? Det var vist også sund fornuft der sendte hekse på bålet i middelalderen.

Det mærkelige er at du helt afviser eksistensen af felter, rummets krumning, virtuelle partikler eller kvantefluktuationer som altsammen knytter sig til vaccum iflg moderne fysik. I virkeligheden siger du at vakuum ikke eksisterer eller noget som helst andet - alt undtagen æter. Er det ikke rigtigt? Eller rettere - vakuum er æteren. Og æteren er vakuum.

Så hvad er æter for noget? Ikke mere snak om glaskugler over det hele.

  • 5
  • 1

Naturvidenskaben beskæftiger sig i så fald ikke med om disse kugler "virkelig" findes eller ej.

Hvilket lige netop er problemet.

Hvis man har en fysisk model, som fundstændig svarer til virkeligheden, vil man altid kunne udvikle matematik på baggrund af den model, og den matematik vil automatisk komme til at svare til virkeligheden, når man får alle parametre med.

Hvis man derimod taget udgangspunkt i en model, som ikke har det mindste med virkeligheden at gøre, som f.eks. fotonmodellen og forestillingen om kraftoverførsel ved virtuelle partikler, skal matematikken udvikles separat og kan ikke tage udgangspunkt i modellen. Resultatet er, at man hele tiden bliver nødt til at acceptere mere og mere nonsense, som f.eks. at fotonen kan være bredspektret og smalspektret på samme tid, og at egenskaber kan opstå ud af ingenting, men hvad pokker - det, man ikke forstår, eller som er i strid med enhver form for sund fornuft og logisk tænkning, kalder man jo bare kvantemekanik, og så er selv den mest rablende vanvittige forklaring tilladt.

  • 1
  • 6

Du svarer ikke på mine spørgsmål. Mht til vakuum er der jo ingen - ej heller Einstein - der siger at vacuum ingen egenskaber har.

Hvordan i alverden skulle "ingenting" have nogen som helst egenskaber? Hvis man ud af absolut ingenting kan få egenskaber som permeabilitet, dielektricitetskonstant, energi og mørk masse, hvorfor så ikke også halvledende egenskaber, så vi kan skabe en vakuum computer. Det må der da være penge i. Verden venter bare på din patentansøgning!

Du kan ikke ride på Laughlin og samtidig smide Einstein på møddingen.

Hvorfor ikke? Laughlin skriver blot, at æteren skal have relativistiske egenskaber, og det er netop, hvad jeg har indført ved min lille tilføjelse, at æteren giver alt andet en tilsyneladende masse.

Og du har stadig ikke forklaret hvordan æteren undgår kollaps som følge af egengravitation - når du nu har forsynet den med masse.

Nu kender jeg jo ikke dit korpus; men du kollapser vel heller ikke under din egen masse, så hvorfor skulle æteren gøre det?

Eftersom æteren der iflg dig har varierende tæthed (tryk?) burde den så ikke gøre som alt andet stof med masse - trække sig sammen til stjerner og galakser.

Det er da også meget sandsynligt, at æteren er en stjernefabrik; men da jeg ikke ved det med sikkerhed, påstår jeg det ikke.

Og i samme proces efterlade områder med rent vacuum uden æter og masseløst stof.

Nok ikke rent vakuum, men nok lavere tryk, uden at jeg dermed har belæg for at sige, at det er forklaringen på tyngdekraften!

Områder uden lystransmission? Nå nej - det kan den ikke for hele universet er tæt pakket som en kasse appelsiner overalt. Men betyder det ikke at æterpartiklerne har vilkårlig høj inkompressibiltet - dvs uendelig høj - overfor tryk - medmindre da universet er uendelig stort. Lyder det rigtigt? Næh for du taler om forskellig tæthed og tryk i æteren.

Ja, det gør jeg netop, og når man ændrer ved densiteten, ændrer man, som jeg har skrevet tidligere, også ved lyshastigheden, så områder uden lystransmission er nok usandsynlige; men områder med lyshastighed langt over, hvad vi oplever ved jorden, kan sagtens forekomme.

Hvad med temperatur? Har æteren temperatur?

Aner det ikke.

Igen - din interesse for æteren handler alene om af forklare fænomener med stof mens æterens egne egenskaber i din verden synes helt arbitrært valgt i forhold til hvad der behøves for at forklare observationerne. Og for at få det hele til at passe smider du både Einstein, Bohr, Feynman (QED) og alle andre forskere inkl Laughlin ud af vinduet. Mao du er helt alene og kan ikke tage Laughlin eller nogen andre til indtægt for dine forslag.

Jeg kan ialtfald tage Laughlin til indtægt for, at æteren rent faktisk eksisterer, hvilket ærlig talt burde give dig og alle andre ætermodstandere noget at tænke over og et gevaldigt forklaringsproblem!

Det mærkelige er at du helt afviser eksistensen af felter, rummets krumning, virtuelle partikler eller kvantefluktuationer som altsammen knytter sig til vaccum iflg moderne fysik. I virkeligheden siger du at vakuum ikke eksisterer eller noget som helst andet - alt undtagen æter. Er det ikke rigtigt? Eller rettere - vakuum er æteren. Og æteren er vakuum.

Så hvad er æter for noget? Ikke mere snak om glaskugler over det hele.

Og hvad er Higgs partiklen? Higgs partiklen antages også at give alt andet en masse på samme måde som æteren.

Traditionel fysik aner intet om, hvad en partikel i realiteten er, og hvilken overflade, den har. Hvorfor forlanger du så, at jeg skal vide det? Hvis min æter er falsificeret, fordi jeg ikke kender opbygningen af æterpartiklerne, gælder det vel også samtlige andre partikelteorier, hvor man ikke kender den nøjagtige opbygning af partiklerne incl. Higgs, og hvor meget partikelfysik har vi så tilbage?

  • 1
  • 6

Kan felter bare sådan udbrede sig gennem det tomme rum?

Ja, det er lige netop spørgsmålet. Forklar mig lige, hvad et felt er, opstår og overfører kræfter incl. B-feltet.

Når jeg ikke har nogen felter i min teori, men i stedet en æter til at overføre kræfter, er det netop fordi, ingen kan gøre rede for, hvad et felt i realiteten er og hvordan det overfører kræfter uden at henvise til det sludder om virtuelle partikler!

Jeg venter spændt på din forklaring!

  • 1
  • 5

Ja, det er lige netop spørgsmålet. Forklar mig lige, hvad et felt er, opstår og overfører kræfter incl. B-feltet.

Når jeg ikke har nogen felter i min teori, men i stedet en æter til at overføre kræfter, er det netop fordi, ingen kan gøre rede for, hvad et felt i realiteten er og hvordan det overfører kræfter uden at henvise til det sludder om virtuelle partikler!

Jeg venter spændt på din forklaring

Nej, det er mig der venter på din.
Da jeg spurgte dig om hvad det "virkelig" vil sige, at partikler overføre kræfter gennem kontakt, blev du utroligt ulden i mælet, og kom til at sige noget om felter.
Men felter findes jo slet ikke. Så hvad er der "virkelig" sker når partikler skubber til hinanden?

Jeg håber at jeg gennem denne Sokratiske dialog kan få dig til at komme til en erkendelse. Ved du allerede hvad det er jeg sigter efter?

  • 5
  • 2

Hvis min æter er falsificeret, fordi jeg ikke kender opbygningen af æterpartiklerne, gælder det vel også samtlige andre partikelteorier, hvor man ikke kender den nøjagtige opbygning af partiklerne incl. Higgs, og hvor meget partikelfysik har vi så tilbage?

Forskellen mellem dig og så de folk der laver naturvidenskab er, at de ikke påstår andet end at skabe modeller der kan giver forudsigelser. Om, i hvilken grad, og på hvilken måde partiklerne "virkelig" eksisterer er egentlig ikke så vigtigt.
Din mission er derimod at beskrive verden som den "virkelig" er. Hvad det så end betyder.

  • 4
  • 0

Nej, det er mig der venter på din.

Så let slipper du ikke. Hvis du går ind for feltteori og fotonmodellen, så forklar os lige, hvordan B-feltet opstår på det grundlag og udveksler kræfter. Du kan passende tage E-feltet med og forklare, hvordan de to felter kan vekselvirkle, når de står vinkelret på hinanden og ikke aftager med samme potens af afstanden.

Da jeg spurgte dig om hvad det "virkelig" vil sige, at partikler overføre kræfter gennem kontakt, blev du utroligt ulden i mælet, og kom til at sige noget om felter.
Men felter findes jo slet ikke. Så hvad er der "virkelig" sker når partikler skubber til hinanden?

For gud ved hvilken gang, må jeg henvise til Newtons vugge. Det findes ikke nogen mere præcis illustration af, hvad der sker.

Jeg håber at jeg gennem denne Sokratiske dialog kan få dig til at komme til en erkendelse. Ved du allerede hvad det er jeg sigter efter?

Nej, det ved jeg ikke. Du virker på mig som endnu en æterfornægter, der på trods af utallige beviser på æterens eksistens og Laughlins udtalelser nægter at acceptere den, ikke kan svare på ét eneste af de spørgsmål, som jeg stiller, hele tiden prøver at tale udenom og alligevel hævder, at du kender sandheden. Måske skulle du læse til præst?

  • 1
  • 6

Hvis du går ind for feltteori og fotonmodellen

Jeg går hverken ind for det ene eller det andet. Jeg anlægger sammen med naturvidenskaben den meget nøgterne synsvinkel, at den model der giver de mest præcise forudsigelser under de mest simple antagelser, er den vi holder os til.

så forklar os lige, hvordan B-feltet opstår på det grundlag og udveksler kræfter.

Jeg anlægger sammen med naturvidenskaben den meget nøgterne synsvinkel, at giver modellen præcise forudsigelser, så er der ikke brug for mere.

Du kan passende tage E-feltet med

Jeg anlægger sammen med naturvidenskaben den meget nøgterne synsvinkel, at giver modellen præcise forudsigelser, så er der ikke brug for mere.

For gud ved hvilken gang, må jeg henvise til Newtons vugge. Det findes ikke nogen mere præcis illustration af, hvad der sker.

Men den viser jo bare resultatet af, at partiklerne er i direkte kontakt. Men hvad vil det "virkelig"sige at to partikler er i direkte kontakt? Det er jo ikke noget med felter vel?

Nej, det ved jeg ikke.

Det er virkelig sørgeligt, Jeg havde faktisk forventet at du var i stand til at hæve dig op på et videnskabsteoretisk plan? Men jeg tror faktisk på, at du er ærlig når du siger, at du umiddelbart kan klatre ud af det meget konkrete tankeplan.
Men jeg forsøger videre med den Sokratiske metode. Så kan det være, at der pludselig går en prås op for dig.

Du virker på mig som endnu en æterfornægter,

Så er det enten fordi du ikke har læst hvad jeg har skrevet til dig. Eller mere sandsynligt, du læser det gennem briller der bare ønsker at se alle folk som nogen ,der er ude på at genere dig.
Jeg siger helt eksplicit at jeg er fuldstændig åben for enhver model, der er konsistent og giver præcise forudsigelser. Så må du for den sags skyld basere modellen på ligegyldigt hvilken underliggende antagelse du vil. Også på små kugler i hele universet . Og du må kalde kuglerne præcis hvad du vil. Æter eller Mogens, det er et fedt for mig.

alligevel hævder, at du kender sandheden

Jeg har aldrig hævedet at have nogen som helst grundig viden om nogen som helst fysisk teori. Heraf følger som et oplagt korollar, at jeg absolut heller ikke har hævdet at kende sandheden.

Måske skulle du læse til præst?

Eller måske ville det være dumt, da jeg er ateist!

  • 6
  • 2

Men den viser jo bare resultatet af, at partiklerne er i direkte kontakt. Men hvad vil det "virkelig"sige at to partikler er i direkte kontakt?

At de støder op til hinanden og kan udveksle impuls, selvfølgelig.

Nej, det ved jeg ikke.

Det er virkelig sørgeligt,

Ja, lige så sørgeligt, som du nu ser dig nødsaget til at tage bemærkninger som denne helt ud af deres rette sammenhæng i et forkølet forsøg på at gå efter manden, når du nu ikke magter at gå efter bolden.

  • 1
  • 6

At de støder op til hinanden og kan udveksle impuls, selvfølgelig.

Men hvad vil det "virkelig" sige, at de støder op til hinanden. Hvad er det der rører hinanden så der udveksles implus?

Det er virkelig sørgeligt,

Ja, lige så sørgeligt, som du nu ser dig nødsaget til at tage bemærkninger som denne helt ud af deres rette sammenhæng i et forkølet forsøg på at gå efter manden, når du nu ikke magter at gå efter bolden.

Nej, jeg prøver ikke at gå efter manden. Jeg synes virkeligt at det er sørgeligt. Du virker på nogen områder nærmest lidt autistisk på mig i din mangelende evne (lyst?) til at hæve dig over det strengt konkrete. Det er måske derfor du ikke forstår, hvad det er alle prøver at sige til dig.
Men evnen til virkelig at holde fast i det konkrete kan jo også i mange sammenhænge være en god og nyttig egenskab.

  • 5
  • 2

Du virker på nogen områder nærmest lidt autistisk på mig i din mangelende evne (lyst?) til at hæve dig over det strengt konkrete. Det er måske derfor du ikke forstår, hvad det er alle prøver at sige til dig.

Er sandheden ikke konkret? Hvilket niveau ligger over sandheden, som du mener, jeg skal hæve mig til?

Jeg forstår godt, hvad andre som f.eks. Søren Fosberg siger til mig - nemlig at æteren ikke eksisterer!

  • 1
  • 6

Er sandheden ikke konkret? Hvilket niveau ligger over sandheden, som du mener, jeg skal hæve mig til?

I guder. Du sammenblander jo de ting jeg siger på den mest horrible måde.

Nu tager jeg den en gang ting.
- Der er konkrete fysiske modeller af årsags-virknings sammenhænge.
- Og så er der overvejelser om det erkendelsesteoretiske grundlag for disse modeller. Og om det erkendelsesteoretiske udkomme af modellerne.

Det er som om du slet ikke er i stand til at forstå hvad sådanne erkendelsesteoretiske betragtninger er. Det er formodentlig derfor du misforstår de kommentarer du får. Mange af dem er erkendelsesteoretiske betragtninger (specifikt videnskabsteoretiske), men du fejllæser dem som kritisk af dine meget konkrete ideer.
Så længe det sker giver det slet ingen mening at diskutere fysik med dig.

  • 5
  • 2

Nej, det er der ikke i traditionel fysik. Der er konkrete matematiske modeller.

  • En fysisk model er en model for, hvordan naturen reelt set er opbygget. En sådan model af f.eks. menneskekroppen kan man opbygge ved at skære den op og se, hvad der er indeni, ved MR scanning etc.
  • En matematisk model er en model for, hvordan naturen kan beskrives matematisk, så vi kan regne på den. Den model opstår typisk på baggrund af forsøg, hvor man prøver at finde noget matematik, der giver samme resultat, som det man måler.

Erkendelsesteori og videnskabsteori? Hvad har den slags filosofiske betragtninger med sandheden at gøre? Naturen kan ikke være opbygget på flere forskellige måder, så der er kun ét facit, og det er det, jeg søger.

men du fejllæser dem som kritisk af dine meget konkrete ideer.

Fejllæser? De fleste indlæg fra andre end mig i denne tråd går på kritik af mine idéer. Der er vist ikke meget at misforstå.

  • 1
  • 6

Nej, det er der ikke i traditionel fysik. Der er konkrete matematiske modeller.

En fysisk model er en model for, hvordan naturen reelt set er opbygget. En sådan model af f.eks. menneskekroppen kan man opbygge ved at skære den op og se, hvad der er indeni, ved MR scanning etc.
En matematisk model er en model for, hvordan naturen kan beskrives matematisk, så vi kan regne på den. Den model opstår typisk på baggrund af forsøg, hvor man prøver at finde noget matematik, der giver samme resultat, som det man måler.

Det er en interessant vindenskabsteoretisk betragning. Problemet er at du står helt alene med den.
Vel nok fordi resten af verden er idioter, må vi så tro.

Hvorom alting er, så umuliggør dette udgangspunkt at andre kan føre diskussioner med dig om fysiske teorier. Så, så længe du fastholder det udgangspunkt, må du nok se dig henvist til at diskutere med dig selv.

  • 6
  • 2

Hvis min æter er falsificeret, fordi jeg ikke kender opbygningen af æterpartiklerne, gælder det vel også samtlige andre partikelteorier, hvor man ikke kender den nøjagtige opbygning af partiklerne incl. Higgs, og hvor meget partikelfysik har vi så tilbage?

Det skal du heller ikke. Men du skylder en forklaring på hvordan det kan være at æterpartiklerne, som jo har masse, ikke påvirkes af tyngdekraften. For hvis den gjorde det ville æteren da forlængst have trukket sig sammen i strukturer lige som stof (galakser og stjerner) i stedet for at fordele sig nogenlunde ligeligt over hele universet.

Men det udelukker vel så samtidigt at din æter kan tage rolle som sort stof. Og rollen som det der giver stof masse må vel også opgives, for stof påvirkes jo af massen fra andre partikler og legemer. Men stof har ingen masse - kun æteren har masse.

Noget af det mest mærkelige ved din fysik er at du afskaffer det tomme rum - vacuum. Ting kan kun ske hvis der er æter er overalt. Æteren er - for at bruge et af dine billeder - som en folkemængde der står helt tæt pakket sammen så ingen kan røre sig. I denne folkemængde skal alle aktiviteter foregå. Det er da en underlig forudsætning. Der skal da være plads til udfoldelserne.

Jeg synes dine svar et meget undvigende når du ikke vil forholde dig til konsekvenserne af dine æteregenskaber. Som jeg ser det er din æter kun i vejen.

Einstein skrev om æter:

" We may say that according to the general theory of relativity space is endowed with physical qualities; in this sense, therefore, there exists an aether. According to the general theory of relativity space without aether is unthinkable; for in such space there not only would be no propagation of light, but also no possibility of existence for standards of space and time (measuring-rods and clocks), nor therefore any space-time intervals in the physical sense. But this aether may not be thought of as endowed with the quality characteristic of ponderable media, as consisting of parts which may be tracked through time. The idea of motion may not be applied to it.[6]

Men det er ikke godt nok til dig. Tværtimod har du udstyret din æter med alle mulige og umulige egenskaber fordi du nægter at tro der kan eksistere et vakuum og at kræfter kan overføres gennem det. Du burde give din æter et andet navn. Ordet er allerede brugt - men til noget helt andet.

  • 6
  • 2

Men du skylder en forklaring på hvordan det kan være at æterpartiklerne, som jo har masse, ikke påvirkes af tyngdekraften.

Hvorfor skulle æteren påvirkes af noget, den selv skaber?

Noget af det mest mærkelige ved din fysik er at du afskaffer det tomme rum - vacuum.

Hvorfor er det mærkeligt? Et absolut tomt rum uden partikler af nogen art kan ikke have nogen egenskaber; men det har verdensrummet. Altså er det ikke tomt, og Robert B. Laughlin er heller ikke det mindste i tvivl om, at æteren eksisterer. Jeg tror ærlig talt mere på ham end på dig!

Einstein skrev om æter:

" We may say that according to the general theory of relativity space is endowed with physical qualities; in this sense, therefore, there exists an aether. According to the general theory of relativity space without aether is unthinkable; for in such space there not only would be no propagation of light, but also no possibility of existence for standards of space and time (measuring-rods and clocks), nor therefore any space-time intervals in the physical sense. But this aether may not be thought of as endowed with the quality characteristic of ponderable media, as consisting of parts which may be tracked through time. The idea of motion may not be applied to it.[6]

Men det er ikke godt nok til dig.

Nej, det er det ikke. Hans fotonmodel og relativitetsteori er i mine øjne noget vrøvl.

Du burde give din æter et andet navn. Ordet er allerede brugt - men til noget helt andet.

Vrøvl. Min æter er stort set identisk med Maxwells, blot har jeg indført masserelativitet ved at den giver alt andet en tilsyneladende masse - nogenlunde ligesom man også forestiller sig med Higgs partiklen.

  • 1
  • 8

I 2015 fremkom, ikke tidl. set, materiale, skitser, tegninger med forklaring af Walter Russell.
Her er nogle udpluk;

Gravity and electric potential are one.

What is gravity ?
Gravity is the still shaft
which centers an electrical vortex.
A center of gravity
is the still point between the apices
of two opposing spiral vortices
where maximum acceleration has been attained and deceleration begins.

Structure of matter and the electrical process of its ''manufacture''.

All matter is but pressure conditioned motion
matter is not substance
there is no substance in the universe.

  • 0
  • 7

Et absolut tomt rum uden partikler af nogen art kan ikke have nogen egenskaber; men det har verdensrummet.

Hvorfor ikke? Er det partiklerne der giver rummet egenskaber?

Du afskaffer rummet og giver det navnet æteren. Men det er rummet du taler om. Og det giver du alle mulige egenskaber med henblik på at opfylde dine krav til "sund fornuft". Det strider mod moderne fysik. Ok den afskaffer du også lige i processen. Tilbage er Carsten Kanstrup. Alene i universet. Alene i det tomme rum.

  • 5
  • 2

Er det partiklerne der giver rummet egenskaber?

Ja, selvfølgelig. Hvor skulle egenskaberne ellers komme fra?

Du afskaffer rummet og giver det navnet æteren.

Vrøvl. Jeg afskaffer da ikke rummet. Jeg fylder det bare med æter.

Og det giver du alle mulige egenskaber med henblik på at opfylde dine krav til "sund fornuft".

Vrøvl igen. Jeg giver det ikke andre egenskaber, end man rent faktisk kan måle.

Tilbage er Carsten Kanstrup. Alene i universet. Alene i det tomme rum.

Nu rabler det da totalt for dig.

  • 2
  • 5

Jens Olsen skriver

En fysisk model er en model for, hvordan naturen reelt set er opbygget. En sådan model af f.eks. menneskekroppen kan man opbygge ved at skære den op og se, hvad der er indeni, ved MR scanning etc.
En matematisk model er en model for, hvordan naturen kan beskrives matematisk, så vi kan regne på den. Den model opstår typisk på baggrund af forsøg, hvor man prøver at finde noget matematik, der giver samme resultat, som det man måler.

Det er en interessant vindenskabsteoretisk betragning. Problemet er at du står helt alene med den.
Vel nok fordi resten af verden er idioter, må vi så tro.

Hvad er det egentligt du finder kontroversielt ved den beskrivelse af hhv. fysisk og matematisk modellering?

Det matcher i min erfaring ret godt hvordan man kan vælge at modellere et fysisk system i forbindelse med design af f.eks. en styringsenhed. Afhængigt af systemets kompleksitet kan den ene model så vise sig mere praktisk (eller økonomisk) end den anden. Den rene matematiske modellering vil ofte kunne fremstå som en black-box model.

  • 2
  • 0

Hvad er det egentligt du finder kontroversielt ved den beskrivelse af hhv. fysisk og matematisk modellering?

Jeg går ud fra at det er et spørgsmål rettet til Carsten Kanstrup. Jeg skal prøve at besvare det alligevel.

Hvad Carsten søger er, at beskrive verden som den, med hans udtryk, "virkelig er". En matematisk model er derfor efter hans mening ikke en egentlig model af virkeligheden, den er bare et regneteknisk hjælpemiddel.
Det er derfor Carsten skelner mellem matematiske modeller, og så "fysisk modeller", som han mener er naturvidenskabens mål.

Hvor naturvidenskaben anvender Occam's Razor i princippet om, at når modellen beskriver naturen på en måde der tillader præcise forudsigelser, så er vi færdige, så kræver Carsten også at vide hvorfor, på et plan som han følger er almindeligt snusfornuftigt. Altså ikke i modtrid med at "sådan kan man da sige sig at det må være" Det er nok et nivean der variere med uddannelsesnivean og evne til abstraktion.
Nogle vil ikke købe ideen om at jorden er flad, for hvordan skulle folk så undgå at falde af på undersiden. Den ide køber Carsten gerne, men hans grænse for snusfornuft går ved kraftfelter. De kan da ikke bare sådan udbrede sig gennem ingenting. Carsten ved udmærket, at ting kun flytter sig når man skubber til dem, så sådan må det være.

Så Carsten vender derfor naturvidenskaben på hovedet. Hvor naturvidenskaben, når man har fundet en god matematisk model der holder, kan stille sig selv spørgsmålet, hvad kan det så opfattes som (kugler i kredsløb, en slags bølgebevægelse, vibrerende små elastikker), så starter Carsten den anden vej rundt.
Carsten ved at der må være kugler der skubber til hinanden. Carstens "fysik model". Snusfornuften tillader ikke andre muligheder. Når det så er på plads, så må man derefter søge at skabe en matematisk model der passer med denne "fysik model"

Det både komiske og tragiske, at Carstens "fysik model" ikke på nogen måder redder ham fra at skulle konfrontere ting der strider imod "snusfornuften".
Det er også derfor jeg heller aldrig får et svar fra Carsten på, hvad der virkelig sker når partikler (som f.eks. hypotetisk æterpartikler) skubber til hinanden. For Carsten ved godt at verden består af atomer opbygget af noget uldent mystisk fnuller vi vælger at kalde elektroner og den slags og så en helvedes masse tomrum.
Så for at forklare hvad der sker når ting skubber til hinanden at det forbandet svært at komme uden om noget der har en slående lighed med felter. Det eneste man opnår er at skubbe det mystiske et andet sted hen. Men ude af øje ude af sind måske...hvad ved jeg.
Måske er absolut tomrum ikke en mystisk ting i Carstens øjne, når bare det sker i den længdeskale vi finder når, vi ser på størrelsen af atomer. Gad vide hvor Carstens størrelsesgrænse går for at tomrum er for mystisk til at acceptere?

Naturvidenskabens almindelige svar på Carstens dilemma er naturligvis, at man bare må acceptere at den snusfornuft og de sanser, som evolutionen har udstyret pattedyr som os med i kampen for overlevelse, ikke kan bruges når vi betragter spørgsmål på fundamentale fysiske spørgsmål.
Hvorfor i alverden skulle den fysiske verdens fundamentale strukturer være sådan, at de passer med den snusfornuft vi er udstyret med for a kunne kaste sten efter hulebjørne.

Men jeg synes det er interessant at Carsten tænker som han gør, og at overveje på hvilke måder han er i modstrid med naturvidenskabelig tænkning.
Carstens meget alternative tilgang til naturvidenskabs mål og metoder gør dog naturligvis, at det er fuldstændigt meningsløst at føre en naturvidenskabelig diskussion om ham på de områder, der vedrører hans ynglings emne for snusfornuft.

  • 5
  • 3

Hvad er det egentligt du finder kontroversielt ved den beskrivelse af hhv. fysisk og matematisk modellering?

Jeg går ud fra at det er et spørgsmål rettet til Carsten Kanstrup. Jeg skal prøve at besvare det alligevel.

Næh, det var da ret tydeligt fremhævet i fed tekst at det var din bemærkning: "Det er en interessant videnskabsteoretisk betragtning. Problemet er at du står helt alene med den." som jeg spurgte ind til.

Der er sådan set behov for at du prøver af udlægge Carstens teori for ham. Ud fra den ovenstående tråd vil jeg gætte på at han trods alt nok selv er den bedste til det.

Din kommentar gik på Carsten Kanstrups korte opsummering af forskellene mellem fysisk og matematisk modellering af naturen eller fysiske systemer, og jeg spurgte dig blot om hvad du ser som problemet med den beskrivelse.

  • 2
  • 0

Hvad Carsten søger er, at beskrive verden som den, med hans udtryk, "virkelig er". En matematisk model er derfor efter hans mening ikke en egentlig model af virkeligheden, den er bare et regneteknisk hjælpemiddel.
Det er derfor Carsten skelner mellem matematiske modeller, og så "fysisk modeller", som han mener er naturvidenskabens mål.

Ikke naturens mål; men naturens sande opbygning.

Hverken fotonen eller magnetfeltet (B-feltet) eksisterer i virkeligheden, så Maxwells ligninger er et skoleeksempel på en matematisk model, som giver det rigtige resultat; men som ikke er baseret på naturens sande opbygning dvs. ikke er en fysisk model. Derfor er det vel helt rimeligt at skelne mellem fysiske og matematiske modeller.

At så du og andre så nok anser mig for rablende gal, når jeg f.eks. påstår, at hverken fotonen eller B-feltet eksisterer (kræfter overføres udelukkende via elementer, der kan indeholde potentiel energi), må I selv om. Der er også folk, der pga. deres religion stadig påstår, at jorden er flad og kun 6000 år gammel, og ingen af jer kan jo f.eks. svare på, hvordan B-feltet skabes og udveksler kræfter, så I har reelt set ingen viden på området, men læser bare op af en hellig bog.

Det både komiske og tragiske, at Carstens "fysik model" ikke på nogen måder redder ham fra at skulle konfrontere ting der strider imod "snusfornuften".

Vis mig bare ét eneste eksempel på et fysisk fænomen, som strider mod min model, som foruden snusfornuft er baseret på en omfattende elektroteknisk viden! Det kan du med garanti ikke. Til gengæld kan jeg ikke pege på ét eneste elektromagnetisk fænomen, som kan forklares ud fra fotonmodellen incl. dobbeltspalteeksperimentet og energitransport på en ganske almindelig ledning, og hvis B-feltet eksisterede, hvorfor er en DC-transformator så ikke mulig (koblingen fra primær til sekundær er kapacitiv - ikke induktiv, som de fleste tror - det ses tydeligt af stigenetværksmodellen)?

Det er også derfor jeg heller aldrig får et svar fra Carsten på, hvad der virkelig sker når partikler (som f.eks. hypotetisk æterpartikler) skubber til hinanden.

Ingen aner, hvad partikler er eller hvilken overflade, de har, så der er ingen, der ved, hvad der sker, når partikler skubber til hinanden eller kobler med hinanden. Det gælder også traditionel fysik, hvor man jo også har en nøjagtig tilsvarende, direkte kobling mellem partikler i f.eks. en atomkerne. Man kan snakke om stærke kernekræfter; men igen er det en regnestørrelse, for ingen aner, hvad der forårsager disse kræfter.

Hvis du vil afvise min model, fordi jeg ikke har viden om det indre af partikler, og derfor ikke præcis kan angive, hvordan impulsen overføres, må du også afvise al anden fysik.

  • 1
  • 6

Vis mig bare ét eneste eksempel på et fysisk fænomen, som strider mod min model, som foruden snusfornuft er baseret på en omfattende elektroteknisk viden!

Det er meget mere enkelt end du vil indrømme. Din æter er ikke på formler, og kan derfor ikke afprøves. Den er derfor pr. automatik falcificeret for ethvert tænkeligt fysisk fænomæn! Din model er 100% tankespind. Hvordan vil du afprøve den???

Til gengæld kan jeg ikke pege på ét eneste elektromagnetisk fænomen, som kan forklares ud fra fotonmodellen incl. dobbeltspalteeksperimentet og energitransport på en ganske almindelig ledning

Foton modellen giver brugbare forudsigelser og kan afprøves mod eksperimenter. Den er nemlig på formler! Og den er ikke falcificeret, den regner nemlig rigtigt! Den er dermed uendeligt tættere på sandheden end din ikke-beregnelige æter!

  • 7
  • 1

Det er meget mere enkelt end du vil indrømme. Din æter er ikke på formler, og kan derfor ikke afprøves. Den er derfor pr. automatik falcificeret for ethvert tænkeligt fysisk fænomæn!

Vrøvl. Naturens sande opbygning ændres ikke af, om vi kan opstille matematiske modeller for den eller ej.

Din model er 100% tankespind. Hvordan vil du afprøve den???

Ved at se, om den kan forklare (ikke nødvendigvis beregne) samtlige til dato udførte eksperimenter, som jeg har kendskab til. F.eks. er det en naturlig konsekvens af modellen, at den tilsyneladende lyshastighed i de to grene i et lasergyroskop er v = c +/-wr, hvor w er vinkelhastigheden - altså en tilsyneladende lyshastighed, der kan være større end c. Det forbyder Einstein; men i afsnit 3 i dette skrift http://cds.cern.ch/record/492392/files/010... ses, at denne forudsigelse netop kan forklare samtlige til dato udførte eksperimenter på roterende systemer, og i tabel I side 28 ses, at det derimod ikke er tilfældet med Einsteins teorier. Artiklen gør intet forsøg på at forklare v = c +/-wr; men det passer perfekt med ætermodellen.

Foton modellen giver brugbare forudsigelser og kan afprøves mod eksperimenter.

Vrøvl. Matematikken passer i de fleste specialtilfælde, når man bare ikke begynder at snakke om tab etc.; men forestillingen om lystransmission via fotoner holder ikke, som mine mange fotondilemmaer for længst har bevist. Traditionel fysik har kun en matematisk model - ikke en fysisk. Min fysiske model er med garanti tættere på sandheden, og matematikken er stort set den samme - bortset fra at jeg ikke har problemer i f.eks. tids- og frekvensdomænet.

  • 1
  • 5

Vrøvl. Naturens sande opbygning ændres ikke af, om vi kan opstille matematiske modeller for den eller ej.

Ved at se, om den kan forklare (ikke nødvendigvis beregne) samtlige til dato udførte eksperimenter,

Traditionel fysik har kun en matematisk model - ikke en fysisk.

Hvis nogen nogensinde skulle være i tvivl om hvorvidt Carsten bedriver naturvidenskab eller ej, så husk at dette er hvad han selv siger.

Carsten er lige så forbenet som fundamentalistiske kristne der tager biblen som det på forhånd given sande udgangspunkt. Carstens på forhånd givne sandhed er hans æterbolde.
Så må der skæres en tå og hugges en hæl eller amputeres et ben eller begge for at få det til at stemme efterfølgende.

  • 7
  • 1

Din model er 100% tankespind. Hvordan vil du afprøve den???

        Ved at se, om den kan forklare (ikke nødvendigvis beregne) samtlige til dato udførte eksperimenter, som jeg har kendskab til.  

Altså en sludder for en sladder og kom hist op og fald her ned?

Foton modellen giver brugbare forudsigelser og kan afprøves mod eksperimenter.

        Vrøvl. Matematikken passer i de fleste specialtilfælde, når man bare ikke begynder at snakke om tab etc.;  

Matematikken passer i ALLE tilfælde, også specialtilfælde!

Artiklen gør intet forsøg på at forklare v = c +/-wr; men det passer perfekt med ætermodellen.

Hvilken formel i ætermodellen???

Min fysiske model er med garanti tættere på sandheden

Det finder vi aldrig ud af, for uden formler i ætermodellen kan den ikke afprøves!

og matematikken er stort set den samme

KOM SÅ MED DEN MATEMATIK!!!

Hermed et forslag til Carsten:

Opret dig som blogger, eller start din egen blog. Her kan du for min skyld boltre dig i æter så meget du lyster.

Og hold dig fra off-topic ætervrøvl alle andre steder.

  • 7
  • 1

Carsten er lige så forbenet som fundamentalistiske kristne der tager biblen som det på forhånd given sande udgangspunkt.

Ja, når man ikke magter at gå efter bolden, kan man jo prøve at gå efter manden.

Så må der skæres en tå og hugges en hæl eller amputeres et ben eller begge for at få det til at stemme efterfølgende.

Vrøvl. Forskellen mellem min model og den fra traditionel fysik er netop, at jeg ikke behøver at hugge en hæl eller klippe en tå, for at få modellen til at passe med virkeligheden. Jeg behøver f.eks. ikke at hævde, at et objekt som fotonen har massen 0 og hf/c2 på samme tid. Jeg behøver ikke at hævde, at noget kan være uendelig bredspektret og uendelig smalspektret på samme tid. Jeg behøver ikke at hævde, at et objekt kan transformere sig om fra en bølge til en partikel efter forgodtbefindende og uden at nogen kan forstå eller forklare den mekanisme - heller ikke matematisk etc. etc.

Jeg er som alle andre opfostret med relativitetsteorien, fotonmodellen, Bohrs emissionsmodel etc, og troede også på det engang, men kunne gennem mit arbejde med transmissionslinjer konstatere, at modellerne umuligt kan passe med virkeligheden. Derfor gik jeg igang med at skabe mine egne. Hvor ville det være enkelt, og hvor kunne jeg spare meget tid og endeløse diskussioner som denne, hvis traditionel fysik gav en plausibel forklaring på, hvorfor naturen opfører sig, som den gør; men det er desværre ikke tilfældet.

  • 1
  • 8

Hvilken formel i ætermodellen???

Den som jeg angiver, selvfølgelig.

F.eks. er det en naturlig konsekvens af modellen, at den tilsyneladende lyshastighed i de to grene i et lasergyroskop er v = c +/-wr, hvor w er vinkelhastigheden

Hvad med at læse, hvad jeg skriver, inden du farer til tasterne?

Min model er altså ikke totalt uden matematik. Matematikken er godt nok på et relativt simpelt niveau; men så er det jo godt, at jeg kan supplere f.eks. min simple forudsigelse (v = c +/-wr) med en artikel, der på seriøs matematisk vis viser, at hvis man gør præcis den antagelse, som min simple matematik kommer frem til, passer det med samtlige til dato udførte eksperimenter med roterende systemer, hvilket ikke er tilfældet med Einsteins model! Jeg synes ærlig talt, at dette er et særdeles kraftigt indicium for, at min model er rigtig, og at Einsteins er forkert.

og matematikken er stort set den samme

KOM SÅ MED DEN MATEMATIK!!!

Det har jeg da gjort flere gange bl.a. mht. fotonmodellen. F.eks. har jeg forklaret "Kanstrups konstant", som er numerisk lig med Plancks konstant, men som har enheden J og ikke Js. Dermed kan jeg nemlig forklare energien E = hf, som i min verden bliver til E = kN, hvor k er "Kanstrups konstant" og N er et antallet af udladninger, uden at rode mig ud i problemer med, at tidsdomænet ikke passer med frekvensdomænet, at modellen ikke kan beskrive f.eks. termisk støj (sollyset), og at man ikke kan gøre rede for, hvorfor energien stiger proportionalt med frekvensen (for repetitive signaler) på trods af, at kinetisk energi stiger med frekvensen i 2. potens.

Og hold dig fra off-topic ætervrøvl alle andre steder.

Vil du og alle andre så afholde jer fra al det off-topic fotonvrøvl?

Min fysiske model passer med garanti bedre med naturens sande opbygning end bl.a. fotonmodellen, kraftudveksling med ikke-eksisterende partikler og forestillingen om et B-felt, som ingen - heller ikke dig, kan gøre rede for. Hvorfor skal vi undertrykke sandheden, bare fordi I ikke kan svare på ét eneste af de spørgsmål, som jeg stiller, og det måske er pinligt, at Einstein har kunnet bringe tusindvis af fysikere på vildspor i over 100 år?

  • 1
  • 5

Min model er altså ikke totalt uden matematik. Matematikken er godt nok på et relativt simpelt niveau; men så er det jo godt, at jeg kan supplere f.eks. min simple forudsigelse (v = c +/-wr) med en artikel, der på seriøs matematisk vis viser, at hvis man gør præcis den antagelse, som min simple matematik kommer frem til, passer det med samtlige til dato udførte eksperimenter med roterende systemer, hvilket ikke er tilfældet med Einsteins model! Jeg synes ærlig talt, at dette er et særdeles kraftigt indicium for, at min model er rigtig, og at Einsteins er forkert.

Og hvor finder man en samlet og konsistent redegørelse med formler???

I øvrigt giver Einsteins formler en perfekt beskrivelse af roterende systemer. Du mangler bare at sætte dig ind i stoffet.

Det har jeg da gjort flere gange bl.a. mht. fotonmodellen. F.eks. har jeg forklaret "Kanstrups konstant", som er numerisk lig med Plancks konstant, men som har enheden J og ikke Js. Dermed kan jeg nemlig forklare energien E = hf, som i min verden bliver til E = kN, hvor k er "Kanstrups konstant" og N er et antallet af udladninger, uden at rode mig ud i problemer med, at tidsdomænet ikke passer med frekvensdomænet, at modellen ikke kan beskrive f.eks. termisk støj (sollyset), og at man ikke kan gøre rede for, hvorfor energien stiger proportionalt med frekvensen (for repetitive signaler) på trods af, at kinetisk energi stiger med frekvensen i 2. potens.

Vrøvl! Det er lige præcis hvad fotonmodellen redegør for!

Vil du og alle andre så afholde jer fra al det off-topic fotonvrøvl?

Hvis emnet er fotoner, er fotoner ikke offtopic. Men det var dig selv som bragte fotoner på banen i denne artikel. Artiklen omhandler tyngdekraft og magnetisme, OG SÅ ER ÆTER OFF-TOPIC!!!

  • 6
  • 2

Og hvor finder man en samlet og konsistent redegørelse med formler???

Hvorfor skal beskrivelsen være samlet for at være korrekt?

I øvrigt giver Einsteins formler en perfekt beskrivelse af roterende systemer. Du mangler bare at sætte dig ind i stoffet.

Gælder det også for de folk, som har skrevet artiklen fra Cern? Det er jo dem og ikke mig, der hævder, at Einsteins teorier ikke passer med eksperimenterne! Jeg citerer bare.

Vrøvl! Det er lige præcis hvad fotonmodellen redegør for!

Hvis du mener det, så svar dog for pokker på de fotondilemmaer, som jeg efterhånden har fremlagt flere gange, og som du indtil videre tilsyneladende ikke har haft "lyst" til at svare på. Det er jo ikke første gang vi diskuterer disse ting.

Artiklen omhandler tyngdekraft og magnetisme, OG SÅ ER ÆTER OFF-TOPIC!!!

Ikke hvis den, som i min model, er helt nødvendig for at forklare magnetiske kræfter.

Jeg venter stadig på din forklaring på, hvordan B-feltet skabes på baggrund af fotoner, hvordan det kan vekselvirke med et felt, der står på tværs og aftager med en anden potens af afstanden, og hvordan kræfter overføres. Hvor længe skal jeg vente? Hvis jeres fysiske model passer, burde denne sammenhæng da for længst være beskrevet og forstået!

  • 1
  • 4

Det største mysterie er hvorfor Carsten deltager i debatten i stedet for skrive en artikel/bog hvor han fremlægger sine tanker konsistent og sammenhængende. Faktisk ville en enkelt artikel om f.eks fotonen og dens ikke-eksistens sikkert være rigeligt til at sikre opmærksomheden. Hvis den altså holder vand. Eller noget andet, det er jo rigeligt at tage af. Her nytter det ikke at skrige og skælde ud. Den form for argumentation er ikke velset på bjerget. Men det skulle vel heller ikke være nødvendigt. Henvisninger til snusfornuft, mavefornemmelser eller perlehønslogik skal også skys som pesten.

Carstens optræden i debatten grunder sig ikke i et ønske om at gå i dialog. Intet argument får ham til at ryste på hænderne, alle der er uenige med ham inklusive og især de sidste 100 års forskere er bedragere som nægter at se virkeligheden men ignorerer det åbenlyse. Hvordan skulle vi elendige debattører kunne hamle om med hans uafviselige logik?

Så hvorfor optræder han her? Det kan kun forklares ved at han vil have ret i debatten men ikke i forskningsverdenen. Og der er jo mærkeligt, for en debat med lægfolk er åbenlyst ikke det rette forum til diskussion af en omfattende fysisk teori - dvs ætermodellen. I stedet for at stille en haglbyge af spørgsmål til debattørene som vi selvfølgelig ikke kan besvare uden i bedste fald et forudgående omfattende hjemmearbejde burde Carsten forsøge at svare på nogle af alle de dumme spørgsmål han får stillet. Men det gør han ikke. I stedet stiller han modspørgsmål. Hvad med det og det og det?

Er det bedste ikke bare at give ham ret og så komme videre til noget andet? Det kan måske give ham ro til at skrive sine tanker ned på sammenhængende vis og måske lokke fagligt funderede folk til at læse dem. Og han skal måske skynde sig. Han er ikke den eneste med ambitioner om at skrive sandheden om verden.

Gør han ikke det må man konkludere at han nok ikke har tillid til at hans fysik tåler en samlet fremstilling. For han mangler jo ikke skrivelyst.

Carsten har iøvrigt stadig ikke forklaret hvordan æteren kan undgå gravitationskollaps under indflydelse af sin egen tyngde. Det generer min snusfornuft.

  • 2
  • 3

For at vi kan læse den!

Hvad har det med sandheden at gøre? Sandheden er vel for pokker den samme, uanset om den er beskrevet i utallige lapper papir og henvisninger til artikler, andre har skrevet, eller i et samlet skrift.

Hvilken artikel?

http://cds.cern.ch/record/492392/files/010... selvfølgelig. Læser du da overhovedet ikke, hvad jeg skriver?

Du har fremlagt dem utallige gange, du har fået svar på dem flere gange. Alligevel påstår du at ingen har kunne svare. Det er løgn!

Så vis mig bare ét eneste sted, hvor du eller nogen anden har kunnet svare! Kom dog med en link! Svar som: "Det er ikke særlig velforstået", som jeg f.eks. fik på mit spørgsmål om, hvordan man får en foton til at følge en krum ledning, accepteres selvfølgelig ikke.

Artiklen [denne blog] omhandler ikke din model!

Nej, men den omhandler emnet magnetiske monopoler, og det var det, jeg kommenterede på. Når jeg påstår, at magnetiske poler ikke eksisterer, er det vel rimeligt samtidig at angive, hvad der så findes i stedet, og her kommer jeg ikke uden om æteren, da min alternative forklaring bygger på, at kinetisk energi i den opbygges eller nedbrydes, hvilket ifølge energibevarelsessætningen giver anledning til en tilsvarende nedbrydning eller opbygning af potentiel energi, som kan udøve en kraft.

Læs foton modellen!

Så let slipper du ikke. Vis mig bare ét eneste sted, hvor denne sammenhæng er beskrevet, når du nu ikke selv kan svare.

  • 2
  • 3

Det største mysterie er hvorfor Carsten deltager i debatten i stedet for skrive en artikel/bog hvor han fremlægger sine tanker konsistent og sammenhængende.

Hvorfor bliver du ved med at spørge om de samme ting igen og igen?

Jeg har utallige gange svaret dig, at jeg nok skal skrive en samlet artikel og offentliggøre den, når jeg føler, at der ikke længere er nogen huller, som opponenter som dig, selvfølgende ville kaste sig over øjeblikkeligt. Jeg vil dog godt allerede nu tilbyde dig at mødes i en åben TV diskussion om emnet fotonmodellen. Så vil det vise sig, hvem der kører hvem ned; men det tør du nok ikke, for du har med egne ord aldrig kunnet få skovlen under min argumentation!

Carstens optræden i debatten grunder sig ikke i et ønske om at gå i dialog. Intet argument får ham til at ryste på hænderne, alle der er uenige med ham inklusive og især de sidste 100 års forskere er bedragere som nægter at se virkeligheden men ignorerer det åbenlyse. Hvordan skulle vi elendige debattører kunne hamle om med hans uafviselige logik?

Så hvorfor optræder han her? Det kan kun forklares ved at han vil have ret i debatten men ikke i forskningsverdenen. Og der er jo mærkeligt, for en debat med lægfolk er åbenlyst ikke det rette forum til diskussion af en omfattende fysisk teori - dvs ætermodellen. I stedet for at stille en haglbyge af spørgsmål til debattørene som vi selvfølgelig ikke kan besvare uden i bedste fald et forudgående omfattende hjemmearbejde burde Carsten forsøge at svare på nogle af alle de dumme spørgsmål han får stillet. Men det gør han ikke. I stedet stiller han modspørgsmål. Hvad med det og det og det?

Kors en gang sludder. Når du med egne ord ikke kan få skovlen under min argumentation, er det vel tegn på, at du enten ikke er dygtig nok, eller at du slås for noget andet end sandheden, og en model, der ikke bygger på den, vil altid være let at skyde ned.

Carsten har iøvrigt stadig ikke forklaret hvordan æteren kan undgå gravitationskollaps under indflydelse af sin egen tyngde. Det generer min snusfornuft.

Måske, men ikke min. Der er intet i naturen, der kollapser under sin egen tyngde, så hvorfor i alverden er det utænkeligt, at æterpartikler heller ikke gør det?

  • 2
  • 5

For at vi kan læse den!

        Hvad har det med sandheden at gøre? Sandheden er vel for pokker den samme, uanset om den er beskrevet i utallige lapper papir og henvisninger til artikler, andre har skrevet, eller i et samlet skrift.  

Forlanger du at vi andre skal rode rundt i dine gamle indlæg? Hvis du på nogen måde vil fremme din egen teori, så lav et samlet overblik! Du kan ikke forlange at vi andre skal gøre det for dig!

Hvilken artikel?

        http://cds.cern.ch/record/492392/files/010... selvfølgelig. Læser du da overhovedet ikke, hvad jeg skriver?  

Der er tale om et forslag til en mindre justering af den generelle relativitetsteori. Aldeles irrelevant i forhold til din æter.

Så vis mig bare ét eneste sted, hvor du eller nogen anden har kunnet svare! Kom dog med en link! Svar som: "Det er ikke særlig velforstået", som jeg f.eks. fik på mit spørgsmål om, hvordan man får en foton til at følge en krum ledning, accepteres selvfølgelig ikke.

Du kan vel selv finde dine egne gamle indlæg inkl. svarene på dem?

at følge en krum ledning, accepteres selvfølgelig ikke.
Artiklen [denne blog] omhandler ikke din model!

        Nej, men den omhandler emnet magnetiske monopoler, og det var det, jeg kommenterede på.  

Med off-topic æter!

Læs foton modellen!

        Så let slipper du ikke. Vis mig bare ét eneste sted, hvor denne sammenhæng er beskrevet, når du nu ikke selv kan svare.  

Prøv dog at sætte dig ind i foton modellen! Den er i fuld overensstemmelse med det vi kan måle!

Det største mysterie er hvorfor Carsten deltager i debatten i stedet for skrive en artikel/bog hvor han fremlægger sine tanker konsistent og sammenhængende.

        Hvorfor bliver du ved med at spørge om de samme ting igen og igen?  

Nok fordi du bliver ved med at SPAMME ing.dk

Jeg har utallige gange svaret dig, at jeg nok skal skrive en samlet artikel og offentliggøre den, når jeg føler, at der ikke længere er nogen huller, som opponenter som dig, selvfølgende ville kaste sig over øjeblikkeligt.

Så hold dog en pause, og kom tilbage når du har skrevet den artikel. Som du selv siger, så er din teori fuld af huller!

  • 8
  • 3

Du kan ikke forlange at vi andre skal gøre det for dig!

Det gør jeg da heller ikke. Jeg siger bare, at sandheden ikke har noget med en samlet beskrivelse at gøre.

Der er tale om et forslag til en mindre justering af den generelle relativitetsteori. Aldeles irrelevant i forhold til din æter.

Det er da i høj grad relevant at netop det, artiklen postulerer, er præcis det samme som det, jeg postulerer ud fra min ætermodel.

Du kan vel selv finde dine egne gamle indlæg inkl. svarene på dem?

Ja, men jeg kan ikke finde ét eneste, hvor jeg - som du påstår - får besvaret mine spørgsmål og dilemmaer, så kom med en link, der underbygger din påstrand!

Prøv dog at sætte dig ind i foton modellen! Den er i fuld overensstemmelse med det vi kan måle!

Jeg snakker ikke om det, vi kan måle Jeg snakker om sammenhængen mellem fotoner og B-feltet! Hvornår får jeg svar på den?

  • 2
  • 5

Du har vel aldrig hørt om sorte huller? Om gravitationsbølger?

Jo; men ingen aner, om sorte huller rent faktisk eksisterer. Det er ren tankespind - bl.a. fordi forestillingen om et sort hul i midten af en galakse, der holder sammen på det hele, ikke kan forklare galaksearmenes bevægelser.

Da jeg i sin tid beviste for en kendt underviser på Aarhus Universitet, at det ikke var sandt, når han prædikede, at lys blåforskydes, når det går mod et gravitationsfelt, var hans kommentar nogenlunde sådan her: "Når du beskriver det på den måde, kan jeg godt se, at der er et problem, men så se på de sorte huller."

Skal vi ikke holde os til de dele af universet, som vi rent faktisk har konkret viden om, og i de dele kan du ikke komme med nogen eksempler på, at nogle partikler har kollapset under deres egen vægt - heller ikke Higgs, som også antages at give alt andet en masse på stort set samme måde som min æter. Hvorfor vil mine æterpartikler nødvendigvis kollapse under deres egen vægt, når Higgs bosonen ikke gør det?

  • 1
  • 5

Det er da i høj grad relevant at netop det, artiklen postulerer, er præcis det samme som det, jeg postulerer ud fra min ætermodel.

Hvilket på ingen måde underbygger din model!

Ja, men jeg kan ikke finde ét eneste, hvor jeg - som du påstår - får besvaret mine spørgsmål og dilemmaer, så kom med en link, der underbygger din påstrand!

Jeg gider altså ikke rode rundt i alle de gamle indlæg. Men jeg har selv svaret dig flere gange. Alligevel påstår du vedvarende at du aldrig har fået et svar.

Jeg snakker ikke om det, vi kan måle Jeg snakker om sammenhængen mellem fotoner og B-feltet! Hvornår får jeg svar på den?

Ved at læse lidt om foton modellen.

Du har vel aldrig hørt om sorte huller? Om gravitationsbølger?

        Jo; men ingen aner, om sorte huller rent faktisk eksisterer.  

Via Einsteins formler har man beregnet hvordan gravitationsbølger udbredes når to sorte huller i tæt rotation smelter sammen.

Dette er efterfølgende målt af to forskellige detektorer, med fin overensstemmelse mellem teori og målinger. Vi har dermed set sorte huller direkte. Det er viden, i modsætning til din u-underbyggede påstand!

  • 5
  • 1

Hvilket på ingen måde underbygger din model!

Hvorfor ikke. Jeg har en fysisk model, der giver den matematiske sammenhæng v = c +/-wr. Andre har så været så venlige at bevise, at hvis man forudsætter dette, kan man forklare samtlige til dato udførte eksperimenter med roterende systemer. Hvad vil du mere? Jeg har både fysik og matematik på plads bortset fra, at det ikke er mig, men andre, der har lavet den store matematiske udredning om roterende systemer.

Vi har dermed set sorte huller direkte.

Nej, vi har ej. Vi har detekteret gravitationsbølger, som kan stamme fra mange andre fænomener end kollaps af sorte huller. Iøvrigt er eksistensen af gravitationsbølger en naturlig konsekvens af ætermodellen.

  • 1
  • 4

Andre har så været så venlige at bevise, at hvis man forudsætter dette, kan man forklare samtlige til dato udførte eksperimenter med roterende systemer. Hvad vil du mere?

Jeg vil se beviserne!

Og lige bemærke at man i fysikken principielt ikke kan bevise noget som helst. Det ligger i den videnskabelige metode. En god teori har følgende egenskaber:

Den er ikke i modstrid med konkrete målinger.

Den har forudsigelseskraft, dvs. den kan beregne resultatet af et endnu ikke udført eksperiment.

Deraf følger at den kan afprøves, hvis den regner forkert er den falcificeret.

De modeller vi her taler om, relativitetsteorierne, kvantemekanikken, fotonmodellen osv. har det til fælles at intet eksperiment hidtil har kunne falcificere dem.

Vi har dermed set sorte huller direkte.

        Nej, vi har ej. Vi har detekteret gravitationsbølger, som kan stamme fra mange andre fænomener end kollaps af sorte huller. Iøvrigt er eksistensen af gravitationsbølger en naturlig konsekvens af ætermodellen.  

Vi har set dem. Vi har detekteret dem. Vi har set at deres amplitude og frekvens stemmer overens med den almene relativitetsteoris forudsigelser. I modsætning til din hokus-pokus æter som ikke siger noget som helst om hverken amplitude eller frekvens!

  • 5
  • 1

Jeg vil se beviserne!

Og lige bemærke at man i fysikken principielt ikke kan bevise noget som helst. Det ligger i den videnskabelige metode. En god teori har følgende egenskaber:

Den er ikke i modstrid med konkrete målinger.

Den har forudsigelseskraft, dvs. den kan beregne resultatet af et endnu ikke udført eksperiment.

Deraf følger at den kan afprøves, hvis den regner forkert er den falcificeret.

De modeller vi her taler om, relativitetsteorierne, kvantemekanikken, fotonmodellen osv. har det til fælles at intet eksperiment hidtil har kunne falcificere dem.

Citat fra tabel I side 28 i ovennævnte artikel:

Postulates agree with experiment? Einstein, No, This Paper, Yes.

Hvad er det egentlig, at du ikke forstår her? Einsteins teorier holder ikke, da de er i modstrid med dit første punkt:

Den er ikke i modstrid med konkrete målinger

Men det gælder måske ikke, når det er Einstein, det drejer sig om?

Min model lever derimod fuldt op til dine krav. Den er ikke i modstrid med nogen konkrete målinger. Den har forudsigelseskraft, idet jeg f.eks. fremsatte postulatet v = c +/-wr og postulatet om, at de samme lovmæssigheder eksisterer for bl.a. lydtransmission i en idealgas og lystransmission i æteren, før jeg fik kendskab til ovennævnte artikel, og før jeg så beskrivelsen af den optiske Bernoulli kraft, som iøvrigt har den egenskab, at den går på mediet, og derfor ikke kan forklares ud fra fotonmodellen, der jo ikke har noget medie. Det falsificerer vel fotonmodellen eller hvad?

Vi har set dem.

Nej, ingen har nogensinde set et sort hul.

Vi har detekteret dem. Vi har set at deres amplitude og frekvens stemmer overens med den almene relativitetsteoris forudsigelser.

Bare fordi noget stemmer matematisk er det ikke noget bevis for, at den underliggende fysiske model er rigtig. Fotonmodellen og B-feltet er gode eksempler på dette. I store træk giver matematikken i traditionel fysik det rigtige resultat, som jeg også har skrevet mange gange. Det er de fysiske modeller, som ofte er det rene nonsense.

I modsætning til din hokus-pokus æter som ikke siger noget som helst om hverken amplitude eller frekvens!

Hvilken modsætning? Jeg har aldrig nogensinde udtalt mig om hverken amplitude eller frekvens af gravitationsbølger.

Iøvrigt er det jo ikke bare mig, der går ind for æterens eksistens. Det gør bl.a. Robert B. Laughlin også, som ovenfor citeret; men han regner du måske heller ikke for noget?

  • 1
  • 5

I 2012 leverede jeg følgende indlæg i en tilsvarende diskussion:

Jeg har tidligere fremført, at mange betydende fysikere har svær ved at affinde sig med vakuum, og derfor forestiller sig en æter af en eller anden art.

Jeg vil hermed ikke kommentere Carsten Kanstrups forestillinger, men blot gøre opmærksom på – som tidligere nævnt – at mange her i spalterne benægter eksistensen af en æter i modstrid med adskillige berømte og kendte fysikere,

Tilsyneladende forestiller æter-benægterne sig æteren som beskrevet i Micelsons og Morleys forsøg og SR og er aldrig nået videre. Einstein genindførte æteren – nok som den metriske tensor - i 1916.

Kanstrup har tidligere bragt det ophakkede uddrag fra Laughlin’s bog, som cirkulerer på nettet. For den fulde forståelses skyld bringer jeg det uforkortede afsnit fra side 120 i bogen.

Pt. har ingen et svar på, hvad æteren er. Skalerer man den semiklassiske opfattelse af et brintatom, så proton radius = 1 meter, så bliver elektronens radius 3 meter og elektronens baneradius = 60 kilometer. Ifølge den opfattelse er der jo en kolossal mængde vakuum i et brintatom.

Nu kan de skråsikre æter-benægtere tygge lidt på følgende citater:

Einstein 1920– Foredrag på Leyden Universitet: ‘To deny the ether is ultimately to assume that empty space has no physical qualities whatever… Recapitulating, we may say that according to the general theory of relativity, space is endowed with physical qualities… therefore there exists an ether. … According to the general theory of relativity space without ether is unthinkable.’

Eddington 1921 i Space Time and Gravitation: ‘The Michelson-Morley experiment has thus failed to detect our motion through the aether, because the effect looked for – the delay of one of the light waves – is exactly compensated by an automatic contraction of the matter forming the apparatus.’

H.A. Wilson 1928 i Modern Physics: ‘It has been supposed that empty space has no physical properties but only geometrical properties. No such empty space without physical properties has ever been observed, and the assumption that it can exist is without justification. It is convenient to ignore the physical properties of space when discussing its geometrical properties, but this ought not to have resulted in the belief in the possibility of the existence of empty space having only geometrical properties… It has specific inductive capacity and magnetic permeability.’

Eddington 1936 i “Relativity Theory of Protons and Electrons”: ‘The idealised physical reference object, which is implied in current quantum theory, is a fluid permeating all space like an aether.’

Einstein and Infeld 1938 i “Evolution of Physics”: ‘Looking back at the development of physics, we see that the ether, soon after its birth, became the enfant terrible of the family of physical substances. First, the construction of a simple mechanical picture of the ether proved to be impossible and was discarded. This caused to a great extent the breakdown of the mechanical point of view. Second, we have to give up the hope that through the presence of the ether sea, one co-ordinate system will be distinguished and lead to the recognition of absolute and not only relative motion. … After such bad experiences, this is the moment to forget the ether completely and to try never to mention its name. We shall say our space has the physical property of transmitting waves and so omit the use of a word we have decided to avoid. The omission of a word from our vocabulary is of course no remedy; the troubles are indeed much too profound to be solved in this way. Let us now write down the facts which have been sufficiently confirmed by experiment without bothering any more about the ‘e—r’ problem.’

P.A.M. Dirac 1951 i “Nature”: "Physical knowledge has advanced much since 1905, notably by the arrival of quantum mechanics, and the situation has again changed. If one examines the question in the light of present-day knowledge, one finds that the aether is no longer ruled out by relativity, and good reasons can now be advanced for postulating an aether. . . . We can now see that we may very well have an aether, subject to quantum mechanics and conformable to relativity, provided we are willing to consider a perfect vacuum as an idealized state, not attainable in practice. From the experimental point of view there does not seem to be any objection to this. We must make some profound alterations to the theoretical idea of the vacuum. . . . Thus, with the new theory of electrodynamics we are rather forced to have an aether"

Louis de Broglie 1972: … “To answer this question, any particle, even isolated, has to be imagined as in continuous energetic contact with a hidden medium, which constitutes a concealed thermostat. This hypothesis was brought forward some fifteen years ago by [b]Bohm[/b] and [b]Vigier[/b], who named this invisible thermostat the subquantum medium. As a further assumption, the particle is considered as continuously exchanging energy and momentum with such a hidden thermostat. These exchanges would happen regularly, in a well defined manner, if the guided motion existed alone, but a random energy exchange is superposed, which has a fluctuation character of well known kind in statistical thermodynamics. If a hidden sub-quantum medium is assumed, knowledge of its nature would seem desirable. It certainly is of quite complex character.” [Min tilføjelse: her er thermostat = subquantum medium = aether]

Robert B. Laughlin 2005 i “A different Universe” side 120:

“It is ironic that Einstein's most creative work, the general theory of relativity, should boil down to conceptualizing space as a medium when his original premise was that no such medium existed. The idea that space might be a kind of material substance is actually very ancient, going back to Greek Stoics and termed by them ether. Ether was firmly in Maxwell's mind when he invented the description of electromagnetism we use today. He imagined electric and magnetic fields to be displacements and flows of ether, and borrowed mathematics from the theory of fluids to describe them. Einstein, in contrast, utterly rejected the idea of ether and inferred from its nonexistence that the equations of electromagnetism had to be relative. But this same thought process led in the end to the very ether he had first rejected, albeit one with some special properties that ordinary elastic matter does not have.

The word "ether" has extremely negative connotations in theoretical physics because of its past association with opposition to relativity. This is unfortunate because, stripped of these connotations, it rather nicely captures the way most physicists actually think about the vacuum.

In the early days of relativity the conviction that light must be waves of something ran so strong that Einstein was widely dismissed. Even when Michelson and Morley demonstrated that the earth's orbital motion through the ether could not be detected, opponents argued that the earth must be dragging an envelope of ether along with it because relativity was lunacy and could not possibly be right. The virulence of this opposition eventually had the scandalous consequence of denying relativity a Nobel Prize (Einstein got one anyway, but for other work).

Relativity actually says nothing about the existence or nonexistence of matter pervading the universe, only that any such matter must have relativistic symmetry. It turns out that such matter exists. About the time relativity was becoming accepted, studies of radioactivity began showing that the empty vacuum of space had spectroscopic structure similar to that of ordinary quantum solids and fluids. Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness. It is filled with "stuff" that is normally transparent but can be made visibly hitting it sufficiently hard to knock out a part.

The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo.
How Einstein came to conclude that space was a medium is a fascinating story. …”

Følgende bøger kan anbefales til videre fordybelse:

Brown - The Philosophy of Vacuum (Oxford Univercity Press, 2002, 291 pp., ISBN 0-19-824449-5)
Laughlin - A different Universe (Basic, 2005, 254 pp., ISBN 0-465-03828-X)

Carsten, har du i mellemtiden anskaffet dig dig Laughins bog, så du forstår den fulde ordlyd, eller kopier du blot mit tidligere indlæg?

Hvad er det, du mener, der er forkert ved dannelsen af et magnetfelt i en spole. Hvad har fotoner at gøre med det?

Uanset hvad, skal du have tak tor dine mange, lange,lange indlæg. Den absurde underholdningsværdi kan ikke undervurderes.

  • 5
  • 0

Carsten, har du i mellemtiden anskaffet dig dig Laughins bog, så du forstår den fulde ordlyd, eller kopier du blot mit tidligere indlæg?

Endnu ikke, men vil formodentlig gøre det. Jeg har meget lidt tid til fysikstudier lige nu.

Hvad er det, du mener, der er forkert ved dannelsen af et magnetfelt i en spole. Hvad har fotoner at gøre med det?

Det handler om, hvordan kræfter overføres, og hvad et "felt" reelt set er og virker.

Ud fra traditionel fysik overføres alle kræfter ved ikke-eksisterende (virtuelle) partikler, og det er for de elektromagnetiske kræfters vedkommende fotonen. Hvis ikke bare B-feltet skal være et rent regneudtryk, bør tilhængere af traditionel fysik derfor kunne gøre rede for, hvordan B-feltet opstår (vha. fotoner), hvordan det vekselvirker med et E-felt, der står på tværs og ikke aftager med den samme potens af afstanden, og hvordan kræfterne iøvrigt overføres. De bør også kunne gøre rede for, hvordan man får en foton til at følge en krum ledning, så man f.eks. kan skabe en elektromagnet og overføre effekt til en lampe.

I mine øjne er virtuelle partikler det rene nonsense, som jeg også har gjort rede for tidligere i denne tråd. Jeg søger en langt mere plausibel forklaring, og her er kraftoverføring direkte gennem æteren fra partikel til partikel langt det mest logiske. Ellers skal man på anden måde til at forklare, hvordan partikler uden direkte kontakt kan frastøde og tiltrække hinanden. Det er ikke nok bare at sige, at de gør det. Jeg vil have en forklaring på hvorfor.

Når man opbygger et såkaldt magnetfelt i en spole, lagrer man reelt set energi i form af kinetisk energi; men kinetisk energi kan ikke koble direkte. For at få en kraft ud af oplagret kinetisk energi er man nødt til at omdanne den til potentiel energi, som så kan udøve en kraft. Det er bl.a. det, der er problemet med B-feltet, og som får mig til at tro, at kraften reelt set ikke kommer fra et B-felt, men fra en form for E-felt (potentiel energi), der opstår som følge af en ændring i den kinetiske energi iht. energibevarelsessætningen. Desuden har jeg meget svært ved at se, hvordan en elektronstrøm i en ledning er i stand til at generere et felt, der står vinkelret på elektronstrømsretningen, og dermed genererer en nordpol og en sydpol. Hvorfor har vi f.eks. en højrehåndsregel? Kunne det ikke lige så godt være en venstrehåndsregel? Hvad er det, der netop skaber en vinkel til en bestemt side og ikke den modsatte? I min forklaring eksisterer dette dilemma ikke.

Uanset hvad, skal du have tak tor dine mange, lange,lange indlæg. Den absurde underholdningsværdi kan ikke undervurderes.

Hvad absurd er der i at søge sandheden om naturens reelle opbygning, så man har en chance for at besvare spørgsmålet om, hvorfor den opfører sig, som den gør? De matematiske modeller giver intet svar.

  • 1
  • 5

Citat fra tabel I side 28 i ovennævnte artikel:
Postulates agree with experiment? Einstein, No, This Paper, Yes.

        Hvad er det egentlig, at du ikke forstår her? Einsteins teorier holder ikke, da de er i modstrid med dit første punkt:  

Lad os nu lige se om andre kan gentage eksperimentet. Det er før set at der kan være fejl i forsøgsopstillinger. Og selv hvis resultatet er korrekt vil det på ingen måde underbygge din æter.

Min model lever derimod fuldt op til dine krav. Den er ikke i modstrid med nogen konkrete målinger.

Din model mangler i den grad formler, og kan derfor absolut ikke afprøves. Det er en katastrofal mangel som gør den helt og aldeles ligegyldig.

den optiske Bernoulli kraft, som iøvrigt har den egenskab, at den går på mediet, og derfor ikke kan forklares ud fra fotonmodellen, der jo ikke har noget medie. Det falsificerer vel fotonmodellen eller hvad?

Foton modellen klarer sig fint uden æter. Du kan kun falcificere en teori eller model ved at påvise at den regner forkert. Det gør foton modellen ikke.

Vi har set dem.

        Nej, ingen har nogensinde set et sort hul.    
        Vi har detekteret dem. Vi har set at deres amplitude og frekvens stemmer overens med den almene relativitetsteoris forudsigelser.    

        Bare fordi noget stemmer matematisk er det ikke noget bevis for, at den underliggende fysiske model er rigtig.  

Nej, men det er en meget kraftig indikation. Den generelle relativitetsteori har med stor præcision forudsagt det som blev observeret, både frekvens, amplitude og varighed. Din ætermodel har ikke forudsagt noget som helst.

Iøvrigt er det jo ikke bare mig, der går ind for æterens eksistens. Det gør bl.a. Robert B. Laughlin også, som ovenfor citeret; men han regner du måske heller ikke for noget?

Hans æter er helt uden små kugler og andet vrøvl!

Hvad absurd er der i at søge sandheden om naturens reelle opbygning, så man har en chance for at besvare spørgsmålet om, hvorfor den opfører sig, som den gør?

Intet, men du kommer ikke ud af stedet med en model som ikke kan regne den ud. Lav nu de formler!

  • 3
  • 3

Og selv hvis resultatet er korrekt vil det på ingen måde underbygge din æter.

Hvorfor ikke? Så er matematikken i min model netop helt på plads.

Din model mangler i den grad formler, og kan derfor absolut ikke afprøves. Det er en katastrofal mangel som gør den helt og aldeles ligegyldig.

Det kommer an på, hvad man vil opnå. Hvis man vil forstå verden, er selv den mest primitive model, som baserer sig på naturens sande opbygning, langt bedre end fysiske modeller baseret på objekter som f.eks. fotonen og nok også B-feltet, som ganske simpelt ikke eksisterer i virkeligheden.

Foton modellen klarer sig fint uden æter.

Nej, det gør den ikke. Den matematiske model passer kun, hvis man f.eks. ikke begynder at tale om tab, og den fysiske model er én stor selvmodsigelse, som ikke kan forklare ét eneste af de fænomener, vi ser inden for elektromagnetisk udbredelse, energioverførsel og kraftpåvirkning.

Du kan kun falcificere en teori eller model ved at påvise at den regner forkert.

Vrøvl. Hvis den som fotonmodellen forlanger, at et objekt skal have massen 0 og hf/c2 på samme tid, være bredspektret og smalspektret på samme tid, og efter forgodtbefindende kan skifte mellem at være en bølge og en partikel, er modellen naturligvis noget sludder. Naturen er ikke skizofren.

Hans æter er helt uden små kugler og andet vrøvl!

Det vigtige er først og fremmest, om æteren eksisterer eller ej, og det kan der ifølge Henrik Petersens ovenstående indlæg med alle citaterne næppe være tvivl om. Så kan vi derefter diskutere, hvordan den er opbygget og opnår masserelativisme, hvilket er nok til at forklare de relativistiske fænomener, som vi ser, som f.eks. GPS satellitternes tidsafvigelse.

Jeg er dog uenig med Robert. B. Laughlin på ét punkt. Hvis æteren eksisterer, er lyshastigheden med garanti konstant i forhold til den - ialtfald så længe vi ikke adderer materialer med en relativ dielektricitetskonstant eller permeabilitet <> 1. Det er også lige præcis den konklusion, man kan drage af ovennævnte skrift om roterende systemer, hvor man derved kommer frem til v = c +/-wr, og hastigheden gennem æteren er givet præcist ved c = 1/sqrt(e0 x u0). Den er altså ikke konstant i ethvert inertialsystem, som Einstein påstår, så det er enten/eller - enten ætermodel eller relativitetsteori. Begge dele kan ikke være sandt samtidig. Dermed ikke sagt, at æteren ikke kan have en relativistisk masseforøgelse, som netop er tilfældet iht. min teori; men det har absolut intet med forskellige inertialsystemer eller tid at gøre, og længderne ændres ikke bortset fra den naturlige dimensionsændring et elastisk objekt altid vil få, hvis det udsættes for kræfter. Det er helt efter Newton.

  • 0
  • 4

Og selv hvis resultatet er korrekt vil det på ingen måde underbygge din æter.

        Hvorfor ikke? Så er matematikken i min model netop helt på plads.  

Ohh.. dvs. den matematik som du ikke har lavet endnu?

Mener du helt seriøst at kunne konkludere at dine (manglende) beregninger bliver korrekte af andres fejl???

Din model mangler i den grad formler, og kan derfor absolut ikke afprøves. Det er en katastrofal mangel som gør den helt og aldeles ligegyldig.

        Det kommer an på, hvad man vil opnå. Hvis man vil forstå verden, er selv den mest primitive model, som baserer sig på naturens sande opbygning, langt bedre end fysiske modeller baseret på objekter som f.eks. fotonen og nok også B-feltet, som ganske simpelt ikke eksisterer i virkeligheden.  

Du foretrækker altså en fysisk model som ikke kan regne og som ikke kan afprøves. Det betyder at du aldrig kan afprøve den for korrekthed, og dermed aldrig kan vide om du rammer rigtigt. Du vil altså erstatte noget som fungere med en gang ubrugeligt hokus-pokus!

Foton modellen klarer sig fint uden æter.

        Nej, det gør den ikke. Den matematiske model passer kun, hvis man f.eks. ikke begynder at tale om tab, og den fysiske model er én stor selvmodsigelse, som ikke kan forklare ét eneste af de fænomener, vi ser inden for elektromagnetisk udbredelse, energioverførsel og kraftpåvirkning.  

Foton modellen virker, også når der er tab! Tab betyder jo bare at ikke alle fotoner når frem.

inden for elektromagnetisk udbredelse, energioverførsel og kraftpåvirkning.
Du kan kun falcificere en teori eller model ved at påvise at den regner forkert.

        Vrøvl. Hvis den som fotonmodellen forlanger, at et objekt skal have massen 0 og hf/c2 på samme tid, være bredspektret og smalspektret på samme tid, og efter forgodtbefindende kan skifte mellem at være en bølge og en partikel, er modellen naturligvis noget sludder. Naturen er ikke skizofren.  

VRØVL! Fotonen har hvilemassen nul, ikke massen nul og energien bestemt af frekvensen. Frekvens og energi er proportionale, og enkelt-fotoner er ikke bredspektrede. Du prøver at falcificere foton modellen ved at vrøvle om egenskaber som ikke er en del af den!

Hans æter er helt uden små kugler og andet vrøvl!

        Det vigtige er først og fremmest, om æteren eksisterer eller ej, og det kan der ifølge Henrik Petersens ovenstående indlæg med alle citaterne næppe være tvivl om.  

Jo der kan. Men da alle teorier klarer sig fint uden æter er det sådan set ligegyldigt om den eksisterer eller ej.

Jeg er dog uenig med Robert. B. Laughlin på ét punkt. Hvis æteren eksisterer, er lyshastigheden med garanti konstant i forhold til den - ialtfald så længe vi ikke adderer materialer med en relativ dielektricitetskonstant eller permeabilitet <> 1. Det er også lige præcis den konklusion, man kan drage af ovennævnte skrift om roterende systemer, hvor man derved kommer frem til v = c +/-wr, og hastigheden gennem æteren er givet præcist ved c = 1/sqrt(e0 x u0). Den er altså ikke konstant i ethvert inertialsystem, som Einstein påstår,

Nu skyder du endnu engang Einstein noget i skoen som han aldrig har påstået! Lysets hastighed er konstant i alle systemer, også i specialtilfældet inertialsystem, men ikke begrænset til dette. Og det er eftervist i utallige målinger. Og i modstrid med din æter, som dermed definitivt er falcificeret!

  • 4
  • 3

Ohh.. dvs. den matematik som du ikke har lavet endnu?

Mener du helt seriøst at kunne konkludere at dine (manglende) beregninger bliver korrekte af andres fejl???

Andres fejl? Hvis du mener, at artiklen fra Cern er fejlbehæftet, så angiv dog for pokker hvor fejlen findes i stedet for at hævde, at der nok er målt galt, siden det hele artiklen prøver at vise netop er præcis det samme, som jeg også hævder.

Du foretrækker altså en fysisk model som ikke kan regne og som ikke kan afprøves. Det betyder at du aldrig kan afprøve den for korrekthed, og dermed aldrig kan vide om du rammer rigtigt. Du vil altså erstatte noget som fungere med en gang ubrugeligt hokus-pokus!

Jeg foretrækker en model, som ikke er baseret på ikke-eksisterende objekter, men på virkelighedens sande opbygning. Med en sådan model i hånden vil det altid være muligt at regne på den og man vil altid komme frem til det rigtige resultet. Det kan da godt være, at mine evner og tid ikke rækker til at opstille de nødvendige formler; men hellere komme et lille stykke i den rigtige retning end et stort stykke i den forkerte.

Foton modellen virker, også når der er tab! Tab betyder jo bare at ikke alle fotoner når frem.

Ja, men det gør også modellen kvantiseret, og så har man brug for et uendeligt antal fotoner dvs. et uendeligt kraftigt signal. Har man ikke det, kan man heller ikke forklare, hvorfor lysintensiteten i et vilkårligt punkt i universet altid falder med 2. potens af afstanden. Hvis antallet af fotoner ikke er uendeligt, vil der være steder, hvor lysintensiteten er 0; men sådan opfører naturen sig bare ikke. Også her er ætermodellen det eneste, der kan forklare denne ikke-kvantiserede dæmpning og kontinuitet selv ved svage signaler.

Inden du nu begynder at fortælle mig, at lys er kvantiseret, så ved jeg det godt. Mindste energikvant er i min verden 6.626 x 10^-34 J (Kanstrups konstant), men hvis ikke frekvensen af en foton kun er 1 Hz, vil energien i den være mange gange højere, så traditionel fysik har i høj grad et problem med at forklare, hvordan en ikke-uendelig lysintensitet kan sprede sig i universet uden at blive voldsomt kvantiseret og 0 i store dele.

VRØVL! Fotonen har hvilemassen nul, ikke massen nul og energien bestemt af frekvensen. Frekvens og energi er proportionale, og enkelt-fotoner er ikke bredspektrede. Du prøver at falcificere foton modellen ved at vrøvle om egenskaber som ikke er en del af den!

Jeg kender udmærket formlen E2 = p2c2 + m2c4. m er hvilemassen, som er 0 for en foton. Tilbage har vi så E = pc. Impulsen p er pr. definition masse gange hastighed, hvilket fører til E = mc2; men når man vælger at skrive p og hævder, at masseløse objekter skam godt kan have impuls, er det for at skjule problemet.

Fotonens impuls er p = hf/c og måles i kgm/s. Vi har altså pr. definition mv = hf/c, og da v = c bliver m = hf/c2. Problemet er så at forklare, hvordan man får denne masse accelereret op til lysets hastighed!

Det er korrekt, at enkeltfotoner ikke er bredspektrede, men tværtimod uendelig smalspektrede iht. f = E/h; men problemet er bare, at det samtidig forhindrer dem i nogensinde at blive udsendt! For at udsende et uendelig smalspektret signal, skal det startes ved universets skabelse og blive ved uendelig længe. Hvis man spontant vil udsende en foton, vil hændelse i tidsdomænet være et step, hvor energien er spredt i et næsten uendelig bredt frekvensspekter, hvilket naturligvis ikke kan resultere i én enkelt uendelig smalspektret foton. Det er det rene vrøvl, som lader hånt om almindelig kendt elektroteknisk viden på radioamatørniveau. Hvis der ikke altid var en 100% entydig sammenhæng mellen tidsdomænet og frekvensdomænet, ville f.eks. moderne digital TV ikke virke, da det så ville være umuligt at regne om fra tidsdomænet til frekvensdomænet med en FFT og dermed uddrage de ca. 6000 bærebølger, som alle kan være moduleret med op til 64-QAM (8 niveauer og 8 faser).

Nu skyder du endnu engang Einstein noget i skoen som han aldrig har påstået! Lysets hastighed er konstant i alle systemer, også i specialtilfældet inertialsystem, men ikke begrænset til dette.

Jeg skyder ham da ikke noget i skoen, som han aldrig har påstået. Jeg har kun påstået, at han hævder det for inertialsystemer. At du og måske ham så også mener, det gælder generelt, er da bare at udvidde dækningsområdet.

Og det er eftervist i utallige målinger. Og i modstrid med din æter, som dermed definitivt er falcificeret!

Bortset lige fra de eksempler, som får artiklen fra Cern til at konkludere, at Einsteins teorier ikke altid passer med eksperimenterne. Hvis ikke du kan påvise fejlen i artiklen, må du erkende, at din påstand ikke er korrekt!

  • 2
  • 4

Ohh.. dvs. den matematik som du ikke har lavet endnu?
Mener du helt seriøst at kunne konkludere at dine (manglende) beregninger bliver korrekte af andres fejl???

        Andres fejl? Hvis du mener, at artiklen fra Cern er fejlbehæftet, så angiv dog for pokker hvor fejlen findes i stedet for at hævde, at der nok er målt galt, siden det hele artiklen prøver at vise netop er præcis det samme, som jeg også hævder.  

Jeg har skam aldrig sagt at deres beregninger er forkerte. Jeg undrer mig bare over din form for logik. Du påstår at hvis der er fejl i en fysisk teori, så er din teori som følge heraf korrekt???

Jeg foretrækker en model, som ikke er baseret på ikke-eksisterende objekter, men på virkelighedens sande opbygning. Med en sådan model i hånden vil det altid være muligt at regne på den og man vil altid komme frem til det rigtige resultet. Det kan da godt være, at mine evner og tid ikke rækker til at opstille de nødvendige formler; men hellere komme et lille stykke i den rigtige retning end et stort stykke i den forkerte.

Du evner altså ikke at opstille formlerne!!! Hvordan kan du påstå at din teori er korrekt når evnerne ikke rækker?

Ja, men det gør også modellen kvantiseret, og så har man brug for et uendeligt antal fotoner dvs. et uendeligt kraftigt signal. Har man ikke det, kan man heller ikke forklare, hvorfor lysintensiteten i et vilkårligt punkt i universet altid falder med 2. potens af afstanden.

Hvis fotonerne udsendes i alle retninger vil de danne en kugleskal. Kugleskallens areal vokser i anden potens med afstanden, heraf følger at intensiteten aftager i anden potens med afstanden. Det er logik for perlehøns, men åbenbart ikke for Carsten. Jeg forstår godt at du ikke kan lave de formler.

Hvis fotonerne kommer fra en laser er spredningen minimal, og så aftager intensiteten ikke med afstanden i anden potens.

Hvis antallet af fotoner ikke er uendeligt, vil der være steder, hvor lysintensiteten er 0; men sådan opfører naturen sig bare ikke.

Joda. Det kaldes interferens!

Også her er ætermodellen det eneste, der kan forklare denne ikke-kvantiserede dæmpning og kontinuitet selv ved svage signaler.

Dæmpning er intet andet end tab af fotoner. Har du mange fotoner og/eller lang tid (og det har man som regel) vil du se et gennemsnit af det kvantiserede signal. Og gennemsnittet er ikke kvantiseret.

Inden du nu begynder at fortælle mig, at lys er kvantiseret, så ved jeg det godt. Mindste energikvant er i min verden 6.626 x 10^-34 J (Kanstrups konstant), men hvis ikke frekvensen af en foton kun er 1 Hz, vil energien i den være mange gange højere, så traditionel fysik har i høj grad et problem med at forklare, hvordan en ikke-uendelig lysintensitet kan sprede sig i universet uden at blive voldsomt kvantiseret og 0 i store dele.

Du har vel ikke et link til 1 Hz påstanden? Jeg er overbevist om at foton modellen regner rigtigt, også ved 1 Hz.

Impulsen p er pr. definition masse gange hastighed

Sådan kan du ikke regne på en partikel uden hvilemasse! Fotonens impuls fremgår af foton modellen og er eksperimentelt bestemt til at være i overensstemmelse med denne. Basta!

Fotonens impuls er p = hf/c og måles i kgm/s. Vi har altså pr. definition mv = hf/c, og da v = c bliver m = hf/c2. Problemet er så at forklare, hvordan man får denne masse accelereret op til lysets hastighed!

Seriøst? Uden masse er der ingen relativistisk masseforøgelse. Og dermed ingen inerti.

Det er korrekt, at enkeltfotoner ikke er bredspektrede, men tværtimod uendelig smalspektrede iht. f = E/h; men problemet er bare, at det samtidig forhindrer dem i nogensinde at blive udsendt!

Vrøvl! Fotoner dannes med en bestemt energi, og der er intet i foton modellen som forhindrer dem i at blive udsendt. Du bruger Newtons formler i kvanteverdenen, set holder ikke en meter, og virker meget primitivt på mig.

Det er det rene vrøvl, som lader hånt om almindelig kendt elektroteknisk viden på radioamatørniveau.

Hvis det er dit niveau, så forstår jeg bedre at du ikke evner at sætte dig ind i kvantemekanikken!

Og det er eftervist i utallige målinger. Og i modstrid med din æter, som dermed definitivt er falcificeret!

        Bortset lige fra de eksempler, som får artiklen fra Cern til at konkludere, at Einsteins teorier ikke altid passer med eksperimenterne. Hvis ikke du kan påvise fejlen i artiklen, må du erkende, at din påstand ikke er korrekt!  

At artiklen fra Cern viser problemer betyder ikke at din æter er frikendt. Der er rent vrøvl! Men typisk for din primitive argumentation.

  • 3
  • 3

Jeg har skam aldrig sagt at deres beregninger er forkerte.

Nå:

Lad os nu lige se om andre kan gentage eksperimentet. Det er før set at der kan være fejl i forsøgsopstillinger.

Men du har måske fundet ud af, at artiklen ikke er så let at stille spørgsmålstegn ved?

Du påstår at hvis der er fejl i en fysisk teori, så er din teori som følge heraf korrekt???

Hvor har jeg påstået det? Jeg påstår bare, at artiklens konklusion v = c +/-wr i høj grad underbygger min model, da det er præcis det samme, jeg kommer frem til.

Du evner altså ikke at opstille formlerne!!!

Så er det jo godt, at jeg har andre til det som f.eks. i eksemplet med Cern artiklen.

Hvis fotonerne udsendes i alle retninger vil de danne en kugleskal. Kugleskallens areal vokser i anden potens med afstanden, heraf følger at intensiteten aftager i anden potens med afstanden. Det er logik for perlehøns, men åbenbart ikke for Carsten.

Nej, for den argumentation holder jo ikke en meter, så det må være dig, der er en perlehøne.

Hvis et endeligt antal fotoner skal sprede sig ud i en kugleskal, skal deres dimensioner på tværs af bevægelsesretningen stige proportionalt med afstanden. Derimod må dimensionen i bevægelsesretningen ikke ændre sig, da tidsforsinkelsen jo er særdeles veldefineret og ikke må udjævnes i tid. Man får altså nogle "fotonpandekager" som vokser i størrelse, hvilket afstedkommer en række yderligere spærgsmål:

  • Hvordan kan fotonen variere i størrelse?
  • Hvordan kan fotoner i gigastørrelse komme igennem en smal spalte?
  • Hvilken form har disse fotonpandekager, så de altid mødes langs randen og dermed ikke danner huller uden feltstyrke.
  • Hvordan overføres egenskaben "frekvens"? Hvis man skal kunne hæfte den etikette på noget som helst, må det jo foretage sig ét eller andet repetitivt det pågældende antal gange pr. sekund.
  • Hvordan er energien opbevaret i disse pandekager? Hvis det er som potentiel energi, hvorfor afhænger den så af frekvensen? Hvis det er som kinetisk energi, hvorfor nedsættes frekvensen så ikke, når størrelsen vokser, og hvorfor afhænger energien af frekvensen i 1. potens, når alle former for repetitive bevægelser, vi kender, giver anledning til en kinetisk energi, der vokser med 2. potens af frekvensen.
  • Hvad sker der, hvis der er flere modtagere inden for dækningsområdet for én pandekage?
    Energien i pandekagen er jo E = hf, så ifølge energibevarelsessætningen kan den ikke spredes ud på flere modtagere, uden at de må deles om energien, hvilket ikke sker i praksis.
  • Mere generelt, hvordan kan energien fra et endeligt antal fotoner spredes til et uendeligt antal modtagere, så de alle modtager præcis samme signal, hvis de befinder sig i samme afstand?

Uanset om du vil det eller ej, er ætermodellen den eneste, der kan forklare, hvorfor et vilkårligt antal modtagere i samme afstand fra en lysgiver altid vil modtage samme signal, uanset hvor lille det er.

Hvis antallet af fotoner ikke er uendeligt, vil der være steder, hvor lysintensiteten er 0; men sådan opfører naturen sig bare ikke.

Joda. Det kaldes interferens!

Så forklar lige hvorfor der ikke opstår områder med konstruktiv interferens, hvor signalstyrken er op til dobbelt så stor, og områder med destruktiv interferens, hvor signalstyrken er 0. Det er jo netop det, der kendetegner interferens!

Du har vel ikke et link til 1 Hz påstanden? Jeg er overbevist om at foton modellen regner rigtigt, også ved 1 Hz.

Ja, men min pointe var jo, at hvis frekvensen er større end 1 Hz, vil energien i hver foton blive tilsvarende større. Det betyder så, at der for en given energimængde bliver færre fotoner, der så skal spredes ud i verdensrummet.

Impulsen p er pr. definition masse gange hastighed

Sådan kan du ikke regne på en partikel uden hvilemasse!

Jo, det kan jeg lige netop, og det fremgår tydeligt af en enhedsbetragtning. Energien E måles i J, så begge led i udtrykket E2 = p2c2 + m2c4 får enheden J2, og p får enheden kgm/s. Forklar mig lige, hvorfor man måler masseløse partikler i kg.

Uden masse er der ingen relativistisk masseforøgelse.

Nej, og det er lige netop problemet, for hvis ikke fotonen vejer hf/c2 på det tidspunkt, hvor den bevæger sig med hastigheden c, kan den ikke overføre den impuls, man har konstateret, lys gør. Problemet er så at forklare, hvordan den masse kan accelereres op til lysets hastighed.

Vrøvl! Fotoner dannes med en bestemt energi, og der er intet i foton modellen som forhindrer dem i at blive udsendt. Du bruger Newtons formler i kvanteverdenen, set holder ikke en meter, og virker meget primitivt på mig.

Hvor bruger jeg Newtons formler? Selv Bohrs egen søn var opmærksom på dette frekvensspekterdilemma, og det har fået professor Ole Keller fra Aalborg Universitet til at uarbejde en matematisk fotonmodel, hvor han prøver at give den bredbåndsegenskaber - se https://ing.dk/artikel/lysets-aar-saetter-... . Det betyder så til gengæld, at man ikke længere kan forklare den nedre grænsefrekvens i den fotoelektriske effekt, for et uendelig bredbåndet signal har jo ingen nedre frekvens. Desuden får man ualmindeligt svært ved at gøre rede for, hvordan noget fysisk objekt vil kunne svinge på uendelig mange frekvenser på samme tid; men naturens sande opbygning interesserer jo ikke fysikerne.

Det er det rene vrøvl, som lader hånt om almindelig kendt elektroteknisk viden på radioamatørniveau.

Hvis det er dit niveau, så forstår jeg bedre at du ikke evner at sætte dig ind i kvantemekanikken!

Enhver, der hævder, at man spontant kan generere et smalspektret signal, har ganske simpelt ikke nok elektroteknisk viden eller viden om fouriertransformation. Hvad er der i vejen med, at en radioamatør konstaterer, at hvis man ikke starter og stopper morsesignaler blødt, breder man sig ud over hele båndet, så hvorfor håne en viden, der åbenbart ligger langt over din. Iøvrigt er jeg både elektronikingeniør og radioamatør med A-licens.

At artiklen fra Cern viser problemer betyder ikke at din æter er frikendt.

Frikendt for hvad? Jeg påstår bare, at artiklen understøtter min påstand, hvilket der ikke kan herske den mindste tvivl om, i om med vi påstår præcis det samme.

  • 2
  • 4

Carsten, du henviser igen og igen til en "CERN-artikel", som skal støtte din teori.

Imidlertid er der IKKE tale om en artikel fra CERN, selv om du har hentet den fra CERNs server.

Artiklen er skrevet af en Robert D. Klauber fra Fairfield, Iowa, som ikke oplyser noget om sin akademiske grad i artiklen, og som ikke angiver tilknytning til noget universitet, (selv om hans postadresse meget belejligt er University Manor Drive).

Postadressen 'University Manor Drive' i Fairfield, Iowa, ligger dog på universitetscampus for Maharishi University of Management, hvor man tager udgangspunkt i transcendental meditation og vedisk videnskab (men ingen forskning i fysik).

Hans mailadresse er på Netscape, og artiklen er i øvrigt næsten 20 år gammel.

Klauber har også skrevet en lærebog om kvantefeltteori, hvoraf fremgår, at han har arbejdet i industrien (Ikke et ondt ord om det, men forsker er han altså lige så lidt som du) - men blev pensioneret før 2005, da bogen udkom.

Han oplyser på bagsiden af bogen at have en PhD - men absolut intet om på hvilket område.

Med andre ord: Ikke den mest troværdige kilde at støtte sig til. Og at kalde det en 'CERN-artikel' for at skaffe sig troværdighed - det er rent fusk.

  • 6
  • 2

Hans mailadresse er på Netscape, og artiklen er i øvrigt næsten 20 år gammel.

Han oplyser på bagsiden af bogen at have en PhD - men absolut intet om på hvilket område.

Einsteins skrifter er over 100 år gamle, og hvad var din mailadresse for 19 år siden, hvor internettet kun lige var i sin vorden, og Netscape var førende?

Sådan kan man jo altid prøve at nedgøre en argumentation ved at gå efter manden og ikke bolden. Hvis du mener, der er fejl i artiklen, så vis mig i stedet, hvor de findes!

Klauber har også skrevet en lærebog om kvantefeltteori, hvoraf fremgår, at han har arbejdet i industrien (Ikke et ondt ord om det, men forsker er han altså lige så lidt som du)

Hvorfor i alverden skulle kun forskere kunne få gode idéer? Tværtimod er det min erfaring, at mange af de forskningsprojekter, som ikke grunder i erhvervslivet eller i industrien, ofte kommer frem til konklusioner, som ikke har ret meget med virkeligheden at gøre, f.eks. fordi man laver forudsætninger, som ikke holder. Jeg har i flere omgange haft samarbejde med folk fra DTU; men det eneste projekt, hvor der kom noget virkelig godt ud af det, var ét, hvor underviseren netop har en industriel og praktisk baggrund - ikke bare en teoretisk!

Og at kalde det en 'CERN-artikel' for at skaffe sig troværdighed - det er rent fusk.

Hvorfor det? Den er jo hentet fra deres server, og ét eller andet navn skulle jeg jo give den, for at kunne henvise til den. Hvis ikke én eller anden har godkendt artiklen eller fundet den tilstrækkelig interessant, har den vel ikke fået lov til at ligge på deres server. Alle og enhver kan jo ikke bare lægge noget op der.

  • 1
  • 4

Hvis et endeligt antal fotoner skal sprede sig ud i en kugleskal, skal deres dimensioner på tværs af bevægelsesretningen stige proportionalt med afstanden. Derimod må dimensionen i bevægelsesretningen ikke ændre sig, da tidsforsinkelsen jo er særdeles veldefineret og ikke må udjævnes i tid. Man får altså nogle "fotonpandekager" som vokser i størrelse, hvilket afstedkommer en række yderligere spærgsmål:

TOTALT FORVRØVLET!

En foton har virkning inden for sin bølgelængde, og en modtager vil detektere de fotoner som rammer højst en bølgelængde forbi, og med en signalstyrke som er proportional med antal fotomer pr. tidsenhed. Længere er den ikke.

Hvordan kan fotonen variere i størrelse?
Hvordan kan fotoner i gigastørrelse komme igennem en smal spalte?
Hvilken form har disse fotonpandekager, så de altid mødes langs randen og dermed ikke danner huller uden feltstyrke.
Hvordan overføres egenskaben "frekvens"? Hvis man skal kunne hæfte den etikette på noget som helst, må det jo foretage sig ét eller andet repetitivt det pågældende antal gange pr. sekund.

Fuldstændigt vanvittigt vrøvl! Hver enkelt foton virker inden for sin egen bølgelængde, hverken mere eller mindre. Fotoner ændrer ikke størrelse. På meget store afstande bliver antallet af fotoner så lille at man enten må reducere information-hastigheden eller bruge store paraboler. Spørg bare NASA.

Hvordan er energien opbevaret i disse pandekager? Hvis det er som potentiel energi, hvorfor afhænger den så af frekvensen? Hvis det er som kinetisk energi, hvorfor nedsættes frekvensen så ikke, når størrelsen vokser, og hvorfor afhænger energien af frekvensen i 1. potens, når alle former for repetitive bevægelser, vi kender, giver anledning til en kinetisk energi, der vokser med 2. potens af frekvensen.
Hvad sker der, hvis der er flere modtagere inden for dækningsområdet for én pandekage?
Energien i pandekagen er jo E = hf, så ifølge energibevarelsessætningen kan den ikke spredes ud på flere modtagere, uden at de må deles om energien, hvilket ikke sker i praksis.

Energien er lig med energi pr. foton ganget med antallet. Det burde være indlysende.

Alle de bevægelser du snakker om gælder for bevæget masse. Fotoner har ikke masse, så den formel kan du putte hen hvo solen aldrig skinner.

Flere modtagere skygger for hinanden. Det ved enhver radioamatør. Altså deles de om energien.

Mere generelt, hvordan kan energien fra et endeligt antal fotoner spredes til et uendeligt antal modtagere, så de alle modtager præcis samme signal, hvis de befinder sig i samme afstand?

Man kan selvsagt ikke opstille et uendeligt antal modtagere. Den teoretiske grænse går ved en modtager pr. foton. Din mærkelige konklusion giver ingen mening. Og forklar lige hvor du vil placere uendeligt mange modtagere?

Ja, men min pointe var jo, at hvis frekvensen er større end 1 Hz, vil energien i hver foton blive tilsvarende større. Det betyder så, at der for en given energimængde bliver færre fotoner, der så skal spredes ud i verdensrummet.

LIGE PRÆCIS! Hvad ellers?

Jo, det kan jeg lige netop, og det fremgår tydeligt af en enhedsbetragtning. Energien E måles i J, så begge led i udtrykket E2 = p2c2 + m2c4 får enheden J2, og p får enheden kgm/s. Forklar mig lige, hvorfor man måler masseløse partikler i kg.

Energi måles i Joule!

Hvor bruger jeg Newtons formler? Selv Bohrs egen søn var opmærksom på dette frekvensspekterdilemma, og det har fået professor Ole Keller fra Aalborg Universitet til at uarbejde en matematisk fotonmodel, hvor han prøver at give den bredbåndsegenskaber - se https://ing.dk/artikel/lysets-aar-saetter-... . Det betyder så til gengæld, at man ikke længere kan forklare den nedre grænsefrekvens i den fotoelektriske effekt, for et uendelig bredbåndet signal har jo ingen nedre frekvens.

Du påstår at fotonen accelereres fra nul til c. Det gør den ikke, den opstår med hastigheden c. Bredbåndsegenskaber kræver flere samtidige fotoner med forskellige frekvenser. Foton modellen forklarer den fotoelektriske effekt i perfekt overensstemmelse med eksperimenter.

Enhver, der hævder, at man spontant kan generere et smalspektret signal, har ganske simpelt ikke nok elektroteknisk viden eller viden om fouriertransformation.

Fourier transformationen er summen af et stort antal sinus kurver med forskellige (harmoniske) frekvenser. Dermed kan man danne ethvert signal. Det modsvarer perfekt et signal bestående af fotoner med forskellige frekvenser. Du har simpelt hen ikke forstået hvad Fourier transformation går ud på!

Frikendt for hvad? Jeg påstår bare, at artiklen understøtter min påstand

Hans mailadresse er på Netscape, og artiklen er i øvrigt næsten 20 år gammel.

Med andre ord: Ikke den mest troværdige kilde at støtte sig til. Og at kalde det en 'CERN-artikel' for at skaffe sig troværdighed - det er rent fusk.

Så fik vi begravet den fusker!

Jeg stopper i øvrigt her. Du har vist gjort dig selv tilstrækkeligt til grin med din vanvittige argumentation.

  • 4
  • 3

TOTALT FORVRØVLET!

En foton har virkning inden for sin bølgelængde, og en modtager vil detektere de fotoner som rammer højst en bølgelængde forbi, og med en signalstyrke som er proportional med antal fotomer pr. tidsenhed.

Hvis fotonen ikke ændrer størrelse (hvad den naturligvis ikke kan - jeg provokerede dig bare), bliver signaldæmpningen som følge af afstanden ikke en præcis 2. ordens funktion, men bliver baseret på statistik og detekteringsareal.

Lad os tage et eksempel:

Vi har en lille blå lysdiode med en udsendt lysenergi på 1 mW, en bølgelængde på 500 nm og en frekvens på 600 THz. Da energien i hver foton er E = hf, bliver den 6,626 x 10^-34 x 0,6 x 10^15 J = 4,0 x 10^-19 J. Ved 1 mW svarer det til 2,5 x 10^15 fotoner.

Du hævder så, at en foton kan detekteres inden for en afstand af 1 bølgelængde, hvilket ved en bølgelængde på 500 nm svarer til et areal på 8 x 10^-13 m2, hvilket iøvrigt meget godt svarer til størrelsen af én pixel i et mobiltelefonkamera.

Arealet af en kugleskal er 4 pi r2, og hvis vi antager, at lysdioden kun udstråler lys i 1/4 af dette, kan vi beregne den afstand, hvor arealet af samtlige fotoner danner en samlet kugleskal til:

pi x r2 = 8 x 10^-13 x 2,5 x 10^15 => r = 25 m

I en afstand af 25 m vil det altså statistisk set tage 1 sekund at detektere lys, hvis detektoren er i stand til at detektere én enkelt foton. Ellers skal tiden øges tilsvarende.

Hvis nu lyset fra lysdioden er moduleret eller er en del af et display, så vi f.eks. skal kunne detektere lysniveauet med en nøjagtighed på 1 promille og inden for 1 ms, skal vi altså samle lys sammen fra minimum ca. 2 millioner fotoner - altså et areal/objektiv på 1,6 mm2 og stadig under forudsætning af, at detektoren er i stand til at detektere én enkelt foton, hvilket absolut ikke er tilfældet for f.eks. et mobiltelefonkamera.

Synes du ikke, at det virker temmelig pessimistisk, og kan du ikke lige vise mig en link, hvor denne statistiske detektering af fotoner er beskrevet?

Hvordan overføres egenskaben "frekvens"? Hvis man skal kunne hæfte den etikette på noget som helst, må det jo foretage sig ét eller andet repetitivt det pågældende antal gange pr. sekund.

Fuldstændigt vanvittigt vrøvl!

Det er da ikke vanvittigt at spørge om, hvordan egenskaben "frekvens" overføres. Hvis fotonen skal kunne eksistere som fysisk objekt, må den jo gøre det på én eller anden måde.

Hvordan er energien opbevaret i disse [pandekager]? Hvis det er som potentiel energi, hvorfor afhænger den så af frekvensen? Hvis det er som kinetisk energi, hvorfor nedsættes frekvensen så ikke, når størrelsen vokser, og hvorfor afhænger energien af frekvensen i 1. potens, når alle former for repetitive bevægelser, vi kender, giver anledning til en kinetisk energi, der vokser med 2. potens af frekvensen.

Energien er lig med energi pr. foton ganget med antallet. Det burde være indlysende.

Alle de bevægelser du snakker om gælder for bevæget masse. Fotoner har ikke masse, så den formel kan du putte hen hvo solen aldrig skinner.

Så let slipper du ikke. Hvis fotonen eksisterer som fysisk partikel er det da yderst relevant at spørge om, hvordan energien er opbevaret og opnår en 1. ordens afhængighed af frekvensen. At du så heller ikke kan svare på det spørgsmål er en anden sag.

Flere modtagere skygger for hinanden.

Ikke hvis de er ved siden af hinanden, og det er det, det drejer sig om her (samme afstand fra kilden).

Man kan selvsagt ikke opstille et uendeligt antal modtagere. Den teoretiske grænse går ved en modtager pr. foton.

Næ, det gør den ikke. Selvfølgelig kan man ikke opstille et uendelig antal modtagere; men man kan i tilstrækkelig afstand opstille et antal, som overskrider antallet af fotoner. I det ovenstående eksempel sker det allerede på en afstand af 25 m; men det er netop ikke den teoretiske grænse, da vi jo skal modtage mange fotoner for rent statisktisk at modtage dem med den ønskede nøjagtighed inden for den ønskede tid. Din argumentation holder netop ikke ved én modtager pr. foton, da der dermed efter en vis grænse (25 m i eksemplet) vil være detektorer, som ikke modtager noget signal (inden for 1 s)

Du påstår at fotonen accelereres fra nul til c. Det gør den ikke, den opstår med hastigheden c.

Hvilket er umuligt i praksis.

Bredbåndsegenskaber kræver flere samtidige fotoner med forskellige frekvenser.

Det modsvarer perfekt et signal bestående af fotoner med forskellige frekvenser.

Ikke ifølge Ole Keller. Hele hans øvelse går jo netop på at give én foton bredbåndsegenskaber, så man kan prøve at forklare frekvensspekterdilemmaet.

Hans mailadresse er på Netscape, og artiklen er i øvrigt næsten 20 år gammel.

Med andre ord: Ikke den mest troværdige kilde at støtte sig til. Og at kalde det en 'CERN-artikel' for at skaffe sig troværdighed - det er rent fusk.

Einstein havde ingen mailadresse og hans artikler er over 100 år gamle, så at støtte sig til dem, må være endnu mere fusk.

Du har vist gjort dig selv tilstrækkeligt til grin med din vanvittige argumentation.

Det samme kunne jeg jo sige om dig. Lad det være op til læserne af denne blog at vurdere.

  • 1
  • 7

Vi har en lille blå lysdiode med en udsendt lysenergi på 1 mW, en bølgelængde på 500 nm og en frekvens på 600 THz. Da energien i hver foton er E = hf, bliver den 6,626 x 10^-34 x 0,6 x 10^15 J = 4,0 x 10^-19 J. Ved 1 mW svarer det til 2,5 x 10^15 fotoner.
Du hævder så, at en foton kan detekteres inden for en afstand af 1 bølgelængde, hvilket ved en bølgelængde på 500 nm svarer til et areal på 8 x 10^-13 m2, hvilket iøvrigt meget godt svarer til størrelsen af én pixel i et mobiltelefonkamera.

En pixel i et mobilkamera?

Antag 1 megapixel på 3x3mm. Så er der 1000 pixels på hver led, dvs hver pixel fylder 3000nm, 6 gange større end fotonens bølgelængde, og arealet er 36 gange større. Chancen for at en foton rammer en pixel er til stede, men 1mW på 25 meters afstand vil mok give et meget sort billede under alle omstændigheder. En del pixels bliver nok ikke ramt inden for normal eksponeringstid. Hvorfor tror du ellers at fotolamper måles i hundreder af watt?

I øvrigt blander du enheder som ikke kan sammenlignes du måler fotonen i Joule og lysdioden i watt. Det hænger ikke sammen.

Næ, det gør den ikke. Selvfølgelig kan man ikke opstille et uendelig antal modtagere; men man kan i tilstrækkelig afstand opstille et antal, som overskrider antallet af fotoner.

I hvilket tilfælde en del modtagere ikke detekterer noget som helst!

Ikke ifølge Ole Keller. Hele hans øvelse går jo netop på at give én foton bredbåndsegenskaber, så man kan prøve at forklare frekvensspekterdilemmaet.

Du argumenterer for at fotoner ikke eksisterer, og du tager en professor som forsker i FOTONER til indtægt for det synspunkt???

Jeg er i øvrigt ikke enig med ham, men lad det hvile.

Hans mailadresse er på Netscape, og artiklen er i øvrigt næsten 20 år gammel.
Med andre ord: Ikke den mest troværdige kilde at støtte sig til. Og at kalde det en 'CERN-artikel' for at skaffe sig troværdighed - det er rent fusk.

        Einstein havde ingen mailadresse og hans artikler er over 100 år gamle, så at støtte sig til dem, må være endnu mere fusk.  

Du påstod at artiklen kom fra en CERN forsker, med den autoritet som følger deraf! Det var løgn!

Du har vist gjort dig selv tilstrækkeligt til grin med din vanvittige argumentation.

        Det samme kunne jeg jo sige om dig. Lad det være op til læserne af denne blog at vurdere.  

Prøv at tælle tommelfingre...

  • 5
  • 2

Carsten skulle have skrevet: Ved 1 mW svarer det til 2,5 x 10^15 fotoner/s hvis han eksponerer over 1 sec?

Rigtigt, jeg glemte det lige netop der, men har henvist til denne tidsfaktor flere gange i den efterfølgende tekst:

I en afstand af 25 m vil det altså statistisk set tage 1 sekund at detektere lys

så vi f.eks. skal kunne detektere lysniveauet med en nøjagtighed på 1 promille og inden for 1 ms, skal vi altså samle lys sammen fra minimum ca. 2 millioner fotoner

som ikke modtager noget signal (inden for 1 s)

Min pointe er jo netop, at jo højere frekvensen bliver, jo færre fotoner bliver der at dele energien ud på; men samtidig bliver detekteringsarealet også tilsvarende mindre, så dilemmaet forværres med 2. potens af frekvensen (derfor valgte jeg en blå lysdiode).

  • 1
  • 4

men samtidig bliver detekteringsarealet

Detekteringsarealet kan sagtens, og er normalt, meget større end lysets bølgelængde. Følsomme fotodioder kan have et detekteringsareal på flere mm2.

Du er vel bekendt med at sensorer i DSLR kameraer er meget mere følsomme end i kompaktkameraer ved samme antal pixels. Simpelt hen pga. deres større areal som tillader flere fotoner at ramme en pixel ved samme lysintensitet.

  • 5
  • 1

Antag 1 megapixel på 3x3mm.

Nu regner jeg ikke med en ældgammel Nokia, og der er altså 3 farver for hver pixel, så antallet af pixels skal ganges med 3.

Hvis hver farvepixel har et areal på 8 x 10^-13 m2, som jeg skrev, vil bare 8 Mpixel (24 millioner farvepixels), som stort set alle mobiltelefoner har idag, fylde 19,2 mm2, og min Sony Xperia Z5 Compact har ca. 24 Mpixel på et nogenlunde tilsvarende areal, så hvad er der galt med min sammenligning?

Ikke ifølge Ole Keller. Hele hans øvelse går jo netop på at give én foton bredbåndsegenskaber, så man kan prøve at forklare frekvensspekterdilemmaet.

Du argumenterer for at fotoner ikke eksisterer, og du tager en professor som forsker i FOTONER til indtægt for det synspunkt???

Jeg er i øvrigt ikke enig med ham, men lad det hvile.

Hvorfor lade det hvile, for det er jo fuldstændigt ligegyldigt, om du er enig med Ole Keller eller ej. Pointen er, at Ole Keller netop har erkendt dilemmaet med, at der altid skal være overensstemmelse mellem tidsdomænet og frekvensdomænet, så hvis hændelsen er et step, som i princippet har et uendeligt bredt frekvensspekter, kan det ikke give anledning til en smalspektret foton!

Du hævder så, at et bredt frekvensspekter opnås med mange fotoner, som hver har én frekvens:

Bredbåndsegenskaber kræver flere samtidige fotoner med forskellige frekvenser.

Forklar mig så lige hvilke frekvenser, de enkelte fotoner skal have, når ét enkelt step ikke kan fourieropløses. Frekvensspektret vil afhænge af, hvornår næste flange sendes, så hvordan er naturen i stand til at spå om det på det tidspunkt, hvor fotonerne skal udsendes?

Ét af problemet med fotonmodellen er begrebet "frekvens". Ingen kan gøre rede for, hvordan fotonen overfører denne egenskab, og hvis det er i form af kinetisk energi, kan ingen gøre rede for, hvorfor energien så ikke afhænger af frekvensen i 2. potens og ikke 1. potens.

I min ætermodel eksisterer begrebet "frekvens" ganske simpelt ikke. Alt foregår i tidsdomænet, så der er intet omregningsproblem, og naturen behøver ikke at være synsk.

Du påstod at artiklen kom fra en CERN forsker, med den autoritet som følger deraf! Det var løgn!

Det har jeg da aldrig påstået. Jeg har bare kaldt artiklen for en cern-artikel, hvilket vel også er helt korrekt, da den er hentet fra deres server.

Prøv at tælle tommelfingre...

Og husk så lige at trække dem fra, som skyldes, at nogle ikke kan lide mig og derfor mærker samtlige mine indlæg med en tommel ned - uanset indhold. Se bare dette indlæg:

Din mission er derimod at beskrive verden som den "virkelig" er.

Netop,

4 thumbs down for at bekræfte, at det er rigtigt forstået. Stort!

Kors hvor er der mange små mus derude, som hverken kan eller tør stå frem med egne synspunkter, men nyder, at de kan gemme sig bag tommelfingrenes anonymitet. Gid ing.dk dog snart fik sat navn på de tommelfingre - gerne med tilbagevirkende kraft, så vi kunne slippe for den pattebørneagtige optræden.

  • 2
  • 5

Det er ikke et dilemma. Det er fysik. Prøv at fotografere en 1mW blå lysdiode fra 25m og fortæl så hvad du ser på billedet.

1 mW lyseffekt - ikke 1 mW lysdiode.

Hvor meget, man i praksis vil se, afhænger af teknologien. Energien i hver foton er kun 4 x 10^-19 J, hvilket er mange gange under detekteringsniveauet. Selv adskillige gange den energi vil drukne i den termiske støj, som opsummeres i løbet af 1 sekund.

Hvis vi i praksis vil lave et sådant eksperiment, skal vi have fat i fotomultipliere, og så er det vist ikke noget problem med at detektere signalet på 25 m afstand!

  • 1
  • 4

Hvis hver farvepixel har et areal på 8 x 10^-13 m2, som jeg skrev, vil bare 8 Mpixel (24 millioner farvepixels), som stort set alle mobiltelefoner har idag, fylde 19,2 mm2, og min Sony Xperia Z5 Compact har ca. 24 Mpixel på et nogenlunde tilsvarende areal, så hvad er der galt med min sammenligning?

Der er det galt at et kamera er udstyret med et objektiv. Det lys-samlende areal bliver derfor arealet af blændeåbningen, og den kan sagtens være 10mmØ eller mere.
Et kvalitetsobjektiv fokuserer lyset fra lysdioden ned på et meget lille areal som sagtens kan svare til en enkelt pixel på sensoren. Denne pixel kan altså modtage alle de fotoner som passerer blænderåbningen.

Hvorfor lade det hvile, for det er jo fuldstændigt ligegyldigt, om du er enig med Ole Keller eller ej. Pointen er, at Ole Keller netop har erkendt dilemmaet med, at der altid skal være overensstemmelse mellem tidsdomænet og frekvensdomænet, så hvis hændelsen er et step, som i princippet har et uendeligt bredt frekvensspekter, kan det ikke give anledning til en smalspektret foton!

Ole Keller har sin egen fortolkning, og langt fra alle fysikere er enige med ham. Jeg hælder selv til Københavner-fortolkningen som ikke har noget step, og dermed intet step. Men bemærk at Ole Keller på ingen måde afviser eksistensen af fotoner.

Bredbåndsegenskaber kræver flere samtidige fotoner med forskellige frekvenser.

        Forklar mig så lige hvilke frekvenser, de enkelte fotoner skal have, når ét enkelt step ikke kan fourieropløses. Frekvensspektret vil afhænge af, hvornår næste flange sendes, så hvordan er naturen i stand til at spå om det på det tidspunkt, hvor fotonerne skal udsendes?  

Frekvens spektret er lig med fotonernes spektrale fordeling, i det synlige område kaldes det farver. Man kan principielt modulere amplitude, frekvens eller polarisation. Hvis du i tidsdomænet skifter mellem flere frekvenser udsendes fotonerne tilsvarende med disse frekvenser. En modtager vil se samme modulation med en forsinkelse.

Du kan sagtens fourieropløse en enkelt foton. Det giver en ret kedelig sinuskurve. Du kan danne et step ved at lægge harmoniske frekvenser med passende amplitude sammen. Det kræver et stort antal fotoner. Et helt rent step kræver uendelig båndbredde og dermed uendelig mange fotoner. Det kan man selvfølgelig ikke, og af samme grund er et step aldrig rent.

Ét af problemet med fotonmodellen er begrebet "frekvens". Ingen kan gøre rede for, hvordan fotonen overfører denne egenskab, og hvis det er i form af kinetisk energi, kan ingen gøre rede for, hvorfor energien så ikke afhænger af frekvensen i 2. potens og ikke 1. potens.

En foton overfører et kvant energi, og denne energi er proportional med fotonens frekvens. Det er ikke frekvens som overføres i foton modellen. Og nej, fotonen rummer ingen kinetisk energi overhovedet, kun impuls.

Du påstod at artiklen kom fra en CERN forsker, med den autoritet som følger deraf! Det var løgn!

        Det har jeg da aldrig påstået. Jeg har bare kaldt artiklen for en cern-artikel, hvilket vel også er helt korrekt, da den er hentet fra deres server.  

Sikke noget vrøvl! At en artikel har ligget på deres server i 20 år betyder ikke at CERN ejer den, kun at nogen har kigget på den. Lige så lidt som jeg ejer en artikel fordi jeg har downloadet en kopi til min pc. Intet større firma, og ingen større organisation har overblik over hvad der ligger på deres filservere.

Hvor meget, man i praksis vil se, afhænger af teknologien. Energien i hver foton er kun 4 x 10^-19 J, hvilket er mange gange under detekteringsniveauet. Selv adskillige gange den energi vil drukne i den termiske støj, som opsummeres i løbet af 1 sekund.
Hvis vi i praksis vil lave et sådant eksperiment, skal vi have fat i fotomultipliere, og så er det vist ikke noget problem med at detektere signalet på 25 m afstand!

Man kan også køle detektoren med flydende helium. Men fotonerne er nok ligeglade med hvad detektoren kan. Jeg mener i øvrigt at have læst at en ugles øje kan reagere på så lidt som 2 fotoner, men kan ikke lige finde artiklen.

  • 3
  • 2

Der er det galt at et kamera er udstyret med et objektiv. Det lys-samlende areal bliver derfor arealet af blændeåbningen, og den kan sagtens være 10mmØ eller mere.
Et kvalitetsobjektiv fokuserer lyset fra lysdioden ned på et meget lille areal som sagtens kan svare til en enkelt pixel på sensoren. Denne pixel kan altså modtage alle de fotoner som passerer blænderåbningen.

Hvornår lærer du at læse, hvad jeg skriver, inden du farer til tasterne? Jeg skriver jo netop:

... skal vi altså samle lys sammen fra minimum ca. 2 millioner fotoner - altså et areal/objektiv på 1,6 mm2 ...

... så det er udelukkende objektivets areal, det drejer sig om.

Selvfølgelig er formålet med objektivet at samle energi sammen fra en større rumvinkel, og jeg har aldrig hævdet andet.

Jeg hælder selv til Københavner-fortolkningen som ikke har noget step, og dermed intet step.

Hvis en modtager i en given afstand skal kunne modtage hændelsen med præcis samme kurveform, som den er skabt, kan du ikke tillade dig at tvære signalet ud i tid, så et "step" er altså et "step".

Frekvens spektret er lig med fotonernes spektrale fordeling, i det synlige område kaldes det farver. Man kan principielt modulere amplitude, frekvens eller polarisation. Hvis du i tidsdomænet skifter mellem flere frekvenser udsendes fotonerne tilsvarende med disse frekvenser. En modtager vil se samme modulation med en forsinkelse.

Du kan sagtens fourieropløse en enkelt foton. Det giver en ret kedelig sinuskurve. Du kan danne et step ved at lægge harmoniske frekvenser med passende amplitude sammen. Det kræver et stort antal fotoner. Et helt rent step kræver uendelig båndbredde og dermed uendelig mange fotoner. Det kan man selvfølgelig ikke, og af samme grund er et step aldrig rent.

Du snakker uden om og svarer ikke på mit spørgsmål om hvilken frekvens, du vil give de enkelte fotoner.

Uanset om steppet har uendelig hurtig stigetid, hvilket selvfølgelig ikke er muligt i praksis, eller stigetiden f.eks. er 1 ns eller endog en nydelig del af en sinuskurve, har du det problem, at frekvensspektret ikke er defineret! Det er det kun for repetitive signaler, som kan fourieropløses. Det er derfor umuligt at specificere hvilken frekvens, de enkelte fotoner skal have - også for naturen, og du løber også meget hurtigt tør for fotoner, for alle overtoner vil typisk have lavere amplitude end grundtonen, så hvis du skal bruge én foton til de højeste frekvenser, skal du bruge adskillige til de laveste, og så skal hele dette signal yderligere kunne deles ud på mange modtagere, uden at nogen overtoner kommer til at mangle.

En foton overfører et kvant energi, og denne energi er proportional med fotonens frekvens. Det er ikke frekvens som overføres i foton modellen.

Det må der da for pokker være i praksis. Du kan jo ikke sige, at en foton f.eks. har frekvensen 600 THz, med mindre den foretager sig ét eller andet repetitivt 6 x 10^14 gange pr. sekund - men selvfølgelig - traditionel fysik interesserer sig jo ikke for, om deres modeller kan realiseres fysisk - bare matematikken passer.

Jeg fatter ikke, hvad I vil med fysiske modeller, som med garanti ikke har det mindste med virkeligheden at gøre. Havde I blot holdt jer til matematikken og skrevet, at energien i lys er E = hf, havde det været OK - ialtfald i det specialtilfælde, der hedder "konstant frekvens". At det så ikke passer på f.eks. termisk støj, som ligesom steppet ikke kan fourieropløses, er en anden sag. Min tilsvarende model med "Kanstrups konstant" passer altid - uanset kurveform - og giver naturligvis samme resultat for konstante frekvenser.

Og nej, fotonen rummer ingen kinetisk energi overhovedet, kun impuls.

... , som er p = hf/c, og måles i Js x 1/s / (m/s) = kgm/s, hvilket giver en energi på E = mc2, når hastigheden er c. Hvordan i alverden har du tænkt dig impuls uden energi? Det nonsense med at masseløse partikler skam godt kan have impuls på trods af, at impuls er defineret som masse gange hastighed, har jeg jo før afvist med en sådan enhedsbetragtning. Hvis lys skal kunne indeholde energi, må der nødvendigvis være masse til stede iht. E = mc2, og hvis den masse så bevæger sig, fås pr. definition en impuls på p = m x c => p = E/c, og indsættes E = hf fås p = hf/c. Det hele hænger sammen og du kan ikke sno dig udenom.

Der findes kun 2 former for energi - potentiel energi og kinetisk energi, så svar lige på mit tidligere spørgsmål:

Hvordan er energien i fotonen opbevaret? Hvis det er som potentiel energi, hvorfor afhænger den så af frekvensen? Hvis det er som kinetisk energi, hvorfor afhænger energien så af frekvensen i 1. potens, når alle former for repetitive bevægelser, vi kender, giver anledning til en kinetisk energi, der vokser med 2. potens af frekvensen.

Jeg venter spændt på svaret.

Sikke noget vrøvl! At en artikel har ligget på deres server i 20 år betyder ikke at CERN ejer den, kun at nogen har kigget på den.

Hvor har jeg hævdet andet? Jeg skriver jo netop:

Hvis ikke én eller anden har godkendt artiklen eller fundet den tilstrækkelig interessant, har den vel ikke fået lov til at ligge på deres server.

Men hvor er det typisk for din argumentation. Du magter ikke at sætte sætte spørgsmålstegn ved ét eneste punkt i artiklen, og derfor går du i stedet efter at nedvurdere artiklens forfatter med de mest latterlige argumenter som f.eks. en 19 år gammel e-mail adresse, som svarer til de fleste andre på det tidspunkt, og artiklens alder på 19 år, som du anser for et problem på trods af, at du selv henviser til over 100 år gamle teorier.

  • 1
  • 4

Jeg mener i øvrigt at have læst at en ugles øje kan reagere på så lidt som 2 fotoner, men kan ikke lige finde artiklen.

I fugleretinae genfinder vi samme to typer sanseceller som i dyrenes:
Stavceller og tapceller. Stavcellerne eksiteres som bekendt på væsentlig
færre lyskvanter end tapcellerne og giver derfor syn ved lave lysintensiteter.
Det menneskelige øje kan med sikkerhed sanse ganske få energi-
kvanter, fotoner; ugler formentlig blot en enkelt. Energimængden her
er forsvindende lille; en foton kan opvarme ét gram vand én grad på
150 millioner år!
Stavene har derimod dårlig opløsningsevne og tillader kun orienteringssyn.
Stavceller findes også i den aviære retina i et enormt antal fordelt over hele nethinden undtagen i dens centrum.
Tapcellerne stimuleres kun ved lysintensitet over tusmørkeniveau,
men har jo langt større opløsningsevne.
Hos dagaktive fugle dominerer derfor antallet af tapceller over stavceller. Det omvendte er tilfældet hos tusmørke- og nataktive fugle. Ugler har næsten kun stavceller i deres
nethinder.

  • 1
  • 0

Hej Carsten Kanstrup.

Du skriver længere oppe i de mange kommentarer følgende:

Vis mig bare ét eneste eksempel på et fysisk fænomen, som strider mod min model, som foruden snusfornuft er baseret på en omfattende elektroteknisk viden! Det kan du med garanti ikke. Til gengæld kan jeg ikke pege på ét eneste elektromagnetisk fænomen, som kan forklares ud fra fotonmodellen incl. dobbeltspalteeksperimentet og energitransport på en ganske almindelig ledning, og hvis B-feltet eksisterede, hvorfor er en DC-transformator så ikke mulig (koblingen fra primær til sekundær er kapacitiv - ikke induktiv, som de fleste tror - det ses tydeligt af stigenetværksmodellen)?

Ved nogle nettransformatorer har man indført en såkaldt kapacitiv skærm imellem primær og sekundær vikling - vil mon ikke denne trafo så kun være induktiv i sin virkemåde ???

  • 0
  • 0

Ved nogle nettransformatorer har man indført en såkaldt kapacitiv skærm imellem primær og sekundær vikling - vil mon ikke denne trafo så kun være induktiv i sin virkemåde ???

Det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål, som jeg vil tænke lidt over.

Man kan let lave en "transmissionslinjemodel" for en transformator og af den se, at det er nødvendigt at ændre i magnetfeltet (den oplagrede kinetiske energi) for at få energi overført. En transformator kan ikke overføre DC og kobler kun, når vi opbygger eller nedbryder den kinetiske energi i kernen; men spørgsmålet er så, hvordan modellen kommer til at se ud, når man lægger en kapacitiv skærm ind?

Jeg kunne forestille mig, at det rent koblingsmæssigt bliver noget, der ligner en stiplet linje (skærmen) mellem to ubrudte linjer (primær og sekundær), så skærmen ikke får nogen koblingsmæssig betydning; men modellen skal jo også kunne lede kapacitivt koblet støj til stel, så hvordan man får forbundet de små skærmstykker, uden at der derved opstår en ubrudt ekstra vikling, ved jeg p.t. ikke; men det er et rigtig godt spørgsmål.

Jeg prøver iøvrigt også at finde en elektrisk model for en 3D æter. Det er let nok i én dimension, hvor man bare kan lave et stigenetværk bestående af kondensatorer (trin) og spoler (vanger), og både computersimuleringer og praktiske målinger på et sådant netværk passer perfekt med virkeligheden; men æteren må jo være ens i alle retninger og altså ikke kapacitiv i nogle retninger og induktiv i andre, så hvordan den tredimensionelle model ser ud, har jeg p.t. heller ikke noget godt bud på.

  • 1
  • 1

Det er let nok i én dimension, hvor man bare kan lave et stigenetværk bestående af kondensatorer (trin) og spoler (vanger)

Tænker du her på cascade-kobling / network, som faktisk foregår bl. a. i en bølgeleder til radar o.lign. (der findes også den di-elektriske bølgeleder) ?

  • 1
  • 0

Tænker du her på cascade-kobling / network, som faktisk foregår bl. a. i en bølgeleder til radar o.lign. (der findes også den di-elektriske bølgeleder) ?

Jeg tænker egentlig bare på ækvivalensdiagrammet for en transmissionslinje. Den slags har jeg lavet massevis af målinger og hundredevis at computersimuleringer på i forbindelse med udviklingen af en ny feltbus; men man kan opfatte en én-dimensionel æter på præcis samme måde.

  • 1
  • 1

Jeg tænker egentlig bare på ækvivalensdiagrammet for en transmissionslinje.

Ok - Carsten, det var også det jeg ville henføre til - det er beskrevet i div. bøger om bl.a. mikrobølgeteknik og er ret så interessant læsning (jeg har en del bøger om dette).

  • 0
  • 0

Jeg hælder selv til Københavner-fortolkningen som ikke har noget step, og dermed intet step.

        Hvis en modtager i en given afstand skal kunne modtage hændelsen med præcis samme kurveform, som den er skabt, kan du ikke tillade dig at tvære signalet ud i tid, så et &quot;step&quot; er altså et &quot;step&quot;.  

For det første: et step er et moduleret signal, og kan ikke bestå af en enkelt foton.

For det andet: ikke alle fotoner modtages. Men et passende antal kan modtageren dekode modulationen, og dermed forstå budskabet. Men eksakt genskabe det udsendte er selvfølgeligt ikke muligt, det kan aldrig lade sig gøre pga. tab.

Du snakker uden om og svarer ikke på mit spørgsmål om hvilken frekvens, du vil give de enkelte fotoner.

Fotonens energi er givet ved E = hf, hvoraf følger at frekvensen er givet ved f = E/h.
Fotonen udsendes med energien E, og modtages med energien E, og i begge ender med frekvensen E/h. Hvor svært kan det være at forstå?

Uanset om steppet har uendelig hurtig stigetid, hvilket selvfølgelig ikke er muligt i praksis, eller stigetiden f.eks. er 1 ns eller endog en nydelig del af en sinuskurve, har du det problem, at frekvensspektret ikke er defineret! Det er det kun for repetitive signaler, som kan fourieropløses. Det er derfor umuligt at specificere hvilken frekvens, de enkelte fotoner skal have - også for naturen, og du løber også meget hurtigt tør for fotoner, for alle overtoner vil typisk have lavere amplitude end grundtonen, så hvis du skal bruge én foton til de højeste frekvenser, skal du bruge adskillige til de laveste, og så skal hele dette signal yderligere kunne deles ud på mange modtagere, uden at nogen overtoner kommer til at mangle.

Fotoner er inderligt ligeglade med dine evner inden for fourier opløsning. Fourier opløsning er et matematisk værktøj, og har sine begrænsninger.

Hvis du laver en maskinkanon som skyder glaskugler ud, og en gang imellem ændrer på forholdet mellem sorte og hvide, så vil en modtager fange dem i samme rækkefølge og i samme forhold. Evt. med tab af information hvis ikke alle når frem. Præcis det samme gælder for fotoner. Hvor svært kan det være at forstå?

konstant" passer altid - uanset kurveform - og giver naturligvis samme resultat for konstante frekvenser.
Og nej, fotonen rummer ingen kinetisk energi overhovedet, kun impuls.

        ... , som er p = hf/c, og måles i Js x 1/s / (m/s) = kgm/s, hvilket giver en energi på E = mc2, når hastigheden er c. Hvordan i alverden har du tænkt dig impuls uden energi? Det nonsense med at masseløse partikler skam godt kan have impuls på trods af, at impuls er defineret som masse gange hastighed, har jeg jo før afvist med en sådan enhedsbetragtning.  

Jeg afviser hermed din ubegrundede afvisning. Din definition gælder partikler med masse, og fotoner er masseløse. Fotonens impuls er korrekt forstået, simpelt hen fordi det er hvad vi kan måle! Din manglende forståelse er ikke en egenskab ved fotonen.

Hvordan er energien i fotonen opbevaret? Hvis det er som potentiel energi, hvorfor afhænger den så af frekvensen? Hvis det er som kinetisk energi, hvorfor afhænger energien så af frekvensen i 1. potens, når alle former for repetitive bevægelser, vi kender, giver anledning til en kinetisk energi, der vokser med 2. potens af frekvensen.

        Jeg venter spændt på svaret.  

E = hf. Længere er den ikke. Du kan ikke lege Newton med fotoner. Kun kvantemekanik.

Hvor har jeg hævdet andet? Jeg skriver jo netop:
Hvis ikke én eller anden har godkendt artiklen eller fundet den tilstrækkelig interessant, har den vel ikke fået lov til at ligge på deres server.

        Men hvor er det typisk for din argumentation. Du magter ikke at sætte sætte spørgsmålstegn ved ét eneste punkt i artiklen, og derfor går du i stedet efter at nedvurdere artiklens forfatter med de mest latterlige argumenter som f.eks. en 19 år gammel e-mail adresse, som svarer til de fleste andre på det tidspunkt, og artiklens alder på 19 år, som du anser for et problem på trods af, at du selv henviser til over 100 år gamle teorier.  

Du bringer artiklen frem. Så må det være din opgave at vurdere den, ikke min. En eller anden har lagt den på serveren, hvilket ikke på nogen måde betyder at CERN har godkendt den som du antyder. At den stadig ligger der betyder bare at ingen har overblik over hvad der bruges og ikke bruges. Det er helt normalt i alle større organisationer.

  • 4
  • 2

For det første: et step er et moduleret signal, og kan ikke bestå af en enkelt foton.

Hvilket netop er et problem med fotonmodellen!

For det andet: ikke alle fotoner modtages. Men et passende antal kan modtageren dekode modulationen, og dermed forstå budskabet. Men eksakt genskabe det udsendte er selvfølgeligt ikke muligt, det kan aldrig lade sig gøre pga. tab.

Tab og dæmpning påvirker ikke kurveformen med mindre de er frekvensafhængige, som det f.eks. er tilfældet med skineffekten.

Fotoner er inderligt ligeglade med dine evner inden for fourier opløsning.

Ja, og det er naturen også.

Hvis du laver en maskinkanon som skyder glaskugler ud, og en gang imellem ændrer på forholdet mellem sorte og hvide, så vil en modtager fange dem i samme rækkefølge og i samme forhold. Evt. med tab af information hvis ikke alle når frem. Præcis det samme gælder for fotoner. Hvor svært kan det være at forstå?

Det er da ikke spor svært at forstå - bortset fra din sidste bemærkning om, at det samme gælder for fotoner! I eksemplet med maskinkanonen arbejder du udelukkende i tidsdomænet, som jeg også gør med "Kanstrups konstant". Jeg skyder netop med nanokugler eller rettere nanoenergiudladninger, som hver har en energi på 6,626 x 10^-34 J. Dermed kommer man ved konstante frekvenser frem til energiens proportionalitet med frekvensen. Problemet kommer, når man i stedet for nanokuglerne, som hver har en ekstrem lille energi, begynder at samle disse sammen i meget større gigakugler, hvor man så samtidig begynder at snakke om frekvensen af gigakuglen. Så kommer man netop ud i det problem, at man ikke kan gøre rede for hvilken frekvens, de enkelte gigakugler skal have ved ikke-repetitive signaler, og man får også problemet med det begrænsede antal gigakugler ved mange modtagere og lille effekt. I eksemplet med den blå lysdiode har du kun 2,5 x 10^15 gigakugler pr. sekund at sprede ud, men jeg har 1,5 x 10^30 nanokugler!

.. kun impuls.

    ... , som er p = hf/c, og måles i Js x 1/s / (m/s) = kgm/s, hvilket giver en energi på E = mc2, når hastigheden er c. Hvordan i alverden har du tænkt dig impuls uden energi? Det nonsense med at masseløse partikler skam godt kan have impuls på trods af, at impuls er defineret som masse gange hastighed, har jeg jo før afvist med en sådan enhedsbetragtning.    

Jeg afviser hermed din ubegrundede afvisning. Din definition gælder partikler med masse, og fotoner er masseløse.

Fotonen har godt nok en hvilemasse på 0; men hvis ikke den har massen hf/c2, når den bevæger sig med hastigheden c, kan den ganske simpelt ikke overføre impulsen. Jeg mangler så bare stadig en forklaring på, hvordan man får en sådan masse accelereret på til lysets hastighed, og hvordan den relativistiske masseforøgense kan føre til netop det resultat, når hvilemassen er 0, og 0 x X derfor skal blive til hf/c2!

Fotonens impuls er korrekt forstået, simpelt hen fordi det er hvad vi kan måle!

Ja, det er det, vi kan måle; men problemet er bare, at man ikke kan gøre rede for det med fotonmodellen uden at hævde, at masseløse objekter godt kan have impuls på trods af, at impuls er defineret som masse gange hastighed. Bl.a. derfor er fotonmodellen det rene vrøvl.

Hvordan er energien i fotonen opbevaret? Hvis det er som potentiel energi, hvorfor afhænger den så af frekvensen? Hvis det er som kinetisk energi, hvorfor afhænger energien så af frekvensen i 1. potens, når alle former for repetitive bevægelser, vi kender, giver anledning til en kinetisk energi, der vokser med 2. potens af frekvensen.

    Jeg venter spændt på svaret.    

E = hf. Længere er den ikke. Du kan ikke lege Newton med fotoner. Kun kvantemekanik.

Ja, alt, hvad man ikke fatter eller som strider mod enhver form for sund fornuft og logisk tænkning kan man jo bare putte ned i den syltekrukke, der kaldes kvantemekanik, og så er selv den mest rablende vanvittige forklaring jo tilladt.

Hvis fotonen skal kunne eksistere som fysisk objekt, der kan overføre impuls, må den nødvendigvis have energi, og den findes kun i to former, så gør nu rede for, hvordan energien er opbevaret. Da E = mc2, kommer du ikke uden om begrebet masse, med mindre du vil afvise denne berømte sammenhæng.

Du bringer artiklen frem. Så må det være din opgave at vurdere den, ikke min.

Og det har jeg også gjort og fundet, at den til fulde understøtter min argumentation; men da det ikke passer ind i dit kram, og du ikke magter at stille spørgsmålstegn ved noget af indholdet, prøver du i stedet at nedgøre forfatteren.

  • 1
  • 5

Carsten, du skriver hele tiden

"Hvis fotonen skal kunne eksistere som fysisk objekt..."

Men hvem siger at fotonen er et fysisk objekt? Der er så vidt jeg ved INGEN der ved præcist hvad en foton er, så hvorfor bliver du ved med at holde fast i at den er et objekt?

  • 4
  • 0

Men hvem siger at fotonen er et fysisk objekt? Der er så vidt jeg ved INGEN der ved præcist hvad en foton er, så hvorfor bliver du ved med at holde fast i at den er et objekt?

For ellers kan den ikke forklare, hvordan naturen reelt set er opbygget dvs. f.eks. hvordan lys overføres.

Naturen er jo ikke opbygget af matematiske formler, men af fysiske objekter, og det er dem og deres samspil, jeg interesserer mig for, for den viden er nødvendig for at kunne besvare spørgsmålet om, hvorfor naturen opfører sig, som den gør. For mig er det f.eks. ikke nok med en formel, der angiver, at et æble vil falde ned. Jeg vil gerne nå frem til en forklaring på hvorfor.

Som jeg skrev ovenfor, forstår jeg ganske simpelt ikke, at traditionel fysik ikke bare nøjes med de matematiske modeller, når nu de fysiske modeller som f.eks. fotonen og andre virtuelle partikler er det rene selvmodsigende nonsense, som med garanti ikke repræsenterer naturens sande opbygning.

  • 1
  • 4

Men derfor behøver en foton jo ikke at vær en lille kugle - det kan jo være en bølge i en superstreng eller en sammenfiltring af rummet eller noget helt tredje. Vi ved det ikke. Og det gør du heller ikke

  • 4
  • 1

Vi ved det ikke.

Nej, og derfor kan I ikke svare på ét eneste af de spørgsmål, som jeg stiller. Alligevel hævder I, at lystransmission foregår med fotoner.

Og det gør du heller ikke

Hvad skal jeg vide om en partikel, som jeg ikke tror på eksisterer? Hvis nogen påstår, at månen består af grøn ost, behøver jeg vel heller ikke at kunne forklare det. Det er dem, der fremsætter påstanden, der må besvare spørgsmålene, og jeg har beskrevet, hvordan jeg tror, lystransmission foregår (som Newtons vugge).

  • 1
  • 5

og jeg har beskrevet, hvordan jeg tror, lystransmission foregår (som Newtons vugge).

Hvad er det der virkelig sker når to kugler støder mod hinanden? Hvordan overføres kræfterne? Hvad er en kraft virkelig? Hvad er det i virkeligheden der rører hinanden når to partikler rører hinanden? Du lyder som manden der kan hjælpe mig med hvad der virkelig sker.
Hvad består æterkuglerne? Jeg vil ikke bare have en matematisk model for hvordan de virker. Jeg ved jo godt at virkelig ting består af noget¨og ikke af matematik. Så hvad består de virkelig af?

  • 3
  • 1

Hvad er det der virkelig sker når to kugler støder mod hinanden? Hvordan overføres kræfterne? Hvad er en kraft virkelig? Hvad er det i virkeligheden der rører hinanden når to partikler rører hinanden?

Lige netop den slags gode spørgsmål, som jeg søger et svar på.

P.t. er problemet så bare, at ingen ved, hvad en partikel reelt set er; men én ting er sikkert - hvis man vil opnå viden om naturens sande opbygning, hjælper det ialtfald ikke på forståelsen at starte med en model, som næsten med statsgaranti ikke repræsenterer den.

Newtons vugge modellen viser, hvordan man kan overføre impuls og energi med lydens og lysets hastighed uden at komme ind i dilemmaet med, at masse ikke kan accelereres op til lysets hastighed, men uden masse, ingen energi. Der er heller ikke noget problem med at forklare, hvordan kræfter kan udveksles over store afstande, da der jo er et medie til at overføre dem.

Tilbage er så at forklare, hvad de små æterkugler består af; men det finder vi ialtfald ikke ud af, før fysikerne erkender, at ætermodellen er den rigtige, så det ikke længere er tabu at bruge betegnelsen "æter", og forskningsmidlerne kan kanaliseres i den retning. Det koster alene omkring 1 milliard euro om året at drive LHC; men forskningsbudgettet for æterforskning er på 0. Hvordan kan du på den baggrund forvente, at jeg skal kunne svare på spørgsmål om partikler, som traditionel fysik på trods af de meget store budgetter og tusindvis af mandeårs arbejde til dato ikke har kunnet besvare? Hvad er en elektron, hvad består overfladen af en proton af etc. etc.

  • 1
  • 3

Newtons vugge modellen viser, hvordan man kan overføre impuls og energi med lydens og lysets hastighed uden at komme ind i dilemmaet med, at masse ikke kan accelereres op til lysets hastighed,

Men noget i kuglerne må jo bevæge sig med lysets hastighed? Hvordan bliver impuls og energi eller overført tvær over kuglen? Hvad er det der i virkeligheden sker?

Der er heller ikke noget problem med at forklare, hvordan kræfter kan udveksles over store afstande, da der jo er et medie til at overføre dem.

Men hvordan overføres kræfterne mellem kuglerne? Hvad er det der virkelig sker når to kugler rører hinanden? Hvad er det der i virkeligheden er i kontakt?

På et eller andet tidspunkt må der simpelthen gå en prås op for dig. Eller også er det bare mig der er naiv, når jeg ikke kan forestille mig, at der findes mennesker det ikke sker for.

  • 2
  • 2

Men hvordan overføres kræfterne mellem kuglerne? Hvad er det der virkelig sker når to kugler rører hinanden? Hvad er det der i virkeligheden er i kontakt?

Alle ting består af atomer, og alle atomer har "yderst" en skal af negativt ladede elektroner. Du kender selv formlerne for elektrostatisk kraft, i dette tilfælde den frastødende elektrostatiske kraft.

Så hvis to elektroner nærmer sig hinanden, stiger frastødningen mellem dem. Hvis afstanden går mod 0, vil den frastødende kraft gå mod uendelig.

Konklusion: Intet fysisk objekt kan berøre noget andet fysisk objekt. Men frastødningen mellem de elektroner der sidder "yderst" på begge objekters overflader virker som tabsfrie ideale fjedre.

  • 4
  • 0

Men noget i kuglerne må jo bevæge sig med lysets hastighed?

Jeg forestiller mig, at hver kugle yderst består at en elastisk skal, som kan opfattes som en tabsfri fjeder. Dielektricitetskonstanten af æteren (0,4 pi uH/m) er netop et udtryk for det reciprokke af elasticitetsmodulet af disse skaller. Inderst har vi så en masse, så fjederen og massen udgør et svingende system, og en én-dimensional forbindelse mellem mange partikler kommer derfor til at bestå af to "fjedre" i serie - én fra hver partikel, én masse, to fjedre i serie, én masse etc. Permeabiliteten af æteren (8,854 pF/m) er et udtryk for densiteten af massen; men det leder naturligvis hen til spørgsmålet, hvad masse egentlig er for noget, og det er der desværre ingen, der ved - heller ikke fysikerne.

Men hvordan overføres kræfterne mellem kuglerne? Hvad er det der virkelig sker når to kugler rører hinanden? Hvad er det der i virkeligheden er i kontakt?

Er du ikke i stand til at læse mit svar i sidste indlæg, siden du igen spørger om præcis det samme?

På et eller andet tidspunkt må der simpelthen gå en prås op for dig. Eller også er det bare mig der er naiv, når jeg ikke kan forestille mig, at der findes mennesker det ikke sker for.

Eller også går der en prås op for dig, så du erkender, at kraftoverførsel med virtuelle partikler og fotonen i særdeleshed nok er den største vrøvlehistorie traditionel fysik er kommer med de sidste over 100 år.

  • 1
  • 3

Hvordan tror du fysikerne klarer det dilemma?

De er hamrende ligeglade, bare matematikken passer i nogle idealiserede specialtilfælde som f.eks. konstante frekvenser og ingen tab.

Og hvad får dig til at tro, at der findes et svar der gør dig glad, eller lever op til dit motto om at beskrive verden som den virkelig er?
Ligegyldigt hvilket mekanisme mener at vide er rigtigt og giver svaret, så vil jeg spørge hvad der så får denne mekanisme til at virke. For det må vi jo vide, før vi kan beskrive hvordan verden rigtigt er.
Og kommer du så op med en endnu mener basal underliggende menkanisme, så vil jeg spørge hvad der så får denne mekanisme til at virke. Så vi kan få beskrevet verden som den virkelig er.
Jeg tror godt du kan se, hvor det fører hen....eller jeg bliver sgu ærlig talt lidt i tvivl om, om du kan se det.

  • 3
  • 2

Hvordan tror du fysikerne klarer det dilemma?

        De er hamrende ligeglade, bare matematikken passer i nogle idealiserede specialtilfælde som f.eks. konstante frekvenser og ingen tab.  

Kvantemekanik, foton model mm. regner rigtigt i alle tilfælde. Gentager: regner rigtigt i alle tilfælde, ikke kun specialtilfælde!:

For det andet: ikke alle fotoner modtages. Men et passende antal kan modtageren dekode modulationen, og dermed forstå budskabet. Men eksakt genskabe det udsendte er selvfølgeligt ikke muligt, det kan aldrig lade sig gøre pga. tab.

        Tab og dæmpning påvirker ikke kurveformen med mindre de er frekvensafhængige, som det f.eks. er tilfældet med skineffekten.  

Jo det gør. Når mange fotoner tabes undervejs, så kan man aldrig fuldt ud genskabe det udsendte signal. Hvis du udsender f.eks. 60 røde og 40 grønne fotoner, og modtager 3, så kan du ikke på troværdig vis udtale dig om fordelingen i det udsendte signal. Hvis du derimod udsender 60.000 røde og 40.000 grønne fotoner, og modtager 3.000 går det langt bedre.

Det er da ikke spor svært at forstå - bortset fra din sidste bemærkning om, at det samme gælder for fotoner! I eksemplet med maskinkanonen arbejder du udelukkende i tidsdomænet, som jeg også gør med "Kanstrups konstant". Jeg skyder netop med nanokugler eller rettere nanoenergiudladninger

Fotoner udsendes også i tidsdomænet! Hvad ellers?

Fotonen har godt nok en hvilemasse på 0; men hvis ikke den har massen hf/c2, når den bevæger sig med hastigheden c, kan den ganske simpelt ikke overføre impulsen. Jeg mangler så bare stadig en forklaring på, hvordan man får en sådan masse accelereret på til lysets hastighed, og hvordan den relativistiske masseforøgense kan føre til netop det resultat, når hvilemassen er 0, og 0 x X derfor skal blive til hf/c2!

Forklaring kan læses i foton modellen!

E = hf. Længere er den ikke. Du kan ikke lege Newton med fotoner. Kun kvantemekanik.

        Ja, alt, hvad man ikke fatter eller som strider mod enhver form for sund fornuft og logisk tænkning kan man jo bare putte ned i den syltekrukke, der kaldes kvantemekanik, og så er selv den mest rablende vanvittige forklaring jo tilladt.  

Så fortæl mig hvad der gør at din logik og sunde fornuft er bedre end Hansens og Jensens, eller Einsteins eller Bohrs for den sags skyld? Lider du af storhedsvanvid?

Fotonens impuls er korrekt forstået, simpelt hen fordi det er hvad vi kan måle!

        Ja, det er det, vi kan måle; men problemet er bare, at man ikke kan gøre rede for det med fotonmodellen uden at hævde, at masseløse objekter godt kan have impuls på trods af, at impuls er defineret som masse gange hastighed. Bl.a. derfor er fotonmodellen det rene vrøvl.  

Det er lige præcis hvad foton modellen siger! Og den regner rigtigt!

Ja, alt, hvad man ikke fatter eller som strider mod enhver form for sund fornuft og logisk tænkning kan man jo bare putte ned i den syltekrukke, der kaldes kvantemekanik, og så er selv den mest rablende vanvittige forklaring jo tilladt.

Kvantemekanikken regner rigtigt og kan derfor ikke afvises!

Du bringer artiklen frem. Så må det være din opgave at vurdere den, ikke min.

        Og det har jeg også gjort og fundet, at den til fulde understøtter min argumentation; men da det ikke passer ind i dit kram, og du ikke magter at stille spørgsmålstegn ved noget af indholdet, prøver du i stedet at nedgøre forfatteren.  

Du bringer artiklen på bane, derfor er det din opgave at redegøre hvorfor du tror på indholdet! Det kan aldrig være min opgave at gøre dit arbejde!

Som jeg skrev ovenfor, forstår jeg ganske simpelt ikke, at traditionel fysik ikke bare nøjes med de matematiske modeller, når nu de fysiske modeller som f.eks. fotonen og andre virtuelle partikler er det rene selvmodsigende nonsense, som med garanti ikke repræsenterer naturens sande opbygning.

Har du nogen sinde hørt om københavnerfortolkningen? I korthed siger den, at det som vi ved er beskrevet ved de formler og modeller som ikke er falcificerede, f.eks. foton modellen og kvantemekanikken. Alt andet ved vi ikke noget om. Ny viden opstår når nogen kan anvise et eksperiment som afprøver modeller og formler. Hvis et eksperiment kommer i modstrid med en teori eller formel er sidstnævnte falcificeret. F.eks er Newtons teorier falcificerede på den måde (men stadig et praktisk værktøj).

Med andre ord er f.eks. foton modellen ifølge københavnerfortolkningen netop en model for elektromagnetisk stråling, og ikke nødvendigvis sandheden. Men en model som ikke er i modstrid med noget eksperiment udført hidtil. Derfor rummer modellen den viden vi har om emnet.

Med den videnskabelige metode søger man modeller/teorier som ikke kan modbevises med eksperimenter.

Hvis du vil have videnskabeligt belæg for at der findes en æter, så må du anvise et eksperiment som understøtter det. De teorier som aldrig er falcificerede har en ting til fælles: der er ingen æter i dem! Hvis der findes en æter, så må den altså have den særlige egenskab at den ikke påvirker fysikeksperimenter!

Ps: Maxwells arbejde tog udgangspunkt i troen på æteren. Men undervejs forsvandt æteren, og findes ikke i de færdige ligninger. Han indså også at en konsekvens af ligningerne var, at lysets hastighed var konstant for alle modtagere. Men troede at det var en form for artifakt. Ellers kunne han meget let være kommet frem til relativitetsteorierne længe før Einstein.

Din metode er noget anderledes: hvis universet ikke opfører sig i overensstemmelse med din æterteori, så falcificerer du bare universet!

  • 6
  • 2

Ligegyldigt hvilket mekanisme mener at vide er rigtigt og giver svaret, så vil jeg spørge hvad der så får denne mekanisme til at virke. For det må vi jo vide, før vi kan beskrive hvordan verden rigtigt er.
Og kommer du så op med en endnu mener basal underliggende menkanisme, så vil jeg spørge hvad der så får denne mekanisme til at virke.

Ja, og?

Man starter på et overordnet niveau og graver sig længere og ned, hvorved man opnår en større og større forståelse, men også nye spørgsmål. Om man nogensinde når til den totale erkendelse, er nok tvivlsomt; men det er 100% sikkert, at man ialtfald aldrig når dertil, hvis man starter med at gå i den gale retning!

Helt grundlæggende har denne diskussion drejet sig om, om man skal starte med at gå i æterretningen eller i fotonretningen; men begge dele kan ikke være sandt samtidig, så kun den ene retning vil føre til større og større erkendelse. Den anden fører kun på vildspor.

  • 1
  • 4

Kvantemekanik, foton model mm. regner rigtigt i alle tilfælde. Gentager: regner rigtigt i alle tilfælde, ikke kun specialtilfælde!:

Kvantemekanikken regner rigtigt og kan derfor ikke afvises!

Det er lige præcis hvad foton modellen siger [masseløse objekter har impuls]! Og den regner rigtigt!

Den regner kun rigtigt ved repetitive signaler (konstant frekvens), hvor E = hf. Ved f.eks. termisk støj og det omtalte step er frekvensen udefineret, da signalet ikke er repetitivt. Hvis du mener noget andet, så svar dog for pokker på hvilke frekvenser, du vil give de enkelte fotoner. Ellers må vi ganske simpelt konkludere, at ved ikke-repetitive signaler slår kvantemekanikken ikke til!

Fotoner udsendes også i tidsdomænet! Hvad ellers?

Ja, men problemet er jo, at hverken du eller naturen er i stand til at definere, hvilken frekvens de enkelte fotoner skal have ved ikke-repetitive signaler, så signalet er kun defineret i tidsdomænet, og det er vrøvl at begynde at snakke om frekvenser, som kvantemekanikken gør.

Du bringer artiklen på bane, derfor er det din opgave at redegøre hvorfor du tror på indholdet! Det kan aldrig være min opgave at gøre dit arbejde!

Hvorfor i alverden skulle jeg gøre rede for, hvorfor jeg tror på indholdet, det vil jo bare blive en gentagelse af artiklen? Du gør jo heller ikke rede for, hvorfor du tror på Einsteins teorier.

Hvis du mener, at der er noget galt i artiklen, så vis mig, hvor det er. Ellers må du erkende, at den understøtter min model.

Med andre ord er f.eks. foton modellen ifølge københavnerfortolkningen netop en model for elektromagnetisk stråling, og ikke nødvendigvis sandheden.

Nej, netop!

Men en model som ikke er i modstrid med noget eksperiment udført hidtil. Derfor rummer modellen den viden vi har om emnet.

Det passer jo ikke. I den omtalte artikkel står der netop i tabel I, at Einsteins teorier ikke er i overensstemmelse med eksperimenterne, og den påstand er du ikke i stand til at modbevise med andre argumenter end henvisning til artiklens alder og en 19 år gammel e-mail adresse.

Hvis du vil have videnskabeligt belæg for at der findes en æter, så må du anvise et eksperiment som understøtter det.

Det har jeg da gjort flere gange i form af bl.a. dobbeltspalteeksperimentet udført med enkeltelektroner. Her giver ætermodellen netop en enkel og intuitiv forklaring; hvorimod traditionel fysik ikke har det mindste bud. Det er bl.a. også pga. dette eksperiment, at jeg påstår, at elektronen må være masseløs, som den også bør være iht. standardmodellen, for ellers kan den ikke skifte retning uden tilførsel af energi; men heller ikke dette kan traditionel fysik forklare.

Ps: Maxwells arbejde tog udgangspunkt i troen på æteren. Men undervejs forsvandt æteren

Og hvornår gjorde den så lige det? Maxwell endte med 20 ligninger med 20 variable, som Oliver Heaviside så i 1884 - 5 år efter Maxwells død - så simplificerede til de 4, vi bruger idag, og Maxwell kunne umuligt have kendskab til Einsteins teorier, da han døde samme år, som Einstein blev født!

Din metode er noget anderledes: hvis universet ikke opfører sig i overensstemmelse med din æterteori, så falcificerer du bare universet!

Sikke en gang forfærdelig vrøvl. Jeg ser netop på, hvordan universet opfører sig, og når jeg så f.eks. må konstatere, at dobbeltspalteeksperimentet viser mig, at elektronen må være masseløs, går jeg - i modsætning til traditionel fysik - ikke hen og hævder noget andet, bare fordi masseløse elektroner ikke passer ind i mit kram. Det er ærlig talt traditionel fysik og ikke mig, der lider af realitetsfortrængning!

  • 1
  • 5

Den regner kun rigtigt ved repetitive signaler (konstant frekvens), hvor E = hf. Ved f.eks. termisk støj og det omtalte step er frekvensen udefineret, da signalet ikke er repetitivt. Hvis du mener noget andet, så svar dog for pokker på hvilke frekvenser, du vil give de enkelte fotoner. Ellers må vi ganske simpelt konkludere, at ved ikke-repetitive signaler slår kvantemekanikken ikke til!

Jeg gentager svaret: en foton har præcis én energi svarende til præcis én frekvens! Ved termisk støj (sortlegeme stråling) udsendes mange fotoner med hver sin frekvens, og de danner til sammen et spektrum. Hvad er det du ikke forstår?

Fotoner udsendes også i tidsdomænet! Hvad ellers?

        Ja, men problemet er jo, at hverken du eller naturen er i stand til at definere, hvilken frekvens de enkelte fotoner skal have ved ikke-repetitive signaler, så signalet er kun defineret i tidsdomænet, og det er vrøvl at begynde at snakke om frekvenser, som kvantemekanikken gør.  

Uanset om signalet er repetitivt eller ej, så består et signal af et større antal foroner. De kan have hver deres frekvens (støj eller hvidt lys) eller have forskellige frekvenser. Hvis det er et moduleret signal, så ændres frekvens eller amplitude (= antal pr. tidsenhed) i løbet af udsendelsen. Men hver eneste foton har præcis en veldefineret frekvens. Kun et antal fotoner kan danne et signal og et spektrum. Hvad er det du ikke forstår?

Du bringer artiklen på bane, derfor er det din opgave at redegøre hvorfor du tror på indholdet! Det kan aldrig være min opgave at gøre dit arbejde!

        Hvorfor i alverden skulle jeg gøre rede for, hvorfor jeg tror på indholdet, det vil jo bare blive en gentagelse af artiklen? Du gør jo heller ikke rede for, hvorfor du tror på Einsteins teorier.  

Du tror på indholdet, men kan eller vil ikke redegøre for det. At cherrypicke en artikel, og derefter bede andre om at tilbagevise den er en typisk crackpot metode. Et forsøg på at spilde en andens tid.

Hvis du vil have videnskabeligt belæg for at der findes en æter, så må du anvise et eksperiment som understøtter det.

        Det har jeg da gjort flere gange i form af bl.a. dobbeltspalteeksperimentet udført med enkeltelektroner.  

Hvilket kvantemekanikker forklarer perfekt! Du forklarer med en sludder for en sladder, hvor kvantemekanikken har formler som præcis forudsiger resultatet.

Ps: Maxwells arbejde tog udgangspunkt i troen på æteren. Men undervejs forsvandt æteren

        Og hvornår gjorde den så lige det? Maxwell endte med 20 ligninger med 20 variable, som Oliver Heaviside så i 1884 - 5 år efter Maxwells død - så simplificerede til de 4, vi bruger idag, og Maxwell kunne umuligt have kendskab til Einsteins teorier, da han døde samme år, som Einstein blev født!  

Maxwell ligninger forudsagde at alle iagttagere måtte måle identisk lyshastighed uanset deres indbyrdes bevægelser. Men troede ikke på det, måske fordi der endnu ikke var eksperimenter som understøttede det. Men har man først indset at det faktisk er tilfældet, så bliver man også nødt til at indse at det har den konsekvens at forskellige iagttagere ikke måler samme tid og længde. Deraf kan relativitetsteorierne udledes.

Maxwell kunne have gjort det, men gjorde det ikke.

Einstein gjorde det.

Sikke en gang forfærdelig vrøvl. Jeg ser netop på, hvordan universet opfører sig, og når jeg så f.eks. må konstatere, at dobbeltspalteeksperimentet viser mig, at elektronen må være masseløs

Ifølge hvilken æter-formel? Kvantemekanikken kan præcist beregne og forudsige dette eksperiment.

Du har en gang for alle besluttet at alt med vold og magt skal forklares med en æter. Herefter mistolker og fordrejer alle mulige eksperimenter til at passe på din æter. Du kommer ikke med en eneste bereregning, ikke med en eneste formel, det hele er bare 100% crackpot!

  • 5
  • 2

Jeg gentager svaret: en foton har præcis én energi svarende til præcis én frekvens! Ved termisk støj (sortlegeme stråling) udsendes mange fotoner med hver sin frekvens, og de danner til sammen et spektrum. Hvad er det du ikke forstår?

....

Uanset om signalet er repetitivt eller ej, så består et signal af et større antal foroner. De kan have hver deres frekvens (støj eller hvidt lys) eller have forskellige frekvenser. Hvis det er et moduleret signal, så ændres frekvens eller amplitude (= antal pr. tidsenhed) i løbet af udsendelsen. Men hver eneste foton har præcis en veldefineret frekvens. Kun et antal fotoner kan danne et signal og et spektrum. Hvad er det du ikke forstår?

Hvilken frekvens de enkelte fotoner skal have ved ikke-repetitive signaler, og det forstår du åbenbart heller ikke, når du stadig - på trods af mange opfordringer - ikke kan gøre rede for det!!!!

Du tror på indholdet, men kan eller vil ikke redegøre for det.

Hvorfor skal jeg redegøre anderledes end artiklens tekst? Den gør det udmærket.

At cherrypicke en artikel, og derefter bede andre om at tilbagevise den er en typisk crackpot metode. Et forsøg på at spilde en andens tid.

Vrøvl. Det er dig, der uden at kunne argumentere sagligt for det, afviser artiklen - bare fordi den ikke passer ind i dit kram.

Det har jeg da gjort flere gange i form af bl.a. dobbeltspalteeksperimentet udført med enkeltelektroner.

Hvilket kvantemekanikker forklarer perfekt!

Kvantemekanikken kan præcist beregne og forudsige dette eksperiment.

Så vis mig den forklaring. Hvordan kan enkeltelektroner generere et interferensmønster - specielt når vi ved med sikkerhed, at elektronerne altid kun går gennem én spalte og derfor i henhold til partikel-bølge-dualiteten må være på partikelform, når det sker, og altså ikke engang kan interferere med sig selv - hvis altså det kunne lade sig gøre.

Maxwell kunne have gjort det, men gjorde det ikke.

Netop - det var ikke Maxwell, der endte med at konkludere, at lysets hastighed er konstant i ethvert inertialsystem. Om han så - hvis han havde levet længere - var kommet til den konklusion eller til konklusionen: v = c +/-wr for roterende systemer, som klart viser, at lysets hastighed er konstrant i forhold til en æter, kan hverken du eller jeg vide.

Du har en gang for alle besluttet at alt med vold og magt skal forklares med en æter.

Nej, det er noget, jeg - og mange andre - har konstateret ud fra fysiske eksperimenter og mine mange års arbejde med transmissionslinjer. Jeg er, som jeg har skrevet tidligere, vokset op med fotonmodellen og relativitetsteorien; men har bare måttet konstatere, at de modeller nok er århundredes største vrøvlehistorie inden for fysikken. Derfor prøver jeg at finde en bedre forklaring.

  • 1
  • 5

Hvilken frekvens de enkelte fotoner skal have ved ikke-repetitive signaler, og det forstår du åbenbart heller ikke, når du stadig - på trods af mange opfordringer - ikke kan gøre rede for det!!!!

De frekvenser som svarer til modulationen. Hvad ellers?

Hvorfor skal jeg redegøre anderledes end artiklens tekst? Den gør det udmærket.
At cherrypicke en artikel, og derefter bede andre om at tilbagevise den er en typisk crackpot metode. Et forsøg på at spilde en andens tid.

        Vrøvl. Det er dig, der uden at kunne argumentere sagligt for det, afviser artiklen - bare fordi den ikke passer ind i dit kram.  

Det er stadig dig som har gravet en gammel arkæologisk artefakt frem. Så må du selv redegøre for relevansen. Hvorfor mon der ikke findes nyere artikler som refererer artiklen?

Så vis mig den forklaring. Hvordan kan enkeltelektroner generere et interferensmønster - specielt når vi ved med sikkerhed, at elektronerne altid kun går gennem én spalte og derfor i henhold til partikel-bølge-dualiteten må være på partikelform, når det sker, og altså ikke engang kan interferere med sig selv - hvis altså det kunne lade sig gøre.

VÅS!

Vi ved pga. partikel/bølge dualiteten at elektronen passerer begge spalter samtidigt i form af en bølge. Det er hvad vi kan måle.

Men det passer selvfølgelig ikke på dit primitive billardkugle syn på universet.

Pga. bølge naturen dannes der også interferens for enkelt elektroner og fotoner. Men sætter du en tæller på den ene spalte forsvinder interferensen.

Bemærk i øvrigt at selv små molekyler danner interferens i dobbeltspalte eksperimentet ved tilstrækkelig lav temperatur. De opnår også partikel/bølge dualitet når det er koldt nok.

Netop - det var ikke Maxwell, der endte med at konkludere, at lysets hastighed er konstant i ethvert inertialsystem. Om han så - hvis han havde levet længere - var kommet til den konklusion eller til konklusionen: v = c +/-wr for roterende systemer, som klart viser, at lysets hastighed er konstrant i forhold til en æter, kan hverken du eller jeg vide.

Du insinuerer altid at lysets hastighed er konstant i ethvert inertialsystem. Det er en grov fejlfortolkning! Lysets hastighed er konstant i ethvert system! Altså også dem som ikke er inertialsystemer. Der er to relativitetsteorier, hvor den ene omhandler inertialsystemer, dvs. ikke-accelererede systemer, og den anden omhandler ethvert system, accelereret eller ej. Lysets hastighed er konstant i dem begge.

Einsteins arbejde bygger i høj grad på Maxwells. Hvis Maxwell havde troet lidt mere på egne evner kunne han have udledt relativitetsteorierne.

Du har en gang for alle besluttet at alt med vold og magt skal forklares med en æter.

        Nej, det er noget, jeg - og mange andre - har konstateret ud fra fysiske eksperimenter og mine mange års arbejde med transmissionslinjer.  

Du mener altså at hele universet er en transmissionslinje???

Det var dog et utroligt enøjet syn på fysikken.

  • 5
  • 2

Lysets hastighed er konstant i ethvert system!

Det er ikke korrekt. Eksempelvis varierer lyshastigheden i et luft-glas-luft system. Heldigvis, ellers ville mine briller være nyttesløse.

Selv i vacuum kan lyshastigheden variere for den fjerne iagttager, når lyset passerer et gravitationsfelt - google eksempelvis "Shapiro delay".

Korrekt formulering: Lyshastigheden i vacuum er konstant for enhver lokal iagttager.

Det er i overensstemmelse både med almen relativitetsteori (og dermed speciel) og med samtlige målinger til dags dato.

Til Carsten: har du overvejet, hvilken (kvantemekanisk) teori, der ligger til grund for de transistorer, du lodder sammen hjemme i kælderen og de lysdioder, du omtaler? Og hvorfor dit gamle oscilloskop virker, når enhver ved, at afbøjningen af elektronen i et elektrostatisk eller magnetisk felt er omvendt proportional med elektronens masse, som du påstår er nul.

Tak for den ufrivilligt ko(s)miske underholdning og konkurrencen om, hvem der sidst trættes. Forvent ikke min fortsatte deltagelse.

  • 4
  • 0

De frekvenser som svarer til modulationen.

Og hvad er så det ved ikke-repetitive signaler? Hvornår får jeg svar? Du bliver ved med at sige, at bredbåndede signaler består af fotoner med forskellige frekvenser, og at kvantemekanikken regner rigtigt; men hverken du eller nogen anden er i stand til at specificere, hvad frekvensen af de fotoner skal være ved ikke-repetitive signaler.

Det er stadig dig som har gravet en gammel arkæologisk artefakt frem.

Skriftet er kun 19 år gammelt, så hvis du mener, at den alder pr. definition falsificerer artiklen, må det i endnu større omfang gælde for Einsteins skrifter.

Vi ved pga. partikel/bølge dualiteten at elektronen passerer begge spalter samtidigt i form af en bølge. Det er hvad vi kan måle.

Nej, det er netop ikke, hvad vi kan måle. Når man prøver at detektere hvilken spalte, elektronerne passerer, går de altid kun gennem én spalte. Problemer er så, at vi ikke kan foretage denne test uden at påvirke elektronens hastighed og/eller retning, da der ikke findes noget måleinstrument, der kan give udslag uden tilførsel af energi, og den energi må nødvendigvis tages fra det, vi måler på. Derfor forsvinder eller udtværes interferensmønstret, når vi foretager den måling, da æterbølgen gennem den spalte, som elektronen går gennem, påvirkes, så de to bølger ikke længere er ens; men vi får nyttig viden om, at elektronen altid kun passerer én spalte.

Ifølge partikel-bølge dualiteten kan et objekt ikke være i partikeltilstand og bølgetilstand samtidig, så vi må konkludere, at når spalten passeres, er elektronen i partikeltilstand, og der er dermed intet til at gøre rede for interferensmønstret, så hvor kommer det fra?

Iøvrigt er partikel-bølge dualiteten og bølgefunktionskollapset noget kvantemekanisk nonsense. Hvordan i alverden skulle noget kunne være en bølge? En bølge opstår ved impulsudveksling mellem et meget stort antal partikler og kan derfor ikke opstå i én enkelt partikel. Desuden er ialtfald bølgefunktionskollapset ikke matematisk beskrevet, så hvis en manglende matematisk beskrivelse er nok til at falsificere en model, som du hævder med min æter, må det jo også gælde partikel-bølge dualiteten og bølgefunktionskollapset i særdeleshed.

Hvis Maxwell havde troet lidt mere på egne evner kunne han have udledt relativitetsteorierne.

Eller kommet til den konklusion, at lysets hastighed er konstant i forhold til det medie, der transmitterer det.

Vi ved det ikke, så bland Maxwell udenom i dit forsvar for relativitetsteorien og fotonmodellen. Han endte med ætermodellen.

Du mener altså at hele universet er en transmissionslinje???

Ikke hele universet, men det område, som fysikerne kalder "vakuum", opfører sig som en 3D transmissionslinje med egenskaber som masse, dielektricitetskonstant og permeabilitet.

  • 1
  • 3

har du overvejet, hvilken (kvantemekanisk) teori, der ligger til grund for de transistorer, du lodder sammen hjemme i kælderen og de lysdioder, du omtaler?

Ja, og det er godt, at du netop sætter "kvantemekanisk" i parentes. Jeg tror ganske simpelt ikke på, at naturen opfører sig spor anderledes på nanoniveau end på makroniveau, og at der gælder andre naturlove. Tværtimod har bl.a. IBM's forsøg med at flytte rundt på enkeltatomer vist, at man ser nøjagtig de samme stående bølger i en ringstruktur af jernatomer, som man f.eks. også ser i et glas vand, der udsættes for vibrationer - se f.eks. billederne i denne artikel: http://spiff.rit.edu/classes/phys314/lectu... .

Problemet med taditionel fysik er, at man har fat i modeller, som ikke repræsenterer virkeligheden. F.eks. kan man konstatere, at partikler udviser bølgeegenskaber, og da man nægter, at æteren eksisterer, og derfor ikke har den til at gøre rede for bølgedannelsen, bliver man nødt til at opfinde det kvantemekaniske nonsense, der kaldes partikel-bølge dualiteten og bølgefunktionskollapset.

Og hvorfor dit gamle oscilloskop virker, når enhver ved, at afbøjningen af elektronen i et elektrostatisk eller magnetisk felt er omvendt proportional med elektronens masse, som du påstår er nul.

Hvis du klæber en let og synlig bordtennisbold sammen med en tung, usynlig glaskugle, hvilken masse vil du så tro, at bordtennisbolden har?

Der er intet med masse, der kan ændre retning uden tilførsel af energi/impuls, så når vi i dobbeltspalteeksperimentet kan konstatere, at elektroner, neutroner og C60 molekyler alligevel kan foretage et retningskift, kan vi konkludere, at deres masse enten må være 0, og/eller der må overføres impuls fra noget, der formodentlig er betydelig tungere. Da standardmodellen samtidig siger, at elementarpartikler bør være masseløse, tror jeg, at elektronen er masseløs, men bare opnår en tilsyneladende masse ved at koble med noget, der har masse, dvs. æteren. Den kobling betyder, at elektronen i langt de fleste tilfælde incl. oscilloskopet vil opføre sig som om, den har masse og inerti - bare ikke i dobbeltspalteeksperimentet, hvor den afslører sin sande natur.

du lodder sammen hjemme i kælderen

Iøvrigt er jeg noget mere professionel end det, da elektronikudvikling er mit fag.

  • 1
  • 5

Særdeles interessant artikel om Pilot-waves. Jeg kendte ikke til denne teori tidligere; men bl.a. følgende:

They discovered that when a droplet bounces toward a pair of openings in a damlike barrier, it passes through only one slit or the other, while the pilot wave passes through both. Repeated trials show that the overlapping wavefronts of the pilot wave steer the droplets to certain places and never to locations in between — an apparent replication of the interference pattern in the quantum double-slit experiment that Feynman described as “impossible … to explain in any classical way.”

er jo bare en omskrivning af, hvad jeg har skrevet i denne og mange andre tråde. Elektronen går altid kun gennem den ene spalte; men æterbølgen går gennem dem begge og styrer så elektronen videre i visse foretrukne retninger. Det er enkelt og intuitivt at forstå, og elektronen behøver ikke at skifte mellem at være en partikel og en bølge i ingenting eller andet nonsense.

Sammenligningen mellem den mekaniske verden i form af oliedråber og den elektriske er også præcis efter mit hoved, da jeg jo netop hævder, at nøjagtig de samme fænomener og formler gælder i den mekaniske og elektriske verden, når man bare substituerer parametrene passende. Man kan derfor få stor viden om nanoverdenen ved at lave eksperimenter i makroverdenen, hvor tingene er betydelig lettere at observere.

  • 2
  • 5

Det er jo lidt interessant. Hvis elektronen alligevel ikke bliver til en bølge, men forbliver en elektron, er det jo også nemmere at forstå, at den kan afsætter ét veldefineret elektronmærke på skærmen og og ikke noget udtværet bølgeskvulp. Jeg ved godt, man siger, at bølgen kolapser til partikel igen, men det er svært at forestille sig, hvordan og hvorfor, det sker, hvilket selvfølgelig ikke beviser noget, men Ochams barbermaskine siger jo, at vi skal vælge den enkleste løsning. Så måske? Hvem ved? Steen

  • 2
  • 0

Hej Henrik

Lysets hastighed er konstant i ethvert system!

        Det er ikke korrekt. Eksempelvis varierer lyshastigheden i et luft-glas-luft system. Heldigvis, ellers ville mine briller være nyttesløse.  

Jeg vil nu alligevel påstå at lysets hastighed er konstant i dine brilleglas uanset dine bevægelser, selv om den er mindre end i vacuum.

Selv i vacuum kan lyshastigheden variere for den fjerne iagttager, når lyset passerer et gravitationsfelt - google eksempelvis "Shapiro delay".

Jo, men dette delay opleves ikke i gravitationsfeltet, det ses af iagttagere uden for det.

@Carsten

De frekvenser som svarer til modulationen.

        Og hvad er så det ved ikke-repetitive signaler? Hvornår får jeg svar?  

Jeg opfatter ærligt talt dit spørgsmål som rent volapyk, men jeg forsøger alligevel.

Vi påtrykker et signal på en ledning (enkeltleder). Starttilstand er 0V. Til tiden nul påtrykker vi 100V, og til tiden 0,5 mikrosekunder afbryder vi og der er igen 0V på ledningen. Vi gentager ikke, så signalet er ikke repetitivt. Det vi har gjort i ledningen er at accelerere et antal elektroner, elektronerne har elektrisk ladning, og når man accelererer en elektrisk ladning udsendes der radiobølger. Og radiobølger består af fotoner. Hvis vi analyserer de udsendte radiobølger (fourier analyse) ser vi at fotonernes bølgelængder og dermed frekvenser ligger i en serie hvor laveste frekvens er 1MHz, næste 3MHz, næste 5MHz osv. Jo højere frekvens jo færre fotoner med denne frekvens. Der er en grænse et sted, bl.a. pga. ledningens selvinduktion, så det fortsætter ikke i det uendelige.

Hermed et veldefineret ikke-repetivt signal hvor fotonerne udsendes med veldefinerede frekvenser og i veldefineret antal (3MHz 1/3 af 1MHz antal, 5MHz 1/5 af 1MHz antal osv).

Det er stadig dig som har gravet en gammel arkæologisk artefakt frem.

        Skriftet er kun 19 år gammelt, så hvis du mener, at den alder pr. definition falsificerer artiklen, må det i endnu større omfang gælde for Einsteins skrifter.  

Det har ikke noget med alder at gøre. Skriftet er lavet for 19 år siden og derefter ikke refereret af andre (end dig). Det tyder nikke på relevans. Du prøver at cherry-picke et enkelt skrift, og ophøje det til sandheden. Hvorfor lige det skrift og ikke millioner af andre skrifter.

Ifølge partikel-bølge dualiteten kan et objekt ikke være i partikeltilstand og bølgetilstand samtidig, så vi må konkludere, at når spalten passeres, er elektronen i partikeltilstand, og der er dermed intet til at gøre rede for interferensmønstret, så hvor kommer det fra?

Elektronen passerer spalterne og danner det interferensmønster som svarer til bølgetilstanden. Derfor er det logisk at antage at spalterne passeres i bølgetilstand. At konkludere partikel tilstand er hamrende ulogisk.

Hvis Maxwell havde troet lidt mere på egne evner kunne han have udledt relativitetsteorierne.

        Eller kommet til den konklusion, at lysets hastighed er konstant i forhold til det medie, der transmitterer det.    
        Vi ved det ikke, så bland Maxwell udenom i dit forsvar for relativitetsteorien og fotonmodellen. Han endte med ætermodellen.  

Nej, Maxwell startede med ætermodellen og endte med et sæt ligninger uden æter.

Iøvrigt er partikel-bølge dualiteten og bølgefunktionskollapset noget kvantemekanisk nonsense. Hvordan i alverden skulle noget kunne være en bølge?

Hvorfor er det noget nonsens? Fordi du ikke forstår det? Er du GUD? Modellen fungerer fint i praksis, så den holder jeg mig til.

Problemet med taditionel fysik er, at man har fat i modeller, som ikke repræsenterer virkeligheden.

Men som i modsætning til dit æter-vrøvl via beregning med de tilhørende formler kan beregne udfaldet af eksperimenter og målinger. En teori uden formler er videnskabeligt set nonsens!

Særdeles interessant artikel om Pilot-waves. Jeg kendte ikke til denne teori tidligere; men bl.a. følgende:

Det er en fortolkning af kvantemekanikken. Den prøver en anden forståelsesramme for kvantemekanikken, men rokker ikke ved kvantemekanikken indhold.

Som jeg skrev ovenfor, forstår jeg ganske simpelt ikke, at traditionel fysik ikke bare nøjes med de matematiske modeller

Hvordan hænger din begejstring for pilot-waves sammen med at du mener at fysikerne burde afholde sig fra at fortolke???

Tilhører retten til fortolkning dig alene?

  • 6
  • 2

Til Cartsten Kanstrup. Jeg kan godt lide tanken om forståelige forklaringer. og vil spørge dig om noget i henhold til din teori. Jeg blev lidt besnæret af dit billede om akslen, man kunne se fra to sider. Fik dog indtryk af at det også var en metafor. Men helt konkret:
Hvis man sender strøm gennem en ledning, der går fra A til B, går jeg ud fra, at det er elektroner, der bevæger sig inde i ledningen (deraf navnet elektricitet). og elektroner bevæger sig rigtig godt i f.eks. kobber (bedre end i luft). Men rundt om ledningen (i luft eller "vacuum") og på tværs af elektronvandringen i ledningen er der et magnetfelt, hvis retning man kan se med en magnetnål. Man kan forstærke magnetvirkningen ved at lave ledningen til en spole, hvor vindingerne hjælper hinanden. Helt forudsigeligt vil magnetfeltet gå i én retning inde i spolen og modsat uden på spolen. Men hvad udgøres magnetfeltet af? Er det elektroner, eller "æterpartikler", eller er det noget virtuelt, der bare er der uden at bestå af noget, før der kommer noget ind i det, som kan interagere? Har du en teori om det? Der ligger intet retorisk i mit spørgsmål, men kun interesse. Venligst Steen

  • 1
  • 0

Jeg opfatter ærligt talt dit spørgsmål som rent volapyk, men jeg forsøger alligevel.

Vi påtrykker et signal på en ledning (enkeltleder). Starttilstand er 0V. Til tiden nul påtrykker vi 100V, og til tiden 0,5 mikrosekunder afbryder vi og der er igen 0V på ledningen. Vi gentager ikke, så signalet er ikke repetitivt. Det vi har gjort i ledningen er at accelerere et antal elektroner, elektronerne har elektrisk ladning, og når man accelererer en elektrisk ladning udsendes der radiobølger.

Nej, der gør der ikke, for i så fald ville vi miste al energien undervejs i transmissionslinjen, og der ville ikke komme noget ud af den anden ende. Er transmissionslinjen tabsfri og balanceret (eller skærmet), mister vi intet undervejs, og der er intet fjernfelt (radiobølger).

Og radiobølger består af fotoner.

Nej de gør ej. Hvis du mener, at elektromagnetisk energitransmission foregår med fotoner, så svar dog for pokker på, hvordan man får fotoner til at følge en krum ledning.

Hvis vi analyserer de udsendte radiobølger (fourier analyse) ser vi at fotonernes bølgelængder og dermed frekvenser ligger i en serie hvor laveste frekvens er 1MHz, næste 3MHz, næste 5MHz osv.

Nej, sådan vil det kun være i et repetitivt signal, der er startet ved universets skabelse og bliver ved i uendelig tid. Når signalet ikke er repetitivt, som i dit pulseksempel, kan man ikke gøre rede for frekvensindholdet, da det vil afhænge at, hvornår næste puls udsendes, hvilket man jo ikke kan vide noget om. Derfor spørger jeg igen - hvilken frekvens skal de enkelte fotoner have ved et ikke-repetitivt signal?

Skriftet er lavet for 19 år siden og derefter ikke refereret af andre (end dig).

Hvor ved du det fra? Bevis den påstand eller erkend, at det er ren Trump argumentation.

Elektronen passerer spalterne og danner det interferensmønster som svarer til bølgetilstanden. Derfor er det logisk at antage at spalterne passeres i bølgetilstand.

Nej, det er det ikke, når vi med sikkerhed kan konstatere, at elektronen altid kun gør gennem én spalte. Bølger vil gå gennem begge spalter, men partikler kun gennem én.

Nej, Maxwell startede med ætermodellen og endte med et sæt ligninger uden æter.

Hvilke ligninger? De 20 med de 20 ubekendte?

Iøvrigt er partikel-bølge dualiteten og bølgefunktionskollapset noget kvantemekanisk nonsense. Hvordan i alverden skulle noget kunne være en bølge?

Hvorfor er det noget nonsens? Fordi du ikke forstår det? Er du GUD? Modellen fungerer fint i praksis, så den holder jeg mig til.

Det er nonsense, fordi bølger skabes ved impulsudveksling mellem et meget stort antal partikler og derfor ikke kan opstå i én enkelt partikel.

En teori uden formler er videnskabeligt set nonsens!

Vrøvl. Naturen regner ikke, og den er bedøvende ligeglad med, om vi gør det. Sandheden er sandheden, uandet om vi kan opstille formler for den eller ej, så en teori, der beskriver naturens sande opførsel, kan aldrig være nonsense.

Hvordan hænger din begejstring for pilot-waves sammen med at du mener at fysikerne burde afholde sig fra at fortolke???

Jeg mener ikke, at fysikerne skal afholde sig fra at fortolke hvis de vel at mærke har en model, der svarer til virkeligheden. Problemet kommer, når man ikke har det og derfor må opfinde en masse kvantemekanisk sludder for at få modellen til at passe med virkeligheden. I den situation ville det være langt bedre bare at droppe den fysiske model og udelukkende holde sig til den matematiske.

  • 1
  • 6

Hvis man sender strøm gennem en ledning, der går fra A til B, går jeg ud fra, at det er elektroner, der bevæger sig inde i ledningen (deraf navnet elektricitet). og elektroner bevæger sig rigtig godt i f.eks. kobber (bedre end i luft).

Rigtigt, men her kommer den første "finurlighed" - energien ligger ikke i elektronerne, men udenfor. Det kan du forvisse dig om på flere måder:

  • Energien i en spole er E = ½L x I^2, hvor strømmen er et udtryk for elektronhastigheden dvs. antallet af elektroner pr. sekund, der passerer et givent sted. Hvis nu energien lå i elektronerne, ville den være konstant ved konstant strøm og ikke afhænge af selvinduktionen.

  • I en transformator kan energien overføres fra primær til sekundær, selv om der ikke er nogen elektrontransport.

  • Udbredelseshastigheden på en ledning afhænger ikke af ledermaterialet, men af isolationsmaterialet iht. v = 1/sqrt(e x u).

  • Elektronen er formodentlig masseløs, hvilket man kan konkludere ud fra dobbeltspalteeksperimentet, og uden masse ingen energi.

  • På høje frekvenser kan man sagtens transportere radiobølger og lys i en bølgeleder eller lysleder uden brug af elektroner.

Energien ligger altså ikke i selve elektronerne, men i den æter, de kobler med, og hvor energien er, er massen også iht. E = mc2 => m = E/c2. Betegnelsen "ledning" er faktisk rigtig god, for elektronerne leder bare energien i den rigtige retning som hjulene på en rutchebanevogn, som jeg ofte bruger som sammenligning. Da elektronerne ikke kan forlade ledningen, følger energien med i den rigtige retning.

Men rundt om ledningen (i luft eller "vacuum") og på tværs af elektronvandringen i ledningen er der et magnetfelt

Ja, rundt om; men hvad i alverden skulle få noget til at gå på tværs af elektronernes bevægelsesretning og hvorfor lige til den ene side (højrehåndsregel) og ikke til den anden?

Men hvad udgøres magnetfeltet af?

Det er lige netop her, traditionel fysik løber ind i problemer, for hvad er et "felt" egentligt? Hvordan kan kræfter udveksles på store afstande uden direkte kontakt? Til at forklare det, har man opfundet noget nonsense, som man kalder "virtuelle" partikler (se mine spørgsmål og kommentarer om dem tidligere i denne tråd); men ikke engang med dem og fotonen i særdeleshed kan man gøre rede for den kraftpåvirkning, et felt udøver. Man kan regne på det vha. et fiktivt felt kaldet B-feltet, som står vinkelret på E-feltet; men ingen kan gøre rede for, hvordan hverken B-feltet eller E-feltet skabes rent fysisk, hvordan de virker eller hvordan de vekselvirker (se mine tidligere spørgsmål).

Har du en teori om det?

Ja, se mine tidligere indlæg i denne tråd og specielt det første.

  • 1
  • 6

Men "magnetfeltet", eller hvad det er, står på tværs af ledningen (eller næsten), kan jeg huske fra skolen, og dette i henhold til tommelfingerreglen. Det kunne vi direkte SE MED VORES EGNE ØJNE på en kompasnål (Ørsteds opstilling). Kan man forestille sig, at elektronerne drøner rundt langs den indvendige kant af ledningen i en slags fremadgående spiral. Jeg kan huske, at kompasnålen netop ikke var helt vinkelret, men stod lidt skråt, men mente, at det nok var fordi, den også gerne ville pege lidt mod nord samtidig. Det kunne måske forklare magnetnålen. Ellers forklar mig hvorfor komasnålen står på tværs, hvis du har en mening om det. Steen

  • 0
  • 1

Men "magnetfeltet", eller hvad det er, står på tværs af ledningen (eller næsten), kan jeg huske fra skolen, og dette i henhold til tommelfingerreglen. Det kunne vi direkte SE MED VORES EGNE ØJNE på en kompasnål (Ørsteds opstilling).

I praksis er der ifølge min teori ikke noget, der står på tværs - det er det, der er min pointe.

Se billedet med hånden i denne link: http://www.fysik7.dk/index.php/1080-vi-bru... .

Fingrene på billedet peger mod venstre, men den reelle elektronstrøm går mod højre fra minus til plus og altså modsat af det, vi kalder strømretningen. Lodret under ledningen får du derfor en form for roterende æter, der for oven følger elektronerne mod højre (elektroner og æter klæber til hinanden), men længere væk (under nålen) går æterbevægelsen mod venstre, da æteren skal mere eller mindre tilbage igen.

Hvis du nu også opfatter magnetnålen som en roterende aksel, som jeg skriver i mit første indlæg, vil akslen set fra nordpolenden rotere højre om. Grunden til, at nordpolen slår ud til tommelfingersiden er så den simple, at de to rotationsretninger dermed bliver sammenfaldende (begge højre om). Derved vil den kinetiske energi i æteren nemlig stige, så den potentielle energi falder tilsvarende iht. energibevarelsessætningen, og naturen vil altid prøve at indstille sig på en måde, så den potentielle energi er så lille som muligt - også selv om den kinetiske energi derved forøges. Det sker også, når et æble falder ned, eller et vandspejl stiller sig vandret.

Kan man forestille sig, at elektronerne drøner rundt langs den indvendige kant af ledningen i en slags fremadgående spiral.

Næppe. Hvad skulle få dem til det? Naturen er slet ikke så kompliceret opbygget.

Jeg kan huske, at kompasnålen netop ikke var helt vinkelret, men stod lidt skråt, men mente, at det nok var fordi, den også gerne ville pege lidt mod nord samtidig.

Netop.

  • 1
  • 4

Vi påtrykker et signal på en ledning (enkeltleder). Starttilstand er 0V. Til tiden nul påtrykker vi 100V, og til tiden 0,5 mikrosekunder afbryder vi og der er igen 0V på ledningen. Vi gentager ikke, så signalet er ikke repetitivt. Det vi har gjort i ledningen er at accelerere et antal elektroner, elektronerne har elektrisk ladning, og når man accelererer en elektrisk ladning udsendes der radiobølger.

        Nej, der gør der ikke, for i så fald ville vi miste al energien undervejs i transmissionslinjen, og der ville ikke komme noget ud af den anden ende. Er transmissionslinjen tabsfri og balanceret (eller skærmet), mister vi intet undervejs, og der er intet fjernfelt (radiobølger).  

Det jeg beskrev for dig er en antenne ikke en transmissionlinje eller et skærmkabel. Ved du hvad forskellen er?

Og radiobølger består af fotoner.

        Nej de gør ej. Hvis du mener, at elektromagnetisk energitransmission foregår med fotoner, så svar dog for pokker på, hvordan man får fotoner til at følge en krum ledning.  

Ohhh...

Det alvidende orakel har talt. Fotoners energi kan beskrives som E = hf. Samme formel gælder sjovt nok også for radiobølger. Hvorfor mon det?

Fotoner følger ikke en krum ledning. Det gør derimod de elektroner som udsender fotonerne.

Hvis vi analyserer de udsendte radiobølger (fourier analyse) ser vi at fotonernes bølgelængder og dermed frekvenser ligger i en serie hvor laveste frekvens er 1MHz, næste 3MHz, næste 5MHz osv.

        Nej, sådan vil det kun være i et repetitivt signal, der er startet ved universets skabelse og bliver ved i uendelig tid. Når signalet ikke er repetitivt, som i dit pulseksempel, kan man ikke gøre rede for frekvensindholdet, da det vil afhænge at, hvornår næste puls udsendes, hvilket man jo ikke kan vide noget om. Derfor spørger jeg igen - hvilken frekvens skal de enkelte fotoner have ved et ikke-repetitivt signal?  

Jeg fatter ikke dit afsindigt rablende vrøvl! Hvis jeg til tiden 14. maj 2017 kl. 12:00:00 udsender en puls med en varighed på et mikrosekund kan jeg selvfølgelig beskrive indholdet af fotoner med forholdet mellem frekvenser samt tidslig opløsning. Hvis jeg ikke gentager pulsen er der ingen næste puls! Og hvorfor skulle jeg beskrive en næste puls når jeg ikke sender en? Din snak om at starte med big bang er sort tale. Fuldstændigt uforståeligt!

Nej, Maxwell startede med ætermodellen og endte med et sæt ligninger uden æter.

        Hvilke ligninger? De 20 med de 20 ubekendte?  

Hvor blev æteren af? Der er ingen æter i ligningerne.

Hvorfor er det noget nonsens? Fordi du ikke forstår det? Er du GUD? Modellen fungerer fint i praksis, så den holder jeg mig til.

        Det er nonsense, fordi bølger skabes ved impulsudveksling mellem et meget stort antal partikler og derfor ikke kan opstå i én enkelt partikel.  

Ohhh...

Det alvidende orakel har talt.

I kvantemekanikken kan en enkelt partikel have bølgeegenskaber. Og kvantemekanikken fungerer i praksis, dvs. regner rigtigt!

Hvis der findes en æter, så må den have den ret underholdende egenskab at den hverken påvirkes af, eller påvirker fysik eksperimenter.

En teori uden formler er videnskabeligt set nonsens!

        Vrøvl. Naturen regner ikke, og den er bedøvende ligeglad med, om vi gør det. Sandheden er sandheden, uandet om vi kan opstille formler for den eller ej, så en teori, der beskriver naturens sande opførsel, kan aldrig være nonsense.  

Nej, men en teoris korrekthed kan kun afprøves ved at afprøve dens formler.

En teori uden formler kan ikke afprøves.

En teori uden formler er derfor ubrugeligt sniksnak uden reelt indhold.

aldrig være nonsense.
Hvordan hænger din begejstring for pilot-waves sammen med at du mener at fysikerne burde afholde sig fra at fortolke???

        Jeg mener ikke, at fysikerne skal afholde sig fra at fortolke hvis de vel at mærke har en model, der svarer til virkeligheden.  

De må altså gerne fortolke, men kun hvis Carsten Kanstrup kan godkende denne fortolkning.

  • 5
  • 2

Det jeg beskrev for dig er en antenne ikke en transmissionlinje eller et skærmkabel. Ved du hvad forskellen er?

Hvad så med at skrive antenne og ikke ledning, hvis det er det, du mener?

Fotoners energi kan beskrives som E = hf. Samme formel gælder sjovt nok også for radiobølger.

Nej, det gør den ikke, for ingen radiobølger består af uendelig smalspektrede signaler.

Fotoner følger ikke en krum ledning. Det gør derimod de elektroner som udsender fotonerne.

Jeg snakker om energitransport på en ledning; men du mener måske, at al energien er udstrålet som radiobølger, før energien når frem til f.eks. en lampe? Du mener måske også, at energien i en ledning ligger i elektronerne?

Jeg fatter ikke dit afsindigt rablende vrøvl! Hvis jeg til tiden 14. maj 2017 kl. 12:00:00 udsender en puls med en varighed på et mikrosekund kan jeg selvfølgelig beskrive indholdet af fotoner med forholdet mellem frekvenser samt tidslig opløsning.

Så prøv, og vis mig så beregningen og forklar, hvordan naturen skal være i stand til at bestemme frekvensen af de enkelte fotoner og antallet med en given frekvens. Det er jo det, jeg har spurgt om længe. Du bliver ved med at hævde, at det kan lade sig gøre, men vi ser aldrig noget konkret svar.

Et ikke-repetitivt signal kan ikke fourieropløses, da vi vil komme til forskelligt resultat alt efter hvilket interval, vi opløser over, og intervallet er absolut ikke kun 1 us, fordi pulsen tilfældigvis har den længde.

Hvor blev æteren af? Der er ingen æter i ligningerne.

Der er heller ingen fotoner i E = hf. En formel viser sammenhængen, men ikke naturens opbygning. Det interessante er, hvad der førte frem til formlerne.

I kvantemekanikken kan en enkelt partikel have bølgeegenskaber.

Ja, for i kvantemekanikken er selv den mest rablende vanvittige forklaring tilladt.

Hvis der findes en æter, så må den have den ret underholdende egenskab at den hverken påvirkes af, eller påvirker fysik eksperimenter.

Sikke noget vrøvl. Ætermodellen er netop opstået på baggrund af fysiske eksperimenter, som ikke kan forklares med fotonmodellen.

  • 1
  • 4

Det jeg beskrev for dig er en antenne ikke en transmissionlinje eller et skærmkabel. Ved du hvad forskellen er?

        Hvad så med at skrive antenne og ikke ledning, hvis det er det, du mener?  

Hvad er forskellen på en ledning og en antenne?

Fotoners energi kan beskrives som E = hf. Samme formel gælder sjovt nok også for radiobølger.

        Nej, det gør den ikke, for ingen radiobølger består af uendelig smalspektrede signaler.  

Det bliver de rigtigt kede af at høre hos telestyrelsen.

Mener du helt alvorligt at et rent sinus signal er bredspektret? Har du hørt at hvis man fourier opløser et rent sinus signal, så får man en og kun en frekvens som resultat? Hvorfor skal fotonerne være bredspektrede i et smalspektret signal? Det er rent volapyk!

Jeg snakker om energitransport på en ledning; men du mener måske, at al energien er udstrålet som radiobølger, før energien når frem til f.eks. en lampe? Du mener måske også, at energien i en ledning ligger i elektronerne?

Radiobølger / fotoner udsendes når man accelererer en ladning. Det betyder ikke at al deres energi udstråles. Ved høje frekvenser udstråles mere, ved lave frekvenser mindre, og ved jævnstrøm intet. Dine argumenter bliver mere og mere hysteriske!

Så prøv, og vis mig så beregningen og forklar, hvordan naturen skal være i stand til at bestemme frekvensen af de enkelte fotoner og antallet med en given frekvens. Det er jo det, jeg har spurgt om længe. Du bliver ved med at hævde, at det kan lade sig gøre, men vi ser aldrig noget konkret svar.

Ok, jeg gentager den forklaring du allerede har fået. Husk at et firkant signal består af mange frekvenser og dermed indgår et tilsvarende antal accelerationer:

Vi påtrykker et signal på en ledning (enkeltleder). Starttilstand er 0V. Til tiden nul påtrykker vi 100V, og til tiden 0,5 mikrosekunder afbryder vi og der er igen 0V på ledningen. Vi gentager ikke, så signalet er ikke repetitivt. Det vi har gjort i ledningen er at accelerere et antal elektroner, elektronerne har elektrisk ladning, og når man accelererer en elektrisk ladning udsendes der radiobølger. Og radiobølger består af fotoner. Hvis vi analyserer de udsendte radiobølger (fourier analyse) ser vi at fotonernes bølgelængder og dermed frekvenser ligger i en serie hvor laveste frekvens er 1MHz, næste 3MHz, næste 5MHz osv. Jo højere frekvens jo færre fotoner med denne frekvens. Der er en grænse et sted, bl.a. pga. ledningens selvinduktion, så det fortsætter ikke i det uendelige.

Et ikke-repetitivt signal kan ikke fourieropløses, da vi vil komme til forskelligt resultat alt efter hvilket interval, vi opløser over, og intervallet er absolut ikke kun 1 us, fordi pulsen tilfældigvis har den længde.

Der findes i hele universet ikke et eneste repetitivt signal! Hvorfor er det så at vi alligevel laver fourier analyse? Endnu et fuldstændigt meningsløst argument!

Fourier analyse gælder altid et interval! Har du nogen sinde brugt fourier analyse? Har du nogen sinde sat dig ind i hvad det er? Til din oplysning: Fourier analyse er et matematisk værktøj, ikke en naturlov!

Der er heller ingen fotoner i E = hf. En formel viser sammenhængen, men ikke naturens opbygning. Det interessante er, hvad der førte frem til formlerne.

E = hf er en formel som kommer fra foton modellen. Til din oplysning.

Den foto-elektriske effekt førte frem til formlen. Den effekt som var i modstrid med æteren. Den effekt som viser at lysets energi er kvantificeret. Da man skulle finde et godt navn til et lys-kvant blev det til en foton.

I kvantemekanikken kan en enkelt partikel have bølgeegenskaber.

        Ja, for i kvantemekanikken er selv den mest rablende vanvittige forklaring tilladt.  

Ja, og til overflod viser det sig at kvantemekanikkens formler giver en perfekt beskrivelse og forudsigelse af det man måler! Hvorfor mon?

Hvis der findes en æter, så må den have den ret underholdende egenskab at den hverken påvirkes af, eller påvirker fysik eksperimenter.

        Sikke noget vrøvl. Ætermodellen er netop opstået på baggrund af fysiske eksperimenter, som ikke kan forklares med fotonmodellen.  

HISTORIE-FORFALSKNING!

Ætermodellen kom før kvantemekanikken, før relativitets teorierne, før foton modellen osv. Ætermodellen blev falcificeret af eksperimenter og derefter opgivet!

Intet eksperiment har til dato falcificeret foton modellen!

  • 4
  • 2

Mener du helt alvorligt at et rent sinus signal er bredspektret?

Nej, men rene sinussignaler eksisterer ikke i naturen, for på ét eller andet tidspunkt skal de jo startes og stoppes, og så er frekvensspektret ikke længere uendelig smalspektret!

Radiobølger / fotoner udsendes når man accelererer en ladning. Det betyder ikke at al deres energi udstråles. Ved høje frekvenser udstråles mere, ved lave frekvenser mindre, og ved jævnstrøm intet. Dine argumenter bliver mere og mere hysteriske!

Du svarer stadig ikke på, hvordan man får energi overført på en krum ledning til f.eks. en lampe. Det var det, der var spørgsmålet; men som sædvanlig prøver du at glide udenom de spørgsmål, som du ikke kan svare på! Hvis man som traditionel fysik påstår, at fotonen er bærer af elektromagnetisk energi, må transporten jo foregå med fotoner, og så vil jeg meget gerne vide, hvordan man får dem til at følge en krum ledning.

Vi påtrykker et signal på en ledning (enkeltleder). Starttilstand er 0V. Til tiden nul påtrykker vi 100V, og til tiden 0,5 mikrosekunder afbryder vi og der er igen 0V på ledningen. Vi gentager ikke, så signalet er ikke repetitivt. Det vi har gjort i ledningen er at accelerere et antal elektroner, elektronerne har elektrisk ladning, og når man accelererer en elektrisk ladning udsendes der radiobølger. Og radiobølger består af fotoner. Hvis vi analyserer de udsendte radiobølger (fourier analyse) ser vi at fotonernes bølgelængder og dermed frekvenser ligger i en serie hvor laveste frekvens er 1MHz, næste 3MHz, næste 5MHz osv. Jo højere frekvens jo færre fotoner med denne frekvens. Der er en grænse et sted, bl.a. pga. ledningens selvinduktion, så det fortsætter ikke i det uendelige.

Næ, den går ikke, for naturen er ikke synsk!

Lad os sige, at pulsen har en stigetid på 0,1 us. Så vil jeg meget gerne vide, hvor mange fotoner med hvilken frekvens og ikke mindst med hvilken fase, der er udsendt til tiden t = 0,05 us - altså på halvdelen af forflangen! På det tidspunkt kan naturen jo ikke vide, om signalet går tilbage til 0, holder niveauet, fortsætter rampen op eller noget helt andet, og enhver modtager skal jo kunne modtage flangen fra 0 til 0,05 us korrekt - uanset hvad det efterfølgende forløb bliver. Samtidig må man forlange, at de fotoner, der allerede er udsendt med en given frekvens og fase, kan indgå som en del af ethvert efterfølgende frekvensspekter, hvor forflangen indgår, hvilket naturligvis ikke er muligt. Når du skriver, at signalet kommer til at bestå af 3. harmoniske (med 1/3 amplutude), 5. harmoniske etc. er det på forventet efterbevilling af, at signalet ender som en puls med en længde på 0,5 us; men det ved hverken du eller naturen noget om på det tidspunkt, hvor de første fotoner skal udsendes. Hvad skal vi iøvrigt gøre med en foton, som har negativ fase, og derfor skal udsendes, før signalet er startet?

Pga. ovenstående argumentation vil jeg faktisk gå så vidt som til at sige, at man heller ikke kan vide, hvilken frekvens de enkelte fotoner har ved repetitive signaler, for man kan på ethvert tidspunkt "snyde" naturen ved at ændre på signalet, og så skal frekvensspektret af allerede udsendte fotoner laves om - men hvad pokker - vi laver vel bare et bølgefunktionskollaps og gendanner spektret med tilbagevirkende kraft, eller bøjer rumtiden lidt, så den går baglæns i en periode, og så kalder vi det bare kvantemekanik, så ingen brokker sig over det vanvittige i den forklaring.

Der findes i hele universet ikke et eneste repetitivt signal! Hvorfor er det så at vi alligevel laver fourier analyse? Endnu et fuldstændigt meningsløst argument!

Fourier analyse gælder altid et interval! Har du nogen sinde brugt fourier analyse? Har du nogen sinde sat dig ind i hvad det er? Til din oplysning: Fourier analyse er et matematisk værktøj, ikke en naturlov!

Nej netop - fourieropløsning er et værktøj, der med en vis tilnærmelse (start- og stop problemet) kan bruges til at opløse ortogonale, repetitive signaler i nogle sinuskurver; men det kan ikke bruges på ikke-repetitive signaler, og værktøjet er naturligvis ikke synsk. Kender du ikke hele kurveformen, kan du heller ikke foretage en fourieropløsning, så selv om naturen kunne regne, har den det problem, at de første fotoner skal sendes af sted, før hele kurveformen er kendt. Når digital TV kan uddrage de ca. 6000 bærebølger fra et signal, skyldes det netop, at alle bærebølger er ortogonale, dvs. at der er et helt antal svingninger inden for det interval, fourieropløsningen foretages over.

E = hf er derfor et specieltilfælde, som aldrig forekommer i naturen. I alle andre tilfælde er det vrøvl at snakke om frekvens, for hverken traditionel fysik eller naturen har en måde at komme frem til den på. E = kN dvs. Kanstrups konstant (k) gange et antal (N), passer derimod altid, da alt udelukkende foregår i tidsdomænet.

Ja, og til overflod viser det sig at kvantemekanikkens formler giver en perfekt beskrivelse og forudsigelse af det man måler! Hvorfor mon?

Fordi kvantemekanikken er matematik baseret på, hvad man har målt, og så regner den naturligvis rigtigt - ialtfald i de specialtilfælde, hvor målingerne er foretaget, som typisk netop vil være repetitive signaler. Problemet er, at den underliggende fysiske model er det rene nonsense, og det er den, man skal have fat i, hvis man vil forstå, hvorfor naturen opfører sig, som den gør.

Ætermodellen kom før kvantemekanikken, før relativitets teorierne, før foton modellen osv. Ætermodellen blev falcificeret af eksperimenter og derefter opgivet!

Vrøvl. Bare se, hvad den lange liste af forfattere, som Henrik Pedersen refererer til, skriver. Eddington, H.A. Wilson, Infeld, P.A.M. Dirac, Louis de Broglie, sågar Einstein og ikke mindst Robert B. Laughlin:

The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo.

Men du ved selvfølgelig bedre.

Intet eksperiment har til dato falcificeret foton modellen!

Fotonen som regnemodel regner figtigt i de fleste tilfælde; men som fysisk model er den det rene nonsense, som det også er tilfældet med alle andre virtuelle partikler.

  • 1
  • 4

Mener du helt alvorligt at et rent sinus signal er bredspektret?

        Nej, men rene sinussignaler eksisterer ikke i naturen, for på ét eller andet tidspunkt skal de jo startes og stoppes, og så er frekvensspektret ikke længere uendelig smalspektret!  

Det sædvanlige vrøvl!

En foton er ikke en kugle som accelereres eller bremses. Enten eksisterer den, og i så fald med lysets hastighed, eller også eksisterer den ikke! Der er ikke noget start eller stop!

Du svarer stadig ikke på, hvordan man får energi overført på en krum ledning til f.eks. en lampe. Det var det, der var spørgsmålet; men som sædvanlig prøver du at glide udenom de spørgsmål, som du ikke kan svare på! Hvis man som traditionel fysik påstår, at fotonen er bærer af elektromagnetisk energi, må transporten jo foregå med fotoner, og så vil jeg meget gerne vide, hvordan man får dem til at følge en krum ledning.

Ok, så får du svaret igen igen igen igen osv.

Energi i en krum ledning overføres af ladninger som flyder i ledningen, sædvanligvis elektroner. Er det til at forstå?

Hvis strømmen af ladninger er jævn, dvs. ikke accelereret udsendes ingen fotoner. Er det til at forstå?

Når ladninger accelereres, f.eks. i tilfælde af vekselstrøm udsendes fotoner i retning væk fra ledningen. De fiser ikke rundt inde i ledningen. Er det til at forstå?

Lad os sige, at pulsen har en stigetid på 0,1 us. Så vil jeg meget gerne vide, hvor mange fotoner med hvilken frekvens og ikke mindst med hvilken fase, der er udsendt til tiden t = 0,05 us - altså på halvdelen af forflangen! På det tidspunkt kan naturen jo ikke vide, om signalet går tilbage til 0, holder niveauet, fortsætter rampen op eller noget helt andet, og enhver modtager skal jo kunne modtage flangen fra 0 til 0,05 us korrekt - uanset hvad det efterfølgende forløb bliver.

Det er noget vanvittigt vrøvl du kommer med!

På forflanken udsendes en byge af fotoner med de frekvenser og amplituder som jeg har beskrevet. På bagflanken sker det samme, bare med den beskrevne forsinkelse. De enkelse fotoner har ingen viden om det signal de er en del af, og har intet behov for denne viden!

Pga. ovenstående argumentation vil jeg faktisk gå så vidt som til at sige, at man heller ikke kan vide, hvilken frekvens de enkelte fotoner har ved repetitive signaler, for man kan på ethvert tidspunkt "snyde" naturen ved at ændre på signalet

VANVITTIGT VRØVL!!! Fotoner har den veldefinerede frekvens som svarer til deres energi!

Nej netop - fourieropløsning er et værktøj, der med en vis tilnærmelse (start- og stop problemet) kan bruges til at opløse ortogonale, repetitive signaler i nogle sinuskurver; men det kan ikke bruges på ikke-repetitive signaler

WOW

Har du overvejet at udbrede din uendelige visdom til Tektronix, Agilent, Fluke med flere som alle tilbyder instrumenter som kan lave fourier analyse?

Jeg har selv lavet sådanne analyser, bl.a. på akustisk støj. Vel at mærke i tidsdomænet hvor analysen foregår inden for et fastlagt tidsinterval på et ikke repetitivt signal. Men jeg var jo ikke så oplyst dengang, så jeg vidste ikke at det var umuligt!

Det er muligt at resten af verden har taget fejl af fourier analyse, og i årevis gjort noget som slet ikke kan lade sig gøre. Men jeg kan nu ikke helt frigøre mig for den tanke at Carsten vrøvler!

Når digital TV kan uddrage de ca. 6000 bærebølger fra et signal, skyldes det netop, at alle bærebølger er ortogonale, dvs. at der er et helt antal svingninger inden for det interval, fourieropløsningen foretages over.

Hvor sidder fourier analysatoren i et digitalt tv???

E = hf er derfor et specieltilfælde, som aldrig forekommer i naturen.

Bortset fra fotoner hvor det altid er tilfældet.

Ja, og til overflod viser det sig at kvantemekanikkens formler giver en perfekt beskrivelse og forudsigelse af det man måler! Hvorfor mon?

        Fordi kvantemekanikken er matematik baseret på, hvad man har målt, og så regner den naturligvis rigtigt - ialtfald i de specialtilfælde, hvor målingerne er foretaget, som typisk netop vil være repetitive signaler. Problemet er, at den underliggende fysiske model er det rene nonsense, og det er den, man skal have fat i, hvis man vil forstå, hvorfor naturen opfører sig, som den gør.  

Du mener regner rigtigt i ALLE TILFÆLDE, unaset om signalet er repetitivt eller ej!

Du insinuerer igen at modellen kun gælder specialtilfælde! DET ER LØGN!

Hvorfor er den underliggende fysiske moden forkert? Udelukkende fordi vismanden Kanstrup siger det? Eller kunne vismanden tage fejl?

H.A. Wilson, Infeld, P.A.M. Dirac, Louis de Broglie, sågar Einstein og ikke mindst Robert B. Laughlin:
The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo.

        Men du ved selvfølgelig bedre.  

Jeg kalder det vacuum. Af den simple grund at vacuum er et veldefineret begreb, i modsætning til Maxwells æter, Kanstrups billardkugler osv. Ordet æter er forpestet af utallige modstridende tolkninger.

Fotonen som regnemodel regner figtigt i de fleste tilfælde; men som fysisk model er den det rene nonsense, som det også er tilfældet med alle andre virtuelle partikler.

ALLE TILFÆLDE!

Man kommer nu engang længst ved at finde modeller hvis matematik stemmer overens med eksperimenterne. Med tankespind alene ryger man ud langs en tangent.

  • 3
  • 2

Det sædvanlige vrøvl!

En foton er ikke en kugle som accelereres eller bremses. Enten eksisterer den, og i så fald med lysets hastighed, eller også eksisterer den ikke! Der er ikke noget start eller stop!

Ja, det sædvanlige vrøvl uden hold i virkeligheden.

Energi i en krum ledning overføres af ladninger som flyder i ledningen, sædvanligvis elektroner. Er det til at forstå?

Nej, det er det ikke, for det kan ikke redegøre for, hvorfor udbredelseshastigheden på en ledning er v = c/sqrt(Er) - altså afhænger af kvadratroden af den relative dielektricitetskonstant (Er) af isolationsmaterialet og er mange gange højere end elektronhastigheden, der svarer til strømmen. Desuden kan energien ikke ligge i elektronerne af flere årsager, som jeg har beskrevet ovenfor.

Lad os sige, at pulsen har en stigetid på 0,1 us. Så vil jeg meget gerne vide, hvor mange fotoner med hvilken frekvens og ikke mindst med hvilken fase, der er udsendt til tiden t = 0,05 us - altså på halvdelen af forflangen! På det tidspunkt kan naturen jo ikke vide, om signalet går tilbage til 0, holder niveauet, fortsætter rampen op eller noget helt andet, og enhver modtager skal jo kunne modtage flangen fra 0 til 0,05 us korrekt - uanset hvad det efterfølgende forløb bliver.

Det er noget vanvittigt vrøvl du kommer med!

På forflanken udsendes en byge af fotoner med de frekvenser og amplituder som jeg har beskrevet. På bagflanken sker det samme, bare med den beskrevne forsinkelse. De enkelse fotoner har ingen viden om det signal de er en del af, og har intet behov for denne viden!

Du svarer stadig ikke på mit spørgsmål - hvilken frekvens og fase skal vi give de enkelte fotoner, og hvad vi skal stille op med fotoner med negativ fase, som altså skal udsendes, før signalet er startet?

Du har kun skrevet, at et bredspektret signal består af fotoner med forskellig frekvens; men nu kommer du altså med en beskrivelse af, hvordan naturen bærer sig ad med at finde ud af og holde styr på, hvor mange fotoner, det skal udsendes med en given frekvens, når den ikke på forhånd kender signalet. Ellers må du erkende, at din teori ganske simpelt ikke holder

Jeg har selv lavet sådanne analyser, bl.a. på akustisk støj. Vel at mærke i tidsdomænet hvor analysen foregår inden for et fastlagt tidsinterval på et ikke repetitivt signal.

Det kan man også godt, men ændrer man på intervallet, ændrer man også på spektret, og den går jo ikke med hensyn til fotoner, for så skal man ændre på frekvensen, fasen og antallet af allerede udsendte fotoner. Desuden vil jeg understrege, at naturen ikke regner. Hvis naturen skal kunne udsende fotoner med forskellig frekvens og fase på baggrund af f.eks. en rampe, må den have en metode til det, der ikke kræver matematik. Beskriv dog for pokker den metode eller erkend, at din teori ikke holder!

Hvor sidder fourier analysatoren i et digitalt tv???

I hardwareassisteret software selvfølgelig. Tror du måske, at et digitalt TV har omkring 6000 modtagere med amplitude og fasedetektorer til at dekode OFDM xxQAM modulationen? Som jeg skrev, kan fourieropløsningen kun lade sig gøre, fordi alle bærebølger et ortogonale dvs. har et helt antal svingninger inden for opløsningsintervallet. Ændret du intervallet, falder det hele til jorden, og du vil ikke have billede på skærmen. Dette understreger med al ønskelig tydelighed, at frekvensspektret ændres, når man ændret på intervallet, så selv om du måske har opnået tilstrækkelig nøjagtighed ved fourieropløsning af ikke-repetitive signaler, er resultatet ikke 100% korrekt.

Du insinuerer igen at modellen kun gælder specialtilfælde! DET ER LØGN!

Så svar på mine spørgsmål!

Jeg kalder det vacuum.

Ja, det undrer mig ikke. Der er kun to muligheder:
* Vakuum er et udtryk for ren tomhed, dvs. et rum uden partikler af nogen som helst art. I så fald mangler du at gøre rede for, hvordan egenskaber som permeabilitet, dielektricitetskonstant og masse opstår ud af ingenting.
* Vakuum er bare et andet ord for æter, og i så fald har du erkendt æterens eksistens.

Vælg selv!

Med tankespind alene ryger man ud langs en tangent.

Det kommer an på, hvilken retning, man går. Hvis retningen er mod sandheden, kommer man i det lange løb langt nærmere den ved tankespind end ved at lappe på en forkert model med mere og mere nonsense.

  • 1
  • 3

En foton er ikke en kugle som accelereres eller bremses. Enten eksisterer den, og i så fald med lysets hastighed, eller også eksisterer den ikke! Der er ikke noget start eller stop!

        Ja, det sædvanlige vrøvl uden hold i virkeligheden.  

Og det ved du fordi??? Foton modellen fungerer i praksis, og den accelererer ikke fotoner.

Nej, det er det ikke, for det kan ikke redegøre for, hvorfor udbredelseshastigheden på en ledning er v = c/sqrt(Er) - altså afhænger af kvadratroden af den relative dielektricitetskonstant (Er) af isolationsmaterialet og er mange gange højere end elektronhastigheden, der svarer til strømmen. Desuden kan energien ikke ligge i elektronerne af flere årsager, som jeg har beskrevet ovenfor.

Når du tilføjer eller fjerner elektroner i en ledning vil de gensidigt flytte hinanden pga. frastødningen. Dette udbredes nogenlunde på samme måde som lyd.

Din dielektricitetskonstant kommer i spil i et skærmkabel fordi du indfører en kapacitiv kobling. Jeg snakker om en rå ledning uden kapacitiv kobling, IKKE ET SKÆRMKABEL!!! Og hvordan ville du i øvrigt få et skærmkabel til at fungere som antenne?

Du svarer stadig ikke på mit spørgsmål - hvilken frekvens og fase skal vi give de enkelte fotoner, og hvad vi skal stille op med fotoner med negativ fase, som altså skal udsendes, før signalet er startet?
Du har kun skrevet, at et bredspektret signal består af fotoner med forskellig frekvens; men nu kommer du altså med en beskrivelse af, hvordan naturen bærer sig ad med at finde ud af og holde styr på, hvor mange fotoner, det skal udsendes med en given frekvens, når den ikke på forhånd kender signalet. Ellers må du erkende, at din teori ganske simpelt ikke holder

Jeg har forklaret ovenfor hvilke frekvenser, amplituder og tidslig fordeling som indgår. Men du fatter intet! Fotoner udsendes ved signalets start, ikke før!

Jeg har selv lavet sådanne analyser, bl.a. på akustisk støj. Vel at mærke i tidsdomænet hvor analysen foregår inden for et fastlagt tidsinterval på et ikke repetitivt signal.

        Det kan man også godt, men ændrer man på intervallet, ændrer man også på spektret, og den går jo ikke med hensyn til fotoner, for så skal man ændre på frekvensen, fasen og antallet af allerede udsendte fotoner.  

??????????

??????????

??????????

Vælger jeg at lave om på det interval som jeg analyserer over, så skal jeg altså ifølge Carsten Kanstrup rejse tilbage i tiden og justere det allerede udsendte signal?

ER DU HELT SIKKER PÅ AT ET SIMPELT VALG AF ANALYSE PARAMETRE KAN ÆNDRE PÅ ET ALLEREDE UDSENDT SIGNAL???

Det lyder for mig som det mest sindssyge vrøvl du er kommet med til dato!!

Med tankespind alene ryger man ud langs en tangent.

        Det kommer an på, hvilken retning, man går. Hvis retningen er mod sandheden, kommer man i det lange løb langt nærmere den ved tankespind end ved at lappe på en forkert model med mere og mere nonsense.  

Og Carsten Kanstrup alene vide hvilken tangent som er den rigtige. Helt uden formler og matematik. Helt uden mulighed for at afprøve om det nu også er rigtigt. Det er muligt at du selv tror på det. I så fald gælder denne formel nok: antallet af troende == 1.

Jeg trækker mig for denne gang. 200 indlæg må vel være nok.

Men jeg vil stadig komme med denne opfordring:

  1. Opret din egen blog. Jeg lover dig at du kan have den i fred for mig.

  2. Og undlad så fremover at æter-forpeste den øvrige debat med off-topic indlæg!

  • 3
  • 2

Og det ved du fordi??? Foton modellen fungerer i praksis, og den accelererer ikke fotoner.

Modellen fungerer kun matematisk og kun i specialtilfælde. Det er jo hævet over enhver tvivl, at du ikke kan svare på spørgsmålet om fotonernes antal, frekvens og fase ved alt andet end helt rene sinussignaler, som aldrig forekommer i naturen, da praktiske signaler jo skal startes og stoppes på ét eller andet tidspunkt.

Når du tilføjer eller fjerner elektroner i en ledning vil de gensidigt flytte hinanden pga. frastødningen. Dette udbredes nogenlunde på samme måde som lyd.

Eller rettere - som Newtons vugge. Problemet er bare, at der er to hastigheder i systemet - elektronhastigheden, som kun er nogle få m/s afhængig af strømmen, og udbredelseshastigheden, som er omkring 2 x 10^8 m/s på en PE isoleret ledning. Din elektronmodel kan kun gøre rede for elektronhastigheden. Igen svarer du ikke på mine spørgsmål. Hvordan kommer du ud fra din elektronmodel frem til en hastighed på v = c/sqrt(Er)? Kom med nogle svar for pokker.

Din dielektricitetskonstant kommer i spil i et skærmkabel fordi du indfører en kapacitiv kobling.

Kobling mellem hvad i din elektronmodel? Du har jo ingen æter at koble til!

Jeg snakker om en rå ledning uden kapacitiv kobling

Hvorfor vil du ikke snakke om dielektricitetskonstant? Det skulle vel ikke være fordi din elektronmodel, hvor du bare stopper elektroner ind fra den ene ende og trækker dem ud fra den anden, kommer frem til en hastighed, der udelukkende afhænger af strømmen; men lad os da bare sætte Er = 1. Så skal du "bare" gøre rede for, hvordan din elektronmodel kommer frem til en hastighed på c - uanset hvad strømmen er i ledningen.

Og hvordan ville du i øvrigt få et skærmkabel til at fungere som antenne?

Hvor har jeg hævdet det?

Jeg har forklaret ovenfor hvilke frekvenser, amplituder og tidslig fordeling som indgår.

NEJ, DET HAR DU NETOP IKKE! Du har skrevet, at et bredspektret signal består af fotoner med forskellige frekvenser; men ikke ét eneste sted har du kunnet redegøre for, hvordan naturen bærer sig ad med at bestemme og holde styr på de enkelte fotoners antal, frekvens og fase! Du langer ud efter manglende matematik i min ætermodel; men din fotonmodel har hverken matematik til at gøre rede for disse ting eller en plausibel forklaring på, hvordan naturen kan foretage dette umulige kunststykke - at generere fotoner på forflangen, så det altid vil passe med frekvensspektret af det kommende signal. Selv du må jo acceptere, at de indgående fotoner i f.eks. et 1 Mhz signal og et 1,265498774089521 Mhz signal aldrig kan være de samme, men det er jo det, man må forlange, hvis de fotoner, der udsendes på forflangen, skal kunne indgå i signalet - uanset hvad det senere udvikler sig til.

Men du fatter intet!

Hvem fatter intet? Du fatter ikke engang problemstillingen!

Fotoner udsendes ved signalets start, ikke før!

Det bliver de da nødt til, hvis fasen er negativ!

ER DU HELT SIKKER PÅ AT ET SIMPELT VALG AF ANALYSE PARAMETRE KAN ÆNDRE PÅ ET ALLEREDE UDSENDT SIGNAL???

Det lyder for mig som det mest sindssyge vrøvl du er kommet med til dato!!

Selvfølgelig kan man ikke ændre på et allerede udsendt signal, hvilket netop er problemet med din model (!); men vil du påstå, at hvis man fourieropløser en puls med en bredde på 1 us, får man samme frekvensspekter, uanset om man opløser over en periode på f.eks. 2 us eller 2 ms?

Helt uden formler og matematik. Helt uden mulighed for at afprøve om det nu også er rigtigt.

Ja, det er skandaløst, når nogen f.eks. påstår, at et bredbåndet signal stykkes sammen af fotoner med forskellige frekvenser, uden at de på nogen måde - hverken matematisk eller plausibelt - kan gøre rede for, hvordan den mekanisme foregår.

Og undlad så fremover at æter-forpeste den øvrige debat med off-topic indlæg!

Off-topic? Jeg startede bare med at påstå, at magnetiske monopoler, som netop er trådens emne, ikke forekommer af den simple årsag, at magnetiske poler heller ikke gør det.

  • 1
  • 4

... at en mand gang på gang kan få lov til at "æter-forpeste" tråde om fysik efterlyses?

Ja, lad os endelig få et "religiøst præstediktatur" med en "kalif" i spidsen, som bestemmer, hvad der er den sande lære, som må prædikes her på ing.dk, og hug så hovedet af de vantro som Carsten, der stiller ubehagelige spørgsmål, som den hellige fysikbog ikke har nogen svar på. Det må være vejen frem! Så skal der bare lidt hjernevask til, så skal folk nok tro på hvad som helst.

Ensidig belysning af en sag må lige være sagen for enhver journalist og nyhedsmedie, eller hvad?

  • 1
  • 4

""Crank" is a pejorative term used for a person who holds an unshakable belief that most of his or her contemporaries consider to be false.[1] A crank belief is so wildly at variance with those commonly held as to be considered ludicrous. Cranks characteristically dismiss all evidence or arguments which contradict their own unconventional beliefs, .

Common synonyms for "crank" include crackpot and kook."

Bid især mærke i afsnittet

"making any rational debate a futile task and rendering them impervious to facts, evidence, and rational inference"

  • 4
  • 1

Peter Larsen skrev om Kanstrups reference til Klauber (om lyshastighed):

Skriftet er lavet for 19 år siden og derefter ikke refereret af andre (end dig). Det tyder ikke på relevans.

Det er mildt sagt en underdrivelse. Artiklen er citeret 59 gange inkl. 13 selv-citeringer. Den seneste i 2013.

Klauber har skrevet en del artikler om lyshastigheden i roterende koordinatsystemer

Klauber har et kapitel i bogen ”Relativity in Rotating Frames” af Rizzi & Ruggiero (Kluwer Academic 2004). I bogen er der indlæg fra 13 professorer i fysik, heriblandt Ashby, der er kendt fra bogen Relativity in the Global Positioning System.

Klauber er ingen novice. Man kan være uenig i hans fortolkning (mere herom senere), men han fortjener hverken Peter Larsens fejlagtige nedvurdering eller Kanstrups åbenlyse misbrug.

  • 2
  • 1

Peter Larsen skrev:

Og nej, fotonen rummer ingen kinetisk energi overhovedet, kun impuls.

Lidt senere skrev Peter Larsen:

Fotonens energi er givet ved E = hf, hvoraf følger at frekvensen er givet ved f = E/h. Fotonen udsendes med energien E, og modtages med energien E, og i begge ender med frekvensen E/h. Hvor svært kan det være at forstå?

Well - tilsammen er det svært at forstå. Jeg tror det er en raptus. Ellers er jeg lutter øren.

(Klassisk: Poyntings vektor).

  • 2
  • 1

Jeg skrev:

har du overvejet … hvorfor dit gamle oscilloskop virker, når enhver ved, at afbøjningen af elektronen i et elektrostatisk eller magnetisk felt er omvendt proportional med elektronens masse, som du påstår er nul.

Du svarede:

Hvis du klæber en let og synlig bordtennisbold sammen med en tung, usynlig glaskugle, hvilken masse vil du så tro, at bordtennisbolden har?

Svar: den samme som før.

Bortset fra at det, må det larme forfærdeligt med disse sammenklæbede bordtennisbolde og usynlige glaskugler, der rasler rundt inde i katodestrålerøret på dit gamle oscilloskop. Bruger du høreværn ? :-)

Omvendt må jeg slutte, at en såkaldt ”æterpartikel inklusive klister” har samme masse som en elektron. Så mangler vi blot dit bud på antallet af ”æterpartikler” pr. m3, så vi kan beregne den samlede ”ætermasse”. Jeg er lutter øren.

I øvrigt undrer jeg mig over, at en ”æterpartikel” binder sig til en elektron i et oscilloskop, mens den ikke er bundet i dobbeltspalte eksperimentet, men tværtimod ifølge dig deltager i en kollektiv suppe.

Et eller andet sted minder det mig om bølge-partikel dualisme a la de Broglie!

  • 1
  • 2

eller Kanstrups åbenlyse misbrug.

Hvad åbenlys misbrug er der ved det? Artiklens premis er at bevise det, som jeg også påstår - nemlig at lyshastigheden i et roterende system er v = c +/-wr:

3.1 New Postulates
We postulate the following:
1. The speed of light is not invariant between the ground and the rotating frame, and in the
rotating frame is found to first order by the velocity addition law of Eq. (2)
|vlight| ∼= c ± ωr

Jeg kan så tilføje, at det kun gælder, hvis der ikke indgår medroterende, lysledende materialer med en relativ dielektricitetskonstant større end 1, som det f.eks. er tilfældet med fibergyroskopet. I så fald skal der korrigeres, som jeg også har gjort rede for tidligere.

Artiklen giver intet bud på, hvordan lyshastigheden kan være større end c; men det fremkommer umiddelbart, hvis man antager, at lyshastigheden er konstant i forhold til en stillestående æter, så man kan løbe fra lyset i den ene gren (-wr) og løbe det i møde i den ene gren (+wr) og dermed opnå en tilsyneladende lyshastighed større end c.

  • 1
  • 3

Hvis du klæber en let og synlig bordtennisbold sammen med en tung, usynlig glaskugle, hvilken masse vil du så tro, at bordtennisbolden har?

Svar: den samme som før.

Nej, det vil du ikke, for der er ingen måde, hvorpå du kan detektere "glaskuglen", så du vil tro, at bordtennisbolden har en vægt svarende til den samlede vægt af den og glaskuglen, da den i langt de fleste eksperimenter opfører sig som sådan. Det er kun i dobbeltspalteeksperimentet man kan se, at dette ikke kan være tilfældet, og hvis massen var konstant, ville man heller ikke kunne gøre rede for den masseforøgelse, man kan konstatere, når man nærmer sig kræfternes maksimale udbredelseshastighed i det givne medie.

Så mangler vi blot dit bud på antallet af ”æterpartikler” pr. m3, så vi kan beregne den samlede ”ætermasse”. Jeg er lutter øren.

Det svar har jeg desværre ikke kunnet finde; men der er nok andre, der har det, for jeg sætter jo lighedstegn mellem min æter og den manglende mørke masse i universet, så kender man massen og densiteten af den, kender man også æterens masse og densitet (kg/m3). Steen Harle Hansen's afdeling for Dark Matter på NBI har måske et bud, og hvis nogen kender det, hører jeg meget gerne om det.

I øvrigt undrer jeg mig over, at en ”æterpartikel” binder sig til en elektron i et oscilloskop, mens den ikke er bundet i dobbeltspalte eksperimentet, men tværtimod ifølge dig deltager i en kollektiv suppe.

Elektronen er da i høj grad bundet til æterpartikler i dobbeltspalteeksperimentet. Når man sender en elektron af sted i en elektronkanon, er det elektronen, der trækker æteren med; men så snart elektronen er fri af kanonen, er det nu æterbølgen, der trækker i elektronen (inerti). Elektronen går så kun gennem én spalte, men bølgen går gennem dem begge og skaber interferensmønstret, som elektronen så følger.

Selvfølgelig er æteren en stor "suppe". Hvis den ikke var det, kunne den jo ikke danne en bølge vha. impulsudveksling mellem æterpartiklerne. Bølger i én partikel er nonsense.

Bortset fra at det, må det larme forfærdeligt med disse sammenklæbede bordtennisbolde og usynlige glaskugler, der rasler rundt inde i katodestrålerøret på dit gamle oscilloskop. Bruger du høreværn ? :-)

Ja, ja, I stedet for at prøve at latterliggøre mine idéer kunne du jo se, om du er i stand til at besvare bare ét eneste af de spørgsmål, som jeg rejser. Hvis ikke, var det måske en idé at overveje, om naturen rent faktisk kan være skruet sammen, som traditionel fysik påstår!

  • 1
  • 4

Nuvel Kanstrup. Nu har jeg hjemme på køkkenbordet klistret en tennisbold (godt nok brugt) sammen med en glaskugle (godt nok ikke usynlig) og kan klart afvise, at de opfører sig, som beskrevet af dig.

jeg sætter jo lighedstegn mellem min æter og den manglende mørke masse i universet

Så ved vi det. Men i følge gængs fysik, så har mørk masse intet at gøre med hverken tildeling af masse til elektronen eller med dobbeltspalteeksperimentet.

Jeg undrer mig i øvrigt over, at du mht. vægten af din ”æter” sætter din lid til en fysiker fra NBI, når du har forkastet samtlige deres teorier (og gængs fysik i almindelighed) som det rene vås.

  • 2
  • 1

Der skal to til en tango (1/2)

Kanstrup skrev:

Artiklens premis er at bevise det, som jeg også påstår - nemlig at lyshastigheden i et roterende system er v = c +/-wr

Kan du ikke redegøre for:

1) hvordan du fandt frem til dette udtryk - eller er det bare ”rørpost” fra Vorherre?
2) Er den resulterende ”lyshastighed” v ens i alle retninger?

  • 1
  • 0

Nuvel Kanstrup. Nu har jeg hjemme på køkkenbordet klistret en tennisbold (godt nok brugt) sammen med en glaskugle (godt nok ikke usynlig) og kan klart afvise, at de opfører sig, som beskrevet af dig.

Hvordan kan du det, når du ikke har nogen anelse om, at glaskuglen eksisterer? Gider du i det hele taget bare prøve at forstå, hvad jeg mener?

Men i følge gængs fysik, så har mørk masse intet at gøre med hverken tildeling af masse til elektronen eller med dobbeltspalteeksperimentet.

Nej, og? Det, jeg fremfører her, er jo netop ikke gængs fysik. Det er dog ikke så langt fra, da Higgs partiklen jo netop også antages at give alt andet en masse. Problemet er så bare at forklare, hvorfor den skabte masse er konstant, når levetiden af den partikel, der skaber den, kun er ca. 1,56 x 10^-22 s!

Jeg undrer mig i øvrigt over, at du mht. vægten af din ”æter” sætter din lid til en fysiker fra NBI, når du har forkastet samtlige deres teorier (og gængs fysik i almindelighed) som det rene vås.

Hvorfor dog det? Den mørke masse fremkommer jo netop, fordi man har konstateret, at forestillingen om et soft hul i midten af en galakse, der holder sammen på det hele, ikke kan forklare galaksearmenes bevægelser. Vi er ganske simpelt nødt til at indføre noget distribueret masse. Man har så regnet sig frem til, at der må være omkring 5,3 gange mere mørkt stof end synligt stof i universet, og dem, der har foretaget den beregning, må helt klart have svaret på dit spørgsmål. I Danmark er det vel netop afdelingen for Dark Matter på NBI, der må antages at være førende på det område og derfor kan give det bedste bud. Iøvrigt er Steen Harle Hansen nok én af de få fysikere, jeg har snakket med, som er åben over for nye teorier.

Artiklens premis er at bevise det, som jeg også påstår - nemlig at lyshastigheden i et roterende system er v = c +/-wr

Kan du ikke redegøre for:

1) hvordan du fandt frem til dette udtryk - eller er det bare ”rørpost” fra Vorherre?

Det er da logisk og helt elementært, så du kan godt spare dig dine nedladende formuleringer.

Vi laver et (tilnærmet) cirkulært, roterbart system bestående af et stort antal spejle, som sender lyset rundt i en (tilnærmet) cirkel. I et punkt anbringer vi så en lysgiver, der sender lys begge veje rundt, og diametralt modsat sætter vi så en detektor. Hvis systemet står stille i forhold til det lystransmitterende medie, modtages lyset naturligvis samtidig fra de to grene med en forsinkelse på t efter en vejlængde på L = tc. Vi roterer nu systemet op til en vinkelhastighed på w [rad/s] i forhold til det lystransmitterende medie. I den gren, hvor vi løber lyset i møde, forkortes grenens længde med t1 wr, hvor t1 er den tid, der går, før lyset detekteres. I den modsatte gren forlænges lysvejen med t2 wr. Vi får altså t1c = L - t1 wr => L = t1(c + wr) og t2c = L + t2 wr => L = t2(c - wr). Da den tilsyneladende hastighed v er henholdsvis L/t1 og L/t2 fås v = c +/-wr.

2) Er den resulterende ”lyshastighed” v ens i alle retninger?

Jeg ved ikke, hvad du mener med "resulterende". Lyshastigheden er konstant i forhold til mediet og dermed konstant i alle retninger, hvis der ikke indgår magnetiske materialer og/eller dielektrika med en Er > 1. Det er kun fordi, vi f.eks. kan løbe lyset i møde og dermed få en kortere strækning, at det ser ud som om, lyshastigheden er øget til v = c + wr, hvilket iøvrigt burde give panderynker hos alle Einstein tilhængere, da han jo netop påstår, at det ikke er muligt!

Jeg synes ærlig talt, at det er på tide, at du selv melder klart ud i stedet for bare at lurepasse.

1) Tror du på, at æteren eksisterer? Det kunne dit lange indlæg med citaterne tyde på.
2) Tror du på, at lystransmission og al anden elektromagnetisk energioverførsel foregår med fotoner?
3) Tror du på, at alle kræfter overføres med virtuelle partikler?
4) Tror du på, at B-feltet og magnetiske poler eksisterer rent fysisk (ikke bare som regnestørrelser).
5) Tror du på partikel-bølge dualiteten og bølgefunktionskollapset?

  • 1
  • 3

Tak for din klassiske ikke-relativistiske udledning af Sagnac effekten, helt uden brug af din æter (er det ikke påfaldende, at den slet ikke indgår i din egen udledning ?).

En relativistisk udledning til første orden finder du eksempelvis i Landau & Lifshitz’s ”The Classical Theory of Fields” (Min udgave er fra 1989. Den første oversættelse er fra 1951).

De finder at den tilsyneladende tangentialhastighed v = c ± 2ωA/L, hvor hvor L er den vejlængde, lyset bevæger sig, og A er projektionen af det areal, som L omslutter, på et plan vinkelret på rotationsvektoren ω.

Bevæger lyset sig i en cirkel med radius r får du præcis v = c ± ωr.

Bevæger lyset sig i et rektangel med sidelængderne 10r og 2r fås v = c ± ω (5/3)r, og så kan du selv afgøre, om iagttageren har afstanden r eller 5r fra rotationsaksen !

Du refererer til et tidligt skrift af Klauber. I en senere version korrigerer han resultatet for den perifere ”lyshastighed” til: [latex]u_{light,circum} \,\; = \;\,\,\frac{c\pm \omega r}{\sqrt {1 - (\omega r)^2 / c^2} } = \frac{c\pm v}{\sqrt {1 - v^2 / c^2} }[/latex] og for den radiale lyshastighed får han: [latex]v_{light,radial,phys} = \frac{d\hat {r}}{d\hat {t}} = \frac{dr}{d\tau } = \frac{\frac{dr}{dt}}{\sqrt {1 - r^2\omega ^2 / c^2}} = c.[/latex]Han udregner det ikke, men jeg vil godt holde en ”brugt tennisbold” på, at den aksiale lyshastighed også er c.

Heldigvis besidder Klauber tvivlens nådegave, for han skriver:

None of the proposed theories of rotation makes correct predictions for all cases

Bemærk Kanstrup, at Klauber også går ind for fotoner. Et sted skriver han:

Consider a photon emitted in the lab in the negative direction while the rotating frame observer is moving in the positive direction such that the observer is approaching the light source.

Min fremhævelse. Uha da - fotoner.

  • 2
  • 0

Kanstrup skrev:

Jeg synes ærlig talt, at det er på tide, at du selv melder klart ud i stedet for bare at lurepasse.

Tak for dine 5 spørgsmål, som jeg nok skal vende tilbage til, når vi har afklaret æterspørgsmålet. Du skriver:

Lyshastigheden er konstant i forhold til mediet og dermed konstant i alle retninger

Med mediet mener du æteren, og dermed er vi tilbage til pre 1905 fysik. Med andre ord forkaster du speciel relativitetsteori og dermed reelt også Maxwells elektrodynamik, som kun transformerer forminvariant under SR.

Lad os antage, at dit ætermedium er stationært i forhold til solen. Jordens omløbshastighed i forhold til solen er ca. 30 km/s, og tangentialhastigheden for egenrotationen er ca. 300 m/s på vores breddegrad.

Du skriver ligeledes:

Elektronen er da i høj grad bundet til æterpartikler i dobbeltspalteeksperimentet.

Så savner jeg ærlig talt en forklaring på, hvorfor ætervinden på 30 km/s og 300 m/s virkende i forskellige retninger alt efter årstid og tidspunkt af døgnet i følge dig selv ikke har nogen som helst indflydelse på hverken elektronens bevægelse i dit gamle oscilloskop eller i dobbeltspalteeksperimentet.

Nu kan du selvfølgelig hævde, at din æter både er stationær i forhold til og medroterende med jorden. Alternativt og mere korrekt, at den er stationær i forhold til ”universet”. Men det vil blot udløse tilsvarende absurditeter.

Forsøg på vor roterende jord har med en nøjagtighed på 10e-17 målt, at lyshastighenden ens i alle retninger (isotropt). Forsøget varede i over et år, og forsøgsopstillingen roterede 130.000 gange om sig selv.

  • 4
  • 0

Tak for din klassiske ikke-relativistiske udledning af Sagnac effekten, helt uden brug af din æter (er det ikke påfaldende, at den slet ikke indgår i din egen udledning ?).

Det gør den da i høj grad. Jeg kalder den bare "lystransmitterende medie".

Bemærk Kanstrup, at Klauber også går ind for fotoner. Et sted skriver han:

Consider a photon emitted in the lab in the negative direction while the rotating frame observer is moving in the positive direction such that the observer is approaching the light source.

Bemærk også, at han ikke gør noget forsøg på at forklare en lyshastighed > c, hvilket vist ikke er tilladt ud fra fotonmodellen!

Med andre ord forkaster du speciel relativitetsteori

SR er under alle omstændigheder forkastet, for den gælder kun, hvis der ikke er acceleration i systemet, og der findes intet sted i nogen galakse, hvor den betingelse er overholdt. Accepterer vi acceleration - selv på tværs af bevægelsesretningen - er SR øjeblikkelig falsificeret af lasergyroskopet, da Einsteins påstand så er, at lysets hastighed i de to grene er ens, så lasergyroskopet ikke virker.

Så savner jeg ærlig talt en forklaring på, hvorfor ætervinden på 30 km/s og 300 m/s virkende i forskellige retninger alt efter årstid og tidspunkt af døgnet i følge dig selv ikke har nogen som helst indflydelse på hverken elektronens bevægelse i dit gamle oscilloskop eller i dobbeltspalteeksperimentet.

Den nære æter følger naturligvis med rundt - både med jordens rotation og med jordens bane rundt om solen, da den jo klæber til ialtfald elektroner, som hænger fast i jordens atomer. Vi bevæger os netop ikke gennem et æterhav, som Michelson og Morley forestillede sig. Æterbevægelserne i universet svarer meget godt til bevægelserne af luftmasserne i atmosfæren, som jo heller ikke er en stationær masse.

Og kom så med din udmelding og svar på de 5 "trosbekendelser".

  • 1
  • 5

Kanstrup skrev:

Den nære æter følger naturligvis med rundt - både med jordens rotation og med jordens bane rundt om solen, da den jo klæber til ialtfald elektroner, som hænger fast i jordens atomer.

Det samme må så gælde for alle andre objekter, herunder tennisbolde, biler, flyvemaskiner og himmellegemer. Og et eller andet sted, må alle disse lokale ætre med forskellige hastigheder have kontakt med hinanden, for vacuum findes ikke, påstår du.

Og da du samtidig hævder, at lyset hastighedsvektor er konstant i forhold til æteren, giver det nogle pudsige randfænomener, som endnu aldrig er observeret (lyser du f.eks. mod et objekt, som bevæger sig på tværs, vil lyset afbøjes når det rammer objektets ”lokal-æter”).

Det er simpelthen for tovligt, og da du samtidig fornægter en god del af elektrodynamikken, hele den specielle og den almene relativitetsteori, hele kvantemekanikken, væsentlige dele af den statistiske mekanik og faststoffysikken, hele kvante-elektrodynamikken, kvante-feltteorien, kvante-chromo-dynamikken og dermed standardmodellen, giver jeg op.

Fysikken er heldigvis fuld af paradokser, og gængse teorier står både til troende, men også til fald, hvis erfaringen tilskriver det.

Din æter”teori” er min optik en omgang vrøvl, der ikke er værd at beskæftige sig med.

Svar på dine spørgsmål: 1) Nej. 2) Ja og Nej. 3) Nej. 4) Ja. 5) Ja.

  • 4
  • 1

Og et eller andet sted, må alle disse lokale ætre med forskellige hastigheder have kontakt med hinanden, for vacuum findes ikke, påstår du.

Ja, selvfølgelig. De forskellige luftmasser rundt om jorden har jo også kontakt med hinanden, selv om forskellen i lufthastighed kan være så stor, at der er tornadoer det ene sted og blikstille det andet.

Og da du samtidig hævder, at lyset hastighedsvektor er konstant i forhold til æteren, giver det nogle pudsige randfænomener, som endnu aldrig er observeret (lyser du f.eks. mod et objekt, som bevæger sig på tværs, vil lyset afbøjes når det rammer objektets ”lokal-æter”).

Ja, og? Lysets polaritet drejes jo også i et magnetfelt (Faraday rotationen), og "magnetfeltet" er netop i min teori kendetegnet ved en roterende æterbevægelse. Hvordan Verdet konstanten så kommer ind i billedet, har jeg endnu ikke noget bud på; men det er ialtfald bevist, at kinetisk energi i form af magnetisme påvirker lyset.

... og da du samtidig fornægter en god del af elektrodynamikken, hele den specielle og den almene relativitetsteori, hele kvantemekanikken, væsentlige dele af den statistiske mekanik og faststoffysikken, hele kvante-elektrodynamikken, kvante-feltteorien, kvante-chromo-dynamikken og dermed standardmodellen, giver jeg op.

Det bliver du også nødt til af andre grunde, for du kan jo næsten med statsgaranti ikke svare på ét eneste af de spørgsmål, som jeg har rejst i denne tråd.

Ad 1 - Nej.
Hvis æteren ikke eksisterer, hvad skaber så det tomme rums egenskaber som dielektricitetskonstant, permeabilitet og mørk masse? Der er kun to muligheder. Enten er verdensrummet fuldstændigt tomt uden partikler af nogen som helst art, eller også er det det ikke, og så findes der en æter i én eller anden form.

Ad 2 - Ja og Nej.
Hvorfor melder du ikke klart ud? Det skulle vel ikke være fordi du heller ikke kan forklare noget så simpelt som energitransmission på en ganske almindelig ledning; men hvis den transport ikke skabes af fotoner eller en æter, hvad skyldes det så, og hvad kan gøre rede for en udbredelseshastighed langt over elektronhastigheden?

Ad 3 - Nej.
Hvordan overføres kræfter over store afstande så? Kom med et bud, som naturligvis ikke kan involvere direkte kraftoverførsel gennem en æter, da du jo ikke tror på den.

Ad 4 - Ja.
Hvad skaber B-feltet, hvordan overfører det kræfter over store afstande, og hvordan bærer det sig ad med at vekselvirke med et felt (E-feltet), der står på tværs og aftager med en anden potens af afstanden (3. potens mod 2. potens).

Ad 5 - Ja.
Hvordan kan én partikel danne en bølge, når bølger netop er kendetegnet ved impulsudveksling mellem mange partikler? Hvordan skabes bølger i "ingenting"? Hvad skaber interferensmønstret i dobbeltspalteeksperimentet med elektroner, når vi med sikkerhed ved, at elektronen altid kun går gennem én spalte og altså må være i partikeltilstand, når det sker, og derfor ikke samtidig kan være en bølge? Hvordan kan partikler med masse skifte retning ved passage af spalten uden tilførsel af hverken energi eller impuls?

Din æter”teori” er min optik en omgang vrøvl, der ikke er værd at beskæftige sig med.

Og alligevel har du fulgt med i samtlige over 200 indlæg i denne tråd - dog uden at gøre dig de store anstrengelser for at forstå dem. De mange ubesvarede spørgsmål, selvmodsigelser og dilemmaer i traditionel fysik nager dig vel ikke?

  • 1
  • 6

Og alligevel har du fulgt med i samtlige over 200 indlæg i denne tråd - dog uden at gøre dig de store anstrengelser for at forstå dem.

Ind i mellem har der været har der været fornuftige indlæg, men ikke fra din hånd. Her har underholdningsværdien til gengæld været stor, selv om det snarere er dybt tragikomisk!

  • 5
  • 2

Nej, men rene sinussignaler eksisterer ikke i naturen, for på ét eller andet tidspunkt skal de jo startes og stoppes, og så er frekvensspektret ikke længere uendelig smalspektret!

Har du / I overvejet det faktum, at hvis man godtager både fotonmodellen og relativitetsteorien, må konsekvensen at den tid fotonen "oplever" fra fødsel til dens endeligt når den kolliderer med vores detektor, er et stort rundt nul ?

Den blev født i den ene ende af universet, og blev absorberet i den anden ende i samme splitsekond (eller måske snarere samme planck-tid.).

Man kan undre sig over at gravitationen er så svag i forhold til de andre naturkræfter. Flere har foreslået at gravitationen i virkeligheden er et "spill-over" fra en anden dimension.

Måske noget lignende kunne tænkes om fotoner.

  • 3
  • 1

Har du / I overvejet det faktum, at hvis man godtager både fotonmodellen og relativitetsteorien, må konsekvensen at den tid fotonen "oplever" fra fødsel til dens endeligt når den kolliderer med vores detektor, er et stort rundt nul ?

Yes (uden at blive slået i hartkorn med Kanstrup).

Det ligger i konstruktionen af både speciel og almen relativitetsteori, at egentiden for en foton altid er nul.

Det samme gælder for gluonen, bæreren af den stærke kernekraft, der virker mellem kvarker og anti-kvarker og ligesom fotonen har nul masse, spin 1, nul ladning og er sin egen anti-partikel.

I modsætning til både foton og gluon, har gravitonen spin 2 og er endnu ikke eksperimentelt bekræftet.

  • 2
  • 0

selv om det snarere er dybt tragikomisk!

Vel ikke mere tragikomisk end folk som dig, der tror de har arvet alverdens visdom, men alligevel ikke kan svare på selv de mest elementære spørgsmål, som deres teorier helt naturligt medfører, og derfor gang på gang enten undlader at svare eller roder sig ud i den ene rablende vanvittige og naturstridige forklaring efter den anden!

  • 2
  • 4

egentiden for en foton altid er nul.

Det er en god sætning :-)

Men egentiden er vel ikke nul men helt som i ethvert inertialsystem Til gengæld opfatter fotonen rummet som to-dimensionalt - altså uden udstrækning i bevægelsens retning dvs den del af universet der ligger mellem afsender og modtager af fotonen. Derfor tager det ingen tid at gennemløbe hele universet.

Universet er to-dimensionalt som et maleri - set fra fotonen.

Men hvad nu hvis universet er uendelig stort?

  • 0
  • 0

1) I et debatforum er uenighed en KVALITET. Enighed kan ikke bruges til noget her.
Hvad skulle vi ellers med debatfora?
2) Husk: Jo mere uenig, du er med en person, jo pænere skal du tale til vedkommende (Klement Kjærsgaard).
Men det er elementær viden for alle herinde.
Belkager forstyrrelsen. Fortsæt bare. Steen

  • 2
  • 2

1) I et debatforum er uenighed en KVALITET. Enighed kan ikke bruges til noget her.
Hvad skulle vi ellers med debatfora?

Nu er det jo ikke humaniora vi diskuterer, hvor alt er rigtigt og intet er rigtig forkert.
Derimod taler vi om FYSIK, der kan afprøves med eksperimenter og observationer.

Her giver det absolut ingen mening at fortsætte med at vrøvle om æter, når der forelægger massive mængder af beviser for, at det ikke eksisterer.
Nuvel man kan have fortolkninger af teorier, men med de massive mængder af eksperimenter og observationer, der bekræfter fotoner, relativitetsteorien, kvanteteori osv. giver det ingen mening, at være uenig i det.

Det svarer til at benægte, at kejseren gik nøgen forbi til trods for, at alle andre så det tydeligt.

  • 4
  • 2

Her giver det absolut ingen mening at fortsætte med at vrøvle om æter, når der forelægger massive mængder af beviser for, at det ikke eksisterer.

På hvilket grundlag (se den lange række af citater fra betydende fysikere, som alle anerkender æterens eksistens)? Hvad er egentlig din uddannelse og beskæftigelse, siden du mener dig berettiget til at udtale dig så kategorisk om æterens eksistens?

Hvis du mener, fotonmodellen er den rigtige, så svar dog på mine mange spørgsmål; men det ved vi jo begge godt, at du ikke kan.

Det svarer til at benægte, at kejseren gik nøgen forbi til trods for, at alle andre så det tydeligt.

Ja, lige netop! Alle har fået tudet ørene fulde af, at lystransmission foregår med fotoner. Der skal én som mig til at sige, at den teori jo ikke har noget "tøj på".

Iøvrigt kan du godt lade være med at henvise negativt til min person i andre tråde, som jeg ikke engang deltager i:

[Bemærk lige] at Jan Edvin Andersen har floreret på ing.dk i årevis med skiftende navne.
Og spammer med jævne mellemrum debatten med sin paranormale fysik.
Det er helt på niveau med Carsten Kanstrups trælse æter-rablerier.

Næste gang anmelder jeg dig.

  • 2
  • 5

Til Lars Malmgren: ja videnskab består bl.a. af falsificerbare teopier, og "facts" kan ændre sig undervejs, selvom meget ligger nogenlunde fast. Og det er selvfølgelig dybt provokerende, at Kanstrup bruger ordet "æter". Hvis han nu havde kaldt det "x-mediet" eller noget andet fint, havde det været meget mere spiseligt for mange, og diskussionen havde muligvis været en anden.
Kanstrups æter er jo på trods af det meget provokerende navnefællesskab heller ikke helt den samme "grød eller vind", som M&M afviste med et forsøg, som også har været kritiseret herinde og andre steder (altså af andre end Kanstrup), men er måske mere at ligne med Higgsfeltet eller evindelige fluktuationer i det "tomme?" rum. Hvor tomt er det tomme rum? Der er spændende teorier om det, men man er ikke nået til den endelige enighed om dette for denne diskussion temmelig relevante spørgsmål.
Ingen mennesker i verden kan forstå kvantemekanikken. Den skal bare accepteres. F.eks: en enkelt partikel er også en bølge, der kan gå gennem to sprækker, og når den rammer skærmen (eller før?) vælger den at kolapse til et enkelt punkt igen, som afsættes på skærmen ikke efter causale regler, men efter statistiske sasndsynligheder, som stadig hænger sammen med bølgefunktionen, fordi, der opbygges inteferens også selom der kun udsendes én partikel ad gangen. Det er ren hokus pokus, og jeg synes ikke, man kan fortænke nogen.i at forsøge at arbejde med andre forklaringer og stille spørgsmål til det vedtagne.
Men nu blev jeg afledt af mig selv :-)
Mit ærinde er jo bare, at diskussioner gerne må være meget lange og engagerede, men at at nedladende bemærkninger ikke hører hjemme her. Klement har fuldstændig ret. Og de afsporer enhver debat. Næsten hver gang. Denne gang er det dog gået nogenlunde (bedre end det plejer :-)) synes jeg.
Dit lille indlæg læser jeg som et forsvar for, at det må man så gerne under visse forudsætninger, som du stiller op. Beklager jeg køber det ikke. Steen

  • 3
  • 3

Nej Steen Ørsted,

selv om jeg ikke begriber mange af fysikkens paradokser, accepterer jeg samme fysiks uhyre præcise forudsigelser og beregninger af processer og fænomener. Jeg har selv vanskeligt ved at forestille mig det absolutte vakuum, og er åben for enhver æter-teori, som kan befordre vor er kendelse.

Men når jeg i løbet af en meget, meget lang debat erfarer, at en debattør fremsætter påstande om en æter (1), som ikke i gængs forstand fortjener betegnelsen ”teori”, og at vedkommende samtidig hævder, at

en god del af elektrodynamikken,
hele den specielle relativitetsteori,
den almene relativitetsteori,
hele kvantemekanikken,
væsentlige dele af den statistiske mekanik,
væsentlige dele af den faststoffysikken,
hele kvante-elektrodynamikken,
hele kvante-feltteorien,
hele kvante-chromo-dynamikken,
og standardmodellen

er notorisk nonsens, så må man betegne vedkommende som en crackpot.

Der er ikke tale om en ny æterteori. Det er en ren retorisk opbygget ”teori”, som ikke rummer en eneste beregning af forekommende fænomener, og som ikke forudsiger noget som helst.

”Formodningen” er udelukkende retorisk formuleret og har den forunderlige egenskab, at den ændrer indhold alt efter indvending og samtidig henviser til alskens fysisk ikke observerbare størrelser.

Trods talrige opfordringer har ophavsmanden endnu ikke præsteret et eneste beregneligt grundlag for hans formodninger.

Hvis du søger på viXrA, kan du finde hundreder af lignende forrykte teorier, for det meste fremsat af egocentriske personer, der selv tror på, og værst af alt, forsøger at bilde omverdenen ind, at de har fundet de vises sten.

Når jeg derfor betegner nærende ”formodning” som:

Din æter”teori” er min optik en omgang vrøvl, der ikke er værd at beskæftige sig med.

, så går jeg efter bolden og ikke manden.

Du burde læse (indrømmet, det er en større roman) ”æter-mandens” mange nedladende personlige sårende bemærkninger til debattører, der ikke bifalder hans i gængs fysisk forstand notoriske vrøvl.

Ingeniøren, især Ingeniørens Ramskov og bloggeren Bierlich, ægger for tid til anden til en velkommen debat om mulige fysiske paradokser. Det er herlig læsning, som så efterfølgende kan debatteres.

Desværre forpestes ethvert oplæg og efterfølgende meningsbrydning af æter-manden, der til stadighed fremsætter fysisk absurde ”teorier” uden kontrollerbar dokumentation.

Opfordring: kan Ingeniøren ikke i stil med ATS på Politikens bagside oprette en blog for debattører med alternative fysiske ideer?

Ja, Steen Ørsted, enig, vi skal være åben-minded. Men det er ikke det samme som at acceptere voodoo-æter og notorisk vrøvl fra en person, der betegner hovedparten af den fysik, som ubevidst er en del af din og min dagligdag, som notoriske vrøvl.

Det er sikkert hårdt og uhøvisk sagt, men ovenstående tråd handler mere om psykiatrien end om fysikken.

Du kan være uenig, men før du giver dit besyv med, så gennemlæs venligst hele tråden.

  • 4
  • 3

Fotonen er ikke i et inertialsystem

Ok. Men hvad er et inertialsystem?

Lad os tænke på en parole som bevæger sig jævnt og lineært dvs uden acceleration og med hastigheden 99.9999999...99 c. vid du medgive at partiklen er i et inertialsystem at tiden i partikel systemet er ligesom hjemme i sofaen og at universets udstrækning ser fra partiklen er på størrelse med en 5 øre?

  • 1
  • 0

Jeg har selv vanskeligt ved at forestille mig det absolutte vakuum, og er åben for enhver æter-teori, som kan befordre vor er kendelse.

Vej er du ej. Du har dine forudfattede meninger, som der ikke kan røres ved.

Men når jeg i løbet af en meget, meget lang debat erfarer, at en debattør fremsætter påstande om en æter (1), som ikke i gængs forstand fortjener betegnelsen ”teori”, og at vedkommende samtidig hævder, at

en god del af elektrodynamikken,
hele den specielle relativitetsteori,
den almene relativitetsteori,
hele kvantemekanikken,
væsentlige dele af den statistiske mekanik,
væsentlige dele af den faststoffysikken,
hele kvante-elektrodynamikken,
hele kvante-feltteorien,
hele kvante-chromo-dynamikken,
og standardmodellen

er notorisk nonsens, så må man betegne vedkommende som en crackpot.

For det første må vi skelne mellem matematiske modeller og fysiske modeller, som jeg har skrevet adskillige gange. Jeg har ALDRIG hævdet, at de matematiske modeller ikke regner rigtigt - ialtfald i visse specialtilfælde; men de fleste af jeres fysiske modeller er det rene nonsense, hvilket jo understreges af, at hverken du eller nogen som helst andre kan besvare bare ét eneste af mine mange spørgsmål om dem.

Tag bare dobbeltspalteeksperimentet med enkeltelektroner. Selv om man accepterer det nonsense, at bølger kan opstå i "ingenting" eller i én partikel, har man stadig det problem, at et objekt ikke samtidig kan være i partikel og bølgetilstand, og når vi ved med sikkerhed, at elektronen altid kun går gennem én spalte, må den nødvendigvis være på partikelniveau, når det sker, da en bølge ville gå gennem begge spalter, og så er der ikke noget til at skabe interferensmønstret. Hvor kommer det så fra? Hvis man så samtidig som dig hævder, at elektronen har masse - på trods af at standardmodellen faktisk forudsiger det modsatte - kan man heller ikke gøre rede for, hvordan elektronen kan skifte retning uden tilførsel af energi eller impuls.

Vi kan konkludere, at traditionel fysik absolut ikke har nogen plausibelt forklaring på dette for kvantemekanikken helt grundlæggende eksperiment; men det eneste, I er helt sikre på, er, at min enkle og logiske forklaring, som oven i købet er understøttet af et pilot-wave makroeksperiment med dråber og silikoneolie, ialtfald ikke kan være sand.

Vor herre bevar os. Hvis I er så kloge, så kom med nogle svar på mine mange spørgsmål for pokker.

Men det er ikke det samme som at acceptere voodoo-æter

Det eneste voodoo her er sgu jeres forkølede forsøg på at forklare eksperimenter og fysiske fænomener, som I helt grundlæggende ikke forstår en pind af, men måske nok kan regne på.

  • 2
  • 5

Jeg har selv vanskeligt ved at forestille mig det absolutte vakuum, og er åben for enhver æter-teori, som kan befordre vor er kendelse.

Og dem er der jo mange af for ingen forestiller sig et absolut vacuum, dvs noget helt uden egenskaber. Debatten der raser handler om hvad vacuum består af og her siger Carsten at vacuum er fyldt med et fluidum han kalder æter, som han ligner med glaskugler dvs tætpakkede gennemsigtige partikler med masse osv. Så har jeg vist ikke sagt mere end Carsten vil godkende; men jeg vil dog gå så vidt at sige at når det 'absolutte vacuum' ikke eksisterer - som alle er enige om - så er æteren vacuum itself. Altså vacuum er æter uden partikler, måner eller mennesker. Æteren er det baggrundslærred universet udfolder sig på dvs med partikler, måner og mennesker. Æteren et det absolutte rum som Newton forestillede sig, æteren eksisterer i den absolutte tid - er den absolutte tid - son Newton forestillede sig.

Nogen forestiller sig vacuum bestående af f.eks. virtuelle partikler (kvantefysik) og felter - men ingen af delene godkendes af Carsten hvis newtonske æter klarer at afskaffe hele den moderne fysik fra Bohr til Einstein - som opsummeret af Henrik - og ophøjer klassisk fysik med glas og billardkugler i alle størrelser helt ned til det mere end usynlige (Ingen har set æteren og ingen vil næppe nogensinde se den - dertil er den altfor usynlig) til den rette og eneste fysiske lære. Kommer der ikke snart en bog Carsten? Eller er den allerede skrevet? (af Newton)

Det er et problem at man bruger det samme ord æter om så forskellige forståelser af vacuum. Det svarer til at man kalder alle dyr for hest. Kan Carsten ikke foreslå et ord der kun skal gælde for hans æter? Det kunne gøre samtalen lettere. For Carsten viger jo ikke tilbage fta at tage andres brug af ordet æter til indtægt for hans helt egen æter selvom de er ganske forskellige.

  • 2
  • 2

Lad os tænke på en parole som bevæger sig jævnt og lineært dvs uden acceleration og med hastigheden 99.9999999...99 c. vid du medgive at partiklen er i et inertialsystem at tiden i partikel systemet er ligesom hjemme i sofaen og at universets udstrækning ser fra partiklen er på størrelse med en 5 øre?

Ja, det er et initialsystem. Nej, udstrækningen er stadig uendelig omend forkortet. Der opstår nogle sjove fænomener, som fx at lyset fra alle stjernerne ser ud til at komme mere og mere lige forfra jo højere hastigheden er (også fra de stjerner der ligger "bagved")

  • 1
  • 0

For det første må vi skelne mellem matematiske modeller og fysiske modeller, som jeg har skrevet adskillige gange. Jeg har ALDRIG hævdet, at de matematiske modeller ikke regner rigtigt - ialtfald i visse specialtilfælde

Du insinuerer igen og igen at teoriernes formler kun regner rigtigt i specialtilfælde.

Hvis det var rigtigt ville de for længst være falcificerede, hvilket ikke er tilfældet.

Husk det nu: regner rigtigt i alle tilfælde så jeg ikke behøver at korrigere din løgn igen.

men de fleste af jeres fysiske modeller er det rene nonsense, hvilket jo understreges af, at hverken du eller nogen som helst andre kan besvare bare ét eneste af mine mange spørgsmål om dem.

Du har skam fået mange svar. Det ville være mere korrekt at sig at jeg har fået svar på mine mange spørgsmål, men ingen af svarene passer ind i min agenda, så jeg ignorerer alle svarene og påstår til stadighed at ingen har kunnet svare på ... osv.

Tag bare dobbeltspalteeksperimentet med enkeltelektroner. Selv om man accepterer det nonsense, at bølger kan opstå i "ingenting" eller i én partikel, har man stadig det problem, at et objekt ikke samtidig kan være i partikel og bølgetilstand, og når vi ved med sikkerhed, at elektronen altid kun går gennem én spalte

Nej det ved vi ikke, og da slet ikke med sikkerhed.

Rent logisk er det sådan at elektronen viser sin bølgenatur bag spalterne, og det er følgelig mest logisk at antage at det samme gælder i spalterne. Men det passer jo dårligt med din agenda.

  • 3
  • 2

Du insinuerer igen og igen at teoriernes formler kun regner rigtigt i specialtilfælde.

Det er da også korrekt. f = E/h er et uendelig smalbåndet signal, som kun eksisterer, hvis det startes ved universets skabelse og bliver ved i uendelig tid. Derfor er E = hf et specialtilfælde, som aldrig forekommer i praksis.

Du har skam fået mange svar. Det ville være mere korrekt at sig at jeg har fået svar på mine mange spørgsmål, men ingen af svarene passer ind i min agenda, så jeg ignorerer alle svarene og påstår til stadighed at ingen har kunnet svare på ... osv.

Vrøvl. Du har aldrig nogensinde kunnet give et konkret svar på ét eneste af mine mange spørgsmål. F.eks. har du ikke kunnet beskrive - hverken matematisk eller plausibelt - hvilke frekvenser de enkelte fotoner skal have på flangen af et signal, når man ikke på forhånd kender signalet, og du kan ikke gøre rede for fotoner, der har negativ fase og altså skal udsendes før signalet.

og når vi ved med sikkerhed, at elektronen altid kun går gennem én spalte

Nej det ved vi ikke, og da slet ikke med sikkerhed.

Ren benægtelse af fakta. I samtlige de tilfælde, hvor man har prøvet at detektere, hvilken spalte elektronerne går igennem, kan man konstatere, at de altid kun går gennem én spalte.

Iøvrigt har jeg stadig ikke set nogen forklaring på, hvordan masseholdige elektroner, neutroner og C60 molekyler kan skifte retning, når de passerer spalterne, uden tilførsel af energi eller impuls; men det skyldes vel også noget kvantemekanisk voodoo?

  • 1
  • 4

Nogen forestiller sig vacuum bestående af f.eks. virtuelle partikler (kvantefysik) og felter - men ingen af delene godkendes af Carsten hvis newtonske æter klarer at afskaffe hele den moderne fysik fra Bohr til Einstein - som opsummeret af Henrik - og ophøjer klassisk fysik med glas og billardkugler i alle størrelser helt ned til det mere end usynlige (Ingen har set æteren og ingen vil næppe nogensinde se den - dertil er den altfor usynlig) til den rette og eneste fysiske lære. Kommer der ikke snart en bog Carsten? Eller er den allerede skrevet? (af Newton)

Bortset fra min lille tilføjelse med, at jeg tror, at æteren giver alt andet en tilsyneladende og relativistisk stigende masse, er beskrivelsen faktisk allerede skrevet af Newton, Magnus, Flettner, Bernoulli m.fl., idet der gælder nøjagtig de samme fænomener og lovmæssigheder i den mekaniske og elektriske verden - selv om du ikke tror på det, så det er bare et spørgsmål om parametersubstitution.

Det er et problem at man bruger det samme ord æter om så forskellige forståelser af vacuum. Det svarer til at man kalder alle dyr for hest. Kan Carsten ikke foreslå et ord der kun skal gælde for hans æter? Det kunne gøre samtalen lettere. For Carsten viger jo ikke tilbage fta at tage andres brug af ordet æter til indtægt for hans helt egen æter selvom de er ganske forskellige.

Som jeg har skrevet før, at der kun to muligheder:

1) Det interstellare rum er fuldstændig tomt uden partikler af nogen som helst art. Det er det, man forstår ved vakuum, og det antages, at lystransmission foregår med fotoner, som har samme hastighed set fra alle iagttagere - uanset iagttagernes indbyrdes bevægelser.

2) Det interstellare rum er fyldt med et stof, som i over 100 år er blevet kaldt en æter, og det er dette stof, der transmitterer lyset, så lysets hastighed er giver i forhold til det, som min ovenfor viste udledning af sagnac effekten også viser..

Hvorfor skal jeg vælge en anden betegnelse for min æter end den gængse, bare fordi I nok må acceptere, at det interstellare rum ikke er tomt, og derfor med djævelens vold og magt vil have begrebet "vakuum" til at dække over et ikke-tomt univers, så jeres fejltagelse ikke er alt for åbenlys?

Accepterer man, at det interstellare rum er fyldt med et stof, har man automatisk også accepteret æterens eksistens! Så simpelt er det.

  • 1
  • 6

Vrøvl. Du har aldrig nogensinde kunnet give et konkret svar på ét eneste af mine mange spørgsmål. F.eks. har du ikke kunnet beskrive - hverken matematisk eller plausibelt - hvilke frekvenser de enkelte fotoner skal have på flangen af et signal, når man ikke på forhånd kender signalet, og du kan ikke gøre rede for fotoner, der har negativ fase og altså skal udsendes før signalet.

Svarene står i denne tråd, inklusive frekvenser, fordeling af disse i både antal og tidslig fordeling. Desværre passede svaret ikke ind i din agenda, og så påstår du løgnagtigt at du ikke har fået svar!

og når vi ved med sikkerhed, at elektronen altid kun går gennem én spalte
Nej det ved vi ikke, og da slet ikke med sikkerhed.

        Ren benægtelse af fakta. I samtlige de tilfælde, hvor man har prøvet at detektere, hvilken spalte elektronerne går igennem, kan man konstatere, at de altid kun går gennem én spalte.  

Endnu en Kanstrupsk fordrejning af fakta!

I de tilfælde hvor man prøver at detektere hvilken spalte elektronen går igennem, dannes intet interferensmønster, kun to prikker! Dermed understøtter eksperimentet at elektronens bølgeegenskaber er basis for interferensen.

  • 3
  • 2

Det er væsentligt for Kanstrups æter-formodning, som han skriver, at:

Lyshastigheden er konstant i forhold til mediet

Hvis det er tilfældet, så vil det fiber-optisk gyroskop, hvor den optiske fiber er mediet, altid have et udslag på nul, uanset rotationshastighed!

Det modbevises af de titusindvis af fiber-optiske gyroskoper, der er i daglig drift.

  • 1
  • 1

Svarene står i denne tråd, inklusive frekvenser, fordeling af disse i både antal og tidslig fordeling.

Vrøvl. Du snakker f.eks. om 3. og 5. harmoniske på et tidspunkt (forflagen), hvor du ikke har den mindste anelse om, hvad signalet vil udvikle sig til og derfor heller ikke engang kender frekvensen af grundtonen, hvis der i det hele taget er en sådan. Fakta er, at du aldrig har kunnet gøre rede for hvor mange fotoner med hvilken frekvens og fase, der løbende skal udsendes efterhånden som et signal udvikler sig, og du kan heller ikke gøre rede for, hvordan allerede udsendte fotoner altid vil kunne indgå i ethvert spekter - uanset hvad den efterfølgende kurveform bliver. Hvad vil du f.eks. stille op med en allerede udsendt 3. harmonisk på 3 MHz, hvis signalet ikke udvikler sig til den forventede 1 MHz firkant, men i stedet til f.eks. en 4,87623761089 MHz savtak eller noget helt tredie?

I de tilfælde hvor man prøver at detektere hvilken spalte elektronen går igennem, dannes intet interferensmønster, kun to prikker! Dermed understøtter eksperimentet at elektronens bølgeegenskaber er basis for interferensen.

Endnu en gang vrøvl. Der findes intet instrument, som kan give udslag uden tilførsel eller afgivelse af energi, og den energi kan kun tages fra eller tilføres til det, man måler på. Når vi derfor prøver at detektere en elektron, kan vi ikke undgå at ændre dens retning og/eller hastighed, hvorved bølgen, der går gennem den samme spalte som elektronen, også påvirkes, så den ikke længere har samme frekvens som bølgen, der går gennem den anden spalte. Derved forsvinder eller udviskes interferensmønstert; men vi får den nyttige viden, at elektronen altid kun går gennem én spalte.

Hvorfor svarer du iøvrigt ikke på, hvordan masseholdige objekter kan skifte retning uden tilførsel af energi eller impuls? Kom dog med nogle svar for pokker! Det er jo grotesk, at kvantemekanikken ikke engang kan forklare det mest grundlæggende kvantemekaniske eksperiment.

  • 1
  • 4

Hvis det er tilfældet, så vil det fiber-optisk gyroskop, hvor den optiske fiber er mediet, altid have et udslag på nul, uanset rotationshastighed!

Ak, hvornår begynder du i det mindste at læse, hvad jeg skriver. At prøve at forstå det, nærer jeg intet håb om.

Lasergyroskopet med fiber har den lidt mystiske egenskab, at det ser ud som om, der samtidig er tale om to systemer - et stillestående system bestående af æter, hvor den tilsyneladende lyshastighed er v = c +/-wr, så man løber lyset i møde i den ene gren og løber fra det i den anden, og et roterende system bestående af fiberen, hvor lyset roterer med og derfor ikke bidrager til udslaget, og det samlede resultat er så en sum af de to fænomener. Derfor har fibergyroskopet lavere følsomhed end spejlgyroskopet, hvis der kun er tale om én vinding, men kan selvfølgelig få meget større følsomhed ved at forøge antallet af vindinger.

Jeg kan så tilføje, at det kun gælder, hvis der ikke indgår medroterende, lysledende materialer med en relativ dielektricitetskonstant større end 1, som det f.eks. er tilfældet med fibergyroskopet. I så fald skal der korrigeres, som jeg også har gjort rede for tidligere.

  • 1
  • 5

Ja, som du selv skriver, har du i sandhed en mystisk flexi-æter.

Lasergyroskopet med fiber har den lidt mystiske egenskab, at det ser ud som om, der samtidig er tale om to systemer - et stillestående system bestående af æter, hvor den tilsyneladende lyshastighed er v = c +/-wr,…

Hvis nu en glasstav med længden L og med brydningsindekset n bevæger sig retlinet og jævnt med hastigheden v i forhold til laboratoriet og har en påklistret lysdiode i den ene ende, der udsender et lyssignal, hvilken hastighed har lyset så efter din æterteori i forhold til laboratoriet?

  • 3
  • 0

Når Kanstrup skriver:

Den nære æter følger naturligvis med rundt - både med jordens rotation og med jordens bane rundt om solen, da den jo klæber til ialtfald elektroner, som hænger fast i jordens atomer.

så vil ”æter-mediet” i laser-spejl-gyroskopet derfor også følge med jorden rundt, og det vil derfor ikke kunne måle jordens rotation.

Det strider mod samtlige målinger.

  • 3
  • 0

Kanstrup skriver:

Ak, hvornår begynder du i det mindste at læse, hvad jeg skriver. At prøve at forstå det, nærer jeg intet håb om.

Du har 100 % ret. På trods af min gode vilje, mine mange ihærdige forsøg og mine ringe evner, er det endnu ikke lykkedes at forstå dig.

Jeg trøster mig heldigvis med, at ingen etablerede fysikere heller ikke begriber en dyt af dine æteriske rablerier.

  • 3
  • 2

Hvis nu en glasstav med længden L og med brydningsindekset n bevæger sig retlinet og jævnt med hastigheden v i forhold til laboratoriet og har en påklistret lysdiode i den ene ende, der udsender et lyssignal, hvilken hastighed har lyset så efter din æterteori i forhold til laboratoriet?

Det følger af Fizeau eksperimentet:

v = c/n +/-y(1 - 1/n2) eller v = c/sqrt(Er) +/-y(1 - 1/Er), hvor y er hastigheden af det medfølgende medie (vandet, fiberen eller glasstaven), og n er brydningsindekset, som er lig med kvadratroden af den relative dielektricitetskonstant (Er).

Fizeau fandt netop, at lyset godt nok blev trukket med af vandstrømmen, men meget mindre end forventet (v = c/n +/-y), hvilket kan forklares med, at lystransmissionen på én eller anden måde foregår i to medier - ét, der står stille (æteren), og ét, der følger med.

  • 1
  • 5

Den nære æter følger naturligvis med rundt - både med jordens rotation og med jordens bane rundt om solen, da den jo klæber til ialtfald elektroner, som hænger fast i jordens atomer.

så vil ”æter-mediet” i laser-spejl-gyroskopet derfor også følge med jorden rundt, og det vil derfor ikke kunne måle jordens rotation.

Det strider mod samtlige målinger.

Æterbevægelsen vil være resultatet af mange faktorer, så man kan ikke afvise små bevægelser som følge af jordrotation etc., og mig bekendt er det udslag, et lasergyroskop giver som følge af det, når det f.eks. anbringes på 49. breddegrad, ekstremt lille i forhold til det udslag, det giver, hvis det drejes almindeligt.

E. W. Silvertooth har lavet et meget spændende sagnac eksperiment, hvor han var så smart, at han i stedet for at måle hastigheden rundt om solen eller rundt i galaksen, hvor resultatet som følge af en medløbende æter vil være meget lille, i stedet målte hastigheden mod stjernebilledet Løven. Han fandt 378 +/-19 km/s, hvilket er meget tæt på det resultet, som NASA's COBE satellit kom frem til på 365 +/-18 km/s.

  • 1
  • 5

… lystransmissionen på én eller anden måde foregår i to medier - ét, der står stille (æteren), og ét, der følger med.

Igen er flexi-æteren aktiv. Det bør du uddybe.

Standard forklaringen er selvfølgelig, at den speciel-relativistiske addition af hastigheder er gældende.

  • 2
  • 0

E. W. Silvertooth har lavet et meget spændende sagnac eksperiment, hvor han var så smart, at han i stedet for at måle hastigheden rundt om solen eller rundt i galaksen, hvor resultatet som følge af en medløbende æter vil være meget lille, i stedet målte hastigheden mod stjernebilledet Løven. Han fandt 378 +/-19 km/s, hvilket er meget tæt på det resultet, som NASA's COBE satellit kom frem til på 365 +/-18 km/s.

Har omtalte Silvertooth publiceret noget som helst i anerkendte peer reviewed tidskrifter, eller promoverer han ligesom dig ”alternative teorier”? Jeg savner referencer.

  • 2
  • 2

… lystransmissionen på én eller anden måde foregår i to medier - ét, der står stille (æteren), og ét, der følger med.

Igen er flexi-æteren aktiv. Det bør du uddybe.

Jeg har jo skrevet, at det er ét af de punktet, som jeg endnu ikke har helt styr over; men du læser jo selvfølgelig ikke, hvad jeg skriver.

Læren af Fizeau eksperimentet er imidlertid, at hvis lyset blev trukket 100% med af mediet (vandet, fiberen eller glasstaven), som man skulle forvente, hvis lyset udelukkende løb i det, ville afvigelsen være y; men den er kun y(1 - 1/Er), så ét eller andet holder igen.

  • 1
  • 4

mig bekendt er det udslag, et lasergyroskop giver som følge af det, når det f.eks. anbringes på 49. breddegrad, ekstremt lille i forhold til det udslag, det giver, hvis det drejes almindeligt.

Det med at drejes ”almindeligt” er en afledning, og "ekstremt lille" svarer ikke til målinger i laboratoriet.

Den perifere rotationshastighed ved 49. breddegrad er ca. 300 m/s, svarende til ca. 10e-6 x c. Lyshashighedes isotropi er er som tidligere refereret bestemt med en nøjagtighed på 10-17 x c, svarende til 100.000.000.000 x mere nøjagtigt end det, du kalder ekstremt lille.

Du har tidligere hævdet, at din flexi-æter følger med jordens bevægelse og rotation i forhold til (formentlig) fixstjernerne. Gælder det også for flexi-æteren i et vacuum-hulrum under jordoverfladen?

  • 2
  • 0

De begriber heller ikke en dyt af deres egen kvantemekanik.

Det er jo en sand tragedie, Kanstrup. De 1927 fysikere, ingeniører og teknikere, der arbejder ved CERN, begriber ifølge dig ikke en levende dyt. Det samme gælder i følge dig også for de 11.382 fysikere, ingeniører og teknikere, der på verdensplan beskæftiger sig med det samme, som foregår på CERN.

Nuvel. Fysik afgøres ikke ved konsensus, men ved eksperimenter. Jeg savner din anvisning på et eksperiment, der understøtter din æter-formodning, og som bidrager til ny erkendelse.

  • 3
  • 1

Vrøvl. Du snakker f.eks. om 3. og 5. harmoniske på et tidspunkt (forflagen), hvor du ikke har den mindste anelse om, hvad signalet vil udvikle sig til og derfor heller ikke engang kender frekvensen af grundtonen, hvis der i det hele taget er en sådan. Fakta er, at du aldrig har kunnet gøre rede for hvor mange fotoner med hvilken frekvens og fase, der løbende skal udsendes efterhånden som et signal udvikler sig, og du kan heller ikke gøre rede for, hvordan allerede udsendte fotoner altid vil kunne indgå i ethvert spekter - uanset hvad den efterfølgende kurveform bliver. Hvad vil du f.eks. stille op med en allerede udsendt 3. harmonisk på 3 MHz, hvis signalet ikke udvikler sig til den forventede 1 MHz firkant, men i stedet til f.eks. en 4,87623761089 MHz savtak eller noget helt tredie?

Du forveksler fotoner med signal. Den samlede mængde af fotoner udgør et signal, det gør en enkelt foton ikke. Beregningerne er ikke simple, men formler kan findes her: https://en.wikipedia.org/wiki/Quantum_elec...

Men her er et par eksempler som selv du burde kunne forstå:

  1. vi påtrykker et rent sinus signal på en ledning (antenne, ikke skærmkabel), f.eks. 100MHz. Vi starter med at udsende 10e18 fotoner pr. sekund. Til tiden t0 øger vi signalets spænding, og der udsendes nu 2*10e18 fotoner pr. sekund. Til tiden t1 reducerer vi spændingen til samme niveau som før, og der udsendes igen 10e18 fotoner pr. sekund.

  2. vi påtrykker et rent sinus signal på en ledning (antenne, ikke skærmkabel), f.eks. 100,000MHz. Vi starter med at udsende 10e18 fotoner pr. sekund. Til tiden t0 øger vi signalets frekvens til 100,010MHz. Der udsendes stadig 10e18 fotoner pr. sekund, men med en anden frekvens. Til tiden t1 reducerer vi frekvensen til 100,000MHz igen, og der udsendes stadig 10e18 fotoner pr. sekund.

  3. og 2. udsender begge en firkant puls med længden t1-t0. Men at det er en firkant puls beror på en konvention mellem sender og modtager, at de begge fortolker signalet på samme måde.

Ifølge elektrodynamikken skal vi bare påtrykke et signal på antennen, så finder den selv ud af fotonernes antal, faser, frekvenser osv.

Men da du jo benægter elektrodynamikken, så vi kan ifølge Kanstrup slet ikke kode radiosignaler.

Endnu en gang vrøvl. Der findes intet instrument, som kan give udslag uden tilførsel eller afgivelse af energi, og den energi kan kun tages fra eller tilføres til det, man måler på. Når vi derfor prøver at detektere en elektron, kan vi ikke undgå at ændre dens retning og/eller hastighed, hvorved bølgen, der går gennem den samme spalte som elektronen, også påvirkes, så den ikke længere har samme frekvens som bølgen, der går gennem den anden spalte. Derved forsvinder eller udviskes interferensmønstert; men vi får den nyttige viden, at elektronen altid kun går gennem én spalte.

Endnu en gang vanvittigt vrøvlet fortolkning. Du forudsætter en æter uden at have belæg for det! Dertil ignorerer du at der findes en meget mere enkel fortolkning som ikke bøvler med klistrede æterpartikler.

Kan du opstille fluid dynamic formler for æteren. Jeg har ualmindeligt svært ved at forholde mig til en æter som klistrer sig til elektroner uden gnidningsmodstand. Det er det værste vås!

Hvorfor svarer du iøvrigt ikke på, hvordan masseholdige objekter kan skifte retning uden tilførsel af energi eller impuls? Kom dog med nogle svar for pokker! Det er jo grotesk, at kvantemekanikken ikke engang kan forklare det mest grundlæggende kvantemekaniske eksperiment.

Fordi svaret er så enkelt! At du ikke kan fatte det går over min forstand!

Men for dummies og vrøvlehoveder:

Masseholdige objekter har ifølge både teori (kvantemekanik) og utallige målinger bølgeegenskaber. For større objekter ses bølgeegenskaberne kun ved ekstrem nedkøling.

Elektroner, molekyler mm. på bølgeform passerer spalterne på bølgeform, og rammer det bagvedliggende medie på bølgeform. Prikken afsættes hvor bølgefronten rammer. Dette er i kvantemekanikken beskrevet ved en bølgefunktion som også beskriver sandsynligheden for hvordan interferensmønsteret dannes.

Med andre ord: masseholdige objekter skifter ikke retning i dobbeltspalte eksperimentet!

Det problem du fabler om eksisterer kun et eneste sted i hele universet. Præcis midt imellem dine ører.

  • 4
  • 2

Du forveksler fotoner med signal. Den samlede mængde af fotoner udgør et signal, det gør en enkelt foton ikke.

Nej, selvfølgelig ikke; men problemet er jo, at hverken du, din matematik eller naturen kan gøre rede for, hvad frekvensen af hver foton skal være, og hvor mange, der skal udsendes, når man ikke på forhånd kender signalet.

vi påtrykker et rent sinus signal på en ledning (antenne, ikke skærmkabel), f.eks. 100MHz. Vi starter med at udsende 10e18 fotoner pr. sekund.

Jeg formoder, at samtlige fotoner så har frekvensen 100 MHz.

Til tiden t0 øger vi signalets spænding, og der udsendes nu 2*10e18 fotoner pr. sekund.

Nu kommer problemet - med hvilken frekvens og fase? Du har jo absolut ingen anelse om, at signalet fortsætter som en 100 MHz sinus, og selv om det gjorde, betyder ændringen i amplituden, at frekvensspektret kortvarigt ændrer sig - også for de fotoner, der allerede er udsendt.

vi påtrykker et rent sinus signal på en ledning (antenne, ikke skærmkabel), f.eks. 100,000MHz. Vi starter med at udsende 10e18 fotoner pr. sekund. Til tiden t0 øger vi signalets frekvens til 100,010MHz. Der udsendes stadig 10e18 fotoner pr. sekund, men med en anden frekvens.

Igen knækker filmen for dig, for til tiden t0 har du absolut ingen anelse om, at signalet skifter til 100,01 MHz! Det kunne lige så godt stoppe momentant, og så skal du til at lave om i de 100 MHz fotoner, du allerede har udsendt, for at få frekvensspektret til at passe

Fatter du stadig ikke, at problemet med din teori er, at naturen ikke er synsk, og at du ikke kan ændre med tilbagevirkende kraft? På intet tidspunkt ved du, hvad signalet udvikler sig til, så de fotoner, der til ethvert tidspunkt udsendes, skal være generelt anvendelige i et vilkårligt signal, hvilket naturligvis er umuligt.

og 2. udsender begge en firkant puls med længden t1-t0. Men at det er en firkant puls beror på en konvention mellem sender og modtager, at de begge fortolker signalet på samme måde.

Det nonsense forstår jeg ikke. For det første må der mangle noget i teksten, og for det andet er der da aldrig nogen konvention mellem sender og modtager.

Ifølge elektrodynamikken skal vi bare påtrykke et signal på antennen, så finder den selv ud af fotonernes antal, faser, frekvenser osv.

Og hvordan gør naturen så det uden at kunne regne, uden at være synsk og uden at kunne rette i allerede udsendte fotoner? Kom dog med nogle konkrete svar på hvordan det foregår i stedet for det ævl om, at naturen selv finder ud af det - når du ikke kan.

Men da du jo benægter elektrodynamikken, så vi kan ifølge Kanstrup slet ikke kode radiosignaler.

Kors hvor er du dum at høre på. Skulle jeg som radioamatør benægte, at man kan kode radiosignaler? Det er jo netop mig, der her i tråden har henvist til OTDM xxQAM modulation som eksempel på brug af FFT opløsning.

Endnu en gang vrøvl. Der findes intet instrument, som kan give udslag uden tilførsel eller afgivelse af energi, og den energi kan kun tages fra eller tilføres til det, man måler på. Når vi derfor prøver at detektere en elektron, kan vi ikke undgå at ændre dens retning og/eller hastighed, hvorved bølgen, der går gennem den samme spalte som elektronen, også påvirkes, så den ikke længere har samme frekvens som bølgen, der går gennem den anden spalte. Derved forsvinder eller udviskes interferensmønstert; men vi får den nyttige viden, at elektronen altid kun går gennem én spalte.

Endnu en gang vanvittigt vrøvlet fortolkning.

Det er det da ikke. Der findes i princippet intet måleudstyr, der kan måle nøjagtig, og problemet stiger jo mindre signaler, vi prøver at måle på.

Heisenbergs usikkerhedsrelation er til gengæld i mine øjne noget forfærdelig sludder - at vi ikke samtidig skulle kunne kende sted og impuls. Hvis det var rigtigt, ville det være fuldstændig umuligt at computersimulere verden, for i en computersimulation kan vi jo netop uddrage samtlige parametre samtidig uden at påvirke beregningen. Desuden ville fotonmodellen jo heller ikke passe, for hvis lysets hastighed er c, er positionen givet præcist ved tc, og da fotonens impuls er p = E/c, bliver forholdet mellem position og impuls = t x c2 / E, hvilket er et fuldstændig veldefineret tal med uendelig nøjagtighed, hvor usikkerhedsrelationen forudsiger enten 0 eller uendelig.

Usikkerhedsrelationen strider også mod energibevarelsessætningen, når man omsætter mellem potentiel energi og kinetisk energi. Hvis en partikel vekselvirker mellem potentiel energi og kinetisk energi, som et pendul, der svinger, vil vi jo, når partiklen udelukkende indeholder potentiel energi, være i den situation, at vi både kender positionen - ellers kender vi jo ikke den potentielle energi - og kender impulsen, som er 0. Hvis usikkerhedsrelationen derfor var rigtig, ville vi aldrig nogensinde kunne kende energien af en partikel, og så har du yderligere et problem med E = hf.

Hvis man skal opnå viden om naturen på nanoniveau, bliver man nødt til at uddrage viden om de enkelte parametre én for én - som f.eks. viden om, at en elektron altid kun går gennem én spalte, og når man så har nok viden, computersimulerer man det hele, da det er den absolut eneste måde, hvorpå man kan få udlæst samhørigheden mellem alle parametre uden at forstyrre systemet.

Med andre ord: masseholdige objekter skifter ikke retning i dobbeltspalte eksperimentet!

Så du vil altså påstå, at et tungt C60 molekyle kan transformere sig om til en bølge og så ved en sandsynlighedsfunktion transformere sig tilbage til et molekyle, som befinder sig et andet sted end loven om impulsbevarelse foreskriver?

Jeg troede ikke, at du kunne sludre værre end du allerede har gjort; men du forbløffer mig gang på gang. Hvis vi skal til at diskutere om lovene om impulsbevarelse og energibevarelse gælder, kan vi vist godt stoppe her.

  • 1
  • 5

>> Her giver det absolut ingen mening at fortsætte med at vrøvle om æter, når der forelægger massive mængder af beviser for, at det ikke eksisterer.

På hvilket grundlag (se den lange række af citater fra betydende fysikere, som alle anerkender æterens eksistens)? Hvad er egentlig din uddannelse og beskæftigelse, siden du mener dig berettiget til at udtale dig så kategorisk om æterens eksistens?

(Kanstrup: Attacking the motives or character of anyone who questions the claims)

Skal du snobbe uddannelsesniveau? Du viser jo tydeligt, at hverken uddannelse eller beskæftigelse nødvendigvis er ensbetydende med, at man forstår fysik og videnskab.

Hvis du mener, fotonmodellen er den rigtige, så svar dog på mine mange spørgsmål; men det ved vi jo begge godt, at du ikke kan.

&gt;&gt; Det svarer til at benægte, at kejseren gik nøgen forbi til trods for, at alle andre så det tydeligt.  

Ja, lige netop! Alle har fået tudet ørene fulde af, at lystransmission foregår med fotoner. Der skal én som mig til at sige, at den teori jo ikke har noget "tøj på".

(Kanstrup: Reversed burden of proof)

Nej, nej og atter nej!
Lad mig skære det ud i pap for dig.
DU fremsætter postulater om æter. DU postulerer, at fotoner ikke eksisterer osv.
Derfor er det DIG, som skal underbygge dine postulater med en teori sat på formler, der beskriver de egenskaber, som du mener, at æteren har.
Det gør det muligt for andre fysikere og videnskabsfolk at efterprøve din teori.

Og her kommer analogien.
Din teoretiske beskrivelse af æteren er dit tøj!
DU vandrer byen rundt uden en trævl på kroppen, og du nægter at indse det.

Iøvrigt kan du godt lade være med at henvise negativt til min person i andre tråde, som jeg ikke engang deltager i:

&gt;&gt;&gt; [Bemærk lige] at Jan Edvin Andersen har floreret på ing.dk i årevis med skiftende navne.    
&gt;&gt;&gt; Og spammer med jævne mellemrum debatten med sin paranormale fysik.    
&gt;&gt;&gt; Det er helt på niveau med Carsten Kanstrups trælse æter-rablerier.  

Næste gang anmelder jeg dig.

(Kanstrup: Attacking the motives or character of anyone who questions the claims)

Min beskrivelse er jo korrekt.
Du anmelder bare, det er jo også lettere end at sætte din æter-teori på formeler.

Fra wiki:
https://en.wikipedia.org/wiki/Pseudoscience

  • 5
  • 2

Hvad er egentlig din uddannelse og beskæftigelse, siden du mener dig berettiget til at udtale dig så kategorisk om æterens eksistens?

(Kanstrup: Attacking the motives or character of anyone who questions the claims)

Skal du snobbe uddannelsesniveau?

Det er da meget relevant at vide på hvilken baggrund de folk, man diskuterer med, udtaler sig, så hvorfor svarer du ikke bare på mit spørgsmål? Hvad har du at skjule? Faktisk burde den oplysning være direkte tilgængelig under profilen på ing.dk, hvilket jeg vil foreslå dem.

Og her kommer analogien.
Din teoretiske beskrivelse af æteren er dit tøj!
DU vandrer byen rundt uden en trævl på kroppen, og du nægter at indse det.

Er du sikker på, hvem der reelt set er "nøgen" her?

Min ætermodel er f.eks. den eneste model, jeg til dato har set, der kan gøre rede for, hvordan tilsyneladende masseholdige partikler som elektronen, neutronen og C60 molekyler kan skifte retning i dobbeltspalteeksperimentet uden tilførsel af energi eller impuls (fra andet end æteren).

Hvorfor svarer du ikke på dette helt fundamentale spørgsmål i stedet for at komme brasende ind fra højre med med en masse personangreb; men du går måske ligesom Peter Larsen ind for brud på impulsbevarelsen? Kom nu med nogle konkrete svar. Ellers må vi vist endnu engang konstatere, at tomme tønder buldrer mest!

  • 1
  • 6

Hvorfor svarer du ikke på dette helt fundamentale spørgsmål i stedet for at komme brasende ind fra højre med med en masse personangreb; men du går måske ligesom Peter Larsen ind for brud på impulsbevarelsen? Kom nu med nogle konkrete svar. Ellers må vi vist endnu engang konstatere, at tomme tønder buldrer mest!

(Kanstrup: Reversed burden of proof)
Reversed burden of proof: Science places the burden of proof on those making a claim, not on the critic. "Pseudoscientific" arguments may neglect this principle and demand that skeptics demonstrate beyond a reasonable doubt that a claim (e.g. an assertion regarding the efficacy of a novel therapeutic technique) is false. It is essentially impossible to prove a universal negative, so this tactic incorrectly places the burden of proof on the skeptic rather than on the claimant.

Fra wiki:
https://en.wikipedia.org/wiki/Pseudoscience

Angående