Tyndere og mere robust isolering på vej
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tyndere og mere robust isolering på vej

Fremtidens isolering skal have lav varmeledningsevne samtidig med, at isoleringen bliver robust over for tilpasning og ældning.

Det fremgår af en norsk undersøgelse, som blandt andet fremhæver nano-isoleringsmaterialer, NIM, der kendetegnes ved en meget lille porestørrelse, som en af fremtidens muligheder.

»Varmeledningen bliver meget lille. Medmindre materialet forandrer sig med alderen ved, at porerne bliver større, fordi materialet smuldrer, skulle denne egenskab ikke forandre sig - heller ikke ved, at man skærer i materialet eller på anden vis håndterer det. De norske forskere påpeger dog selv, at der kan være problemer med for små porediametre, da det øger varmestrålingen, men muligvis kun inden for et begrænset område af bølgelængder,« siger Eva B. Møller, seniorforsker, civilingeniør, ph.d. fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet, Afdelingen for Byggeri og Sundhed.

Nogle af problemerne med de materialer, der findes på markedet i dag, og som har en lav varmeledningsevne, er ifølge Eva B. Møller, at man kun har få erfaringer med dem. Man ved dog, at mange materialer ændrer egenskaber med alderen eller ikke kan tilpasses på pladsen. Et typisk problem er, at den gas eller det vakuum, der er i materialet for at holde varmeledningen nede, forsvinder med tiden, eller hvis der skæres i materialerne eller de punkteres.

Hun har kigget nærmere på de norske forskeres anbefalinger og giver på den baggrund sin vurdering af fordele og ulemper ved fremtidens isolering.

Dynamisk isoleringsmateriale

Et andet af de norske forskeres bud er et dynamisk isoleringsmateriale, DIM, som er et materiale, hvor varmeledningsevnen kan styres inden for en ønskelig rækkevidde.

»Reelt er dette endnu kun præsenteret som ideer. Forskerne forestiller sig at udnytte nogle egenskaber, man kender fra andre dele af fysikken, for eksempel muligheden for at styre varmeledningsevnen,« siger Eva B. Møller.

Begrænset kuldebrosproblematik

Det sidste bud i forskernes fremtidsscenarie er NanoCon, hvor NIM er tænkt ind sammen med andre materialer:

»Mange bærende dele laves i materialer, der har en høj varmeledningsevne. Hvis nogle af de nye isoleringsmaterialer kan blandes ind i for eksempel beton, uden at betonen mister den nødvendige styrke, vil man kunne begrænse kuldebrosproblematikken. På længere sigt forestiller man sig, at det vil være muligt at kombinere NIM og en form for kulfibre, der er kulbaserede rør i nanostørrelser. Disse rør kan rigtig mange ting, herunder være meget stærke, og derved håber man at kunne skabe et helt nyt materiale, der både kan bære og have ekstrem lav varmeledning,« siger Eva B. Møller.

Hun understreger, at de foreslåede isoleringsmetoder er ren fremtidsmusik, og at der stadig er et stykke vej, før man kan fremstille disse materialer.

Avanceret teknologi

Producenten Rockwool er ved at udvikle produkter, der blandt andet benytter sig af aerogels og nanoteknologi, fortæller Lars Wodschow, Manager, IR and Corporate Communica- tions fra Rockwool International A/S.

»Vi har lanceret AeroRock-produkterne i Tyskland, hvor de er blevet rigtig godt modtaget, selv om de på grund af den avancerede teknologi er en del dyrere end traditionelle isoleringsmaterialer,« siger han.

Rockwools modul-vægsystem RockShell er allerede blevet afprøvet på det tyske marked, hvor de første huse står færdige.

»Det gør bygning af superlavenergi-byggeri nemmere og giver en langt højere sikkerhed for, at den ønskede energieffektivitet opnås, da systemet eliminerer en lang række af de muligheder, der er for at lave fejl under opførelsen af superlavenergihuse. Vi er klar til at introducere produktet på det danske marked,« siger han.

I frustration over de tykke vægge, der skulle til for at isolere med de løsninger, der fandtes på markedet, begyndte Tomas Horne, chefarkitekt hos HorneAdvice ApS, at importere produktet SPU fra et finsk firma med samme navn. Det er færdige plader lavet af PUR - polyurethan.

»Det er dobbelt så dyrt som andre produkter, men man sparer arbejdsgange og plads, og så skal der ikke køres så meget jord væk ved isolering af terrændæk,« siger han.

SPU har en lambdaværdi på 23 i standardprodukterne, og Tomas Horne oplyser, at der kan fås produkter, der er helt nede på 7 i lambdaværdi. SPU er faste plader med indbygget dampspærre. De er støbt med fer og not, så de let kan sættes sammen. De fås i tykkelser fra 20 til 150 mm.

»Det er en kendt isoleringsform fra køleskabe og fjernvarmerør, og jeg er sikker på, at det også har en fremtid i den danske byggebranche,« siger Tomas Horne.

Fakta:

Fremtidens isolering

Forskere fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU, har kigget på traditionel isolering, state-of-the-art isolering og givet bud på fremtidens isoleringsmaterialer i undersøgelsen 'Properites, Requirements and Possibilities for Traditional, State-of-the-Art and Future Thermal Building Insulation Materials and Solutions'.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten