Tvivlsomt om lovende dansk bloddoping-fælde er parat til OL

Det er meget usikkert om fire metoder, udviklet af forskere fra Bispebjerg Hospital og Royal Prince Alfred Hospital, kommer til at afsløre atleter, som har snydt med bloddoping for at få en olympisk medalje hængt om halsen.

Om en dansk metode bliver taget i brug ønsker hverken forskerne eller det internationale bloddopingagentur WADA at belyse. Årsagen er, at agenturet foretrækker at snige nye banebrydende testmetoder ind ad bagdøren i sportsverdenen.

Testarbejdet med metoderne begyndte i efteråret 2006. Et tegn på, at metoderne ikke bliver taget i brug under OL er, at de ikke har optrådt i noget videnskabeligt peer-review-tidsskrift indtil videre. Sådan en publicering med kollegernes muligheder for kommentarer er gængs for nye, videnskabelige metoder. Men i sportens verden sker det, at metoderne tages i anvendelse, før undersøgelserne bliver offentliggjort som peer-review. Og faktisk sker det, at de slet ikke offentliggøres.

Wada havde således i samarbejde med et medicinalfirma forud for Tour de France udviklet en metode til at afsløre et bestemt molekyle i en tredje generations EPO. Italienske Ricardo Rocco blev afsløret på den bekostning.

Danske metoder har bloddoping i fokus

De dansk-australske testmetoder koncentrer sig dog om bloddoping med eget blod, den såkaldte autologe transfusion. Netop et våben mod den slags snyderi står allerøverst på Wadas ønskeliste. For modsat EPO bygger denne dopingform ikke på indtag af nogen former for fremmedlegemer. Kontrollørerne er derfor stort set magtesløse, da de ikke kan lede efter kunstige stoffer eller fremmede celler.

Ph.d-studerende ved anæstesiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, Jakob Mørkeberg er med til udviklingen af metoderne og oplyser, at Wada fortsat giver økonomisk støtte til projektet. Specielt en af metoderne har overrasket forskerne positivt.

»Det var måske, den vi havde mindst forventninger til. Når vi lavede forsøg med EPO, var der en masse støj i resultaterne, og data var svært at fortolke,« siger Jakob Mørkeberg.

Indånding af kulilte afslører sportsfolk

En af metoderne går ud på at måle den totale mængde hæmoglobin. Det er et protein, som binder og fragter iltmolekylerne fra lungerne ud til musklerne.

Ved bloddoping forhøjer synderne på kunstig vis mængden af de røde blodlegemer, hvilket dopingkontrollen kan se spor af ved gentagne målinger af hæmoglobinkoncentrationen.

Normalt kan nedrige atleter let manipulere den koncentration ved at sprøjte saltvand ind i blodbanerne. Men det indgreb kan måske afsløres ved at få dem til at indånde en lille mængde kulilte før og efter konkurrencen.

Gassen binder sig nemlig 200 gange bedre til de røde blodlegemer end ilt - og ved at måle kulilteprocenten på forskellige tidspunkter er - det muligt at udregne den nøjagtige mængde hæmoglobin.

Den anden metode er opstillingen af en blodalgoritme på baggrund af 80 parametre og 24 målepunkter, der er særegne for doping med eget blod. Den tredje undersøger bestemte læsioner i de røde cellers membraner, når de har været opbevaret i køleskabe og frysere for så atter at blive tilført kroppen.

Den sidste metode undersøger ændringer i protein-udtrykkelsen af 70 gener forbundet med produktionen af røde blodceller. Hvis man får blod tilført, bliver disse gener nedreguleret. De går så at sige på standby, hvormed de røber en ikke-naturlig indgriben i kroppens system.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

der sænker deres evne til at optage ilt, lige før konkurrencer?

Kære Casper Det skulle Jakob Mørkeberg vist have taget højde for. Kulilten forlader kroppen efter 12 timer og kan f.eks. indtages 24 timer før konkurrencestart for at være på den sikre side. Se evt. den første artikel om de danske dopingtests: "Dansk bloddoping-fælde på vej" 1/8 2007.

Mvh Mads Nyvold

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten