Tvisternes tårn bliver dyrere og dyrere

Selv om det er knap et år siden, at Mærsk Tårnet blev indviet, og forskerne fra Københavns Universitets Sundhedsfaglige Fakultet for længst er rykket ind, så kan der gå længe, før fakultetet ved, hvad det kommer til at betale i husleje.

For byggeriet af den 75 meter høje bygning på Nørrebro i København har været plaget af såvel mangler i projektmaterialet som sjusk med udførelsen. Det skriver Transport-, Bolig- og Bygningsministeriet i en halvårlige status over statens anlægsprojekter, der blev oversendt til Folketinget kort før nytår.

... Derfor har det været nødvendigt efterfølgende og sent i projektets tidsplan at etablere det manglende og udbedre fejl.

Læs også: 70 meter højt forsker-tårn: Københavns nye prestigebyggeri

»Opførelsen af den komplekse bygning har været udfordret på flere fronter, som har presset projektets tidsplan og økonomi. Især har byggeriet lidt under et yderst mangelfuldt projektmateriale, som har besværliggjort opførelsen af bygningerne,« hedder det i dokumentet.

»Det har derudover vist sig ved efterprøvning og indregulering, at flere af de tekniske installationer, som er blevet afleveret som færdigudført til Bygningsstyrelsen, har været mangelfulde og fejlbehæftede, dels som følge af fejl og mangler i projektmaterialet og dels som følge af fejl og mangler i entreprenørernes arbejder, hvilket totalrådgivers fagtilsyn og byggeledelsen ikke har konstateret eller entydigt påtalt undervejs. Derfor har det været nødvendigt efterfølgende og sent i projektets tidsplan at etablere det manglende og udbedre fejl.«

Minimum 300 mio. over budget

Bygningen – som A.P. Møller Fonden har støttet med 725 mio. kr – var budgetteret til at koste 1,5 mia. kr. Ifølge anlægsstatus er budgettet dog siden blevet hævet ved et fortroligt aktstykke i 2015. Det nye budget er derfor ikke offentliggjort. Men ifølge avisen Politikens oplysninger, blev det hævet til 1,8 mia. kr. Men i juli 2017 oplyste transportminister Ole Birk Olesen (LA) Folketinget om, at denne ramme heller ikke ville kunne overholdes.

Læs også: Rambøll skal bygge Panum-tårn med græs på taget

Politiken kunne i oktober sidste år desuden fortælle, at Bygningsstyrelsen ville kræve et trecifret erstatningsbeløb fra totalrådgiveren, der består af arkitektfirmaet C.F. Møller med underrådgiverne Rambøll og SLA.

Af den nye statusrapport fremgår det, at der er »fem væsentlige tvister på byggeriet.« I dag vil seniorrådgiver Jan Quitzau Rasmussen fra Bygningsstyrelsen dog ikke bekræfte Politikens oplysninger om, at en af dem er rettet mod totalrådgiveren.

»Vi har løst nogle af uoverenstemmelserne med forlig. Men derudover ønsker jeg ikke at oplyse, hvem vi forhandler med. Vi er ikke færdige med at få afklaret, om man kan indgå forlig, eller om vi skal gå til en voldgift.«

Heller ikke C.F. Møller vil kommentere på problemerne. Ifølge arkitektfirmaets kommunikationschef Peter Sikker Rasmussen ønsker virksomheden kun at udtale sig om arkitekturen – ikke juraen.

Lavere brandrisiko kræver komplicerede rør

Jan Quitzau Rasmussen vil dog gerne uddybe en del af problemerne med de tekniske installationer.

Tilmeld dig online briefing om dansk atomkraft: 'Vi er klar før energiøerne'

Energi

»Der er nogle af installationerne i dette byggeri, som man aldrig har forsøgt at lave før. Eksempelvis har vi valgt at fremføre alle væsker til laboratorierne i rør i stedet for at have en masse decentrale lagre rundt omkring på etagerne. Det betyder, at eksempelvis flydende opløsningsmidler bliver ledt i rør op gennem tre installationskerner og på de enkelte etager føres rørene frem under lofterne til de enkelte rum.«

Læs også: KU får 1,3 milliarder til ny Panum-bygning

Denne installationsløsning blev blandt andet begrundet med brandhensyn.

»Det var et af elementerne i at skabe en fornuftig brandstrategi. Ved at fremføre væskerne i rør minimerer man mængden af brandbare materialer, der befinder sig op gennem bygningen.«

Züblin vil have erstatning

En af de andre tvister vil han imidlertid gerne sætte navn på: Råhusentreprenøren Züblin har nemlig indledt en voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen, fordi virksomheden mener, at nogle forsinkelser, der ramte byggeriet, skyldes bygherrens forhold.

»Men vi mener, at forsinkelsen skyldes Züblins forhold,« siger Jan Quitzau Rasmussen uden dog at ville uddybe begrundelsen eller sætte beløb på Züblins og Bygningsstyrelsens krav. Züblin vil ikke kommentere voldgiftssagen.

Regningen kendes tidligst om to år

På grund af de mange tvister, regner Jan Quitzau Rasmussen med, at der går lang tid, før man kan sætte to streger under regningen for bygningen.

»Ender flere af de øvrige sager også i en voldgift, så vil de - realistisk set - nok ikke være afklarede førend 2020 eller 2021.«

I statusrapporten fra første halvår af 2017 fremhævede forfatterne, at »merforbruget forventes væsentligt reduceret, når der i de kommende år forventes indgået en række forlig og gennemført en række voldgiftssager.« Denne passus er ikke med i den nyeste statusrapport, hvor der blot står: »Bygningsstyrelsen har iværksat en gennemgang af projektets økonomi ved konsulentfirmaet Ernst & Young.«