Hvor slutter planteforædling, og hvor begynder GMO, som har givet så meget ballade i EU?
Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at planteforskere og -forædlere de senere år har fået udvidet værktøjskassen betragteligt.
Hvor de før var hensat til metoder som håndbestøvning eller bestråling for at ændre en plantes egenskaber, er der nu alskens godter i posen.
Især den omdiskuterede ‘gensaks’ Crispr/Cas9 er blevet populær. Den kan bl.a. foretage et målrettet klip i plantens arvemasse, så man langt hurtigere kan få præcis de mutationer, man ønsker. Det betyder, at der lynhurtigt kan udvikles nye sorter med bestemte egenskaber, f.eks. modstandsdygtighed over for sygdomme. Modsat gensplejsning sker det vel at mærke uden at tilføre planten nyt dna, hvis forædlerne holder sig til, hvad der på fagsproget kaldes mutagenese.
Artiklen fortsætter efter grafikken
Læs også: Her er de nye (og gamle) planteforædlingsteknikker
Så hvorfor giver landbrug og forædlere ikke bare los og får en masse afgrøder på markedet i en fart, som kan tåle lys, mørke, tørke, regn og svampe?
Fordi der endnu ikke er skabt konsensus om, hvorvidt de nye metoder skal underlægges EU’s ekstremt strikse regler for genmodificerede afgrøder. Hvis afgrøder mærkes som genmodificerede, er de i praksis usælgelige til andet end foder i Europa.
Tilhængerne af metoden fremhæver, at den samme forædling i dag kan fremavles med lovlige kemiske metoder, der smadrer planternes dna for at dyrke videre på mutationerne. Men det tager mange år. Med Crispr kan de nye sorter udvikles lynhurtigt.
Derfor kan det kun gå for langsomt med at tage de nye metoder i brug, mener blandt andre formand for Landbrug & Fødevarers Frøsektion Thor Gunnar Kofoed:
»Vi står i den situation, at vi får færre plantebeskyttelsesmidler at gøre godt med, enten på grund af lovgivning eller resistensproblemer. Vi vinder ikke kampen over svampesygdommene uden Crispr/Cas9,« siger han og fortsætter:
»Der går måske otte-ti år, før vi render ind i næste bølge af resistensproblemer, og vi kan måske nå at være med, hvis vi bruger Crispr/Cas9, men ikke ved traditionel forædling. Løsningen findes ikke i blot at begrænse landbrugets brug af bekæmpelsesmidler.«
Læs også: Hør ugens podcast om GMO-fødevarer og super-elcykel
Den præmis køber Paul Johnston, grundlægger af Greenpeace Research Laboratories, ikke:
»Der hersker en tendens til at sige, at Crispr/Cas9 kan løse alle problemer, men hvem ved med sikkerhed, om planter, der kan modstå svampe, ikke blot medfører mere resistens?« spørger han.
I det hele taget er både spørgsmål og argumenter mange, når talen falder på de nye forædlingsteknikker – som Crispr/Cas9 blot er én af – dog den mest populære.
Så mange, at EU’s medlemsstater gentagne gange har bedt EU- Kommissionen klargøre, hvordan det 17 år gamle GMO-direktiv skal fortolkes i forhold til de nye teknikker.
Brug for nye regler
Da direktivet blev til, fandtes der ingen Crispr/Cas9, som målrettet kunne klippe i planters arvemasse. Da fandtes kun stråler og kemikalier, som kunne bringe tusindvis af tilfældige mutationer frem – og som krævede en masse reparationsarbejde efterfølgende, hvilket forædlerne gerne vil undgå.
Og når stråler og kemikalier er undtaget fra GMO-direktivets ellers strenge sikkerhedsprocedurer, fordi de kun medfører mutationer – mutagenese – og ikke indsætter gener fra fremmede organismer, så mener fortalerne, at de nye metoder også må være undtaget – for de gør det samme.
Læs også: Planteforædler: Med gensaksen kan vi vinde over plantesygdomme
Foreløbig har kommissionen i omkring 11 år tygget på, hvad der er op og ned, uden at komme med en klar udmelding, men der sker formentlig noget snart.
En fransk landbrugsorganisation som repræsenterer en række mindre, økologiske landbrug, har nemlig sagsøgt den franske stat i en sag om fortolkningen af mutagenese-undtagelsen og udtrykker bekymring for, om afgrøder, hvor de nye metoder er taget i brug, risikerer at gøre skade på mennesker og natur.
Den bekymring deler Greenpeace:
»Der er mange åbne spørgsmål, når det handler om denne såkaldte præcisionsforædling. Det er ikke sikkert, at den er så præcis, som de får det til at lyde, så vi foretrækker, at den kun får plads i lukkede systemer og ikke i naturen,« siger Paul Johnston til Ingeniøren.
Til sommer forventes EU-Domstolen at komme med afklaringen, som også EU-Kommissionen venter spændt på.
Gensaksen lagt på hylden
Indtil dommen foreligger, er brugen af ‘gensaksen’ blevet sat i bero hos mange forædlere, som ikke skal nyde noget af at få fingrene i maskinen senere.
Deres frygt er, at forskningen bliver bombet tilbage til stenalderen, hvis et forbud eller en kæmpe GMO-debat blusser op i en sådan grad, at der bliver lagt et tungt låg over brugen af de moderne teknikker.
Og bliver det kun biotekgiganter som Monsanto, der får råd til at få sikkerhedsgodkendt al brug af f.eks. Crispr/Cas9, så bliver der ikke meget at komme med for de mindre europæiske forædlere.
Læs også: Muteret mad: To veje til mere kulørte gulerødder
De færreste regner dog med, at Crispr/Cas9 vil blive omfattet af den fulde GMO-regulering. Den tjekkiske generaladvokat Michal Bobek anbefalede i januar EU-Domstolen at lade de nye teknikker falde ind under mutagenese-reglen. Han argumenterer med, at reglen bør opfattes dynamisk og ikke blot som gældende for de forhold, der fandtes i 2001.
De danske myndigheder ser også frem til afklaring, så der ikke bliver ved med at ligge en bremse over forædlingsprogrammet.
Derfor bliver emnet diskuteret livligt, blandt andet under en lang række møder blandt parter og eksperter, som Miljø- og Fødevareministeriet har stået for. Embedsmændene skal i løbet af de kommende måneder komme med et oplæg til de danske politikere, så de er klædt på, når EU-Domstolen og senere kommissionen kommer med deres afgørelser.
Og så er der alt det imellem
Diskussionen stopper formentlig ikke med en præcisering af mutageneseundtagelsen, for med de nye teknikker handler det ikke kun om, hvorvidt man har fremkaldt mutationer i en plante eller har tilført et fremmed gen ved gensplejning.
Der er også alt det ind imellem. Må man f.eks. tage hele dna-sekvenser ud af planten? Eller må man sætte flere kopier af plantens eget dna ind, såkaldt intragenese og cisgenese?
Faktisk mener Thor Gunnar Kofoed, at den virkelige slagmark kommer til at ligge inden for diskussionen af cisgenese. Her mener han selv – sammen med de udvalg i Danmark og EU, han har diskuteret sagen med – at teknikken ikke ikke automatisk skal karakteriseres som GMO, men i stedet sikkerhedsvurderes af det europæiske fødevareagentur (Efsa) på samme måde, som de vurderer aktivstoffer i sprøjtemidler, inden den endelige beslutning ligger i medlemsstaten.
Transgenesen mener han fortsat vil blive omfattet af de strikse sikkerhedsgodkendelser, mens alt, der vedrører mutagenese, vil blive tilladt, hvis det enkelte medlemsland også siger god for det.
»Vi har haft en rigtig fornuftig debat i både Danmark og Europa. Den er slet ikke så ophidset som for 20 år siden, så jeg tror, at den lander stille og roligt,« siger Thor Gunnar Kofoed.
