Tvist om GMO-lov: Må gensakse mutere vores mad?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tvist om GMO-lov: Må gensakse mutere vores mad?

Hvor slutter planteforædling, og hvor begynder GMO, som har givet så meget ballade i EU?

Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at planteforskere og -forædlere de senere år har fået udvidet værktøjskassen betragteligt.

Hvor de før var hensat til metoder som håndbestøvning eller bestråling for at ændre en plantes egenskaber, er der nu alskens godter i posen.

Især den omdiskuterede ‘gen­saks’ Crispr/Cas9 er blevet populær. Den kan bl.a. foretage et målrettet klip i plantens arvemasse, så man langt hurtigere kan få præcis de mutationer, man ønsker. Det betyder, at der lynhurtigt kan udvikles nye sorter med bestemte egenskaber, f.eks. modstandsdygtighed over for sygdomme. Modsat gensplejsning sker det vel at mærke uden at tilføre planten nyt dna, hvis forædlerne holder sig til, hvad der på fagsproget kaldes mutagenese.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Læs også: Her er de nye (og gamle) planteforædlingsteknikker

Så hvorfor giver landbrug og forædlere ikke bare los og får en masse afgrøder på markedet i en fart, som kan tåle lys, mørke, tørke, regn og svampe?

Fordi der endnu ikke er skabt konsensus om, hvorvidt de nye metoder skal underlægges EU’s ekstremt strikse regler for genmodificerede afgrøder. Hvis afgrøder mærkes som genmodificerede, er de i praksis usælgelige til andet end foder i Europa.

Tilhængerne af metoden fremhæver, at den samme forædling i dag kan fremavles med lovlige kemiske metoder, der smadrer planternes dna for at dyrke videre på muta­tionerne. Men det tager mange år. Med Crispr kan de nye sorter udvikles lynhurtigt.

Derfor kan det kun gå for langsomt med at tage de nye metoder i brug, mener blandt andre formand for Landbrug & Fødevarers Frøsektion Thor Gunnar Kofoed:

»Vi står i den situation, at vi får færre plantebeskyttelsesmidler at gøre godt med, enten på grund af lovgivning eller resistensproblemer. Vi vinder ikke kampen over svampesygdommene uden Crispr/Cas9,« siger han og fortsætter:

»Der går måske otte-ti år, før vi render ind i næste bølge af resistensproblemer, og vi kan måske nå at være med, hvis vi bruger Crispr/Cas9, men ikke ved tradi­tionel forædling. Løsningen findes ikke i blot at begrænse landbrugets brug af bekæmpelsesmidler.«

Læs også: Hør ugens podcast om GMO-fødevarer og super-elcykel

Den præmis køber Paul Johnston, grundlægger af Green­peace Research Laboratories, ikke:

»Der hersker en tendens til at sige, at Crispr/Cas9 kan løse alle problemer, men hvem ved med sikkerhed, om planter, der kan modstå svampe, ikke blot medfører mere resistens?« spørger han.

I det hele taget er både spørgsmål og argumenter mange, når talen falder på de nye forædlingsteknikker – som Crispr/Cas9 blot er én af – dog den mest populære.

Så mange, at EU’s medlemsstater gentagne gange har bedt EU- Kommissionen klargøre, hvordan det 17 år gamle GMO-direktiv skal fortolkes i forhold til de nye teknikker.

Brug for nye regler

Da direktivet blev til, fandtes der ingen Crispr/Cas9, som målrettet kunne klippe i planters arvemasse. Da fandtes kun stråler og kemikalier, som kunne bringe tusindvis af tilfældige mutationer frem – og som krævede en masse reparationsarbejde efterfølgende, hvilket forædlerne gerne vil undgå.

Og når stråler og kemikalier er undtaget fra GMO-direktivets ellers strenge sikkerhedsprocedurer, fordi de kun medfører mutationer – mutagenese – og ikke indsætter gener fra fremmede organismer, så mener fortalerne, at de nye metoder også må være undtaget – for de gør det samme.

Læs også: Planteforædler: Med gensaksen kan vi vinde over plantesygdomme

Foreløbig har kommissionen i omkring 11 år tygget på, hvad der er op og ned, uden at komme med en klar udmelding, men der sker formentlig noget snart.

En fransk ­landbrugsorganisation som repræsenterer en række mindre, økologiske landbrug, har nemlig sagsøgt den franske stat i en sag om fortolkningen af mutagenese-undtagelsen og udtrykker bekymring for, om afgrøder, hvor de nye metoder er taget i brug, risikerer at gøre skade på mennesker og natur.

Den bekymring deler Green­peace:

»Der er mange åbne spørgsmål, når det handler om denne såkaldte præcisionsforædling. Det er ikke sikkert, at den er så præcis, som de får det til at lyde, så vi foretrækker, at den kun får plads i lukkede systemer og ikke i naturen,« siger Paul Johnston til Ingeniøren.

Til sommer forventes EU-Domstolen at komme med afklaringen, som også EU-Kommissionen venter spændt på.

Gensaksen lagt på hylden

Indtil dommen foreligger, er brugen af ‘gensaksen’ blevet sat i bero hos mange forædlere, som ikke skal nyde noget af at få fingrene i maskinen senere.

Deres frygt er, at forskningen bliver bombet tilbage til stenalderen, hvis et forbud eller en kæmpe GMO-debat blusser op i en sådan grad, at der bliver lagt et tungt låg over brugen af de moderne teknikker.

Og bliver det kun biotekgiganter som Monsanto, der får råd til at få sikkerhedsgodkendt al brug af f.eks. Crispr/Cas9, så bliver der ikke meget at komme med for de mindre europæiske forædlere.

Læs også: Muteret mad: To veje til mere kulørte gulerødder

De færreste regner dog med, at Crispr/Cas9 vil blive omfattet af den fulde GMO-regulering. Den tjekkiske generaladvokat Michal Bobek anbefalede i januar EU-Domstolen at lade de nye teknikker falde ind under mutagenese-reglen. Han argumenterer med, at reglen bør opfattes dynamisk og ikke blot som gældende for de forhold, der fandtes i 2001.

De danske myndigheder ser også frem til afklaring, så der ikke bliver ved med at ligge en bremse over forædlingsprogrammet.

Derfor bliver emnet diskuteret livligt, blandt andet under en lang række møder blandt parter og eksperter, som Miljø- og Fødevareministeriet har stået for. Embedsmændene skal i løbet af de kommende måneder komme med et oplæg til de danske politikere, så de er klædt på, når EU-Domstolen og senere kommissionen kommer med deres afgørelser.

Og så er der alt det imellem

Diskussionen stopper formentlig ikke med en præcisering af mutageneseundtagelsen, for med de nye teknikker handler det ikke kun om, hvorvidt man har fremkaldt mutationer i en plante eller har tilført et fremmed gen ved gensplejning.

Der er også alt det ind imellem. Må man f.eks. tage hele dna-sekvenser ud af planten? Eller må man sætte flere kopier af plantens eget dna ind, såkaldt intragenese og cis­genese?

Faktisk mener Thor Gunnar Kofoed, at den virkelige slagmark kommer til at ligge inden for diskussionen af cisgenese. Her mener han selv – sammen med de udvalg i Danmark og EU, han har diskuteret sagen med – at teknikken ikke ikke automatisk skal karakteriseres som GMO, men i stedet sikkerhedsvurderes af det europæiske fødevareagentur (Efsa) på samme måde, som de vurderer aktivstoffer i sprøjtemidler, inden den endelige beslutning ligger i medlemsstaten.

Transgenesen mener han fortsat vil blive omfattet af de strikse sikkerhedsgodkendelser, mens alt, der vedrører mutagenese, vil blive tilladt, hvis det enkelte medlemsland også siger god for det.

»Vi har haft en rigtig fornuftig debat i både Danmark og Europa. Den er slet ikke så ophidset som for 20 år siden, så jeg tror, at den lander stille og roligt,« siger Thor Gunnar Kofoed.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"»Der hersker en tendens til at sige, at Crispr/Cas9 kan løse alle problemer, men hvem ved med sikkerhed, om planter, der kan modstå svampe, ikke blot medfører mere resistens?« spørger han."

Svampene vil udvikle resistens så længe vi effektivt bekæmper dem...

Så med mindre vi holder op med det så vil de udvikle resistens. Så enten kompensere vi landmændende for tabt fortjeneste når deres marker bliver inficeret med svamp og for at fjerne det inficerede plantemateriale eller også acceptere vi bare et højere niveau af svampespore og de toxiner som svampe laver i vores landbrugs produkter (NB! de er bla. kræft fremkalendende og kan forårsage forfærdelige sygdomstilstande i landbrugsdyr).

Hvis vi bekæmper dem vil de udvikle resistens mod bekæmpelsen og så udvikler vi nye resistens metoder og så bliver svampene resistente mod dem og så udvikler vi nye resistens metoder. Det er sådan det faktisk virker. At mene at man kan trykke på en pause knap og så vil svampene ikke enten sprede sig i afgrøderne eller ikke udvikle resistens mod de eksisterende resistens gener er udtryk for en natur romantisme.

  • 5
  • 0

Beklager. Titlen må være smuttet ud. Han er formand for Landbrug & Fødevarers Frøsektion - det er nu skrevet ind. Vh . Mie, ing.dk

  • 3
  • 0

Hvis Greenpeace vil forbyde det er det en god ide, at gøre det alligevel!

Greenpeace er en af de mest destruktive organisationer, drevet af en uskøn blanding af hemmelige donationer fra ukendte interesser, og følelsesporno om "de gode gamle dage" da alt var naturligt og godt.

Den gang da pest og kolera var hverdags kost, det hurtigste transportmiddel var en araberhest, og der var skimmelsvamp på det daglige brød.

Greenpeace er blandt de højestråbende kritikker af fornuftige energikilder, og sikrer derved at kul, olie og afbrænding af verdens skove får lov at fortsætte i årtier endnu.

Crispr/Cas9 er kommet for at blive og vil revolutionere biologien på samme måde som computeren og internettet, har påvirket videnskaben.

  • 3
  • 5

Crispr/Cas9 fungerer mere målrettet end traditionel planteforædling, men i modsætning til transgenese tilføjes ikke gener fra andre planter eller dyr, metoden arbejder udelukkende med de gener, som allerede er tilstede i planten, og resultatet kunne - i hvert fald i princippet - være fremkommet naturligt ved et tilfælde.

Derfor er det min indstilling, at planteforædling med Crispr/Cas9 bør være tilladt, uanset at der består et forbud mod GMO.

  • 3
  • 3

Cisgenese er (uanset om det gøres med Crispr/Cas9 eller ej) genmanipulation.
At antyde det svarer til forædling via bestøvning, er rent bluf.

Det kan lige så vel være en ulempe som en fordel, at man ved Crispr/Cas9 kan styre mere præcist, hvor de gener, der indsættes, havner.

Hvis man udvælger et bestemt gen og vha. Crispr/Cas9 gør, at det erstattes af en mutation, er det selvfølgelig også genmanipulation.
Om det ville være genmanipulation og/eller i orden, at gøre det samme blot med mutagenese i stedet for, er mere uklart.
Hvis man véd, at en fjernelse af genet ville give en bestemt observerbar egenskab, og man placerer organismen, så den bestråles, og holder øje med om ændringen sker, er det på en måde genmanipulation og på en måde ikke.
Hvis der ikke kan opnås et godt resultat uden brug af alskens kemikalier og uden, der undervejs fremstilles en masse i sig selv ubrugelige organismer, der skal avles videre fra, er det meget betænkeligt, og er, hvis ikke genmanipulation, noget der er lige så slemt.

Hvis den lavere restriktion, der er på brug af mutagenese, skal kunne bruges som muligt argument for at tillade Crispr/Cas9-mutationer, skal det kun gælde konkrete tilfælde, hvor man ved, at den ændring, der skal skabes i DNA-et, også ville kunne skabes på en forsvarlig måde vha. mutagenese (hvis sådanne tilfælde eksisterer).
Og så får man alligevel brug for traditionel mutagenese.
Desuden er det ikke sikkert, det ville være muligt at påvise, at ændringerne i organismerne, der er frembragt ved mutagenese, ville svare til dem der kunne opnås ved at fjerne/ændre de udvalgte gener med Crispr/Cas9 ; mange spørgsmål melder sig, hvis sammenligningen skal foretages:
er det alle forekomsterne af genet der fjernes og hvis ikke : hvilke forekomster fjernes i hvilke tilfælde?
er de organismer, hvor indgrebet er lykkedes vha. traditionel mutagenese nogle med særlige DNA profiler, og som derfor er særligt egnede til at få foretaget indgrebet?
svarer de DNA-stykker de destruerede gener erstattes af til hinanden i de to tilfælde?
er der ved mutageneseprocessen (den traditionelle) skabt ændringer udover de planlagte, som er gavnlige i kombination med den planlagte ændring?

Med andre ord: der skal heller ikke lempes på restriktionerne for Crispr/Cas9 muterede organismer.

  • 2
  • 2

Crisper-cas omtales ofte som et præcist værktøj, et udsagn som bygger på en løgn.
Crisper - Cas har fører til talrige utilsigtede ændringer, som pro GMO teknikken enten ikke vil kendes ved, eller vælger at se bort fra. https://phys.org/news/2018-02-mathematics-...

Ud over at teknikken Crisper-cas har et utal af problemer i kølvandet, er der også det ret basale problem, som kræver en langt videre indsigt end pro GMO folkene til dato har været villige til at se på.
Skulle man være i stand til at ændre på sygdomsmodtageligheden i planter, har man ikke blot lavet en plante der har en specifik forebyggelse overfor en enkelt svampesygdom, man har godt og grundigt rodet rundt i hvilke sygdomme der så tager over, for der er ikke et tomrum i naturen, og derfor vil der være en ny top svampesygdom der har hele banen at spille på.
JEg har fået fortalt at der på et hvedeaks typisk er ca 80 forskellige svampe, vel kun ca 5 af dem har nogen udbyttesemsig betydning, og det er dem som der vil blive forsket i at få fjernet. det vil så gøre, hvis altså at man kommer så langt, at man forventelig kan regne med at de resterende 75 svampe kæmper om at blive størst, da der er en fri bane at spille på. Der vil udvikle sig et nyt heraki med et helt nyt sygdomsbillede til følge - på dyr og mennesker som spiser disse afgrøder. der er svampe som ikke normalt har nogen særlig udbredelse, som har en meget større giftighed end de udbyttetabsgivende, disse vil ved at deres "modstandere" er ryddet af banen voldsomt kunne formere sig, og vi vil se "nye" sygdomme i husdyr og mennesker.
sygdomme som er svære at finde ud af hvor kommer fra, med mindre at de er rimeligt fatale, eller laver helt nye sygdomme,
Problemenerne er mange med den nye teknologi. man laver et utal af ændringer i planterne, der vil resultere i ernæringsmæssige ændringer, og derudover er der hele det gamble man laver med hvilke ukendte svampe der får overtaget, og hvor giftige er de? nogle svampe er ekstremt giftige langt før de får betydning for udbyttet.

Vejen frem er at se bort fra svampesygdomme som et problem der skal bekæmpes med kemi eller ændring af planter, men i stedet en holdningsændring i forskningen, til forskning i naturlige managment systemer, hvor man ser på hvordan naturen undgår at svampe får overtaget, jeg vil tro at vi skal væk fra monokulturer, vi skal have flere afgrøde typer til at indgå i foder og føde end vi har i dag, når man som i dag har unaturligt store arealer med majs, hvede soja raps med videre i monokultur vil man Uværeligt få svampeproblemer, ukrudtsproblemer, udpining af jorden med videre.
Når L&Fs frøsektion kalder på nye hjælpemidler og teknikker er det et tydeligt tegn på at deres nuværende system har spillet fallit, og enhver GMO eller ny kemi vil også spille fallit efter få år. det nuværende dyrkningssystem er ved at køre af skinnerne. og katastrofen bliver forhalet af ivrige GMO forskere og firmaer som i bedste velmenende kommer med nye skud i bøssen, som alle vil fejle imod naturen. å-jo og så er der en syg og kynisk industri - GMO og kemi industrien som skorer på det undervejs, Vi der lever af fødevarerne må så i mellemtiden lære at leve med konsekvenserne.

  • 3
  • 4

Der er så store perspektiver i at kunne forædle planter på gen-niveau, at den bør anvendes.
Et eksempel: Fosfor i korn kan ikke udnyttes ret godt, , derfor tilsætter man mineralstoffer i foderplanen.
Det giver en ret stor fosforudledning, der er en større miljøbelastning end kvælstof, der hurtigt forsvinder fra miljøet.
Med GMO-teknik kan man reducere den mest miljøbelastende del fra dansk landbrug, hvilket burde føre til klapsalver hos den mest miljøbevidste del af befolkningen.

  • 2
  • 1

Jeg vil ikke kommenter på om hvad der er GMO og hvad der ikke er. Men syntes at debatten bør i høj grad også bør inkludere en diskussion om hvem der har rettighederne til de har frembragte planter.
Er vi interesseret at enkelte firmaer, som Monsanto, har rettighederne til den mad vi dyrker. I USA har dette være et kæmpe problem, hvor f.eks. landmænd er blevet ruineret af sagsanlæg, fordi deres afgrøder er blevet kryds bestøvet af afgrøder fra en nabo mark.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten