Tvindmøllen får større muskler: Ny omformer i fødselsdagsgave
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Tvindmøllen får større muskler: Ny omformer i fødselsdagsgave

Kort før fejringen af 40-året for byggestart gearer Tvindmøllen nu op i effekt.

Efter 37 år som en 400 kW mølle, er Tvindmøllen fra april i år klar til at producere 900 kW el og sende det ud på nettet - takket være en ekstra frekvensomformer på 500 kW.

Hvis man nu husker, at vindmøllen blev bygget til at kunne producere 2 MW i effekt, så er det ganske rigtigt.

Men møllen har aldrig kørt som sådan, fordi strøm fra møllens synkrongenerator skal igennem en frekvensomformer, før den kan sendes ud på nettet, og indtil nu har Tvindkraft kun rådet over en 400 kW af slagsen. Ud over el til nettet, producerer vindmøllen også varme til de omliggende skoler via nogle store dyppekogere, men afsætningen er begrænset – især om sommeren.

Samtidig havde det fra starten af driftsperioden vist sig, at vingerne ramte tårnets egensvingnings-frekvens ved 27 omdrejninger pr. minut. Derfor har man blokeret omdrejningstallet for rotoren til maksimalt 21 omdrejninger, hvilket også reducerer outputtet. Oprindeligt var omdrejningstallet sat til 40 omdrejninger pr. minut.

Læs også: Verdens ældste megawatt-mølle kører stadig - men på

Af samme årsag er Tvindmøllens el-produktionsregnskab heller ikke imponerende. Ifølge Tvindkraft har møllen i hele sin levetid produceret i alt 20,5 mio kWh, hvoraf de 17,2 mio. kWh er strøm og 2,3 mio. kWh er gået til varme.

Til sammenligning producerede en moderne 400 kW vindmølle placeret på Sjælland 0,7 mio. kWh i 2014. En 2 MW mølle producerede 3 mio. kWh sidste år.

Glad for opgradering

På den baggrund er vindmøllepasser siden 1982 Allan Lund Jensen fra Tvindkraft ekstra glad for, at den nye frekvensomformer er kommet i drift og altså nu gør det muligt at lade vindmøllen producere 900 kW. Omformeren har Tvindkraft selv bygget med stor hjælp fra blandt andet Aalborg Universitet:

»Før måtte vi holde omdrejningstallet på 17-18-19 omdrejninger i minuttet. Nu kan vi køre op til de 21 omdrejninger og udnytte den ekstra energi i vindhastigheder over 7-8 meter i sekundet,« siger han.

Han erkender, at man ikke har produceret så meget strøm, som møllen oprindelig var designet til:

»Til gengæld har møllen jo holdt i mange år og holder sikkert mange år endnu,« siger Allan Lund Jensen.

Vingeroden på en færdig vinge løftes ud af formen. Hele vingen blev senere båret ud ved håndkraft. Illustration: Jan Cool

Vingeroden gav op

Især med byggeriet af de tre 26 meter lange vinger betrådte Tvind og byggeholdet – som bestod af frivillige uden håndværksmæssig baggrund – nyt land. Men i 1993 knækkede én af vingerne af og alle tre vinger blev ved den lejlighed skiftet ud:

»Det var glasfiberen i vingeroden, som ikke kunne holde til de store belastninger,« forklarer Allan Lund Jensen.

Læs også: Ildsjæle sparkede vindkrafteventyret i gang

Man valgte dengang et princip, udviklet af en tysk professor Hütter, hvor lange og tykke glasfibertråde i hele vingens længde blev lagt i løkker ned omkring boltene i vingeroden. Et princip, som hurtigt efter blev forladt af den spirende vindmøllebranche.

Ifølge Tvindkraft har man ud over vinge- og lejeskiftene i 1993 skiftet et vingeleje i 2004, fået malet vindmøllen skakternet i 1999 og opdateret krøje- og styresystemet i 2000.

»Møllen kan i dag køre automatisk, og vi kører med den døgnet rundt, men ikke uden at der er en person på vagt, der følger driften,« siger møllepasseren.

På lørdag fejrer Tvindkraft 40-året for starten af byggeriet af det, der dengang var verdens største vindmølle og som var til stor inspiration for en gryende vindkraft-branche.

Læs også: Direktør: Tvindmøllen er symbolet på dansk vindmølleindustri – først og størst

I Ingeniøren fredag bringer vi et portræt af møllen og byggeriet af den.

Kære Ingeniøren!

Helt ærligt, det er den tredje artikel I skriver om Tvinds vindmølle i anledning af dens 40 års jubilæum. Lad gå vi får 40 artikler om IC4-togene, men 3 artikler om en lille vindmølles fødselsdag?

Kærlig hilsen Bent :-)

  • 2
  • 32

Man kan mene meget om Tvind, og det er der sikkert rigtig mange, der gerne vil - mig selv inklusive.

Men den mølle er altså starten - ikonet om I vil - på lidt af et dansk industrieventyr.

Glem al politikken, bedragerierne, dårlig behandling af elever osv. osv.

Den mølle fortjener en ordentlig fødselsdagsfest :-)

  • 36
  • 1

Da ing.dk er en hjemmeside og ikke har begrænset spalteplads, finder jeg det ganske oplysende at læse alt det man kan om Tvindmøllen, og det er altid et plus at lære lidt om vindmølledrift.

Flere artikler om Tvindmøllen, tak.

  • 21
  • 1

Der mangler et regnestykke der viser hvor mange grise og kyllinger der er blevet mishandlet groft for at der kunne blive bundet lidt under en krone i enden af hver vindmølle kWh.
Dyrene har ikke noget at sige Tvind tak for.

  • 1
  • 35

Vindmøller sparer fuel et eller andet sted ,nogen gange kul (6 øre inclusiv fjernvarme) og meget af tiden 2 øre uran og 0 øre vand.
Afladen per kWh er højere og skal tjenes et andet sted fra,f eks dyremishandling.
Desuden har vindmøllerne fortrængt bygning af kraftværker og det er svært at sætte pris på storhedsvanvid.
Hvis det på dommens dag viser sig at dommerne har fjer,stritører og krølle på halen,vil danskernes gråd og gnidsel overdøve vindmøllerne.

  • 0
  • 30

Fagligt set er det lidt vemodigt at den gamle frekvensomformer sættes ud. Den var bygget på DTU på Laboratoriet for Almen Elektroteknik som et studenterprojekt under ledelse af professor Ulrik Krabbe. Den var baseret på netkommuterede thyristorer med sugefiltre for de harmoniske overtoner (5., 7., 11. og 13. harmoniske). Et relativt enkelt og robust system i forhold til nutidens IGBT baserede omformere.
Årsagerne til at der blev brugt omformer, var at pitchregulering af vingerne kræver variabelt omdrejningstal, og at elnettet omkring Tvind var svagt.

Krabbe havde sommerhus i Vedersø Klit og her kom Amdi på besøg for at engagere ham til opgaven.

Foruden omformeren leverede DTU også magnetiseringsenheden til synkrongeneratoren.

Forhåbentlig vil Tvind udstille den gamle omformer i bunden af tårnet sammen med plancher mv.

  • 7
  • 0