Tvangsarbejde fik nordmænd til at stille nye krav til polske værfter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tvangsarbejde fik nordmænd til at stille nye krav til polske værfter

Det norske inspektionsskib Polar Empress, hvorpå en nordkoreansk mand mistede livet under byggeriet af skroget på det polske værft Crist i 2014. Skibet blev bygget af det norske værft Kleven med Crist som underleverandør. Foto: Finn Bjørn Guttesen via Vessel Finder

Ét år er gået, siden Ingeniøren første gang fortalte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og dennes leverandør Karstensens Skibsværft om kontrakterne, der viser, at nordkoreanske tvangsarbejdere skulle være hyret til byggeriet af det danske militærskib Lauge Koch.

Begge parter undersøgte i første omgang rapporterne fra egne observationer af byggeriet og henvendte sig derudover til det polske værft Crist, hvor byggeriet stod på i 2014. Men efter Crists afvisning af påstanden foretog hverken FMI eller Karstensens Skibsværft sig yderligere.

Nu har DR i forbindelse med dokumentaren Krigsskibets Hemmelighed præsenteret parterne for en kopi af kontrakten samt anonyme kilder, som bekræfter påstanden. I forlængelse af det lægger FMI’s stabschef, Anders M. Pedersen, i DR-dokumentaren, som bringes tirsdag aften, op til yderligere undersøgelser af sagen.

Dermed står den danske reaktion i kontrast til reaktionen hos flere norske selskaber, efter disse hørte om sagen første gang.

Læs også: Nordkoreanske tvangsarbejdere havde kontrakt på at bygge dansk inspektionsskib

Norsk værft forlangte stop for nordkoreanere

Som det fremgår af Teknisk Ukeblads detaljerede dækning af sagen om de nordkoreanske arbejdere, krævede flere involverede parter handling.

Teknisk Ukeblad fortalte første gang om sagen i maj 2016 med reference til en tysk Vice-dokumentar. Den skildrer blandt andet, hvordan en nordkoreansk mand mistede livet under byggeriet af det norske skib Polar Empress på det polske værft Crist.

Byggeriet var bestilt af det norske værft Kleven, og allerede få dage efter TU’s første artikel om sagen tog Kleven kraftigt afstand fra brugen af nordkoreansk arbejdskraft og forlangte, at Crist øjeblikkeligt stoppede med at bruge nordkoreanske underleverandører på hele værftet.

Samme melding lød efterfølgende fra værftet Ulstein, som havde tre skibe nævnt på kontrakten med de nordkoreanske arbejdere, mens Kleven havde fem, og værftet Arctic Shipping havde ét.

Teknisk Ukeblad kunne også fortælle, hvordan de to statslige norske finansieringsinstitutter, Garantiinstituttet for Eksportkreditt (GIEK) og Eksportkreditt Norge, krævede øjeblikkelig indførsel af tredjepartsvurderinger af polske værfter, da Teknisk Ukeblad i efteråret 2016 kortlagde hele den norske forbindelse til sagen.

GIEK og Eksportkreditt Norge giver begge finansieringsbidrag til byggerier af norske skibe, og efter sagen om de nordkoreanske arbejdere har institutterne for første gang gennemført omfattende tredjepartsvurderinger af i alt fire polske værfter. Heriblandt Crist.

Læs også: Polsk værft: Ingen nordkoreanere arbejdede på Forsvarets skib

Det Norske Veritas udstedte svejsecertifikater

I Norge blev sagen ganske alvorlig, da Teknisk Ukeblad kunne vise, hvor omfattende den norske indblanding var.

Udover de tre norske værfter Kleven, Ulstein og Arctic Shippings involvering i sagen kunne Teknisk Ukeblad påvise, hvordan Det Norske Veritas (DNV), i dag DNV GL, har tjent penge på at udstede svejsecertifikater til nordkoreanske arbejdere. Heriblandt manden, som omkom på Polar Empress i forbindelse med svejsearbejdet i skibets tanke.

Det norske selskab var hyret af det polske rekrutteringsselskab Armex, der som underleverandør til Crist indgik kontrakten med de nordkoreanske arbejdere. Ifølge DNV selv har selskabet gennem årene 2011 til 2016 certificeret over 140 nordkoreanere i Polen.

I september 2016 beklagede administrerende direktør i DNV GL Maritime Knut Ørbeck-Nilssen overfor Teknisk Ukeblad, at selskabet har været involveret i »det, som kan se ud til at være slavearbejde«. I december 2016 forklarede kommunikationsdirektøren i DNV GL til Teknisk Ukeblad, at firmaet ikke havde udstedt certifikater til nordkoreanere siden maj samme år.

DNV burde have varslet

Efter det kom frem, at DNV gennem en årrække havde certificeret nordkoreanere i Polen, kom også norske politikere på banen.

I august 2016 forklarede DNV over for Teknisk Ukeblad, at selskabet ikke nødvendigvis kendte til de certificeredes nationalitet.

Alligevel mente både Erlend Wiborg fra Fremskrittspartiet og Kari Elisabeth Kaski fra Sosialistisk Venstreparti, at selskabet burde have været opmærksomme på og varslet om risikoen for tvangsarbejde forbundet med de nordkoreanske arbejdere.

Læs også: Forsvaret om nordkoreanske tvangsarbejdere: Vi kan umuligt sikre os ud i alle led

Norske myndigheder mødtes med polske

Erlend Wiborg efterlyste desuden, at de norske myndigheder blev involveret i sagen. Og som Teknisk Ukeblad kunne fortælle i februar i år, mødtes den norske ambassade med det polske udenrigsministerium i sommeren 2016. Et møde, som kom i stand efter Teknisk Ukeblads første dækning af historien.

Af mødereferatet fremgår det, at udenrigsministeriet afviste, at nordkoreanerne skulle have arbejdet under tvangslignende forhold, mens de estimerede, at der arbejdede omkring 500 nordkoreanere i Polen i juli 2016.

Grundet sanktionerne mod Nordkorea har Polen imidlertid standset udstedelserne af visum til nordkoreanere.

Ingeniøren har ikke indblik i, om lignende møder har fundet sted mellem danske og polske myndigheder i relation til byggeriet af det danske inspektionsskib Lauge Koch.