TV-signaler på Jorden blænder ESA's milliarddyre klima-satellit

Det er radio- og tv-signaler på Jorden, der forhindrer satellittens i at "se" præcist og dermed også i at kortlægge vandets cyklus på Jorden, der er formålet med opsendelsen af den 2,3 milliarder kroner dyre satellit.

Klimasatellitten Smos (Soil Moisture and Ocean Salinity satellite) blev opsendt i november måned sidste år med en russisk Rockot-raket fra Plesetsk-rumcenteret.

Satellitten skal tilbringe de næste tre år i kredsløb om Jorden for at undersøge Jordens vandcyklus ved blandet andet at måle fugtighed i jorden og saltindhold i havene. Dataene skal hjælpe meteorologer og forskere i bedre at kunne forudsige ændringer i vandets cyklus.

Smos-satellitten er begyndt at sende videnskabelige data tilbage til Jorden til trods problemer med forstyrrelser.

Smos medbringer et interferrometrisk radiometer kaldet Miras som sit eneste instrument. De tre antenner er tilsammen otte meter i diameter og minder om helikopterblade. Instrumentet måler ændringer i jordens fugtighed og havenes saltindhold ved at undersøge variationer i den naturlige mikrobølgestråling i L-båndsområdet. Data kan bl.a. være med til at forbedre vejrudsigter og advare om mulige naturkatastrofer som eksempelvis flodbølger.

Værst i Afrika og Asien

Forstyrrelserne sker over bestemte områder af Jorden og kommer fra radar-netværk samt radio- og tv-linkstationer. Forstyrrelser generer forskerne, da det spektrum hvor Smos måler, er reserveret til jordobservation. Problemerne er størst i det sydlige Europa, Mellemøsten, Afrika og Asien.

»I Afrika er der en række kilder, som forstyrrer - bl.a. en i Khartoum og en i Sydafrika. De ødelægger signalet over et meget stort område og påvirke det over det meste af Afrika. Afrika er netop et af de områder, hvor information om jordens fugtighed er kritisk for at kunne lave bedre planlægning af områdets vandressourcer,« siger den ledende forsker Yann Kerr til BBC online.

Hjælp fra USA og Kina

ESA samarbejder sammen med International Telecommunications Union for at identificere de forstyrrende kilder og få dem lukket. Samtidig forsøger man at udvikle algoritmer til at filtrere noget af støjen fra. ESA får også hjælp fra USA, da man her planlægger at opsende to L-båndssatellitter; Smap og Aquarius i de kommende år. Samtidig planlægger Kina også et satellitinstrument med L-bånd, hvilket forskerne håber på kan være med til at få slukket de mange forstyrrende kilder i Asien.

Smos-satellitten vil være færdig med sin tekniske afprøvning i løbet af juni. Herefter begynder satellitten at sende data regelmæssigt til forskerne. De første data fra satellitten blev præsenteret ved European Geosciences Unions møde i sidste uge i Wien.

Smos observerede fornyelig, hvordan store områder i Australien fik regn, og efterfølgende hvordan jorden tørrede ud de følgende dage. Satellitten kan se små variationer som er af værdi for meteorologer, oceanografer og hydrologer.

Dokumentation

BBC: Europe's Smos 'water mission' battles interference