TV gennem tiderne

1895 Den tyske fysiker Paul Nipkow patenterer en skive med spiralformet mønster af små huller, hvormed et billede kan skanderes, og princippet for elektrisk fjernsyn ses for første gang.

**1929 **Vladimir Kosma Zworykin, RCA i USA, opfinder ikonoskopet, der er et tidligt tv-kamera.

**1931 **Allen B. Du Mont fremstiller den første kommercielle praktisk holdbare CRT-skærm til fjernsynsbrug.

**1936 **BBC sender regelmæssigt tv i England med 408 linjer og en videobåndbredde på 2,5 MHz. Der anvendes frekvensområdet 41-48 MHz, AM med dobbelt sidebånd. Lyden er AM 2,5 MHz fra billedbærebølgen, positiv modulation. Tyskland anvender et lignende system til OL i Berlin, dog med 441 linjer.

**1950 **Vesteuropa går sammen om 4:3-formatet med 625 linjer. Båndbredden ligger på 5,5 MHz og 25 FPS, og den første officielle tv-udsendelse sendes i Danmark.

**1967 **Første europæiske - og danske - farve-tv transmission med PAL-teknikken.

**1994 **Danmark, Sverige, England og Holland skaber projektet HD-Divine og udvikler den digitale DVB-T-standard baseret på MPEG2. Den blev taget i brug i England og Mellemøsten i begyndelsen af 1990'erme med 625 linjers billede i formatet 16:9. Standarden gør brug af de gamle 7 MHz kanaler, men grundet en højere komprimering er der plads til mellem 4 og 10 tv billedsignaler i en 7 MHz kanal.

**2006 **DR1 og DR2 skifter fra 4:3- til 16:9-formatet. Kabel-tv-selskaberne sender nu både efter den analoge PAL-standard og det digitale DVB. MPEG2-formatet bliver brugt til udsendelse.

**2007 **Her kommer det frem, at DR, DR2 og TV 2 før eller siden vil overgå til det mere effektive MPEG4 format. Dermed er der lagt op til, at forbrugerne også på et tidspunkt skal skifte udstyr.

**2008 **Det bliver her klart, at DR1, DR2 og TV 2 skal overgå fra MPEG2 til MPEG4 format i 2012.

**2009 **offentliggør DR, at de lancerer tre nye kanaler i MPEG4-formatet og navne og indhold på disse. Samtidigt offentliggøres den nye HD tv-kanal ligeledes.

**2009 **Det analoge antenne-tv bliver lukket og det digitale taget i brug. Til digitalt antenne-tv bruges DVB-T.

**2010 **England begynder at anvende den mere effektive DVB-T2 teknik til udsendelse af HD.

**2010 **Open Channel begynder at eksperimentere med DVB-T2 i Danmark med henblik på udsendelse af tv i HD.

**2012 **DR1, DR2 og TV2 overgår til MPEG-4.

I fremtiden bliver der formentlig behov for endnu mere effektive måder at udsende tv på, da blandt andet båndbreddekrævende 3D-tv kommer til at vinde frem.

Kilde: Ole Mørk Lauridsen og Dansk Erhverv

Research: Andreas A. Hansen