Fraflytningen fra landområderne og en aldrende befolkning betyder, at 10.000-15.000 boliger vil blive overflødige i løbet af de næste ti år.
Det viser en overslagsberegning, som Ingeniøren har foretaget på baggrund af befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik. De værst ramte kommuner er Læsø og Lemvig, hvor omkring ti procent af boligerne ifølge overslaget bliver overflødige.
Der er allerede cirka 6.000 forladte boliger i landdistrikterne og over 50.000 overflødige landbrugsbygninger. Udsigten til 10.000-15.000 flere tomme boliger, giver nervøse trækninger hos fuldmægtig i KL's teknik- og miljøafdeling, Jannik Egelund.
»Der er en risiko for, at vi vil få landslum nogle steder. Derfor er det godt, at der er fokus på området nu. Nogle steder har man lukket øjnene og ladet landsbyerne dø, mens man andre steder aktivt forholder sig til, hvad man kan gøre. Det er en svær politisk diskussion, men den er nødvendig.«
Ingeniørens overslag forudsætter, at der om ti år gennemsnitligt vil bo lige så mange i hver bolig som i dag, da det er umuligt at spå om, hvor meget mindre den gennemsnitlige husstandsstørrelse vil blive som følge af flere ældre.
Færre beboere pr. bolig vil reducere antallet af overflødige boliger, men omvendt er der i overslaget heller ikke taget hensyn til det nybyggeri, der sandsynligvis vil komme i alle kommuner, og som vil medføre flere overflødige boliger.
Og tomme boliger er den direkte vej til en tom kommunekasse, forklarer byplanlægger Thomas Jensen fra Cowi, der laver prognoser for befolkningsudvikling og bosætning for 35 danske kommuner.
»Når der kommer mange tomme boliger i en kommune, falder priserne, og det tiltrækker spekulanter, der lejer boligerne ud til socialt udsatte, som har brug for offentlig støtte. Så kommunens udgifter stiger, samtidig med, at de forfaldne boliger skræmmer de folk væk, som kunne hjælpe med at betale skatten. Det bliver let en ond spiral,« siger Thomas Jensen.
Ifølge seniorforsker Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut, der i 2007 skrev en raport om faldefærdige boliger i landområder, vil kun få kommuner være i stand til at vende udviklingen.
»Der, hvor der er naturområder, er der måske en chance for at lave nogle af boligerne om til sommerhuse, og nogle landsbyer har formået at gøre sig selv attraktive. Men mange steder vil man være nødt til at rive boligerne ned. Der venter en massiv planlægningsopgave der,« siger han.
Sidste år aftalte regeringen og KL at bruge 150 millioner kroner på en såkaldt nedrivningspulje, som 39 kommuner kunne søge. Men pengene rækker ifølge beregninger, som Ingeniøren lavede dengang, kun til at gøre noget ved 1.200 boliger. En af de kommuner, der fik penge fra puljen, er Hjørring Kommune, og ifølge Bente Mouritzen, der leder kommunens indsats mod dårlige boliger, er der brug for yderligere støtte.
»Det er ikke ligefrem de rigeste kommuner, der bliver ramt af det her. Man er nødt til at se på problemet med tomme boliger, som man i sin tid så på den sorte firkant eller Vesterbro i København. Indsatsen kommer til at tage tid og koste flere penge,« siger Bente Mouritzen.
DOKUMENTATION: Sådan har vi udregnet fremtidens overflødige boligmasse
