- at børnene skal fodres med modermælkserstatning i stedt for at få bryst?
Er det mælkepulverfabrikkerne der har skabt behovet i Kina, siden det åbenbart er blevet sådan et godt marked - og det er vel kun de nyrige, der har råd til den slags?
- Søren
Et forsøg på at gøre kinesisk råmælk mere proteinholdig har ført til en omfattende mælkepulverskandale i Kina, hvor blandt andet 1253 spædbørn er blevet syge med nyresten.
En landsdækkende undersøgelse har afsløret, at 22 ud af 175 selskaber, der producerer mælkepulver til spædbørn, havde spor af stoffet melamin i deres produkter, afslørede kinesisk stats-tv i går aftes.
Selskabet, der er hårdest ramt af skandalen, statsejede Sanlu Group Co., fortæller, at leverandøren af råmælk tilsyneladende havde tilsat melamin, et stof normalt brugt i plastic, for at få mælken til at virke mere proteinholdig.
Af de 1253 syge spædbørn med nyresten er 1200 blevet syge af Sanlu Group Cos mælkepulver men yderligere 913 spædbørn er lettere ramt, mens 340 er indlagt på hospitalet, hvoraf 53 anses for særligt alvorlige tilfælde, oplyser sundhedsministeriet i Kina ifølge AP.
To børn er indtil videre døde. Det første dødsfald stammer allerede tilbage fra maj.
Sanlu Group Co. modtog allerede klager i marts, hvor selskabet blev gjort opmærksom på, at noget var galt.
Tests bekræftede i august, at der var tale om melamin i mælkepulveret. Det offentlige blev dog først gjort opmærksom på sagen i sidste uge.
Arla, der også er berørt i sagen, har valgt at stoppe produktionen på en nyåbnet mælkepulverfabrik. Produktionen drives sammen med landets største mejeriselskab Mengniu, og sammen har Mengniu Arla i øjeblikket tre procent af den kinesiske markedsandel indenfor mælkepulver.
Fire mælkeleverandører er indtil videre anholdt i sagen. To af de anholdte solgte omkring tre tons mælk indeholdende melamin om dagen.
Er det mælkepulverfabrikkerne der har skabt behovet i Kina, siden det åbenbart er blevet sådan et godt marked - og det er vel kun de nyrige, der har råd til den slags?
Nu har jeg ikke styr på mine demografiske facts så det følgende er grove overslag.
Der er ca 1 milliard mennesker i Kina. Lad os sige hver 40. er et spædbarn. Det giver ca 25 millioner spædbørn. Hvis nu hver 1000. der får modermælks erstatning er blevet syge (igen et groft overslag) er det ca. 1.000.000 spædbørn der får modermælkserstatning, hvilket svarer til 4 % af den estimerede spædbørnsbefolkning.
Kan næppe siges at være et modefænomen.
Af de 1253 syge spædbørn med nyresten er 1200 blevet syge af Sanlu Group Cos mælkepulver men yderligere 913 spædbørn er lettere ramt, mens 340 er indlagt på hospitalet, hvoraf 53 anses for særligt alvorlige tilfælde, oplyser sundhedsministeriet i Kina ifølge AP.
Forstår jeg ikke? Hvor mange er ramt i alt?
Tørmælksproducenter har i årevis markedsført modermælkserstatning massivt i U-lande, som værende sundere og bedre. Det kan også være rigtigt- hvis ikke det var fordi, man så mange steder ikke har adgang til rent vand, hvorfor de små så bliver syge af diarré. Desuden udkonkurrrerer fx Arla lokale små mejerier med billig EU-tørmælk (med EU-støtte i halen), hvilket er katastrofalt i fattige lande, der har bedre af lokale virksomheder og mindre import.
Så mælk er ikke bare mælk...
Hvis man er udearbejdende mor kan modermælkserstatning være et godt alternativ, så kan man arbejde og få barnet passet. Ikke alle steder har man betalt barsel...
Mvh Tine
Hej Tine
Kunne heller ikke få tallene til at stemme.
Selv Arla er da yderst åben over for problemstillingen
http://www.arlafoods.dk/C1256D8F0044D6CB/O...
Ligner mere den italienske vinkatastrofe (sådan skal man åbenbart skrive på Nøren som journalist for at få fat i kunderne), hvor man blandede noget "blindesprit" i vinen for at øge alkohol% for at få EU-støtte.
Mvh B.J. Ps. Glemte helt sætningen med, at 2 kinesiste cowcow-producenter producere 3 tons mælk med melanin i om dagen. Det går der sq ikke mange køer på om dagen i DK.
Pss. Fis i en hornlygte, der ikke kan spores tilbage til Arla uanset hvor mange ressourcer Ing.dk vil sende efter denne and.
Melamin, ikke melanin
Det er langt fra kun de nyrige kinesere, som bruger mælkepulver. Op mod 200 millioner migrantarbejdere har ifølge den kinesiske regerings tal forladt omkring 25 millioner børn på landet. Mange af disse er spædbørn, som bliver bliver overladt til ældre slægtninge, og derfor får de mælkepulver. Dertil kommer, at mange kinesere i byerne - både rige og fattige - kun holder 2-3 måneders barsel - og overlader barnet til en ayi (tante), som giver barnet mælkeerstatning.
Pss. Fis i en hornlygte, der ikke kan spores tilbage til Arla uanset hvor mange ressourcer Ing.dk vil sende efter denne and.
Tjah - men eftersom der er et valg mellem at hænge ansvaret op på inkompetente / korrupte kinesiske embedsmænd og producenter ('systemet') eller en udenlandsk udbytter af det kinesiske folk kan Arla jo nemt hænge på den alligevel.
Et diktatur behøver ikke at spilde tiden med beviser og anden unødig trætte for at afholde en hurtig, summarisk og per definition retfærdig retssag.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard