Vavilov-instituttet er verdens første genbank og rummer over 320.000 forskellige kulturplanter- og frø, som gør den til verdens største samling af sin slags. Men økonomisk nedprioritering truer stedet. 30-35 procent af frøene findes kun i samlingen og ikke længere i jordbrug, og de er derfor i fare for at forsvinde helt. Centret rummer også større mængder planter og frø indsamlet i Norden, lang tid før man tænkte på at gøre det samme herhjemme. For eksempel rummer samlingen 800 græs-, 60 æble-, 25 bær- og 1.150 kornvariationer af nordisk oprindelse.
Ustabil situation
Morten Rasmussen er seniorrådgiver hos NordGen, den fælles nordiske genbank, der indsamler og opbevarer nordiske arter, blandt andet fra Vavilov-instituttet. Han fortæller, at manglende prioritet og beslutninger, der tages uden for instituttet, er med til at gøre arbejdet svært for de ansatte.
»Det er en meget ustabil situation, de har i Skt. Petersborg. Og det bringer sådan en samling i fare. Et ukendt antal accessioner i Vavilovs samling må vi antage er døde i dag. Det er fordi, de ikke har haft mulighed for at regenerere dem, da de ikke har haft råd til at så frøene ud og tage nye frø af planterne. Og det til trods for, at de har meget dygtige og dedikerede medarbejdere,« siger han.
Selvom NordGen indhenter nordiske planter og frø fra Vavilov-instituttet, er det en kostelig affære, og det tager tid at identificere de oprindelige nordiske varianter. Derfor er de nordiske planter, som NordGen endnu ikke har identificeret i samlingen, i fare for at uddø. Og selvom de fleste af samlingens nordiske sorter har fået en hjælpende hånd af NordGen, er de øvrige planter i samlingen stadig i fare. Og det er dårligt nyt.
Ifølge Morten Rasmussen er verdens fødevaresikkerhed afhængig af det genetiske materiale i genbankerne, da man ikke kan drive moderne landbrug og havebrug uden genmaterialet til forædling. Det er især landbrugets intensivering, der lægger pres på biodiversiteten, og mange arter er gennem årene forsvundet. Derfor er det genetiske bevaringsarbejde vigtigt for at udvikle nye sorter, som kan klare sygdomme og de ekstreme vejrforhold, som den globale opvarmning vil medføre og allerede har medført. Heriblandt plantesorter, der passer bedst til forholdene i de nordiske lande.
Ingen nemme løsninger
Selvom det er nærliggende at tro, at man burde kunne fryse de mange forskellige frø ned, som i den store sikkerhedsbank for frø på Svalbard, er det ikke så ligetil. Plantearterne har forskellig levetid i tørret og frossen tilstand. Mange af plantearterne kan kun ligge i dvale i få år, og de skal derfor genplantes og regenereres, ellers dør de. Og genplantning koster penge. Ifølge Sergei Alexanian, der er afdelingsleder og international kontaktperson for Vavilov-instituttet, er nedfrosne frø heller ikke brugbare for forskerne.
»For at få glæde af planternes genetiske egenskaber til at skabe sorter, der kan klare fremtidens problemer som klimaforandringer og nye sygdomme, som kan dræbe de gamle arter, skal frøene være tilgængelige i 'levende' tilstand for forskerne og frøavlerne. Det er de ikke, hvis de er frosset ned. Derfor kan forskerne og avlerne ikke få glæde af dem, hvis der ikke er penge til at plante dem ud,« forklarer Alexanian.
Ingen generationsskift
Han fortæller, at centret kun modtager 60 procent af de midler, der er nødvendige for at drive stedet. Selvom yderligere 10-15 procent dækkes via internationale projekter, er det ikke nok.
»Et af de store problemer er, at der ikke er en yngre generation til at tage over. Det tager fem til syv år at lære en ny forsker op, men vi kan ikke tilbyde en høj nok løn til, at de unge vil arbejde for os. De kloge, unge mennesker vælger i stedet at arbejde for kommercielle virksomheder,« siger Alexanian.
Turbulent fortid
Vavilov-instituttet er opkaldt efter stifteren Nikolaj Vavilov, der fra 1920'erne og 20 år frem sammen med et hold af biologer og forskere rejste rundt i verden og indsamlede planter og frø til bevarelse for eftertiden.
Under tyskernes 900 dage lange belejring af Skt. Petersborg under Anden Verdenskrig beskyttede 30 medarbejdere fra Vavilov-instituttet de mange planter og frø, der ikke var nået at blive evakueret på grund af tyskernes hurtige fremmarch. Udenfor døde byens indbyggere som fluer af sult. Men for de medarbejdere, der var blevet tilbage for at beskytte den samling, der i dag er med til at opretholde verdens biodiversitet, var der ingen tvivl. 14 af de 30 medarbejdere, der var blevet i byen døde af sult, men samlingen blev ikke rørt. Den blev vurderet til at være for vigtig for fremtidens generationer.
Nikolaj Vavilov selv døde af sult i et russisk fængsel i 1943. Han var faldet i unåde, da Sovjetunionens diktator Stalin mente, at genetik var pseudovidenskab, så biologen og genetikeren blev arresteret.
