Tunnel på trods

Kampen i undergrunden: Den borede tunnel mellem Sjælland og Sprogø har været det stadige problembarn. Den er skyld i, at togene først nu kan køre under bæltet - næsten fire år senere end oprindelig planlagt.
Den otte kilometer lange togtunnel har været ramt af det ene uheld efter det andet - og de fleste af dem er sket på noget nær de mest uheldige tidspunkter.
Boremaskinerne gav problemer fra start til mål, og der kom lange forsinkelser pga. oversvømmelse og brand. For blot at nævne de mest markante problemer.

Havde nogen kunnet forudse forløbet, var der formentlig aldrig blevet valgt en boret tunnel, men en sænketunnel, som kunne bygges med kendt teknologi.
Men hensynet til vandmiljøet talte for en boret tunnel.
Fem entreprenørkonsortier bød på tunnelopgaven, og det billigste tilbud kom fra MT Group (Monberg & Thorsen i samarbejde med et tysk, et amerikansk og to franske firmaer), som skrev kontrakt med A/S Storebælt 28. november 1988.
Boretiden blev skønnet til 15 måneder for Europas næstlængste borede tunnel under vand - med Kanaltunnelen Le Shuttle som den længste.
Den danske tunnel består af to parallelle rør, indbyrdes forbundet med 31 tværtunneler. Efter planen skulle fire boremaskiner - Fionia og Jutlandia fra Sprogø samt Dania og Selandia fra Halsskov - mødes nær Østerrenden.
Det var kendt, at bundforholdene ikke var ideelle med flere slags moræne, mergel, silt, sand, ler mv.. Efter talrige geotekniske prøver, troede man, at store sten ville blive det ømme punkt. Men det blev ikke tilfældet.
Problemerne kom med de fire boremaskiner fra James Howden i Glasgow.
- De var simpelthen ikke gode nok, siger teknisk direktør, civilingeniør Leif J. Vincentsen, A/S Storebælt.

OVERSVØMMELSEN
Boremaskinernes historie er som følger:
30. august 1990 starter Selandia i det sydlige rør fra Halsskov - i sneglefart. 12. oktober 1990 meddeler MT Group, at arbejdet er ni måneder efter tidsplanen pga. for sen levering og færdiggørelse af boremaskinerne.
17. maj 1991 melder MT Group om yderligere fire-fem måneders forsinkelse, bl.a. fordi der skal tætnes pakninger omkring skruetransportørerne, som trækker det udborede materiale ud af tunnelen.
I sommeren 1991 er MT Group ved at være færdig med de store entreprenørarbejder ved tunnelmundingerne, og på fabrikken i Halsskov hober betonelementerne sig op. Der støbes i alt ca. 62.000 betonelementer til den 40 cm tykke, indvendige beklædning af
tunnelrørene og ca. 18.000 bundelementer til underlag for togskinnerne.
14. oktober 1991 sker det første store uheld: Begge tunnelrør ved Sprogø bliver oversvømmet, fordi vand fra Storebælt trænger gennem jordlaget over boremaskinen og ind ved fronten af Jutlandia cirka 300 meter fra land.
Vandet presses op til portalen og videre ned i det andet rør. Der sker store skader på både det elektriske og det hydrauliske system.
- Uheldet skyldes uforudsete geologiske forhold, siger projektchef, civilingeniør Ove Lauritsen, MT Group. Mandskabet havde demonteret en luge og var i gang med at ændre et stenfang i bunden af det rør, der omgiver skruetransportøren. Der blev løbende
holdt øje med borefronten, men pludselig strømmer vandet ind. Arbejderne tilkalder den tilsynsførende ingeniør, der kommer til, netop da der sker et totalt vandgennembrud, som er ved at skylle ham omkuld.
Ifølge Leif Vincentsen skyldes uheldet, at nogle arbejdere har trukket slanger ud gennem lugen foran boremaskinen, så man ikke kan lukke lugen igen, da vandet først begyndte at strømme ind. Så de store skader skal tilskrives en gal arbejdsprocedure.
- Nej, siger Ove Lauritsen, der forklarer, at lugen åbnede udad og derfor blev presset i af vandtrykket på ca. to atmosfæres overtryk. Senere undersøgelser viser da også, at de omtalte slanger er mast papirtynde, og at vandet er løbet op gennem
skruerøret og ind i tunnelen.
I august 1992 er maskinerne klar igen, men det går kun langsomt fremad. Så for at fjerne noget af trykket i undergrunden etableres projekt Moses - verdens største undersøiske grundvandssænkning.
Det hjælper på hele den strækning, hvor der er mergel. Netop maskinerne fra Sprogø er nået ned til mergelen, så de stryger nu raskt videre - mens maskinerne fra Halsskov aldrig kommer ud af morænen og ialt kun når to kilometer fra kysten.
I maj 1994 er målet i sigte, og MT Group og Storebælt enes om slutregningen for østtunnelen: 5,9 mia. kr. i 1994-priser (eller 4,9 mia. kr. i 1988- priser mod den oprindelige kontraktsum på 3,1 mia.kr.).

BRANDEN
Mindre end en måned senere, 11. juni 1994, sker der en eksplosionsbrand i den 220 meter lange boremaskine Dania i det nordlige tunnelrør, 1800 meter fra Halsskov. Der mangler kun at blive boret 110 meter i alt.
Ulykken skyldes formentlig, at en hydraulikslange springer pga. øget tryk - og en gnist antænder den udstrømmende olie. Årsagen er aldrig endeligt fastslået. Ilden breder sig med en sådan kraft, at brandvæsenet ikke kan komme frem og i stedet prøver at
slukke branden ved at sende flydende kuldioxid ind via installationsanlægget, som imidlertid ikke kan klare kulden.
Da ilden er døet hen af sig selv, bliver begge tunnelrør mod Halsskov afspærret, til arbejdet kan genoptages under øget sikkerhed. Skaderne er store, bl.a. fordi den anvendte beton er meget tæt, så den ved opvarmning kan give dampeksplosioner. Enkelte
af tunnelementerne har kun 13 cm væg intakt mod før 40 cm, og godt 10 meter tunnel bliver forstærket med ringe af støbejern.
Dania er helt ødelagt og bliver skåret i stykker, mens det overlades til Fionia at bore det nordlige tunnelrør færdigt fra Sprogø-siden. I april 1995 kan det sidste tunnelelement omsider sættes på plads.
I det sydlige tunnelrør mødes Jutlandia og Selandia, og 14. oktober 1994 kravler prins Joachim som den første gennem tunnelen. Året efter tager man fat på at lægge spor. Og endelig 1. august 1996 aflever MT Group Østtunnelen til Storebælt.
I november 1996 starter testkørslen med tog gennem tunnelen og over Vestbroen, og 6. april 1997 kører de første godstog via den faste forbindelse. 1. juni indvies banen officielt af dronning Margrethe - hvorefter også almindelige togpassagerer kan sige
farvel til færgerne mellem Fyn og Sjælland.
Annette Hartung