Tunnel er mere sikker end en motorvej
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tunnel er mere sikker end en motorvej

Tunneler har et dårligt ry. De er ideelle scener for skrækfilm om brande, bomber, oversvømmelser og taler til menneskers basale frygt for indespærring. Derfor har mange også en instinktiv frygt for at køre i lange tunneler - særligt under vand. Derfor er en af de største udfordringer for ingeniørerne bag tunnel-forslaget for Femernforbindelsen at overbevise folk om, at en tunnel er et sikkert sted at være.

»Der bliver ikke lavet så mange skrækfilm, der foregår på broer - selvom der også er mange, der er bange for at køre på dem,« siger projektchef for tunnelgruppen, Steen Lykke, lidt ærgerligt.

Men en ny analyse fra tunnel-konsortiet viser, at en tunnel kan indrettes, så det faktisk er mere sikkert at køre i den 18 kilometer lange tunnel end en tilsvarende strækning på en almindelig dansk motorvej.

»I den tunnel, vi arbejder med, slipper man for en række af de risici, der er på en almindelig motorvej. Der er aldrig is på vejen eller kraftig sne. Der er ingen sidevind, der er ingen risiko for aquaplanning, og du bliver ikke blændet af modkørende bilister, for de kører i et andet tunnelrør.«

I tunnelen vil der være nødstationer med brandslukkere med ca. 50 meters mellemrum, så man er ikke afhængig af eget eller medbilisternes udstyr, hvis der opstår en mindre motorbrand.

Desuden vil en ulykke i en tunnel blive opdaget med det samme.

»Der er 24 timers kameraovervågning i tunnelen, og vi vil have sensorer, der registrerer så snart et køretøj kommer under eksempelvis 40 kilometer i timen. Så kan personalet øjeblikkeligt se, hvad der sker og evt. sende redningsmandskab.«

Så tunnelfrygten er fuldstændig ubegrundet, mener Steen Lykke.

»Den bygger på en myte. Men det vil måske tage en generation og mange tunneler, før den forsvinder helt.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kun folk, der har en interesse i en tunnelløsning, kunne drømme om at prøve at bilde selv ing.dk's læsere ind, at en tunnelstrækning er mere sikker end en tilsvarende vejstrækning på land.
Årsagen til, at en tunnel er sårbar, skyldes ikke altid selve tunnellen og alt det teknik, der skal til, for at imødegå nogle af de oplagte risici.
Selv brandslukkere for hver 50 meter, overvågning og 15-30 minutters beredskab formår intet, når ulykken er ude.
Eftersom at indenrigs godstransport på jernbane er mere eller mindre aflivet herhjemme, så transporteres alle tænkelige og utænkelige ting på ryggen af en lastbil nu om dage, i det her såkaldte moderne samfund - gerne en tysk indregistreret lastbil og med en rumæner eller littauer bag rattet - og blot et lillebitte læk fra en gastankvogn, eller at chaufføren får et ildebefindende eller falder i søvn bag rattet eller er uopmærksom pga. mobilsnak eller udfyldelse af papirer undervejs, etc., så har vi en Gotthard-tunnelulykke #2, denne gang blot i et endnu længere tunnelrør - og denne gang under vand. (Se evt. dette link til genopfriskning af hukommelsen: http://ing.dk/artikel/41903-90-frygtes-doe...).
Kan overvågningskameraer, spinklersystemer, ventilatorer, automatiske døre og andre tekniske installationer mon fungere i et +1000 grader varmt flammehav ?!?. Nej, vel.
Broer er ikke så "afskrækkende" som tunneller af den simple grund, at alle og enhver med blot en smule forstand og fornuft ved, at dér er vil der altid være nogenlunde frisk luft i mindst én retning, om der så skulle gå ild i en ladning "CO2-neutrale" og meget "miljøvenlige" plastikomviklede brændetårne, som er undervejs på lastbil fra Polen til Danmark, eller en ladning plasticgranulat, eller en ladning styrenskumplader, eller en ladning dieselolie, eller en ladning fenol, etc. etc.

  • 0
  • 0

Da tunnellen er over 1 km er den underlagt EUdirektiv for tunneller. Det angiver meget skrappe restriktioner for specielt lastbilkørsel og farligt gods.mm. Fremtidigt bebudes yderligere restriktioner.Det forringer også kapaciteten til max. 720 lastbiler/time/kørebane, da der skal holdes dobbelt afstand = 4 sek. mellem dem +1 sek. passagetid.
VVM undersøgelsen af Marselis-tunnellen angiver driftomkostninger til ca. 18 mio/år. D.v.s. en del enrgiforbrug herfra, og den er kun ca 1800 m. En alm vej koster tilsvarende ca. 1 mio/år.
Der er da vist noget tunneltilhængere glemmer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten