Tungmetaller fra verdens kulovne blæst helt til Grønland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tungmetaller fra verdens kulovne blæst helt til Grønland

Grønlands krystalklare luft giver indtryk af, at grønlænderne er lykkeligt afskåret fra den luftforurening, som plager verdens storbyer. Men virkeligheden er, at kulafbrænding gennem det forrige århundrede har ført så mange tungmetaller til den store ø, at beboerne er i fare for at få skader på nyrerne og nervesystemet, skriver BBC News.

Ifølge forskere fra Desert Research Institute i byen Reno i USA er det især i starten af den industrielle periode, at tungmetaller har belastet den grønlandske natur og er akkumuleret op gennem fødekæden.

Først da industrien begyndte at skifte en del af kulafbrændingen ud med olie og gas, samt mere effektive kulkraftværker, faldt belastningen med tungmetaller en anelse. Faktisk var belastningen lavere i 1970'erne, da Europa og Nordamerika var på toppen af deres industrielle aktivitet, forklarer forskningsleder Joe McConnell til The Tech Herald.

I de amerikanske undersøgelser bliver kulafbrænding betegnet som en hovedkilde til forureningen af Grønland. Derfor frygter forskerne, at den økonomiske udvikling i Asien vil få store konsekvenser i Grønland, fordi nye kulkraftværker skyder op.

Kviksølv risikerer at skade nervesystemet hos befolkningen

Koncentrationerne af tungmetaller i grønlænderne er allerede så høje, at flere er i risiko for at udvikle skader. Tidligere studier har antydet, at der findes en sammenhæng mellem flere beboeres svækkelse af nervesystemet og miljøbelastningen med kviksølv, der også stammer fra kulafbrænding.

Andre undersøgelser har peget på, at grønlænderne udsættes for alt for høj cadmium-påvirkning gennem deres mad. For stor belastning med det yderst giftige grundstof tallium har også været mistænkt for at skade beboerne.

Asiens vækst kan ødelægge EU-krav til luftkvalitet

Forskernes undersøgelser er baseret på iskerneboringer, hvor forureningen kan aflæses måned for måned helt tilbage til 1772. Aflejringer fra starten af den industrielle revolution mellem 1850 og 1900 viser en voldsom vækst i tungmetalbelastningen, mens forureningen tager et dyk under 1930'ernes store depression.

Aflejringer fra de seneste år viser også et tydeligt fald, fordi Europa og Nordamerika er begyndt at stille større krav til luftkvaliteten, skriver BBC News.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dårlige forbrændingsanlæg i bygderne udleder op til 2200 gange EU grænseværdien for dioxin, oven i købet i nærheden af den eneste laksegydeplads i Grønland.

Krematoriet på Dr. Ingrids hospital i Nuuk udleder 6 gange grænseværdien for kviksølv. Så Inuitterne er stærkt angrebet med tungmetaller

Nuuk kommune har lige skrottet deres plan for affaldshåndtering (metal). Det er stadigvæk åbne 'dumps' i bygderne hvor affaldet (alt blandet sammen) afbrændes som åbne bål ved alt for lave temperaturer.

Nu er der planer om et ALU-smelteværk (ALCOA) det går sikkert lige så galt som det gjorde på Island, masser af forurening.

  • 0
  • 0

Så jeg formoder ikke at ovennævnte problemer har nævneværdig indflydelse på Grønlands forureningsniveau.
Det har været kendt i mange år at Inuitterne har problemer med tungmetaller i deres krop.
Det har vi også, og det har vi haft i mange år.
Tidligere anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen lød således på at man kum måtte spise indmad to gange om måneden. Indmad er f.eks. leverpostej.

Den største synder er den største forurener.
Det har i mange, mange år været USA.
Har dette ændret sig?

  • 0
  • 0

Bjarke Mønnike:

Men hvorfor spørger du ham John? Han har jo ikke kommenteret dig eller dine udmærkede link.

Mest p.g.a. manglende feedback! (Rart at få, når man 'ulejliger' sig med svar på et spørgsmål, som man må formode er alvorligt ment?) Men, hvorfor blander du, dig, Bjarke? ;-)

  • Det var desuden er alvorligt ment spørgsmål!
    Det er jo en "anelse" vigtigt hvis man skal forsøge besvarelse på spørgsmål!

Desuden virkere kommentarerne, når det kommer til alt andet end a-kraft, en "lille smule" forudindtaget - måske ensporede!?!

  • 0
  • 0

Jeg var ikke forudindtaget eller ironisk John!

Selv om jeg er for Akraft, så benægter jeg ikke der også kan være problemer med denne.

Det er bare således for mig at sammenligner jeg dem med de andre problemer som vi mennesker står overfor, overbefolkning, resoucemisbrug(afbrænding af olie istedet for at lave plastic af den som eks.) så har grunden for min indstilling

Man kan selvfølgelig forvente et svar fra en spørger, når når man har svaret på et spørgsmål, men på den anden side, er man nødt til afvente at spørgeren kommer til tasterne igen.

  • 0
  • 0

Bjarke Mønnike:

Det er bare således for mig at sammenligner jeg dem med de andre problemer som vi mennesker står overfor, overbefolkning, resoucemisbrug(afbrænding af olie istedet for at lave plastic af den som eks.)

Point taken! Og, grundlæggende enig.

Man kan selvfølgelig forvente et svar fra en spørger, når når man har svaret på et spørgsmål, men på den anden side, er man nødt til afvente at spørgeren kommer til tasterne igen.

Enig igen! Men, tre uger burde være mere end nok!
(For lang tid, egentlig!)

(Man KAN naturligvis have en vanskelig sag!) ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten