Tunge landbrugsmaskiner kan ødelægge små veje
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tunge landbrugsmaskiner kan ødelægge små veje

Illustration: Veremeev/Bigstock

Når landbrugsmaskiner kører på små veje, kan det ødelægge asfaltens overflade. Det viser en ny rapport fra Vejdirektoratet, hvor man har undersøgt konsekvenserne af, at tunge landbrugsmaskiner kører på kommunale veje gentagne gange.

»Rapporten viser, at kørslen med de store landbrugsmaskiner giver større svedninger i overfladen, men at trykket ikke er det samme, som hvis de bliver transporteret på en transportvogn. Blokvognen gav et højere tryk i dybden end bæltekøretøjerne« siger Mette Bentzen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Vejens overflade blev ødelagt

Hvis tunge køretøjer kører på små veje, kan det give revner, svedninger og fordybninger i asfalten, fordi vejene ikke er robuste nok til at modstå den tunge vægt. Vejdirektoratet har derfor foretaget undersøgelsen af landbrugsmaskinernes effekt på småvejene i samarbejde med blandt andre KL og Landbrug & Fødevarer. I foråret 2018 undersøgte Vejdirektoratet, hvor meget Kristinelundsvej i Guldborgsund Kommune blev påvirket ved at køre en lastvogn, en blokvogn og tre landbrugsmaskiner, hvoraf to var bæltekøretøjer, hen over den OB-behandlede asfaltvej.

Efter 200 overkørsler på Kristinelundsvej, havde bæltekøretøjerne lavet svedninger og indtryksmærker i asfalten, så det tydeligt kunne ses, hvor maskinerne havde kørt. Mærkerne var så dybe, at de kunne mærkes, da man efterfølgende kørte på vejen i personbil. Rapporten understreger dog, at der er tale om ekstremt udmattelsesforsøg, da 200 overkørsler er et meget stort antal, og det derfor ikke er resultater, der vil opstå, ved enkelte overkørsler.

Ifølge Vejdirektoratets rapport vil det sandsynligvis kræve færre overkørsler at skabe indtryksmærker og svedninger på varme sommerdage. Også traktoren på almindelige dæk blev testet på Kristinelundsvej på Lolland uden dog at give samme skader. Rapporten kan imidlertid ikke vurdere, om der ville være opstået skader, hvis man havde foretaget flere end 200 overkørsler.

Også blokvognen giver problemer

Vejdirektoratets forsøg konkluderer, at det er belægningstypen og dæktypen, der afgør, om vejen tager skade eller ej, når bæltekøretøjerne kører. Ribbedæk og bæltekøretøjer er derfor syndere, når det gælder beskadigelse af de overfladebehandlede asfaltveje.

Ifølge rapporten er der til gengæld også ulemper ved de såkaldte blokvogne. Blokvognene kan fragte landbrugsmaskinerne rundt, og er derfor det eneste alternativ til at lade maskinerne selv køre på vejene. Dækkene på en blokvogn er lavet til at køre på asfalt og ødelægger derfor ikke vejens overflade. Til gengæld viser Vejdirektoratets forsøg, at blokvognene laver såkaldte sporkøringer, der er fordybninger i vejen. Samtidig viser undersøgelserne også, at blokvognene giver et højere dybdetryk end bæltekøretøjerne, og det kan blandt andet medvirke fordybninger eller revner.

"Rapporten viser, at tunge køretøjer af alle typer påvirker vejene men rapporten viser også, at landbrugsmaskinerne på lange stræk ikke er værre end dets alternativ som blokvogne eller store lastvogne. Vi synes, at det er en rigtig fin rapport, der understreger, at gamle fordomme om landbrugsmaskiner på vejene ikke holder," siger Katrine Sørensen, der er erhvervspolitisk seniorrådgiver i Landbrug & Fødevarer, der har været med til at udarbejde rapporten.

Ingen klare konklusioner

Rapporten viser, at hyppig kørsel med landbrugsmaskiner, der kører på bælter, kan give skader på vejen. Alligevel konkluderer rapporten ikke, at landbrugsmaskinerne bør holde sig til markerne, og i stedet blive transporteret på blokvogne. Eller omvendt.
Og det er der flere gode grunde til, ifølge Mette Bentzen fra Vejdirektoratet. Der er nemlig tale om en lille undersøgelse, der tager udgangspunkt i nogle få landbrugsmaskiner, der kun findes et par håndfulde af i hele landet. Og undersøgelsen er lavet på én vej, der ikke er repræsentativ for samtlige mindre veje i landet.

Til gengæld håber Mette Bentzen at rapporten kan give et udgangspunkt for at træffe beslutninger om dispensationer i fremtiden.

»Det er kommunerne, der beslutter, om der skal gives dispensationer til at køre på de mindre veje. Derfor tegner rapporten muligvis et billede, som kommunerne kan bruge til at vurdere, om der skal køres på de mindre veje, og i givet fald hvor meget,« siger hun, og fortæller at der ikke er planer om at udføre en mere repræsentativ undersøgelse

»Vi kommer ikke til at lave en længere rapport. Det skyldes blandt andet, at der ikke kører flere end 15-20 af den slags bæltekøretøjer i landet, og der er derfor enighed om, ikke at igangsætte det helt store apparat.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Samme gælder iøvrigt skovbruget og deres maskiner, som også bruger og ødelægger de offentlige veje - og hvem betaler for reparation - skatteyderne. De burde som minimum selv betale for reparation af det de har ødelagt.
Men selvfølgelig - "lidt" tilskud fra eller til er vi jo så vant til - uden at blinke.

  • 9
  • 15

Hvordan hænger det sammen?


Måske afhænger det af journalisten der først skal forstå emnet?
http://www.maskinbladet.dk/artikel/rapport...
https://landbrugsavisen.dk/maskiner/ny-rap...
https://landbrugsavisen.dk/maskiner/h%C3%A...

Måske er det bare fordi afvandingen langs mange små veje er for ringe. Det giver et mere sårbar fundament. Så er det nok underordnet om det er dæk eller bælter. Nu var det også mere viden i forhold til blokvogne.

  • 10
  • 7

Hvad pokker ævler de om tænkte jeg indtil jeg nåede her til

der tager udgangspunkt i nogle få landbrugsmaskiner, der kun findes et par håndfulde af i hele landet.

Måske vi skal tage den op igen, når der opstår et virkeligt problem.

  • 9
  • 6

Hej Jan

Det er fint med flere kilder til samme historie. Men du nok også bemærket de journalistiske spørgsmål i Landbrugsavisen til organisationens egen rådgiver:

Er der noget, som du bemærker i rapporten, som kommer landbruget i møde?
Hvornår tror du, der kommer nogle forandringer i reglerne?
Så du er glad i dag?
Hvad gør I nu?

mvh Henrik Heide
Redaktionschef

  • 9
  • 4

Som der står i artiklen, så er der ingen klare konklussioner.
At sætte disse få tunge landbrugsmaskiner på blokvogn, vil også sætte spor.
Selve blok-vognen har jo også en egenvægt, der er en del at totalvægten.
Men det lader til at undersøgelsen ikke omfatter mejetærskere med bælter eller traktorer med bælter, derimod nogle få tungere specialmaskiner.
Det der kunne kritiseres, er vel mere at der blev valgt et år efter en meget vådt år. Havde det været om efteråret eller bare et år senere, ville der nok kunne ses en større variation.

  • 5
  • 3

http://faxe.netavis.nu/bregentved-har-kobt...

Men det burde egentlig være meget simpelt.
'Vægtafgift' hed det før 'grøn ejerafgift', og selvom vægtafgift havde lige så lidt med vægt at gøre som grøn ejerafgift har med grøn at gøre, så kunne vægtafgiften være proportional med den skade køretøjet forvolder på vejen.
Landmanden kan så vælge at holde køretøjet fra offentlig vej, ved at anlægge markveje (også parallelt med landeveje), hvilket i øvrigt ikke var helt ualmindeligt før al tilgængeligt areal skulle dyrkes.

  • 9
  • 7

Sådan et helt almindeligt 35-40 tons gylletog gør nu også sin skade på vej og omgivelser når det buldrer afsted med 35 km/t.

Hvor jeg boede før, var der omkring 4 meter ud til vejen. Og huset rystede mærkbart når bare der kørte en alminelig traktor med plov forbi. Så meget at jeg nåede at bruge omkring 30 000 kr på vedligeholdelse og forstærkninger af de to mest udsatte mure inden jeg flyttede derfra. (Endda 50/50 GDS)

Vi er et stolt landbrugsland og landbruget er et vigtigt erhverv. Men der er godt nok mange udenomsomkostninger man bør have med i cost-benefitanalyser omkring erhvervet.

  • 20
  • 5

Landmanden kan så vælge at holde køretøjet fra offentlig vej, ved at anlægge markveje (også parallelt med landeveje), hvilket i øvrigt ikke var helt ualmindeligt før al tilgængeligt areal skulle dyrkes.

Sagen om vejen i Vejen har fin relevans her!

Hvordan skal svineavleren fra Vejen som havde etableret interne mark veje for at opretholde produktivitet og mindske slid på de asfalterede veje, som nu med stor sandsynelighed bliver tvunget til at anvende de asfalterede veje, grundet hensyn til den øvrige befolkning og deres mobilitet, så forholde sig?

Skal han nu til at løfte sine maskiner over den offentlige vej?

  • 9
  • 8

Samme gælder iøvrigt skovbruget og deres maskiner, som også bruger og ødelægger de offentlige veje - og hvem betaler for reparation - skatteyderne. De burde som minimum selv betale for reparation af det de har ødelagt.


Hvis man skal se på betaling i forhold til de omkostninger, der påføres til vedligehold af veje, så er det nok ikke landbrugsmaskinerne, som er det fornuftige sted at begynde.
Det er at stoppe musehuller, mens man lader ladeporten står åben.

  • 13
  • 4

men større og større renovationsvogne - de kan ikke blive store nok, hver gang der skal en ny sortering til - vokser vognene. Det er også typisk at en trælast med respekt for sig selv ikke kommer med en 4 tons vogn i vore dage men med en 25 tons vogn med 2-3 aksler med drejning på. Når så kommunernes indberetninger af veje er fokerte på 40 år kan der nå at ske mange skader på d esmå veje. En beton kanon kommer med 27 tons netto hertil kommer vognens egen vægt.

  • 6
  • 3

Landbrugets maskiner bliver både større og tungere, men også breddere.
Vægt og akseltryks indvirkning er velbeskevet i lærebøgerne. Men at traktorer og maskiner bliver breddere er ofte overset. Den øgede bredde gør at der oftere køres helt på kanten af vejen eller ud i rabatten. “Skulderen” af vejkassen bliver utilsigtet belastet og især på veje med dårlig bundopbygning viser skaderne sig hurtigt.
I virkeligheden er mange af landbrugets traktorer m.m. så brede, at der skulle søges tilladelse for “specieltransport” hvis det havde været f.eks. en lastvogn.
Og hvis der ikke er nogen der stopper/begrænser landbrugets indkøb af stadig større maskiner, så eskalerer belastningen på vejene. Og da vejområdet i forvejen ikke får tilført ressourcer til end at holde status quo, så varer det ikke lang tid før grusvejene kommer tilbage.

  • 12
  • 3

Som beboer på landet, omgivet af grisebønder på alle fire sider, så kan jeg oplyse, at vejene allerede bliver ødelagt af de forvoksede havebrugsmaskiner de anvender. Landmændene har store sammenhængende arealer, og de kan uden problemer etablere markveje, som man gjorde i gamle dage - så kan de køre med maskiner af den størrelse de selv måtte bestemme - Når de skal krydse offentlig vej, så kan de betale for at forstærke undergrunden, så vejen ikke ødelægges.

Det vil så have den sidegevinst, at det svineri med gylle der smides på asfalten, uden at bonden rydder op efter sig, ikke sker andet end der, hvor de krydser vejen - så kan vi se, hvem der skal betale for en oprydning. Det er ikke i samfundets interesse, at landmændene får lov at køre på offentlig vej. I forvejen er deres mejetærskere så store, at chikanerne i min nærmeste landsby køres itu hvert år - hjulafstanden er for stor til at de kan komme rundt i chikanen. Og nej, chikanen er smal, for at bilister skal sætte hastigheden ned, så den kan IKKE gøres bredere.

  • 14
  • 7

Jeg bor selv i en mindre by og har en landmand i familien, så jeg synes at jeg prøver at se tingene fra begge sider. Hvis vi antager at landmanden har lige så meget ret til at bruge vores offentlige veje som alle andre. så må vi også indrette os derefter. Chikanerne kan dog laves således at det hovedsageligt får bilerne til at sætte farten ned og samtidig tillader de store maskiner. Hvis vi insistere på at lave de små veje således at landmændende ikke kan bruge dem, så må de jo ud og køre på de store veje. Jeg tvivler dog på at der er mange der ønsker dem derud. heller ikke engang dem selv. Så ja det slider nok på de små veje at køre med de store maskiner, men spørgsmålet er om det ikke er det mindste onde?

  • 8
  • 6

Vil det hjælpe, hvis hjulene på en blokvogn monteres forskudt, så de enkelte hjul på de forskellige akser ikke kører i samme spor?

I øvrigt, hvis man vil se sporkøring, så prøv de (øst-)polske veje, der har jeg oplevet spor så dybe, at jeg følte at landcruiser og hestetrailer var ved at blive slynget af vejen, fordi sporvidden fra lastbiler ikke passede til min sporvidde.

Der fik jeg også at vide fra en betjent ved en kontrol, at bare man holdt sig under 20% over hastighedsgrænsen, så risikerede man ikke bøder...

  • 3
  • 4

Kjeld - de klarer IKKE modkørende trafik uden at køre ud og belaste vejens skuldre


Det kommer an på hvor bred vejen er. Vores vej er så smal at selv personbiler belaster vejens skuldre.

Men hvis det kun er det yderste hjul som kommer ud på kanten, så vil det indereste hjul tage belastningen fordi vejen altid krummer lidt.

I øvrigt burde kommunerne hvert forår før maskinerne går i marken, give kanterne på de små veje en gang grus, for at lempe belastningen.

  • 4
  • 2

For os der færdes af og til i landområderne på cykel har det længe været et problem med de rille tunge landbrugsmaskiner laver i en (ofte) jævn asfalt. Det behøver VD ikke lave halv-færdige rapporter om. Og er det ikke tunge lndbrugsmaskiner, så er det alt for store lastbiler, der slet ikke egner sig til de mindre kommuneveje osv. osv.
Engang var der noget, der hed tvangsruter for større køretøjer, men i den frie bevægelighes hellige navn, så har liberalisterne også fået ophævet dette fornuftigte princip.
Resultatet er, at reperation af mindre kommunevej belaster kommunekassen uforholdsmæssigt meget i frohold til den traik der er. Skadevolderne har dog ikke tænkt sig, at betale selv, men viser ægte samfundssind ved at tørre regningen af på alle skatteydere.

  • 3
  • 6

Finder det intersant at en stor del af debatørene mener at det er den brugergruppe der giver skaderne på disse veje der skal betale. Lad mig tage den lidt videre.. Udvidelser af motorveje ud over 2 spor skal betales af brugerne på den pågældende strækning da de er den direkte årsag til øgende udgifter. .... De kan jo bare køre der på et andet tidspunkt eller fordele sig ud på flere alternative veje... eller lave deres egen vej på egen jord som forslået af nogle...

Fakta er at kommunerne har sovet i årtierne siden den første lille grå Ferguson kom til landet. Det har været åbenlyst og ganske synligt at maskinerne er vokset i størrelse år for år gennem tiden og sammenlægningen af gårde til større enheder er heller ikke sket over natten. Kommunerne har tilgengæld behendigt valgt at lukke øjene og begrave hovedet dybt i mørket i stedet for at forstærke, bygge nye, lave tvangsruter eller andet for at komme udfordringen i møde.

  • 4
  • 3

Ja, læg endelig nyt grus i vejkanten - det giver rekordomsætning i forruder. En yderligere ekstraudgift hos os, der bor ved veje, hvor rabatten tages i brug ved passage af modkørende -

  • 1
  • 5

Ja, læg endelig nyt grus i vejkanten - det giver rekordomsætning i forruder. En yderligere ekstraudgift hos os, der bor ved veje, hvor rabatten tages i brug ved passage af modkørende -


Ved en passage hvor rabatten tages i brug sætter man normalt farten ned.

Det problem som jeg ofte observerer, er at der er store huller ned langs med vejen, hvor biler m.m. har passeret hinanden. Hvis man ikke vedligeholder disse sider, så vil man ødelægge vejen når trafikanterne trækker ud.

  • 2
  • 0

Det er en noget mere fyldig gennemgang af rapporten.
Maskinbladet bruger flere gange i artiklen ordet "frikendt". Som jeg læser det, skriver de det når rapporten konkluderer, at det ikke hjælper at sætte maskinerne op på en blokvogn.
Det er nok ikke sådan jeg ville bruge betegnelsen "frikendt". Men sådan læser man jo ting forskelligt ud fra sit eget perspektiv.

  • 3
  • 1

Min uvidenhed måske, men hvad er ' en OB-behandlet asfaltvej'?

Desuden anføres det, at man kører 'hen over vejen', hvilket må betyde på tværs - skulder til skulder. En tilpasning af overkørsler/tilkørsler til vejen må da reducere problemet.

I storbyer har man da også 'sporkøring' fra bybusser specielt ved stoppesteder.

  • 2
  • 0

Finder det intersant at en stor del af debatørene mener at det er den brugergruppe der giver skaderne på disse veje der skal betale. Lad mig tage den lidt videre.. Udvidelser af motorveje ud over 2 spor skal betales af brugerne på den pågældende strækning da de er den direkte årsag til øgende udgifter. .... De kan jo bare køre der på et andet tidspunkt eller fordele sig ud på flere alternative veje... eller lave deres egen vej på egen jord som forslået af nogle...


Den slags kaldes road pricing.
Den væsentligste modstand mod dette skyldes at bilisterne er bange for at de i stedet for at betale 2 gange for motorvejen, kommer til at betale tre gange.

Skal man perspektivere det lidt mere, så sammenlign det med at lade brugerne af vuggetuer, børnehaver, skoler, hospitaler, plejehjem o.s.v. betale selv for deres forbrug.

Der er tale om politiske valg. Især angående velfærden.
Når vi taler om veje, så skal samfundet ind over fordi vi er nødt til at være fælles om vejene. Velfærden derimod er noget man vælger samfundet skal tage sig af.

Kommunerne har tilgengæld behendigt valgt at lukke øjene og begrave hovedet dybt i mørket i stedet for at forstærke, bygge nye, lave tvangsruter eller andet for at komme udfordringen i møde.


De har haf travlt med a bygge vuggestuer og børnehaver, som de så nedlægger igen for at bygge endnu større, så brugerne bliver sure.

I sidste ende er logikken bag at argumentere for at brugerne af vejene skal betale mere, at så må der blive flere penge til velfærden.

Vi afleverer halvdelen af vores penge til politikerne, og bagefter går der et rivegilde igang om at få noget igen for pengene.

  • 2
  • 1

Så man laver 200 overkørsler med bælter, og en enkelt overkørsel med almindelige traktordæk, og konstatere at bælterne laver større "rilletryk" i vejene - det virker som en lidt besynderlig måde at drage en konklusion på.

Jeg kommer selv fra en gård, og har kørt store ærtehøstere i tre sæsoner (på bælter) i min læseferie, og efter min mening virker det som, om at man ikke har lavet en specielt god og valid rapport.

1) OB behandlede veje er gamle veje som har fået et lag tjære og derefter et lag granitskærver oven på (har jeg googlet mig til), og dem laver almindelige traktorer, lastbiler og sågar biler trykmærker i, fordi at det er en billig måde at lave vej på (og dermed dårlig løsning). Dog laver bæltekøretøjer nogle gange lidt dybere mærker hvis de skal dreje skarpt.
Hvis man havde lavet forsøget på en rigtig vej (med almindelig asfalt) så er jeg sikker på at der ikke havde været noget at se). (Husk på at der køres på gummibælter.)

2) Uden at jeg har noget decideret videnskabeligt belæg for det, så vil jeg på baggrund af erfaring og sund fornuft, mene at bæltekøretøjer trykker meget mindre pr. cm2 end alle andre dæktyper - og dermed belaster vejene mindre.
Det mener jeg fordi at hvis man sætter en bil, en blokvogn, en traktor med dæk, og en traktor med bælter ud i en blød mark, så vil blokvognen lave de største spor og være den første som kører fast (fordi den trykker så meget pr. cm2), dernæst bilen, så traktoren med dæk, og til sidst vil det være bæltekøretøjet som laver spor og som risikere at sidde fast.
Jeg har en gang kørt og høstet ærter på en mark imens det regnede (grønne ærter høster man i alt slags vejr), og først måtte servicebilerne køres ud af marken da de lavede spor. Dernæst måtte de 3 ærtehøstere med almindelige traktordæk stoppes, da de lavede enormt dybe spor og de var ved at køre fast - de 3 høstere med bælter lavede til at starte med ingen spor, men der kom dybere spor gravist, men sporene blev aldrig lige så dybe som de spor ærtehøstern på bælter lavede.
Ud fra det vil jeg mene at man kan konkludere at bælter trykker væsentlig mindre pr. cm2 (som jeg antager er det som der er det relevante i forhold til slid).

3) Jeg synes det virker mærekligt at man ikke laver nogle flere forsøg, for det er jo netop pga. usikkerheden om man kan få lov til at køre med bælter eller ej, som gør at der ikke er flere bæltekøretøjer - men da maskinerne bliver større og større, kan man forvente flere og flere store bæltekøretøjer i fremtiden.
I den forbindelse er det værd at nævne at DLG i Tyskland (som svarer til Landbrug og Fødevare i Danmark), har lavet nogle flere undersøgelser som umiddelbart konkludere at bælter slider mindre på vejene end traditionelle landbrugsdæk.

  • 4
  • 1

Om det er lastbiler eller landbrugsmaskiner, der slider vejene er vel underordnet.
Lastbilerne kører langt de fleste km på store veje, der er konstrueret til stor belastning - men underligt, at der ikke som tidligere er forskellige vægtgrænser efter vejens beskaffenhed?
Når byggemarkedet kommer ud på de små veje med 4 lægter - i en mega-lastbil med mange paller cement som ballast, så slider det uforholdsvist meget.
Men for lastbiler er der dog regler:
Lidt om tilladte akseltryk og tilladt totalvægt for lastbiler
file:///C:/Users/Madsen/AppData/Local/Microsoft/Windows/INetCache/IE/FW81HAPR/total-og-vogntogsvaegte-i-dk-maj-2018.pdf
Intet akseltryk må være over 12 t. Mindre, hvis akslerne sider tæt.
Intet vogntog må have totalvægt over 56 t.
- og så er der krav til dækkenes mindste bredde - og køretøjets bredde (2,55 m)
Og så betaler de vægtafgift.
Hvordan er det lige med entreprenør- og landbrugsmaskiner?

  • 1
  • 1

Jeg mener at følgende er gældende for traktorer og maskiner
Akseltryk: 10 ton
Totalvægt: 44 ton
Bredde: 2,55 m (undtagelsesvis/op til 3 m fra et sted til et andet)

  • 2
  • 0

Truckere, nu med trillinge-enkelthjul sporkører og ødelægger også vejene, og de svenske gæster med deres pigdæk slider som 25 andre, og vi andre der kører til og fra jobbet slider også. Og vi kører ikke kun i sæsonen, men 5-6 gange om ugen.

Det er faktisk en offentlig opgave at holde vejene ved lige på en måde der passer til udviklingen i andre sektorer i samfundet, så stop nu den jammer, og se at komme igang med at reparere og omlægge og udbygge vejnettet, istedet for at bruge alle pengene i den åh-så-hypede sociale sektor hvor det evig og altid er synd for nogle der så skal have betalt psykologer og ekstra lærere og studerende med ondt i samvittigheden over fredagsdrukket og efterfølgende hullet viden.

Gad vide hvad Vejdirektoratet egentligt opfatter som deres egentlige opgave ? Måske kunne de have sparet sig også denne undersøgelse, og i stedet fået udført vejarbejde for pengene !

  • 0
  • 6

Truckere, nu med trillinge-enkelthjul sporkører og ødelægger også vejene


Bertel - nu har det været en videnskabelig kendsgerning de sidste 30 år at enkeltmonteret trailer-radialdæk, laver langt mindre sporkøring og slider langt mindre end tvillingmonterede dobb. montering.

og de svenske gæster med deres pigdæk slider som 25 andre

Og uden varsel blander du personbilers pigdække ind i denne tråd om tunge landbrugsmaskiner - og hvis du ikke selv har evnen til at skelne, så er er antallet af svenske biler med pigdæk et MEGET minimalt problem på de danske veje - og især udenfor motorvejene!

Men du er velkommen til at dokumentere ....

  • 5
  • 0

Jeg erindrer en artikel, vist nok he ri Ingeniøren, hvor Vejdirektoratet anførte at enkeltsporede trailere netop ændrede sliddet på vejene så markant, at underlagene burde ændres. Og i øvrigt: Netop disse modeller karter rundt om hjørnerne så al blå cykelstimarkering raspes af på ingen tid, og de hvide fodgængerstriber ligeledes.

Jo; Trafik slider, og Vejdirektoratets opgave er at sørge for veje der kan tåle dagens trafik. Så måske burde VD lære lidt af Folkesundhedsorganisationerne der jo er blevet eksperter i at vride penge ud af politikerne til alverdens pjat og nys opfundne diagnoser hos opdigtede antal de ønsker eftersøgt som klienter til deres behandlingsteams.

  • 0
  • 6

Det gælder vel om at fordele vægten på så stor areal som muligt. Det kunne man for eksempel gøre ved at lade dæk være uden mønster til køretøjer, som ikke kører ret hurtigt og som ikke trækker. Aquaplaning på en megatung landbrugsredskab med max. 30 Km/t - - i don't think so.

  • 4
  • 3

Ja, trykket fra den kørende trafik bør fordeles, gerne ud over hele kørebanen. Så netop eksemplet fra E45 dokumenterer at tidens truckermode med skift fra dobbelthjul side-by side til tre på række, øger sliddet, ikke mindst på underlaget. Og dette slid øges når kørevejbanen er smal, så alle trvinges til at køre i nøjagtigt samme spor.

I øvrigt om svenske pigdæk: Det er her i Nordsjælland en stående vits, at man kan slippe rattet på mange svenske motorveje, da bilen selv holder sig i de spor pigdækkene har slidt. Dog skal det helst være en bil med samme sporvidde som Volvo.

  • 4
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten