Tunge blev til tykke poser: Nu kan forbud få stor betydning i Danmark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tunge blev til tykke poser: Nu kan forbud få stor betydning i Danmark

Hvor tyk skal en indkøbspose være, for at man bruger den som andet end affaldspose? Det spørgsmål er blevet helt afgørende for, om EU’s plasticposedirektiv vil ramme danskerne.

Danske plasticindkøbsposer er nemlig så tunge, at de i første omgang blev betragtet som genanvendelige af EU. Tykke poser bliver nemlig brugt igen og igen og ville derfor ikke blive omfattet af et forbud. Fordi danskerne brugte tykke plasticposer, brugte vi kun fire såkaldte engangsposer om året, lød regnestykket i første omgang i baggrundsmaterialet for regulativet. Men i den endelige version af aftalen, som blev indgået mellem medlemslandenes miljøministre og EU-Parlamentet mandag aften, er definitionen pludselig en anden: Nu afhænger genanvendelsesmuligheden af posernes tykkelse – og her er almindelige danske indkøbsposer blevet målt og fundet for tynde.

»I dag skelner man mellem, hvorvidt tykkelsen er over eller under 50 mikron (0,05 mm, red.). Tidligere lå grænsen ved 8,5 gram. En almindelig pose fra et dansk supermarked vejer omkring 20 gram,« forklarer Anne-Mette Lysemose Bendsen, civilingeniør i Miljøstyrelsen.

Læs også: EU vil spare 80 mia. plasticposer om året

»Vi har ikke noget præcist bud på, hvor mange af de danske poser der vil være omfattet af aftalen, men vurderer, at det vil være størstedelen. I de danske supermarkeder er poserne normalt omkring 40 mikron tykke. Det er primært i specialbutikker, at man ser poser på over 50 mikron,« siger hun og henviser til en vurdering, som Dansk Erhverv og Plastindustrien har foretaget for Miljøstyrelsen.

Direktivet sætter måltal for, hvor mange plasticindkøbsposer medlemslandene skal bruge pr. indbygger i hhv. 2019 og 2025. Danmark så i baggrundsmaterialet ud til at leve op til begge krav på hhv. 90 og 40 poser pr. indbygger. Danskerne bruger i dag ca. 80 poser pr. indbygger om året, hvoraf en ukendt andel er for tykke til at være omfattet af EU-regulativet. Derudover kan de helt tynde poser, der typisk bruges i supermarkeders frugt- og grøntafdelinger undtages fra lovgivningen af 'praktiske og hygiejniske årsager'.

Det er op til den danske regering at vælge, om Danmark skal leve op til de to måltal på hhv. 90 og 40 poser eller i stedet skal leve op til direktivets alternative krav om at bruge økonomiske virkemidler over for poseforbruget. Direktivet skal endeligt godkendes på fredag, før de enkelte medlemslande skal tage stilling til, hvordan de vil leve op til det.

Uvist, om tykkere poser bliver genbrugt

Danske indkøbsposer er væsentligt tykkere end indkøbsposer i eksempelvis de fleste sydeuropæiske lande.

EU’s rapport om emnet konkluderer blandt andet, at 'tykke' poser, som man kender dem fra Danmark, kun skal genbruges 3-4 gange, for at de klarer sig bedre miljømæssigt end papir- og bomuldsposer, påpeger miljøchef i Plastindustrien Helle Fabiansen. Brancheorganisationen tør til gengæld ikke vurdere, hvor meget man faktisk genbruger indkøbsposer i Danmark.

»Noget af det, der kan tale for, at de gør, er ud over vores egne erfaringer, at vi køber poserne som en vare, man betaler op til fire kroner for. Dermed smider man dem helst ikke bare ud,« siger hun.

Læs også: Plastaffald skader havene for 70 milliarder kroner

Danmark anvender stadig tykkere plasticposer end i mange andre EU-lande på trods af den danske afgift på bæreposeproduktion. Da afgiften blev indført i 90'erne, faldt plastforbruget til poser væsentligt. Man ved dog ikke, i hvor høj grad det skyldes, at poserne er blevet tyndere, og i hvor høj grad det skyldes, at der bliver produceret færre af dem, påpeger Anne-Mette Lysemose Bendsen.

»Der er et skifte mod tyndere plastposer i Danmark, men jeg kan ikke forestille mig, at vi når derhen, hvor vi anvender lige så tynde poser, som vi ser i nogle af de andre EU-lande. Endvidere synes jeg, at det er værd at bemærke, at vi i Danmark har et affaldssystem, der håndterer plasticposerne. Vi oplever ikke problemer med, at de havner i naturen eller på en losseplads, hvor de kan flyve væk,« siger hun.

Beregningerne af danskernes indkøbsposeforbrug er lavet på baggrund af skatteindtægterne fra den danske afgift på at producere plasticposer og plastikindustriens egne erfaringer med, hvad poser vejer i gennemsnit. I dag betaler producenter af plasticposer i Danmark en afgift pr. kilo plasticposer, der produceres.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I vejle, hvor vi bor, kan vi ikke bruge plast poserne til affald, men de kan jo da bruges til indkøb igen. Og når de så er slidt op kan man vi samle dem i "klare" plast sække og aflevere dem på genbrugs pladsen eller sætte dem ud til stor skrald, hvor jeg så går ud fra at de bliver genanvendt.
På et tidspunkt må EU se hvilke lande der har den bedste politik på området, ligesom de forskellige kommuner i Danmark må også indføre den bedste praksis

  • 7
  • 1

Selvfølgelig kan man sige at der er alternativer til plastik poserne. Men jeg synes at en fordel ved de typiske supermarkedsposer er, at de foldet sammen, kan være i baglommen - eller i pigernes tilfælde i deres taske. Kraftigere poser af stof eller lignende, eller egne indkøbskurve er det lidt mere besværligt at have i baglommen. Men hvis man har bil, er det selvfølgelig muligt at have det liggende i bagagerummet. I min bil er der nogle små rum under bagagerumsdækket, som passer godt til "supermarkedsposerne". Vi smider ikke disse poser ud, med mindre der er gået hul i dem, eller hanken er gået i stykker - eller med mindre vi har fået samlet så mange sammen at der er mange flere end vi har brug for. For selvom det er meget sjældent at vi køber en pose, så får man jo over tid samlet nogle poser sammen - også fordi nogle forretninger giver en pose til indkøbene. Man tænker (sjovt nok) ikke så meget på at tage en pose i lommen, når man skal ind i en tøjforretning eller også er det fordi besøg i (f.eks.) tøjforretninger ikke er så planlagt, som en tur i supermarkedet. Man tager ikke en pose med, fordi man skal slentre en tur ned ad gågaden. Og så er der julegaveindkøbene - der bliver sikkert brugt mange flere poser i december måned end normalt - og det er måske også primært derfra at bunken af poser langsomt vokser. :-)

Men derfor kunne man jo godt forske i at bruge andre og evt. mere biologiske materialer til at lave poserne med.

  • 5
  • 0

Hvis vi skal til at bruge net/poser af stof, så skal man regne med at de skal i vaskemaskinen. Ellers vil levetiden være relativ kort da emballagen til kød og mælkeprodukter ikke altid er tæt.
Det skal vel også med i miljø regnskabet.

  • 8
  • 3

Jeg forstod slet ikke artiklen. Der står, det vil få stor betydning i DK, hvorefter der intet står om, hvilken betydning det vil få. Bliver poserne dyrere? Tungere? lettere, mindre, større, mere gule, lavet af økologisk hør eller hvad går det ud på?

  • 12
  • 0

Ja jeg fik heller ikke fat i meningen. Jeg køber som regel posen i Netto for de er af en kvalitet så de kan bruges rigtig mange gange og det gør min omgangskreds også. Et net er langt dyrere for miljøet og så skal det som bekendt vaskes en gang imellem hvilket også koster på miljøet.

  • 5
  • 4

...at finde en lidt mere meningsfuld beskæftigelse til EU parlamentarikerne ? Hvor mange plastikposer vi må bruge om året i 2019 og i 2025 er nu bestemt fra højere sted. Velkommen til den mikronregulerede fremtid i Europa, og hvis de nye bestemmelser skal føres ud i virkeligheden, så også velkommen til den mikronkontrollerede nye tid. Er det sådan, vi ønsker at anvende vores tid og ressourcer ? Er det kun mig, der finder nutiden surrealistisk ? Jeg har snart kun én trøst:

It's only a movie. It's only a show,

  • 17
  • 6

Jeg regner med at målet er så lidt samlet plasticforbrug som muligt. I det tilfælde så der vel være en rimelig let formel der hedder.

vægt per pose * antal poser = samlet plasticforbrug til indkøbsposer

Hvor målet for den politiske øvelse er at få det sidste ned.

Det er klart at hvis man skruer nedad med en faktor x på den første variabel, så vil den anden ryge opad med faktor y, fordi posen holder til mindre genbrug og der derfor købes flere.

Spørgsmålet er så hvordan man får x*y til at blive så lav som muligt og det er det som de prøves at ramme med det nye plasticposedirektiv.

Ok, men to ting:

1) Der er ifølge artiklen ingen viden om om vi overhovedet genanvender indkøbsposerne til andet end affald, så endnu mindre om et skifte i tykkelsen vil ændre dette.

og

2) Vi ønskede at få det samlede plastikforbrug til indkøbsposer ned og det tal er rimeligt nemt at finde ud af. så tag dog for h…… at angribe det i stedet for at lave beregninger med alt for usikre tal og forestillinger om borgernes genanvendelsesvilje.

Så finder forbrugerne selv ud af om det er billigst at gå efter så tyndt materiale som muligt eller lige nok til at posen kan genanvendes.

Lige i dette tilfælde synes jeg nok at man har forsøgt at overkomplicere vejen til at opnå det ret simple politiske mål.

  • 7
  • 2

Hvorfor forbyder man ikke bare plastposer 100% !
Alle poser basrede på olie produkte vel og mærket.
Så bliver alle tvunget til at bruge poser lavet af nedbrydelige natur produkter.
De laves allerede, koster bare lidt mere, men hvad så !!!
Slut med poser I nature, alt nedbrydes efter 1-1½ år !

  • 4
  • 6

De tynde poser kan da sagtens genbruges mange gange !

Ja det kan de da sagtens, men de går nu væsentligt hurtigere i stykker end en gennemsnitlig dansk indkøbspose og jeg personligt ville ikke bruge dem til andet end affaldsposer.

De tynde indkøbsposer jeg kender fra Sydeuropa er følt næsten lige så tynde som de der poser man kommer frugt i når man køber dem stykvis i supermarkedet! Dog kan de holde til en del, har da haft 3-4 kg i sådan en pose uden den gik i stykker. Men hvis du har noget i posen der bare stikker eller skærer et lille bitte hul så ryger alt indhold straks ud.

De danske indkøbsposer, selv de "tynde" af slagsen (Som stadigvæk er væsentligt tykkere end dem man har i Sydeuropa) kan holde til noget mere, både vægtmæssigt men ikke mindst også af ting med skarpe hjørner osv.

  • 4
  • 0

Når jeg kommer hjem fra supermarkedet, er der væsentligt mere plastik omkring de enkelte varer tilsammen end i bæreposen. Problemet med fødevare emballage skal bureaukraterne vel også forholde sig til på et tidspunkt?

En vægtafgift på plastikemballage kunne også håndtere problemet med al den anden emballage. Så kan producenter, supermarkeder og forbrugere selv minimere plastikforbruget.

  • 4
  • 2

It's only a movie. It's only a show,

Det kunne man få indtryk af, for årsag og virkning er grundigt blevet adskilt i EU-forhandlingerne. Bliver Danmark hver gang "sorteper", fordi vi ikke rigtigt forstår sprog. Er det diplomati, hvor det bare er et gedemarked. Regler skal tilpasses så alle betaler mere til det "uundværlige" EU-cirkus.
Det får mindelser om et "Colosseum", vi er bare tvungne "tilskuere".

  • 4
  • 2

Selvfølgelig kan man sige at der er alternativer til plastik poserne. Men jeg synes at en fordel ved de typiske supermarkedsposer er, at de foldet sammen, kan være i baglommen - eller i pigernes tilfælde i deres taske. Kraftigere poser af stof eller lignende, eller egne indkøbskurve er det lidt mere besværligt at have i baglommen.


Jeg har meget gode erfaringer med Ikea Knalla polyester-bæreposer: http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products...
De fylder ikke mere end en plastbærepose og kan sagtens være i baglommen. De er endda foldet sammen i sin egen lille indsyede lomme, så de altid er fladt og kompakt sammenfoldet og der er styr på dem (fremgår ikke at fotoet hos Ikea). Sammenfoldet fylder de ifølge Ikea 11 x 11 x 1 cm og de passer fint i baglommen.
De koster 10 kr. eller sølle 7 kr. hvis man er Ikea Family medlem (hvilket er gratis) og holder til indkøb i mange år. Jeg har sparet mange penge på plastbæreposer siden jeg er begyndt at anvende disse polyesterposer.
Desuden er håndtagene så tilpas store at poserne også kan bære over skulderen som en taske, hvis man bærer noget tungt, men ikke for lange til at man ikke kan bære dem i hånden.
Til 7 kr. er de ikke meget dyrere end plastposer og er meget hurtigt tjen hjem igen. Jeg plejer altid at have en liggende i min jakkelomme, så jeg altid har en med, hvis jeg kommer i tanke om at handle uden at have været hjemme at hente poser først.

Jeg har set andre lignede polyster-reklameposer andre steder fra, men dem jeg har set har ikke en lille indsyet lomme de kan foldes sammen i, som tilfælde er med Ikea Knalla poserne.

  • 2
  • 0

OK. lad os lige få slået fast. Er det et problem med håndtering af plastikposer, afgifter og genbrug i DK ?
Hvis nej, hvorfor så forsøge at løse det.
Er det et problem med ovenstående i andre lande, eksempelvis fordi man ikke har indført visse afgifter?
Hvis ja - Så kig på at løse problemet der og lad være med at belemre de lande som godt kan finde ud af det med mere bureaukrati.
Og må jeg så henstille til at danske politikere lærer at "forstå" EU sprog.... ingen grund til at overimplementere og rette ind alt for hurtigt.
Og hvis man absolut vil gøre noget, mon så ikke man kunne finde en løsning hvor de kommunale affaldsselskaber uddeler en eller anden smart designet plasticfidus/krog/klemme som "nudger" folk til at genanvende plastikposerne nogle gange, og til sidst som affald - det er jo snart Jul.

  • 3
  • 2

Vil regulativet ikke tilskynde nogle til at øge tykkelsen fra 40um til 50um? Og altså bruge mere plast.
Gad vide om det var de samme genier i embedsværket, der slukkede baglygterne?

  • 5
  • 1

Stod der gerne et stativ med papkasser tæt på kassebåndene, så man kunne snuppe en kasse at have sine varer hjem i. Jeg mindes ikke i min barndom at vi købte poser ved kassen nogensinde..
Men efterhånden så de butiksdrivende at deres overskud stod og faldt med om de tog 1,5 eller 2,5 kr for plastbæreposerne. - Så forsvandt kasserne.

Men det ser da egentlig ud som om Danmark går fri:
"... eller i stedet alternative krav om at bruge økonomiske virkemidler mod plastposeforbruget.." - Altså hæve (eller blot bibeholde) afgiften så flergangsposer bliver en bedre forretning.
Jeg ved ikke om dette her er noget stort problem i DK, så hvorfor dog bruge ressourcer på at følge fjollede EU cirkulærer? Nå, det er jo også først i 2019 at vi skal bruge et par plastposer færre om året. Mon ikke de fleste overlever?

  • 0
  • 0

Jeg forstod slet ikke artiklen. Der står, det vil få stor betydning i DK, hvorefter der intet står om, hvilken betydning det vil få. Bliver poserne dyrere? Tungere? lettere, mindre, større, mere gule, lavet af økologisk hør eller hvad går det ud på?


Artiklen drejer sig egentlig kun om, hvorvidt de nuværende plastikposer vil være omfattet af den begrænsning, man forsøger at indføre. Det ser det ud til, at de vil, fordi de akkurat ikke er tykke nok til at falde udenfor begrænsningen.

Så det mest sandsynlige udfald er:
- EU vedtager et direktiv om begrænsning af forbruget af plastposer med en tykkelse under 50 my.
- Danmark indfører en afgift på plastposer med en tykkelse under 50 my for at begrænse forbruget.
-Butikkerne begynder at anvende plastposer med en tykkelse på 50 my i stedet for de nuværende 40 my, så de slipper for afgiften, og så fortsætter vi alle som før med at bruge poser.

Så EU er ved at vedtage en ordning, der giver os lidt mere holdbare plastposer. Det lever vi nok med, også hvis prisen skulle stige lidt, fordi der går 25% mere plast til produktionen.

  • 1
  • 0

Jeg genbruger poserne indtil de ikke kan mere. Sidste brug er som regel enten til affald eller transport af beskidte sko eller tøj. De ender altid i dagrenovationen/forbrænding og ikke i naturen. Jeg har et stativ i mit bryggers hvor jeg samler dem. Når det er fyldt propper jeg dem i en pose og ud i bilens bagagerum.
Det sker oftere at jeg glemmer at få poser med ind i supermarkedet end at jeg smider en nedslidt pose ud og de hober sig derfor stille og roligt op. Jeg overvejede at skifte til en løsning med stofposer, men med min øvrige adfærd giver det ikke mening.

Poserne skal enten blive meget dyre eller af meget tynd/dårlig kvalitet for at det kan betale sig for mig at ændre min (u/hensigtsmæssige?) adfærd.

Hvad er det EU ønsker at regulere mig til at gøre?

P.s. jeg køber altid de store/tykke poser netop pga holdbarheden, selvom de er dyrere.

  • 0
  • 0

Jeg har i mange år kørt med to stk. bæreposer af stof. De koster 35 kroner i Irma og holder typisk 5-6 år, så trævler hanken. Det giver en pris på måske 7 øre pr. indkøb, så der er god økonomi i det. Det er ikke nødvendigt at vaske dem særlig ofte, det er mest i forbindelse med "uheld" i form af væsker der løber ud, dårlig frugt eller lignende. Affald bliver klaret med en rulle affaldsposer (væsentligt billigere end indkøbsposer) eller de indkøbsposer man alligevel får.

Hvordan det ser ud rent samfundsøkonomisk ved jeg ikke.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten