Tung transport: Norske brintlastbiler på vej og Tesla ruller med gods
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tung transport: Norske brintlastbiler på vej og Tesla ruller med gods

Den norske dagligvaregrossist Asko i Trondheim har etableret en brinttankstation, hvor el fra 9.000 kvadratmeter solceller omdannes til brint. På billedet ses Jørn Arvid Endresen (tv.) fra Asko sammen med Anders Ødegaard og Steffen Møller-Holst, der arbejder med brintteknologi hos det norske forskningsinstitut Sintef. Lastbilen i baggrunden er en Scania-lastbil, som vil blive ombygget til at køre på brint ved hjælp af brændselsceller. Illustration: Thor Nielsen / SINTEF

Mens vi taler om elbiler, og om hvorfor der ikke er flere af dem i Danmark, så er interessen for alternativer til benzin og diesel ved at flytte op i de tungere klasser af køretøjer.

Tesla har i flere år haft en elektrisk lastbil på tegnebrættet, og sidste år blev Tesla Semi så afsløret. Det er ikke en hvilken som helst lastbil, men en model, der kan trække de helt store læs – det som amerikanerne kalder en 'class 8 truck', hvilket er den næsttungeste klasse i USA, bortset fra specialkøretøjer. Flere prototyper på modellen er allerede blevet set på de amerikanske veje.

Læs også: Daimler præsenterer eldrevet lastbil

Nu tyder meget på, at en Semi-lastbil er begyndt at transportere batteri-pakker mellem Teslas batterifabrik i Nevada og fabrikken i Fremont, hvor blandt andet Tesla 3 bygges. Det skriver blandt andet Eltrek.

Og hvordan kan det så konkluderes, at Tesla Semi kører med gods? Jo, når den tidligere er blevet set, har det vist sig, at hjulene let kommer til at spinne, når den sætter i gang. Men med gods om bord er det ikke et problem, og der tales om fine accelerationer.

Læs også: Tesla på vej med lastbil

Tesla modtager allerede ordrer på deres nye elektriske lastbil, Semi. Der skulle være forudbestilt cirka 450 styk. Illustration: Tesla

Rækkevidden for Tesla Semi skulle være helt op til 800 km. Da der kun er cirka 416 km mellem Gigafabrikken og Fremont, skulle det være en smal sag. Men Tesla Semi er også blevet set på en hurtigladerstation omkring 200 km fra Fremont for at 'tanke op'. Noget kunne derfor tyde på, at el-lastbilen endnu ikke har fået den fulde batterikapacitet.

En engageret amerikaner har filmet lastbilen på motorvejen og lagt videoen ud på Youtube.

Norge satser på brint

Norge er blevet kendt som det land i verden, hvor elbiler til persontransport er blevet hurtigst udbredt. Og når det gælder den tunge transport, har dagligvaregrossisten Asko nu taget sagen i egen hånd.

I samarbejde med det norske forskningsinstitut Sintef har virksomheden lagt en plan for, hvordan alle dens lastbiler i 2026 vil være 100 procent bæredygtige. Det har også ført til, at der er blevet installeret 9.000 kvadratmeter solceller på taget af virksomhedens lagerbygninger i Tiller uden for Trondheim.

Læs også: Tyskland satser stort på brint til transport

En del af den strøm, som solcellerne producerer bliver nu omdannet til brint, hjulpet af strøm fra elnettet. Brinten skal testes på fire tunge lastbiler, som har fået installeret brændselsceller.

Brinttankstationen er leveret af den norske teknologileverandør NEL Hydrogen, som også er etableret i Danmark via ejerskabet af det tidligere H2Logic i Herning.

Lastbilen bliver bygget på bestilling fra Asko af Scania.

Læs også: Brintbranchen: Læg afgifter på bilers CO2-udledning

I den norske nationalplan for vejtransport står der, at 75 procent af alle nye langdistancebusser og 50 procent af alle nye lastbiler i 2030 skal være nulemissionskøretøjer og Steffen Møller-Holst, der er brintforsker og markedsdirektør for brintteknologi hos Sintef, tror, at mange af disse bliver brændselscellekøretøjer drevet af brint. Også når det gælder skibe og jernbane tror han på brint:

»Det er ikke utænkeligt, at brintteknologi kommer til at reducere CO2-udslippet både når det gælder vej, hav, og jernbanetransport,« siger har til Sintefs nyhedsbrev.

Asko er forøvrigt en af de virksomheder, der har forudbestilt Teslas Semi-lastbil.

" lagt videoen ud på Youtube"
Kommentarerne hist og pist angiver at begge lastbilerne er på 300mile kapacitet og "tankede" 1 time torsdag ved Tesla Rocklin (med solceller) før de skulle "back". Videoen viser dem ved exit 108 på I-80 kørende sydvestpå mod Sacramento. Anhængeren er en anden end den der blev vist ved Gigafactory onsdag, så det er formentlig læs 2.

"9.000 kvadratmeter solceller på taget af virksomhedens lagerbygninger i Tiller uden for Trondheim"
Lidt svært at se ved solceller skulle hjælpe i et halvmørkt land med meget vandkraft, men årsagen er måske at MidtNorge har sværindustri og dårlige muligheder for vandkraft - der bruges noget mere strøm end der produceres lokalt, og skal derfor hive fra både syd og nord i det tynde norske elnet.

Brintbranchen skal iøvrigt have fart på hvis den skal nå andet end nichen i den tungeste ende af transporten. Nikola sætter sig på stole med både brint og stort batteri, men bliver nok også dyr.

  • 14
  • 3

I artiklen om brintlastbiler har jeg forgæves ledt efter oplysninger om offentlige støttemidler. Det ville være glædeligt, hvis det er forid der ikke er sådanne involveret. Men er der nogen, der ved noget om det?

  • 5
  • 0

De finder nok ud af at det slet ikke kan hænge sammen økonomisk.
At de installerer solceller sammen med viser også at det handler om at kunne fortælle en god historie og ikke om lønsomhed i projektet.

  • 8
  • 0

Brintbranchen skal iøvrigt have fart på hvis den skal nå andet end nichen i den tungeste ende af transporten. Nikola sætter sig på stole med både brint og stort batteri, men bliver nok også dyr.

Brint er (med 50% udnyttelse af den oprindelige strøm) ulogisk at anvende til personbiler, til stop'n'go såsom busser i rutefart, skraldebiler, varedistribution osv. I DK er brint faktisk ikke super velegnet til nogetsomhelst indenrigs, da man kan komme fra den ene ende af landet til den anden på en opladning - selv med en lastbil.

På langture med gods er historien imidlertid en lidt anden. I hvert fald indtil der står megachargere rundt omkring i hele EU (og Norge). For danskere er det kun internationale ture der er interessante med brint - for nordmænd gælder det imidlertid også en masse indenrigstrafik. Der er 1000+ km fra Trondhjem via Bergen til Kristansand. Hen over bjergpas. Fra Kristiansand til Tromsø er der ca 2000 km. En Nikola kan køre de næsten 2000 km på en påfyldning. Det er så lang en rækkevidde, at der ikke behøver at være ret mange fyldeanlæg for at gøre brint attraktivt.

Ydermere er prisen og vægten på endnu længere rækkevidde ikke voldsom, hvis myndighederne i Norge agter (som i EU) at tillade brintlastbiler at fylde mere end dieselversionerne. Det er ikke tankene; men brændselscellerne, der er dyre og tunge. Går kapaciteten ud over lasteevnen er historien naturligvis en anden - men den ulempe må lithiumbilerne jo også leve med, samtidig med stor vækst i vægt og pris ved øget kapacitet.

En anden ting der gør brint mere interessant i N end i DK er elprisen. Nordmænd kerer sig generelt mindre om spild ved konvertering end jeg gør - nogen af dem varmer deres fortorve op for at undgå at feje sne...

  • 2
  • 0

Til gengæld blir den ved med at skinne i den anden halvdel, så mon ikke områdets solceller et bygget til netop dette

Så mangler der bare lige en nem løsning til at smide anlægget på et skib, der alligevel skal ned til f.eks. Kap Horn, hvor cellerne så kan opstilles i vintermånederne, hvorefter de bliver taget med nordpå igen, således at man kan slå verdensrekorden i kapacitetsfaktor for solceller - samt forsyne to havnebyer med el.

  • 1
  • 0

når der så er et netværk af megachargere, så giver brint ikke rigtig mening, da brint så ikke vil kunne konkurrere med batterier på pris

Når først der er et sådant net giver batterier mest mening. Ikke så meget på grund af prisen; men fordi batterier har mindre spild i konvertering. Til den tid tror jeg en kwh vil koste et par tiører i nutidspriser og fremstillingen af brint er optimeret, så brint vil være tilsvarende billigt også; men spild er spild og batterier må kunne genanvendes til den tid...

Problemet er, at der går lang tid før det vil være rentabelt at have et netværk af megachargere (1.5 MW er immervæk meget) i tyndt befolkede områder. De skal jo stå temmelig tæt med en maks rækkevidde på 800 km, selv med hvilepauser. Det bliver ikke bedre af at Nprge tit er koldt og ofte stejlt :o)

Brintstationer er også superkostbare og der er langt imellem dem; men med 2000 km rækkevidde (plus muligheden for at lade 2-5% el under hvilepauser ligesom alm. ellastbiler uden brint) behøver der ikke være ret mange - selv i et land som Norge.

I den praktiske virkelighed kommer der til at være mere jordnære ladestationer (max 120 KW a la supercharger) ude på bøhlandet (mellem Tromsø og Trondhjem er ret meget bøhland) i mange år, tror jeg, og det bliver en pind i r*ven på både førere og ejere.

Norge har (ligesom DK i øvrigt) nogle ret snævre korridorer trafikken skal igennem for at komme fra den ene ende til den anden. Ligesom man her til lands kan klare den internationale trafiks behov for brint på nogle få tankstationer strategisk fordelt ved broer og storbyer kan de nøjes med visse pas og større byer med adskillige hundrede kilometer imellem. For personbiler er der for langt imellem til at det er praktisk; men med 2000 km kapacitet er det rigeligt. Megachargers vil der til gengæld blive brug for et netværk af, der minder mere om tankstationerne...

  • 1
  • 4

Så mangler der bare lige en nem løsning til at smide anlægget på et skib

Brint bliver ikke dårligt af lagring :o)

Alvorligt talt kan man vel godt forestille sig et anlæg, der kun producerer i sommerhalvåret med den dobbelte kapacitet af forbruget og så ikke laver noget synderligt i den anden halvdel af året - det er jo ikke et system, som kræver meget mere bemanding end ekspedienten på tankstationen, som alligevel er der året rundt... Jeg mener, det er vel bare en solcellepark, en katalysator, et par kompressorer, en kryostat og en tank...

Men det mest realistiske er nok at bruge vind og vand om vinteren og sol om sommeren :o)

  • 2
  • 0