Tung trafik, støj, og giftige sedimenter: Sådan vil Lynetteholmen påvirke omgivelserne
Det vil både kunne ses og høres i hovedstaden, når By og Havn begynder på konstruktionen af den kunstige ø Lynetteholmen. Anlægget af den cirka tre kvadratkilometer store halvø vil påvirke både sejlads, havmiljø og en del af københavnernes nattesøvn.
Det fremgår af den 684 sider lange VVM-rapport for den kunstige ø, der offentliggøres i dag - og som beskriver, hvordan anlægsprojektet vil påvirke sine omgivelser.
»Vi har lyttet til de input, der er kommet fra københavnerne, eksperter og faglige organisationer og på denne baggrund justeret projektet til. For det er uomtvisteligt en stor og kompliceret opgave at anlægge en ny halvø i København. Og det skal gøres grundigt,« siger Anne Skovbo, Administrerende direktør fra By og Havn, i en pressemeddelelse.
Rapporten, som nu er i høring, beskriver kun selve opførelsen af øen, og hverken havnetunnel eller metrolinje er med. De to stykker infrastruktur er planlagt men ikke vedtaget, og bliver beskrevet i selvstændige VVM-rapporter, som først bliver sættes i gang efter, at en anlægslov for opførelsen af selve øen er blevet vedtaget i Folketinget.
Læs også: Beboere og sejlere om Lynetteholm-VVM: "Den bedste af dårlige løsninger"
Øget trafik til vand og til lands
Anlægsprojektet vil påvirke trafikken væsentligt i visse områder af byen. Der skal nemlig fragtes 2,6 millioner tons jord om året fra Nordhavn til anlægsområdet, og det vil kræve 350 lastbiler frem og tilbage gennem byen i døgnet.
Forøgelsen af den tunge trafik vil særligt ramme de centrale veje på Christianshavn og dele af kvarteret omkring Christmas Møllers Plads på Amager. Rapporten peger på, at der i det store hele ikke vil være nogen effekt på det samlede trafikbillede i byen.
»Generelt vil trafikken i København være upåvirket af flytningen af jordtransporter. De eksisterende jordtransporter, der kører til Nordhavn i dag, vil blot flyttes til Lynetteholm, så på det overordnede vejnet et stykke væk fra Lynetteholm vil trafikbilledet være det samme i dag,« står der i rapporten.
En del af jorden skal sejles, og det vil betyde små ændringer for den øvrige sejlads i havnen, men påvirkningen bliver vurderet til at være lille. Den største påvirkning vil kunne mærkes i Margretheholm Havn, også kendt som Lynetten. Sejladsen til havnen, hvis havneindløb vender ud mod Øresund, vil i dagtimerne være spærret af en oplukkelig bro, som anlægges som del af arbejdsvejen for de mange lastbiler, som skal transportere opfyldsjorden.
Den øgede trafik og selve anlægsarbejdet vil bidrage til luftforurening og CO2-aftryk. Samlet set forventes projektet at udlede 350.000 tons CO2.
Læs også: Minister slår fast: Lynetteholmsprojektet kommer til at koste et ukendt antal milliarder
Tungmetaller i sedimenterne
I forbindelse med anlægsarbejdet skal der graves over en million tons havbund op. Når maskinerne graver i havbunden, hvirvles der sedimenter op i vandsøjlen. Det vil påvirke sigtbarheden, mens sedimenterne indeholder giftige tungmetaller.
»Etableringen af Lynetteholm vil ske på et havområde, der gennem en meget stor del af Københavns havns historie har været brugt til at dumpe affald. Desuden har området virket som et naturligt sedimentationsområde, hvor blandt andet tungmetaller og miljøfremmede stoffer er endt i sedimentet,« skriver rapporten.
Rapporten peger på, at det særligt drejer sig om bly, cadmium, kobber, kviksølv og zink. Indholdet af tungmetallerne er nogle steder så højt, at det skal deponeres på land i det depot for havneslam, som By og Havn har stående på Refshaleøen.
Sedimentspildet vil ifølge rapporten være meget lokalt begrænset, så på trods af de giftige metaller vurderer By og Havn, at påvirkningen på vandmiljøet vil være lille. Og selvom badevandet vil være tilsmudset i perioder, vil det være begrænset til vinterhalvåret.
Bundfauna elimineres
De giftige sedimenter er ikke den eneste potentielle miljøpåvirkning. Muslinger, bundplanter og andet bundfauna, vil også blive påvirket.
»Bundvegetation og bundfauna indenfor projektområdet bliver elimineret. Udenfor området vil ændringerne af bundstruktur over en årrække lede til at en ny sammensætning af bundvegetation og -fauna,« står der i rapporten.
Rapporten peger desuden på, at den bundfauna som vil blive ødelagt af projektet »kun udgør en ubetydelig del af den samlede forekomst i Øresund.«
Ifølge rapporten vil påvirkningen på fisk, fugle og havpattedyr som marsvin og sæler, også være lille, ligesom rapporten også afviser at det vil ske en »væsentlige negative påvirkninger« af de nærliggende Natura 2000-områder, som er havmiljøområder, der nyder en særlig beskyttelse.
Læs også: Snart falder den første af Lynetteholmens dominobrikker
Støjgener
Trafik og anlægsarbejde støjer, og Lynetteholmen medfører begge dele. Derfor kan nogle af hovedstadens beboere imødese øgede støjgener. Det gælder særligt i de perioder, hvor der bliver boret til ramning.
»Støjen vil potentielt kunne høres langt ind i København. I de nærmeste boligområder vil støjen sandsynligvis være høj og generende,« står der i VVM-rapporten.
Rapporten peger dog på, at støjen fra ramning ikke vil være konstant og kun vil være i dagtimerne. I perioderne, hvor der ikke rammes, er det ifølge rapporten kun de nærmeste beboere, som vil blive påvirket. Og selvom støjen også vil være om natten, vurderer rapporten at det ikke vil være skadeligt for beboerne.
»I forhold til nattetimerne er det vurderet, at støjen fra anlægsarbejdet periodevis kan forstyrre nattesøvnen, men da det ikke er de samme beboerne, der vil blive forstyrret af støj i længere perioder, er det vurderet, at nattestøjen ikke vil give anledning til negative sundhedseffekter,« står der i rapporten.
Høringen om VVM-rapporten var frem til 25. januar.
