Tung trafik, støj, og giftige sedimenter: Sådan vil Lynetteholmen påvirke omgivelserne

Illustration: By og Havn

Det vil både kunne ses og høres i hovedstaden, når By og Havn begynder på konstruktionen af den kunstige ø Lynetteholmen. Anlægget af den cirka tre kvadratkilometer store halvø vil påvirke både sejlads, havmiljø og en del af københavnernes nattesøvn.

Det fremgår af den 684 sider lange VVM-rapport for den kunstige ø, der offentliggøres i dag - og som beskriver, hvordan anlægsprojektet vil påvirke sine omgivelser.

Lynetteholmen skal blandt andet fungere som kystsikring af København. På fronten ud mod Øresund anlægges et grønt område. Illustration: By og Havn

»Vi har lyttet til de input, der er kommet fra københavnerne, eksperter og faglige organisationer og på denne baggrund justeret projektet til. For det er uomtvisteligt en stor og kompliceret opgave at anlægge en ny halvø i København. Og det skal gøres grundigt,« siger Anne Skovbo, Administrerende direktør fra By og Havn, i en pressemeddelelse.

Rapporten, som nu er i høring, beskriver kun selve opførelsen af øen, og hverken havnetunnel eller metrolinje er med. De to stykker infrastruktur er planlagt men ikke vedtaget, og bliver beskrevet i selvstændige VVM-rapporter, som først bliver sættes i gang efter, at en anlægslov for opførelsen af selve øen er blevet vedtaget i Folketinget.

Læs også: Beboere og sejlere om Lynetteholm-VVM: "Den bedste af dårlige løsninger"

Øget trafik til vand og til lands

Anlægsprojektet vil påvirke trafikken væsentligt i visse områder af byen. Der skal nemlig fragtes 2,6 millioner tons jord om året fra Nordhavn til anlægsområdet, og det vil kræve 350 lastbiler frem og tilbage gennem byen i døgnet.

Forøgelsen af den tunge trafik vil særligt ramme de centrale veje på Christianshavn og dele af kvarteret omkring Christmas Møllers Plads på Amager. Rapporten peger på, at der i det store hele ikke vil være nogen effekt på det samlede trafikbillede i byen.

Trafikpåvirkning i anlægsfasen uden havnetunnel Illustration: By og Havn
Anlægges havnetunnellen vil lastbilerne kunne benytte sig af. Illustration: By og Havn

»Generelt vil trafikken i København være upåvirket af flytningen af jordtransporter. De eksisterende jordtransporter, der kører til Nordhavn i dag, vil blot flyttes til Lynetteholm, så på det overordnede vejnet et stykke væk fra Lynetteholm vil trafikbilledet være det samme i dag,« står der i rapporten.

En del af jorden skal sejles, og det vil betyde små ændringer for den øvrige sejlads i havnen, men påvirkningen bliver vurderet til at være lille. Den største påvirkning vil kunne mærkes i Margretheholm Havn, også kendt som Lynetten. Sejladsen til havnen, hvis havneindløb vender ud mod Øresund, vil i dagtimerne være spærret af en oplukkelig bro, som anlægges som del af arbejdsvejen for de mange lastbiler, som skal transportere opfyldsjorden.

Den øgede trafik og selve anlægsarbejdet vil bidrage til luftforurening og CO2-aftryk. Samlet set forventes projektet at udlede 350.000 tons CO2.

Læs også: Minister slår fast: Lynetteholmsprojektet kommer til at koste et ukendt antal milliarder

Tungmetaller i sedimenterne

I forbindelse med anlægsarbejdet skal der graves over en million tons havbund op. Når maskinerne graver i havbunden, hvirvles der sedimenter op i vandsøjlen. Det vil påvirke sigtbarheden, mens sedimenterne indeholder giftige tungmetaller.

»Etableringen af Lynetteholm vil ske på et havområde, der gennem en meget stor del af Københavns havns historie har været brugt til at dumpe affald. Desuden har området virket som et naturligt sedimentationsområde, hvor blandt andet tungmetaller og miljøfremmede stoffer er endt i sedimentet,« skriver rapporten.

Det er kun noget af sedimenter, som er forurenet Illustration: By og Havn

Rapporten peger på, at det særligt drejer sig om bly, cadmium, kobber, kviksølv og zink. Indholdet af tungmetallerne er nogle steder så højt, at det skal deponeres på land i det depot for havneslam, som By og Havn har stående på Refshaleøen.

Sedimentspildet vil ifølge rapporten være meget lokalt begrænset, så på trods af de giftige metaller vurderer By og Havn, at påvirkningen på vandmiljøet vil være lille. Og selvom badevandet vil være tilsmudset i perioder, vil det være begrænset til vinterhalvåret.

Bundfauna elimineres

De giftige sedimenter er ikke den eneste potentielle miljøpåvirkning. Muslinger, bundplanter og andet bundfauna, vil også blive påvirket.

»Bundvegetation og bundfauna indenfor projektområdet bliver elimineret. Udenfor området vil ændringerne af bundstruktur over en årrække lede til at en ny sammensætning af bundvegetation og -fauna,« står der i rapporten.

Rapporten peger desuden på, at den bundfauna som vil blive ødelagt af projektet »kun udgør en ubetydelig del af den samlede forekomst i Øresund.«

Ifølge rapporten vil påvirkningen på fisk, fugle og havpattedyr som marsvin og sæler, også være lille, ligesom rapporten også afviser at det vil ske en »væsentlige negative påvirkninger« af de nærliggende Natura 2000-områder, som er havmiljøområder, der nyder en særlig beskyttelse.

Læs også: Snart falder den første af Lynetteholmens dominobrikker

Støjgener

Trafik og anlægsarbejde støjer, og Lynetteholmen medfører begge dele. Derfor kan nogle af hovedstadens beboere imødese øgede støjgener. Det gælder særligt i de perioder, hvor der bliver boret til ramning.

»Støjen vil potentielt kunne høres langt ind i København. I de nærmeste boligområder vil støjen sandsynligvis være høj og generende,« står der i VVM-rapporten.

Rapporten peger dog på, at støjen fra ramning ikke vil være konstant og kun vil være i dagtimerne. I perioderne, hvor der ikke rammes, er det ifølge rapporten kun de nærmeste beboere, som vil blive påvirket. Og selvom støjen også vil være om natten, vurderer rapporten at det ikke vil være skadeligt for beboerne.

»I forhold til nattetimerne er det vurderet, at støjen fra anlægsarbejdet periodevis kan forstyrre nattesøvnen, men da det ikke er de samme beboerne, der vil blive forstyrret af støj i længere perioder, er det vurderet, at nattestøjen ikke vil give anledning til negative sundhedseffekter,« står der i rapporten.

Illustration: By og Havn

Høringen om VVM-rapporten var frem til 25. januar.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er noget jeg ikke forstår. Hvordan kan området være blevet 48% større, men antallet af lastbiler er fortsat 700 i døgnet? Jeg kan forstå, at meget lidt af jorden vil blive bragt med pramme, da det vil være for besværligt og ikke særligt klimavenligt, så svaret ligger ikke der.

Der er noget der ikke hænger sammen efter dagens udmeldinger. Måske er der tale om to forskellige udmeldinger, en VVM undersøgelse og endnu en ny plan?

  • 3
  • 0

Hvordan kan slam have en lavere densitet end vand?

Er der silt og sand ved tæller det op. Metalrester tæller også op.

Så hvad består dette slam af? Udover L...

Hvis ikke det er på plads, så undervurderes mængderne, akseltryk mm.

  • 0
  • 0

I artiklen nævnes et antal gener og påvirkninger af forskellig art. Jeg læser ikke om tiltag som kunne minimere eller eliminere disse. Javel, det vil så have en pris, men måske er den samlede anlægspris så svimlende, at fordi der lægges kr.1.000.000.000 (milliard) på toppen, så påvirkes det samlede projekt minimalt.

Hvor er den kreative tænkning henne - kreativ for at afbøde virkningerne ? Jeg ser kun eet tiltag, nemlig broen over indsejlingen til Lynette-havnen - til gavn og glæde for 700 bådejere, som beholder deres havn og bådplads. Til lykke med det.

Bare een ide: hvis jordkørslen, i mange, mange, år er et problem, hvorfor så ikke lave en elektrisk transport bane, hvor jordcontainere kan fragtes fra egnet knudepunkt. Måske kan traceen senere bruges til de metro, letbane eller BRT som aligevel skal anlægges ? Lokalvejen ud forbi Quinti Lynetti (vejen til Operaen) og videre virker helt uanvendelig - som en sognevej på landet. Måske en udskibningsmole nord for Svanemøllehavnen, hvor der jo netop er motorvej ? Og ved Avedøre ?

Det hele virker meget "plejer" - ikke megen nytænkning eller kreative altermativer.

  • 8
  • 0

Jeg er ikke helt med i det her projekt.

Hvordan kan Staten på vores alles vegne vedtage et projekt, der vil sende så mange lastbiler igennem centrum af vores hovedstad? Alt transportpolitik går ud på at begrænse bilkørsel i centrum af byen. Her har man et projekt, der skal foregå på vandet og så vil man ikke betale for at jordtransporterne skal ankomme af søvejen?

For mig at se, er man godt i gang med at flytte regningen et andet sted hen. Det vil være borgerne som generes af trafikken, støjen og forureningen som "betaler prisen" for dette projekt. Slitage på vejnettet skal også betales af de eksisterende borgere. Derudover forøger projektet udbuddet af grunde i Hovedstaden, hvilket alt andet lige betyder andre grunde og boliger i Hovedstaden falder i værdi.

Prisen for byggeriet og hele belastningen bliver altså en indirekte regning til de eksisterende borgere. Set i det lys, synes jeg projektet bør kræves udført så skånsomt som muligt overfor de nuværende borgere.

  • 11
  • 0

Her er en komplementær synsvinkel: Man skulle tro By og Havn var en offentlig, altruistisk, virksomhed, som vil det bedste for samfundet og alle os borgere. Sådan. virker det tilsyneladende ikke i praksis.

By og Havn er en enorm velhavende business, som har overtaget det enorme aktiv som udgøres af Københavns Havn og lidt til. Disse enorme værdier bruges til at "udvikle" området med kostbare byggerier, som er stærkt efterspurgte (e.g Sydhavnen). Der har jo. æret diskussioner (retssager?) om ejerforholdene og brugsforholdene rundt omkring.

Så hvis man forstår deres drivkraft BUSINESS, så kan det forklare meget. Det. irker som en stat-i-staten (læs kommunen).

P.S.: Det er ikke bare i København - se de gamle trafikhavne over hele landet er blevet BIG BUSINESS for "byudvikling". Se Korsør, se havnene på Fyen, se ......

  • 6
  • 0

By og Havn er en enorm velhavende business, som har overtaget det enorme aktiv som udgøres af Københavns Havn og lidt til.

Det er endnu værre. By og Havn er en enorm gældstynget business. Værdien af By og Havn er et tocifret negativt milliardbeløb.

KBH kommune har (delvist) udskilt deres byudviklingsaktiviteter i dette gældsselskab. Det er sikkert nemmere at beslutte alt muligt meget kapitalistisk hvis det ikke foregår på KBH rådhus, men i et bestyrelseslokale i en virksomhed. Virksomheden er så tilfældigvis 100% offentligt ejet.

  • 7
  • 0

Jeg kan forstå, at meget lidt af jorden vil blive bragt med pramme, da det vil være for besværligt og ikke særligt klimavenligt, så svaret ligger ikke der.

Besværligt, måske. Men der er ingen tvivl om at pramme er væsentligt mere klimavenlige end lastbiler. Lastbilerne er sikkert billigst. Bla. fordi regningen for påvirkningen af vejene trygt overlades til andre, som ikke er en del af projektet.

Iøvrigt må konklussionen være, at kommunal tale om trafikkaos og trængsel i hovedstadsområdet er det rene mundsvejr. Dette vil uvægerligt forværre problemet.

  • 5
  • 0

30 tons lastbiler?

Hvis der køres jord 5 dage/uge i 50 uger/år skal der køres 2.600.000/250= 10.400 tons/dag. Hvis det giver 350 lastbiler skal hver bil køre med 30 tons. En normal 4-akslet lastbil kører mig bekendt med 20 tons, så de skal alle have en 10 tons anhænger på slæb. Findes de så store?

  • 4
  • 0

Disse 7akslede på 56 tons uhyrer har jeg haft stående på række i det sidste halvandet år ude på min vej fra i begyndelsen klokken 6 om morgenen med motorerne tændt hele tiden.

Men efter en alvorlig beboer storm, blev deres tilstedeværelse flyttet til klokke 7. Der skulle laves oversvømmelses kloakering med nedlæggelse af enorme rør, hvor den opgravede jord ikke måtte komme i udgravningen igen, men skulle erstattes af ligeså meget grus, det gav dobbelt kørsel (og et huli jorden andet steds på Sjælland). Så først blev asfalten fjernet, så man måtte have sine biler parkeret andet steds. Halvandet års rod. Og vejene er genasfalterede elendigt og de genetablerede bump er ret hårde ved bilerne ved 20km/t. Vælg aldrig entreprenørerne fra Gundsø hvis I har magt til det. Borgmesteren har ikke en chance ved næste valg!

Så det bliver ikke sjovt at være Christianshavner.

  • 1
  • 2

Jeg kan forstå, at meget lidt af jorden vil blive bragt med pramme, da det vil være for besværligt og ikke særligt klimavenligt, så svaret ligger ikke der.

Besværligt, måske. Men der er ingen tvivl om at pramme er væsentligt mere klimavenlige end lastbiler. Lastbilerne er sikkert billigst.

Kan ikke lade være at se en timing i dækningen på Ing.dk af mst's tilsyneladende kiksede klap-tilladelser, hhv. Lynetteholmen og kommende energi-øer.

Både Lynette projektet og energiøerne har udover bjerge af jord nok også behov for billig transport og nogle hurtige og ikke over-krakilske godkendelser. Og evt. kunne man få diverse små og store havne rundt i landet til at betale for noget af transporten, der vel logisk mest sker ved sejlads, da havneslammet jo allerede er ombord? (Nok ikke den enkelte journalists timing. Men det ku' være nogle højere oppe tilfældigvis er i Corona-gruppe med et par politikere, kommunechefer og entreprenører? Ja, det er rene gisninger herfra og kan være helt ude på den yderste klapplads)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten