Tung borevæske og cement skal stoppe oliekatastrofen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tung borevæske og cement skal stoppe oliekatastrofen

Mens olien fosser ud i den mexicanske golf, arbejder ingeniører hårdt på at stoppe lækagen. Men det kan tage flere måneder, før der bliver sat en endegyldig stopper for udslippet.

På kort sigt arbejdes der med løsninger, der skal reducere olieudslippet. Det sker blandt andet ved at indkapsle det ødelagte borerør, hvorfra olien lækker og pumpe den op i et skib ved overfladen.

Indkapslingen består af et 125 ton tung konstruktion, der måler 4,2 x 7,3 x 12 meter, der skal placeres oven på det kraftigste udstrømningssted, der er omkring 200 meter fra borehullet.

BP har i første omgang svjeset en konstruktion sammen, der skal forsøge at opsamle olien fra lækken på havbunden og sende den videre op til skibe på havoverfladen. Foto: BP plc Illustration: BP plc </i>
BP-ansatte i gang med at svejse plader sammen til den konstruktion, der i første omgang skal forsøge at dæmme olien inde. Foto: BP plc / Marc Morrison Illustration: BP plc / Marc Morrison

Men det ødelagte borerør er ikke kilden til problemet.

Det er oliebrønden Macondo 1500 meter under havoverfladen, som borerøret er forbundet til.

Det var den oliebrønd, Macondo, som boreriggen Deepwater Horizon arbejdede på, da ulykken opstod, boreriggen brød i brand, sank og tog livet af 11 arbejdere.

For at stoppe udslippet, skal oliebrønden stabiliseres, eller der skal sættes en prop i.

Derfor gik boreriggen Development Drill III mandag i gang med at bore en ny brønd.

Den nye brønd, en såkaldt aflastningsbrønd, skal forsøge at bore ind i Macondo brønden flere kilometer under havbunden.

Planen er, at der gennem den nye brønd sendes en tung borevæske ned.

Den tunge borevæske vil være under et enormt tryk fra sin egen vægt, og det skal stabilisere olien, så den bliver i jorden. Man kan nemlig ikke 'bare' tage trykket af en oliebrønd.

"Det er ikke et spørgsmål om a tage trykket fra oliebrønden. Det kan man ikke, for det vil tage flere år. Trykket skal udlignes, så der ikke kommer olie op, og man bruger vægten af borevæsken til at udligne trykket," siger James Thompson, der arbejder med dybhavs boringer for Maersk Drilling til ing.dk

"De har derfor brug for at kende trykket i oliereservoiret, så de kan beregne vægten af borevæsken. Det endelige tryk fra borevæsken skal ligge så tæt på trykket i reservoiret som muligt."

Borevæsken er typisk vandbaseret og tilsat en række kemikalier, men den skal altså skræddersyes, så det samlede tryk er højt nok til at holde olien tilbage.

Senere kan der gennem den nye boring sendes cement ned, der virker som en prop i brønden.

Det er efter sigende hvad olieselskabet BP har tænkt sig at gøre, men alternativt kan de forsøge at stabilisere brønden, så den senere kan tages i brug.

"De borer ind i den brønd, der lækker, fra en placering i nærheden. Ved hjælp af en speciel boreteknik, kan de bestemme præcis, hvilken retning de vil bore ind i brønden fra. Derfra har de to muligheder. En er at sætte en prop med cement i og efterlade brønden. Eller de kan forsøge at få kontrol over den igen," lyder det fra James Thompson fra Maersk Drilling til ing.dk

Det forventes, at det vil tage to-tre måneder, før aflastningsbrønden er boret færdig. Men det er ikke nogen nem opgave.

Aflastningsbrønden skal bores ned til 5500 meter, og på 1500 meter vand er trykket enormt.

Derudover oplyser New York Times, at røret i Macondo brønden, som den nye aflastningsbrønd skal ramme, er på bare 18 centimer.

En kilde siger til avisen, at "det er som at finde en nål i en høstak".

Når det overhovedet er nødvendigt med en aflastningsbrønd skyldes det, at det sikkerhedssystem af ventiler, der skal lukke en oliebrønd i forbindelse med lækager eller 'blowout', det såkaldte 'blowout prevention device', har svigtet.

Forsøg på at aktivere det manuelt via fjernstyrede ubåde er mislykket, og i mellemtiden fosser et sted mellem 5.000 og 26.000 tønder olie ud om dagen.

Dokumentation

New York Times: On Defensive, BP Readies Dome to Contain Spill

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Noget af denne del af teksten lyder ikke rigtigt:

stabilisere oliebrønden, der er i øjeblikket lækker tusindvis af tønder olie hver dag.

Et forslag til en rettelse junne være:

stabilisere oliebrønden, der i øjeblikket lækker tusindvis af tønder olie hver dag.

Andreas Calov

  • 0
  • 0

For at sætte tingene i perspektiv - så'en skudt lige fra hoften:

Den største dobbeltskrogede olietanker Lindø har leveret kan laste 300.000 tønder olie.
Olieudslippet med 5.000 tønder om dagen svarer til at Lindø olietankeren laver en olieudtømning hver 60 dage - det er ganske alvorligt.....

Vandtemperaturen i en Mexicanske Golf er høj, hvilket medfører at olien nedbrydes rimeligt hurtigt - det lærte vi noget om med Saddams smadrede oliebrønde i Persergolfen - her forsvandt olien påfaldende hurtigt - det medførte faktisk ingen forureningskatastrofer - men Persergolfen er væsentligt varmere.....
Den kemiske sammensætning af olien er også afgørende .....

Abstraherer vi fra pressens skrigeri er der godtnok et kedeligt olieudslip, men "verdens største oliekatastrofe" holder nok ikke i byretten....
- det er galt - men meget tænkeligt vil moder natur afbøde de pressebeskrevne store skadevirkninger på miljøet.
Kan det lykkes at brænde det meste olie af lokalt ude på havet er meget nået.
Skyen fra forbrændingen af kulbrinerne er overvejende kulstof -resten nogle sure svovlprodukter og andet ulækkert, som kan indgå i naturens kredsløb...

Konklusion: Skaden er begrænset og kortvarig.

  • 0
  • 0

For at sætte tingene i perspektiv - så'en skudt lige fra hoften:

Den største dobbeltskrogede olietanker Lindø har leveret kan laste 300.000 tønder olie.
Olieudslippet med 5.000 tønder om dagen svarer til at Lindø olietankeren laver en olieudtømning hver 60 dage - det er ganske alvorligt.....

Her bliver jeg lige nødt til at ride min kæphest: Meningsfyldt brug af mængder og enheder!
Vil du ikke præcisere hvilken tanker du taler om? Lindø var først i verden med en dobbeltskroget VLCC'er, d.v.s. en supertanker til transport af råolie. Det var M/T Eleo Mærsk i 1993. Men hun var på ca. 298.900 TDW (sommer), hvilket typisk svarer til omkring 340.000 kubikmeter.
Når der tales tønder i forb. med olie, menes der default "oil barrels", der er 42 US Gallons eller 158,9873 liter. Altså kunne Lindøs (og verdens) første supertanker laste omtrent 2,14 millioner tønder, så det kan jo ikke være den du nævner!
I øvrigt er jeg principielt enig i dine betragtninger omkring havtemperatur, nedbrydning og at sætte tingene i fornuftigt perspektiv.

  • 0
  • 0

Det er det jeg mener.. Hvorfor bruge en old gammel "enhed" som tønde..

Når jeg (læs 21år) tænker på en tønde, så er den på ca 200L og lavet af metal..

De tønder der henvises til er vist ikke på 200l..

  • 0
  • 0

Det er det jeg mener.. Hvorfor bruge en old gammel "enhed" som tønde..

Olieindustrien er stærkt præget af USA, bl.a. derfor finder du masser af mærkelige enheder i dén verden. Volumener i (oil) Barrels eller US Gallons, tryk i PSI (pounds per square inch), arealer i square feet eller acres, afstande i inches, feet, yards, miles, etc.

Når jeg (læs 21år) tænker på en tønde, så er den på ca 200L og lavet af metal..

De tønder der henvises til er vist ikke på 200l..

Nej, en oil barrel er, som jeg tidligere har nævnt, lig med 42 US Gallon, eller 158,9873 liter.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten