Tumorerne forsvandt: RNA-vaccine kan booste kampen mod de svære kræftformer
Opdateret med kommentar fra overlæge Klaus Müller:
Immunterapi har vist storslåede resultater til behandling af leukæmi, mens faste tumorer er noget af en hjernevrider at komme til livs.
Nu har en gruppe forskere fra Tyskland imidlertid formået at fremstille en RNA-vaccine, som hjælper med at booste antallet af de specialfremstillede immunceller, CAR-T, som - i en anden udgave - har hjulpet leukæmipatienter, så de også virker på faste tumorer.
Det har de gjort så effektivt, at resultaterne netop er blevet publiceret i Science.
CAR-T-behandling indebærer at benytte patientens egne immunceller, som bliver udtaget og tilsat et CAR-gen, der medfører, at immuncellerne kan binde sig til kræftcellerne og ødelægge dem.
Læs også: Herlev Hospital vil selv producere kræftsmadrende immunceller
Protein set i fostre
Når det gælder f.eks. akut lymfatisk leukæmi, har man den fordel, at genkendelse af et konkret overfladeprotein godt nok udrydder samtlige af denne type celler, men de til kan gengæld erstattes medicinsk.
Man kan gå knap så målrettet til værks over for faste tumorer, hvor det er sværere at finde så egnede skydeskiver, og hvor efterfølgende mangler derfor forholdsvis enkelt kan erstattes. I stedet risikerer man at ramme raskt væv på en måde, der er farlig for patienten.
De tyske forskere fra University Mainz har imidlertid nu udpeget et protein, claudin-6, som har vist sig at være til stede i mange typer faste tumorer. Derfor prøvede de at hægte claudin-sensorer fast på T-celler for at angribe tumorerne på mus med lunge-, tarm- og livmoderhalskræft.
Lige præcis disse typer tumorer indeholdt claudin-proteiner, som forskerne ellers kun havde fundet i væv fra fostre, men ikke hos voksne mennesker. Derved har de kunnet opnå et specifikt drab på tumorcellerne uden at ramme raske celler.
Læs også: Rigshospitalet klar med »epokegørende« kræftbehandling
Vaccine boostede virkningen
Forskerne udførte flere forsøg. Et af dem gik ud på at tilføre CAR T-celler rettet mod claudin-6, hvorefter en del af dem blev boostet med en RNA-vaccine, der medfører en præsentation af claudin-6 over for CAR T-cellerne i musenes immunorganer.
Fordelen ved dette er, at disse leverer en række signalstoffer, der effektivt kan stimulere CAR T-cellerne på samme måde, som når naturlige immunreaktioner igangsættes.
Ifølge forskerne er den virkelig gode nyhed, at vaccinen er både hurtig og billig at producere, og også professor i børnesygdomme på Rigshospitalet, Klaus Müller, er imponeret over resultaterne. Han arbejder selv med CAR-T-behandlinger af leukæmi.
»Hidtil har vi kun set overbevisende effekt af CAR T-celler ved visse former for blodkræft, men disse nye resultater er bestemt meget spændende. Forskergruppen har nemlig arbejdet med flere af de forhold der er en udfordring for at kunne gøre CAR-T celle behandling mere effektiv og samtidig anvendelig overfor flere kræftformer,« siger Klaus Müller, som dog kommer med et forbehold:
»Indtil videre er der tale om dyreforsøg, og vi ser ofte lovende resultater hos mus, der desværre ikke holder, når det kommer til den kliniske anvendelse hos vore patienter. Men det bliver bestemt spændende at følge disse meget lovende resultater videre frem mod en mulig klinisk anvendelse,«
