Tummelumsk kinesisk rumstation rammer Jorden i påsken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tummelumsk kinesisk rumstation rammer Jorden i påsken

Radarbillede af Tiangong-1 taget ved orbitalhøjde på cirka 270 km over Jordens overflade. Illustration: Fraunhofer FHR

I september 2011 opsendte Kina sin første rumstation Tiangong-1. Det var planen, at når den 8,5 tons tunge rumstation skulle pensioneres, skulle den brænde op på sin vej gennem atmosfæren og eventuelle rester styrte ned over åbent hav for at minimere faren for nedfald.

Men Kina mistede på et tidspunkt i 2016 kontrollen med den, og siden har rumstationen flakket rundt på egen hånd, samtidig med at den gradvis taber højde. I skrivende stund ligger den i en højde på mellem 205 og 224 km over Jorden.

Nu nærmer datoen for den ukontrollable nedstyrtning sig. Estimater fra ESA, Den Europæiske Rumorganisation siger i perioden fra den 30. marts til 2. april, og en ’påskelanding’ bliver også bekræftet af den tyske forskningsinstitution Fraunhofer-Institut für Hochfrequenzphysik und Radartechnik, FHR, lige syd for Bonn.

Bredt nedfaldsbælte

FHR har gennem flere uger fulgt Tiangong-1 over deres radarsystem Tira (Tracking and Imaging Radar). Systemet er et af verdens bedste radarsystemer til rumobservationer, og oplysningerne bruger både ESA og Tysklands beredskab i forhold til rummet, WRLageZ, til at forudsige rumstationens tummelumske indflyvning og nedslag.

Tiras radarblik holder skarpt øje med Tiangong-1. Illustration: Fraunhofer FHR

Estimater siger, at resterne af rumstationen kan ramle ned inden for breddegraderne 43 nord og 43 grader syd.

Læs også: Kina har mistet kontrol over rumstation

Det omfatter blandt andet det sydlige Europa med Frankrig, Portugal, Spanien, Italien og Grækenland, men også hele Afrika, Mellemøsten, Asien, Australien og New Zealand samt USA og Sydamerika. Ligesom enorme områder af verdenshavene ligger inden for de breddegrader.

Rumstationen ser ud til at være rimelig intakt med solpaneler med mere på radarbillederne.

Og man forventer, at stykker på måske op til 100 kilo fra f.eks. raketmotoren vil ramle ned. Derfor er rumfartsmyndigheder naturligvis opmærksomme på rumstationen.

Afhænger af stumper og vind og vejr

Ifølge tidligere beregninger skulle rumstationen have været styrtet ned for måneder siden, men den har overrasket alle.

Læs også: Rumstationen 'Himmelske Palads 2' lyser nu på nattehimlen

Og nedstyrtningstidspunktet er afhængigt af forskellige faktorer.

»Disse omfatter den naturlige rotationshastighed, den måde hvorpå Tiangong-1 bryder op i flere dele, tidspunktet for bruddet og de faktiske vejrforhold i rummet,« oplyser FHR.

I øvrigt vil Tiangong-1’s jordiske rester blive opfattet som en meteor, der bryder gennem atmosfæren.

Tiangong-1's formodenlige nedfaldsbælte. Illustration: ESA CC BY-SA IGO 3.0

Læs mere om Tiangong-1 i René Flerons blog på ing.dk: Rumroulette - lidt om rumstationer

Herunder kan du se en video fra Fraunhofer FHR om Tiangong-1

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Estimater siger, at resterne af rumstationen kan ramle ned inden for breddegraderne 43 nord og 43 grader syd."
Det er stensikkert at den falder ned indenfor disse breddegrader. Men hvor det bliver vides dårligt nok en time før. En usikkerhed på et kvarter svarer til en sjettedel rundt om Jorden.

  • 6
  • 0

Petter... De live data der bliver angivet.. Hvor live er de..?

Bliver den konstant opdateret med live radar data, eller er det nogle udregnede værdier ud fra periodevise eller momentane radar billeder.. ?

Eller transmittere den selv positions data ?

Hvorfor stiger højden (altituden) i øvrigt..? Er det bare fordi den bevæger sig væk fra ækvator hvor jorden er tykkest. ?

KLaus

  • 2
  • 0

@Klaus
Der er ingen grund til at antage at satellitten befinder sig i en perfekt cirkulær bane om jorden, derfor vil altituden stige i dele af orbit. Ligesom jordens afstand til solen varierer gennem året.

  • 3
  • 0

Hvad sker der med et atomkraftværk, hvis det rammes af en 100 kg tung jernklods? Nogle der kan beregne hastigheden? Risikoen for et 'pletskud' er naturligvis ekstrem lille, men risikoen er dog reel.

  • 3
  • 5

@Klaus, der findes da også andre trackere :

Denne opdates ca. hvert 5 min. : http://www.aerospace.org/CORDSuploads/Tian...

Jeg bed dog mærke i en note fra denne side: https://qz.com/1238165/how-to-track-chinas...

"Morris Jones, an Australian space analyst, told Quartz he recommends N2yo.com, a satellite-tracking site established in 2006. The site offers real-time tracking of the lab’s orbiting period, a map of the lab’s location, such as the countries and oceans it’s flying above, and its orbiting speed—right now it’s circling earth once every 90 minutes or so. "

Jeg tro du har ret mht. en forklaring på den (lige nu) stigende højde. Men måske andre har et bud ?

\Petter

  • 2
  • 0

Hvad sker der med et atomkraftværk, hvis det rammes af en 100 kg tung jernklods? Nogle der kan beregne hastigheden? Risikoen for et 'pletskud' er naturligvis ekstrem lille, men risikoen er dog reel.

Mindre end hvis et kulkraftværk rammes: Mange steder er kernekraftreaktoren (kedlen) omgivet af en kugleformet metertryk betonvæg, formen er netop for at give bedst styrke overfor eksempelvis flystyrt. Ved kulkraftværker fylder kedlen meget mere, og er derfor umulig at sikre mod flystyrt.

Jeg tror at mange folk stiller lighedstegn mellem den ildkugle man ser ved atombombesprængninger, og så beton-kugleformen, som ses ved en del kernekraftværker.
Da jeg endnu troede lidt på at atomkraft var næsten det samme som en atombombe, da spurgte jeg til denne kugleform, som jeg syntes, arkitektonisk set var et grotesk udtryk på et kraftværk. Men jeg fik denne forklaring, så betonkuglen har intet med en ildkugle at gøre, betonkuglen er absolut rationel.

Angående faldhastighed har jeg læst at ved frit fald vil luftmodstanden betyde, at menneskers faldhastighed højst bliver ca. 200 km/t. Som bekendt er massetætheden der ca. 1 kg/dm3, ved sten er den ca. 2,5.

Rumskrot kan næppe ændre form til en jernklods, men vil nærmere blive til flere dele. Rumskrot må være pladeformet og velsagtens af letmetaller, så det vil sikkert ikke gå gennem gængs parcelhul- tagkonstruktioner.

  • 1
  • 4

Hvis man skal tage NORAD's data for pålydende er højden mellem 189.5 og 207.5 km med et cirka tab på 300 meter per orbit = ca 5 km i døgnet. Men det tab vil jo accelerere voldsomt efterhånden som der kommer flere molekyler i vejen.


Mine tal var for nogle dage siden, men det begynder at gå rigtig hurtigt nu.
Når mindsteafstanden nærmer sig 150km kan det vist ske hvert øjeblik.
Har nogle et tal på hvor meget energi/effekt den taber/kg når den mister 300m pr. omgang?

  • 0
  • 0

Jeg måtte se lidt i gemmerne, men jeg får det til at den taber 5J/kg for hver meter lavere højde.
Det stemmer meget godt med at halvdelen af tabet i potentiel energi veksles til hastighed.
300 meter på en omgang giver så 1500J/omgang eller 1000J/time ~0,3W/kg.

  • 1
  • 0

På grund af dens sinusformede bevægelse mellem breddegraderne er det mest sandsynligt at den rammer på høje eller lave breddegrader, og det er vel det eneste man kan sige.
Kan man spille på det hos nogle bookmakere?

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten